Det er rigtigt, at Frederik den Sjette den 29. juli 1814 underskrev lovgivning om skolevæsenets ordning. Der var nu ikke tale om én lov. Julilovgivningen bestod af tre skolelove. Ordet folkeskolen indgik heller ikke, men blev først taget i brug langt senere. De tre love omfattede henholdsvis Anordning for almueskolevæsenet på landet (billede 1), Anordning for almueskolevæsenet i købstæderne og Anordning for almueskolevæsenet i København. Udover disse tre love underskrev kongen i august samme år en særlig tillægslov gældende for jødiske borgere samt "Allgemeine Schulordnung für die Herzogtümer Schleswig und Holstein vom 24. August 1814". Vi fejrer således i år indførelsen af i alt 5 skolelove - alle omhandlende almueskolen. Det vil sige den del af skolevæsenet, der senere bliver benævnt folkeskolen. Kongens forskellige kancellier måtte samarbejde om at få udformet lovgivning for den enevældige konges forskellige lande. Kongens forskellige kancellier eller regeringer befandt sig i Røde Bygning på Slotsholmen, der i dag alene huser Finansministeriet. Røde Bygning blev bygget i 1721 og indeholdt oprindeligt Tyske Kancelli for hertugdømmerne, Danske Kancelli for Kongeriget, Nordiske Kancelli for kongens nordiske lande, Rentekammeret og en del andet. (billede 2: Røde Bygning-Finansministeriet)
200 års jubilæet specielt for Kolding Kommune
I Kolding Kommune er vi i den helt særlige situation, at vi nord for Kolding Å og Kolding Fjord kan fejre 200 året for indførelsen af henholdsvis "Anordning for almueskolevæsenet på landet" og "Anordning for almueskolevæsenet i købstæderne". Syd for Kolding Å og Kolding Fjord kan vi der i mod fejre 200 året for "Allgemeine Schulordnung für die Herzogtümer Schleswig und Holstein". Samtidig kan vi så for øvrigt mindes, at det i år er 150 år siden, at de såkaldt 8 sogne syd for Kolding Å efter krigen 1864 overgik fra at være en del af hertugdømmet Slesvig til at blive en del af Kongeriget Danmark. Den resterende del af den nuværende Kolding Kommune syd for Kolding Å og Kolding Fjord - udover de otte sogne - blev efter nederlaget i krigen 1864 i 56 år frem til 1920 en del af det tyske skolesystem.
Skolegang under landsbyskoleordningen
For mig personligt er det så for øvrigt meget sjovt at tænke på, at jeg har nået at gå i skole under landsbyskoleordningen. Ordningen med folkeskolens opdeling i købstadsordning og landsbyordning blev først ophævet med folkeskoleloven af 1958. Jeg gik i skole ude på landet på Vestfyn. Her lykkedes det sognerådet i Husby at opnå dispensation fra 1958-lovens bestemmelser, så de kunne bevare landsbyskoleordningen helt frem til midt i 1960´erne, men så blev skolen så også lukket. (Billede 3: Klassebillede fra vores 2. klasse i Husby Skole. Hansenbrødrene indtager fløjpladserne. Jeg sidder yderst til venstre, mens min broder sidder yderst til højre på første række. Skolens samlede lærerkorps , overlærer Andersen, andenlærer Tagesen og forskolelærerinde fru Breiner dækker bagtroppen).
Billede 1:
Billed 2:
Billede 3:
