mandag den 29. januar 2024

Fortællinger fra Bramdrup Sogn gennem 400 år

I det følgende har jeg samlet mine fortællinger fra Bramdrup Sogn i kronologiske tiår. Fortællingerne er indsat i rækkefølge efter, hvornår den første begivenhed i den enkelte fortælling nogenlunde fandt sted. Et eksempel er fortællingen om ”Kringsager plaget af vilde dyr”. Den starter helt tilbage i 1612 og er derfor indsat i tiåret 1610-1620, men omfatter elementer helt frem til nutid, herunder udstykningshistorien for boligvejene Kringsvej, -vænget og -ager. 

 

Bramdrup Sogn 1610-1620

Kringsager plaget af vilde dyr



 

”Skoven raseret. Afgrøder ødelagt af vilde dyr.

 

Nej, det er ikke de småproblemer, vi har med knopædende rådyr og harer i haverne, jeg tænker på. Heller ikke ægplyndrende egern.

 

Jeg tænker tilbage til tiden længe før, vores kvarter blev bygget. Ja, adskillige hundreder år tilbage. Det fremgår af beretninger fra 1612, at vildsvin i skovene omkring Bramdrup var en voldsom plage. De formerede sig kraftigt og ødelagde både skoven og kornet på markerne udenfor skoven. Bønderne i Bramdrup var for at sige det mildt meget irriterede over konkurrencen fra vildsvinene. De havde nemlig ret til at drive 18 svin ind i skoven, så de kunne spise olden. Olden er en samlebetegnelse for frugterne bog og agern fra bøge og egetræer. Til og med skulle de i de år tåle, at kongen og hans store følge red vilde jagter gennem Bramdrupskovene og over deres jorder…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2020/06/kringsager-plaget-af-vilde-dyr_0.html

 

Bramdrup Sogn 1860-1870

Et romantisk arrangeret bryllup




 ”… Bramdrup Kirke var den 27. juli 1860 fyldt med forventningsfulde og nysgerrige landsbyboere. Der skulle være stort bryllup. Bramdrups rigeste gårdmandsfamilier har nok fyldt mest i den propfyldte lille landsbykirke. Brylluppet fandt sted, før store dele af kirken blev nedrevet og en ny, større og mere moderne kirke i 1880 blev genopført blandt andet med brug af den gamle kirkes tilhuggede granitkvadresten…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/03/et-romantisk-arrangeret-gteskab.html

 

Bramdrup Sogn 1890-1900

Husmandsliv i Surkjær ved Bramdrupdam




Tørvegraven i Surkjær krævede sit ultimative offer. Den kun knap tre-årige Jens Jørgen Juul mistede livet ved en drukneulykke.

 

Jens Jørgen blev offer under kampen for at skabe et mønsterhusmandsbrug ud af den sure tørve- og engjord i dalen vest for Bramdrupdam. Dalen hvor nu Troldhedestien forløber igennem, og som krydses tværs over af motorvejsdæmningen. Stednavnet Surkjær fortæller malende om jordbundsforholdene der…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/04/forvandlingen-af-den-sure-jord-til.html

 

Barnemord og flugt til Amerika



Så skal jeg da lige love for, at idyllen blev brudt. Et nyfødt druknet drengebarn blev fisket op af mølledammen i Marielund.

 

Barnet var mindre end et døgn gammelt og var født den 27. september 1893. Bag begivenheden lå en ulykkelig situation for en ugift kun 20-årig tjenestepige på det ved Marielundssøen nærliggende traktørsted. 

 

Den ulykkelige situation kan man stykke sammen ud fra notater i Bramdrup Sogns Kirkebog. Jo, det er rigtig nok. Ind til 1930 udgjorde Marielundssøen Bramdrup Sogns sydvestlige hjørne. Bramdrup Sogn gik helt til Kolding Fjord…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/03/flugten-til-amerika.html

 

Tanker fra en bænk




”I skoven på en stejl skrænt højt hævet over Marielundsøen står en bænk. Hvem sidder der på bænken med hatten på skrå? 

 

Det gør såmænd Holger Drachmann. Eller rettere det gjorde Drachmann.

 

Indskåret i bænkens ryglæn står Drachmanns Bænk. På en tidligere bænk her i skoven yndede digteren og maleren Holger Drachmann at sidde og nyde udsigten over det romantiske Marielundanlæg og den opstemmede Marielund Møllesø. Dengang kunne hans blik gå helt ud til Kolding Fjord, en udsigt der i dag er begrænset af træer og bebyggelser. Og dengang? Det var i perioden 1875 til 1899, hvor Drachmann kom en del i Kolding…”

 

På Drachmanns tid var Marielundsøen en del af sydvestgrænsen mellem Bramdrup Sogn og Kolding.

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2020/09/tanker-fra-en-bnk.html

 

Bramdrup Sogn 1900-1910

Fynsvejs Frederik Fisk

 



”Stor og stovt står Frederik Fisk i vejsiden, mens Fynsvejs trafik raser forbi. De fleste vejfarende ænser den næppe. Få gør sig tanker om det fantastiske kulturminde, der gemmer sig i den årtusindgamle grå granitsten. Stenen er smukt tilhugget i keglestubform og opstillet på en sokkel i den brede grønne vejrabat på Fynsvejs højre side lige efter Hvidsmindekrydset på toppen af bakken ned mod Kolding.

 

Lige her passerede den gamle landevej mellem Kolding og Snoghøj forbi. Den store halvanden meter høje keglestubformede sten skulle fortælle de vejfarende, hvor mange mil, der var til Snoghøj. Stedet, hvor milestenen står, var engang en del af Bramdrup Sogn, der oprindelig gik helt ned til Kolding Fjord…” 

 

Hvorfor mon 8-tallet i monogrammet for Frederik den Ottende ligner en fisk, der står på hovedet? Få svaret i det følgende.

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2020/08/fynsvejs-frederik-fisk.html


Bramdrup Sogn 1910-1920

Bramdrup og Bramdrupdam i lyst og nød 1919




”Lemlæstelse. Lovløshed. Strejke. Ekspansionstrang. Kulde. Sygdom. Morskab. Fest. Spænding. Sådan kan årets gang i Bramdrup Sogn i efterkrigsåret 1919 i korthed beskrives.

 

Inden vi ser på årets gang i 1919 i Bramdrup Sogn, skal vi lige have slået et par ting fast.

 

Det er væsentligt at vide, at det, vi i daglig tale kalder Bramdrupdam, i virkeligheden består af to bydele.

 

Den nye bydel er Bramdrupdam opstået langs Vejlevej, der er den gamle hovedvej mellem Kolding og Vejle. Det er stationsbyen med Egtvedbanens banegård og trinbrættet til Troldhedebanen. Bydelen Bramdrupdam ligger i det store kryds, hvor to jernbaner og en hovedlandevej krydsede hinanden…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2019/10/bramdrup-og-bramdrupdam-i-lyst-og-nd_11.html

 

Bramdrup Sogn 1920-1930

På vej mod nye tider - begivenheder i Bramdrup Sogn 1920




”Efterlysning. Murer Hans Henrik Petersen, Bramdrupdam efterlyses indtrængende. Hans stemme er vital.

 

Sådan stod der i et avisindlæg. Det lyder dramatisk og var det på sin vis også, men ikke for hverken H. H. Petersen selv eller for Bramdrupdam. Mere om det senere.

 

Den daglige trummerum. Dagliglivet i Bramdrup og Bramdrupdam i 1920 var hverken særlig dramatisk eller sindsoprivende. Livet gik sin vante gang. Dagene var rutineprægede med faste arbejdsopgaver. Forskellene i dagenes dont var affødt af årets gang. Såning, lugning, høslæt, høst, roeoptagning, pløjning og tærskning…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2021/03/pa-vej-mod-nye-tider.html



Bramdrup Sogn omkring 1920 - kvindeliv og forsøg på strandhugst

 

 


”Købstaden Kolding manglede omkring 1920 ligesom så mange andre købstæder gode skatteborgere. Kolding følte sig spærret inde af nogle snævre bygrænser, der ikke levnede plads til den hastigt stigende befolkning. Mange af de nye gode skatteborgere bosatte sig i skattely tæt på bygrænsen i et af landsognene som for eksempel i Bramdrup Sogn.

Det fik Kolding By til flere gange i 1920´erne over for regering og folketing at presse på for at kunne indlemme omliggende landdistriktsområder som for eksempel dele af Bramdrup Sogn i købstaden. Daværende Harte-Bramdrup Kommune kæmpede ihærdigt imod.

Harte-Bramdrup Sogneråd ville nødigt af med sine bedste skatteydere. I første omgang lykkedes det for Koldings omliggende landsogne at forhindre købstadens strandhugst, …”

Udover spillet om den sydøstlige del af Bramdrup Sogn, handler fortællingen om hvordan kvindernes liv i sognet var omkring 1920.

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2022/06/bramdrup-sogn-omkring-1920-kvindeliv-og.html


Skolevejen var lang og støvet




Trask, trask. Septembersolen brændte. Varmen var ulidelig. Vejen var lang og støvet. Hans træskoklædte fødder slæbte sig afsted.

Bong. I irritation sparkede han til en sten. Med et drøn ramte den et af de store gamle egetræer ved Bramdrupskovvejens vejside…”

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/09/skolen-for-livet.html

 

Bramdrup Sogn 1930-1940

Egen fortæller historie




"Du, Petra. Hvad med om vi starter med en helt ny begyndelse?"

"Hvad tænker du på Thorvald?"

"Jeg har set, at der er et husmandssted til salg i Bramdrup, lidt uden for landsbyen og tæt på Bramdrup Nørreskov. Den ejendom, tror jeg, kunne være noget for os."

"Hvis du synes det, og tror vi kan klare det Thorvald, så er jeg med på det."

Egetræet ved Thorvalds og Petras ejendom står der endnu. Tæt ved regnvandsbassinet for enden af Oktobervænget.

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/08/egen-fortller-historie.html

 

Bramdrup Sogn 1940-1950

Kvinder fra Bramdrup og mænd fra Husby

 

 


 

Nu ved jeg fra min barndoms- og ungdomstid, at jyske piger var meget efterstræbte på Fyn, både af arbejdsgivere og af kurmagere. Mange jyske piger kom til Fyn for at bestride job som for eksempel tjenestepiger. Det gjorde sig også gældende i mit hjemsogn Husby. 

 

Det faldt mig ind, at det kunne være sjovt at tage en stikprøve i Bramdrup Sogns kirkebog, om der på tidspunktet for Kaj og Evas bryllup var andre unge kvinder fra Bramdrup og Bramdrupdam, der blev gift med unge mænd fra Husby. Jeg besluttede derfor i Bramdrup Sogns kirkebog at tjekke perioden fra 1948 til 1953…” 

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2022/08/kvinden-fra-bramdrup-og-manden-fra-husby.html

 

Bramdrup Sogn 1950-1960

Pilotens portion af lykke og held slap brat op

 


 

”Spitfirepilot opvokset i Bramdrupdam i dramatisk flyulykke. Arne Skjødt Lygum fløj sin Supermarine Spitfire fra Karup i meget lav højde øst for Bjerringbro. Pludselig kunne han ikke holde maskinen i gang. Flyet var løbet tør for brændstof, så han måtte nødlande…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2022/07/pilotens-lykke-og-held-slap-brat-op.html

 

Bramdrup Sogn 1980-1990

 

Kirkegårdens mystik



”På Bramdrup Kirkegård lige vest for kirken - mellem kirketårnet og stenmindehøjen for de faldne soldater i slaget ved Kolding 23. april 1849 - ligger en stor flot granitmindesten.

Det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i. Det, der får tankerne til at flyve, er, når man læser, hvem gravstenen er et minde over.

Den er et minde over Helene og Gustav Lind, der døde henholdsvis 1980 og 1984. Helene og Gustav Lind boede til sidst i deres liv på Trappergården i Strandhuse. Det var dem, der skænkede deres bolig med omliggende æbleplantager til det, der nu er blevet til Kunstmuseet Trapholt…”

Hvorfor mon deres gravsted er på Bramdrup Kirkegård?

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/02/kirkegarden-fortller-historie.html


Så slutter vi med  to fortællinger til brug for vandreruter i Bramdrup Sogn:

Formiddagsvandring i det tabte land

 



Området mellem Bramdrupskov og Kolding Fjord kalder jeg det tabte land, fordi det i århundreder var en del af Bramdrup Sogn, men i 1930 blev lagt ind under købstaden Kolding.

 

”I dag interesserede jeg mig mest for området ved Baldersvej. Her kan man inspireret af stedets to oldtidshøje i tankerne rejse i tusindvis af år tilbage. Tilbage til den gamle nordiske mytologi. 

 

Baldersvej er opkaldt efter den nordiske mytologis retfærdighedsgud Balder. Det er ham, der boede i Breidablik. Gården Breidablik havde tag af sølv og piller af guld. Balder var søn af Odin og Frigg. Frigg var bange for at miste Balder og fik derfor alverdens ting til at sværge ikke at ville gøre Balder ondt. Hun glemte dog misteltenen. Den onde jætte Loke lavede derfor en pil af mistelten og lokkede Balders blinde broder Høder til at skyde pilen mod Balder. Pilen ramte og dræbte Balder. 

 

Nok om mytologien. Vi må videre med vandringerne og fortællingerne fra Baldersvejs konkrete verden…”

 

Turvejledningens fortællinger:

https://ih18.blogspot.com/2019/04/formiddagsvandring-i-det-tabte-land.html

 

Med snuden i sporet - i Bramdrup og Bramdrupdam

 

"Med snuden i sporet" - en vandretur i Bramdrup og Bramdrupdam. Den orange linje er den nuværende sognegrænse for Nr. Bramdrup Sogn. De blå linjer er Egtvedbanen (1898-1930) og Troldhedebanen (1917-1968). Den røde farve angiver den cirka 6 kilometer lange rundtur



”Bramdrup og Bramdrupdam. Verdensfirmaet på Vejlevej. Kongevejen over Golfbanen. Kongelige jagtmarker. Troldhedebanens to trinbrætter. Egtvedbanens station. Pibefabrikken. Møllen med bageri og elektricitetsværk. Telefoncentral med et ledningstårn på taget. En gammel snoet landevej der blev udrettet. 


Det og meget mere kan vi opleve på en vandretur rundt i Bramdrup og Bramdrupdam…” 

 

Turvejledningens fortællinger: https://ih18.blogspot.com/2020/06/med-snuden-i-sporet-i-bramdrup-og.html


Ib Hansen, 28. januar 2024