Folkeskolen efterladt på højhastighedstogets utopiperron

Folkeskolens lærere og elever bliver ladt skrammede tilbage på det uddannelsesmæssige højhastighedstogs forladte utopiperroner. Konkurrencestatens stigende behov for arbejdsbier fører til, at der løbende søges rundt i hele verden efter effektive metoder til at producere sådanne.

Hastigheden i forandringerne af uddannelsessystemet øges kraftigt. Europæisk og dansk undervisningsmæssig tradition og dannelsesfilosofi bliver i disse år blæst af banen. Men det er efterhånden mange år siden forandringernes højhastighedstog på uddannelsesområdet blev sat i gang.

I slutningen af 1960´erne og i starten af 1970´erne var der i nogle danske universitets- og seminariepædagogiske kredse stor fascination af angelsaksisk pædagogik og undervisningsmetoder med tilhørende adfærdspsykologi kaldet behaviorisme. Dengang som nu var der i Danmark to hovedretninger i undervisningspædagogikken.  Firkantet sagt kunne man kalde de to retninger henholdsvis den dannelsesmæssige/myndiggørende/frigørende retning og den undervisningsprogrammerende/adfærdsregulerende retning.

Behaviorisme

Men hvad er behaviorisme? Det kan man blive klogere på ved at se på en leksikal definition af begrebet.

"Behaviorisme arbejder med lovmæssigheder for påvirkning af en organisme, dennes reaktion og konsekvenserne heraf. Der skelnes ikke mellem "sjæl" og "legeme" (monisme), og i alle forhold anses en årsag for at være til stede (determinisme).

Dette medfører, at tilstedeværelsen af en "fri vilje" betvivles. "Originale" tanker, følelser og anden adfærd er altså kun et resultat af individets indlæringshistorie. I princippet giver man sig ikke af med at definere, hvad der er "sundt" eller "sygt" for mennesket, for uanset sådanne — i øvrigt kulturdefinerede — værdidomme er adfærden et resultat af indlæring under påvirkning af miljøet."

(Citat: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/behaviorisme )

Læringsmål og programmerbar undervisning

Fascinationen af behaviorisme og programmerbar undervisning førte dengang til oversættelse og udgivelse af en del bøger om emnet, ligesom tilgangen blev promoveret af en gruppe danske uddannelsesforskere og seminarielærere. Specielt to bøger vandt indpas på lærerseminarierne. 

Norman E. Gronlund udgav i 1970  bogen "Stating Behavioral Objectives for Classroom Instructions". Denne bog blev udgivet på dansk af Gyldendal i 1972 og kom til at hedde "Undervisningsmål og indlæringsresultater".


I 1973 føjede Gyldendals danske oversættelse af Robert F. Magers bog fra 1962 "Preparing Instructional Objectives" sig til. På dansk kom bogen til at hedde "Målsætning i undervisningen - en programmeret gennemgang af målbeskrivelsens udformning". Bogen er udformet som et eksemplarisk eksempel på, hvordan man kan tilrettelægge programmeret undervisning. Denne bog er oprindelig blevet til i lyset af den amerikanske "raketkløftforskrækkelse", der herskede i 1960´erne, efter at russerne til amerikanernes store overraskelse som de første i oktober 1957 havde sendt en rumkapsel, Sputnik i kredsløb om jorden.

Bøgerne bygger på såkaldt evidensbaseret forskning af amerikanerne B. F. Skinner og Ralph Tyler. Et centralt emne var undersøgelse af motivationsfaktorer og relationen mellem stimuli og respons. Benjamin Bloom opstillede i denne sammenhæng taxonomier for formulering af målbare undervisningsmål. I dag ville vi nok kalde det læringsmål. Russeren Pavlovs kendte forsøg med, hvordan man kunne få hunde til at respondere som ønsket ved brug af passende stimuli spillede også en vis rolle i denne forskning.

Intet nyt under solen

Indtil for få år siden troede jeg, at den slags tænkning baseret på hunde-, abe- og rotteforsøg var lagt på glemmehylden. Men med nutidens uddannelsespolitiske debat, må jeg desværre konstatere, at det langtfra er tilfældet. Stærke politiske, administrative og forskningsmæssige kræfter ønsker at dreje den danske uddannelsessektor i retning af det "stimuli-respons" baserede. De nævnte bøger er igen blevet sørgeligt aktuelle og ville med få rettelser kunne genudgives og passe ind i nutidens uddannelsespolitiske kontekst. 

Grundfilosofien i de nævnte bøger er logisk-positivistisk, altså at alt vigtigt skal kunne måles, mens det, der ikke kan måles, ikke er vigtigt. 

Kernen i den logisk-positivistiske tilgang er, at tilhængerne mener, at alle meningsfulde påstande er enten sande eller falske, og at deres sandhedsværdi kan empirisk afgøres af videnskaberne. Denne tankegang ligner jo meget nutidens ønske om at kvantificere alt. Hvis der ikke umiddelbart er tilgængelige data, så beslutter man at skaffe sådanne for eksempel i form af resultater fra gennemførte testninger eller mere eller mindre lødige kvantitative brugerundersøgelser. 

Denne angelsaksiske pædagogik og psykologi med dens  tilgang om adfærdsregulering, programmerbarhed og logisk-positivisme fandt som nævnt i første omgang ikke større genklang i bredere kredse i Danmark, men jeg skal lige love for, at den i de senere år blandt skolepolitikere og uddannelsesforskere igen har fået vind i sejlene og er ved at blæse den gennem århundreder succesrige nordiske og europæiske undervisnings- og dannelsestradition af banen.

Den globale forskrækkelse

Ivrigt supporteret af den økonomiske  samarbejdsorganisation OECD har de herskende uddannelsespolitikere i Europa gennem de seneste to-tre årtier ivrigt set sig om i verden efter nye undervisningsmæssige og pædagogiske tilgange, der kan sikre fremgang i den globale økonomiske konkurrence.

Flere hundrede års europæisk tradition, kultur, filosofi, pædagogik og undervisningstilgang er blevet smidt på porten. Også den verdensanerkendte særlige skandinaviske uddannelsesmæssige og pædagogiske tradition er sat under stærkt pres.

OECD og de herskende politiske magter i Kontinental-Europa har set sig om efter inspiration alle mulige andre steder, primært i den angelsaksiske verden. Græsset opfattes på uddannelsesområdet som værende grønnere på andre kontinenter end i Europa. Samtidig taler politikerne ved festlige lejligheder på alle andre områder om det vigtige i at bevare og bygge på det særligt europæiske eller det særligt skandinaviske.

England med new labourpolitikeren Toni Blair og hans rådgiver sociologen Anthony Giddens i spidsen blev i slutningen af 1990´erne inspirationskilde for mange europæiske lande på det uddannelsespolitiske område. New Labours tilgang til uddannelsespolitik var målstyring, testning, rangordning, statslige skoleinspektioner, konkurrencesætning, frit valg og en generel drejning af samfundsstyringen i retning af New Public Management, altså en tro på, at mennesker alene lader sig motivere af konkurrence og økonomiske incitamenter. "Lad falde, hvad ikke kan stå" var en af holdningerne affødt af denne drejning. Denne tilgang fik som konsekvens, at i tusindvis offentlige engelske skoler måtte dreje nøglen, og at grundskolesystemet blev segmenteret efter befolkningens uddannelsesmæssige, sociale og økonomiske baggrunde.

Efterhånden som Blair-politikkens noget blakkede bagside i form af mangel på positive resultater for det samlede skolesystem viste sig, flyttede OECD og de europæiske skolepolitiske beslutningstagere deres opmærksomhed mod andre lande, hvor man håbede at finde inspiration til mere konsistente resultater. Mærkeligt nok tænkte man ikke på, om den europæiske tradition måske var så stærk, at den i sig selv kunne give grobund for positiv evolution af pædagogik og undervisning.

Den angelsaksiske tradition forblev tillokkende. Man vendte sig i rækkefølge mod lande, som New Zealand, Australien, Singapore, USA og Canada. Tidsrummet mellem hvornår man atter engang mener at have fundet ”de vises sten” bliver stadig kortere. Den politiske tilgang er i høj grad "dur ikke, væk" og "vi må hellere prøve noget andet". 

Forandringer og såkaldte reformer er på manisk vis blevet gennemført i hurtigere og hurtigere tempo med den konsekvens, at flere og flere undervisere og elever er blevet ladt skrammede tilbage på det uddannelsesmæssige højhastighedstogs forladte utopiperroner. Skrammerne fremstår i form af stressede undervisere og rodløse og socialt segmenterede elever. Og værst af alt - samfundets sammenhængskraft lider herunder. 

Uddannelsesklimaet ramt af angelsaksisk oversvømmelse

Den økonomiske og politiske "prøv nyt og smid væk mentalitet" har udover voldsomme ændringer på undervisningsområdet også enorm kulturel betydning og kommer til at understøtte den angelsaksiske "oversvømmelse" af vitale samfundsområder. Oversvømmelser som allerede præger Europa og det danske samfund.

Udover på uddannelsesområdet kan man bare se på konsekvenserne for kultur, film, musik, radio, TV, underholdning, forskning, politik og meget andet. Hvad det på sigt får af konsekvenser for vores særlige skandinaviske samfundsmodel, kan man kun gisne om. Såfremt der ikke skabes modvægt mod den logisk-positivistiske og angelsaksiske tankegangs sejrsrække vil der givet ske store samfundsmæssige ændringer. Ulighederne i samfundet vil tiltage. Sammenhængskraften vil blive svækket. Medborgerskabsevne og –engagement vil blive sat under pres. Afstanden mellem befolkningen og beslutningstagerne vil blive oplevet som stigende. Der vil blive større social uro. Den politiske udvikling i Danmark og Europa de sidste 15 år viser kraftige tegn på, at slaget allerede er ved at være tabt.

Spørgsmålet er, om vi som borgere finder retningen rigtig, og om vi som borgere i virkeligheden ønsker det samfund, som bliver konsekvensen af de drastiske omvæltninger, der allerede er sat i gang?

Bindegale

I 2015 har vi efter min mening som samfund bevæget os i den "bindegale" retning.

Det gælder desværre hele året og ikke noget med under den ene eller den anden regering med støttepartier. På det seneste er det blevet tydeligt, at vælgerne protesterer, men har svært ved at finde de rette kanaler for deres protest. Vælgerne har svært ved at vurdere de politiske partier og politikerne. Skal de bedømmes på deres udtalte hensigter eller på deres konkrete handlinger? Jeg synes det sidste. Bedøm dem ikke på, hvad de lover, men på hvad de gør. Og som vælgere må vi også kigge os selv i øjnene og finde ud af, hvad vi virkelig står for.

Søndag formiddag var jeg en tur i P4-Trekantens Sorte Gryde sammen med Mette Ullersted og Flemming Paasch. Vi skulle blandt andet forholde os til hvilket "årets ord", vi synes kunne karakterisere 2015.

Mette foreslog ordet "sammenhængskraft", som jeg synes er et godt ord, men jeg synes ordet "bindegale" er mere dækkende for 2015. Flemming mente, at begge ord tilsammen nok var meget dækkende.

Ordet "bindegale" blev jo brugt af Uffe Ellemann til at karakterisere dele af vælgerkorpsets holdning til afstemningen om EU - tilvalgsordningen. Det må stå for hans regning. Men jeg synes "bindegale" er fint dækkende for mange ting, der er sket i 2015, selv om der heldigvis da også er sket mange gode ting, som nu senest klimaaftalen i Paris.

Jeg synes, vi (og ikke kun politikerne) er "bindegale", når vi accepterer
- at folkeskolen holdes som gidsel i forhold til en konkurrencestatsambition
- at mennesker i Danmark nu kan fængsles uden at have været for en dommer inden 24 timer
- at Folketinget på fundamentale retssikkerhedsområder gennemfører parthøring med kun 23 timers høringsfrist
- at krigshærgede flygtninge nu kan få konfiskeret værdier, de måtte medbringe på flugten til DK
- at mennesker i DK i vinterkulden nu huses i telte, mens tusindsvis af boliger står tomme
- at klima- og miljøambitionerne i DK sænkes og det netop nu, hvor vi kunne høste af tidligere tiders investeringer og ambitioner, og nu hvor behovet for forbedringer aldrig har været større
- at der gøres attak på vore største og eneste rigtige naturområder, nemlig vore strand- og kystområder
- at fattige medborgere gøres endnu fattigere, mens dem med deres på det tørre får afgiftslettelser, skattelettelser, bolig-jobtilskud (håndværkerfradraget) m.v.
- at Folketingets ombudsmandsinstitution negligeres - en institution, der er opfundet i DK, og som resten af verden misunder os
- at vores politiske liv på den ene side bliver mere og mere populistisk orienteret og mediestyret samtidig med, at politikerne ind i mellem viser stor mangel på vilje til at lytte til almindelige menneskers og fageksperters praksiserfaringer
- at vi bevæger os længere og længere mod kanten - og i nogle tilfælde over kanten - i forhold til internationale grundlæggende konventioner, om måden vi er sammen på som medmennesker. Konventioner vi som et lille land er ekstremt afhængige af bliver overholdt. Det har vi op gennem vores historie lært på den hårde måde. Men måske er vi desværre ved at blive historieløse og dermed perspektivløse.

Mange ting i 2015 har bevæget sig i den forkerte retning, når det gælder at fastholde grundlæggende retssikkerhedsprincipper, grundlæggende sammenhængskræfter, beskyttelse af samfundets svageste, beskyttelse af den naturarv, vi har overtaget og skal bringe videre gerne i bedre stand, end vi overtog den.

Alt er jo ikke sort-hvidt. I 2015 er der også sket positive ting, men desværre må jeg nok sige, at for meget efter min mening går i den "bindegale" retning. Værst af alt, er det min oplevelse, at vi er flere og flere, der ikke længere føler os repræsenteret af de eksisterende politiske partier og deres handlinger. Og det er virkelig "bindegalt"!

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4trekanten/den-sorte-gryde-2015-12-13#!/

Vidunderlige vide verden

Herfra min verden går.

Sdr. Åby Strand, Rømø, Fønsskov, Å Strand og Harte Skov er blandt de mange smukke steder i Danmark jeg har besøgt i 2015.

Det er en god ballast at have med ud i den vidunderlige vide verden.

Madrid, Beijing, Xi´an, Guilin, Shanghai, Genova, Savona, Albisole er blandt de mange smukke steder i ind- og udland, jeg har besøgt i 2015. 

Når jeg bevæger mig rundt i natur- og kulturlandskaberne såvel inden- som udenlands, tager jeg ofte snapshots med min i-phone.

Her hvor vi nærmer os årsskiftet, er det blevet tid til at gøre årets billedhøst op og reflektere og glæde sig over årets mangfoldige oplevelser.

Forhåbentlig bliver der også i 2016 mulighed for at dyrke glæden over både hjemstavns- og verdensarven. Med baggrund i denne glæde må vi forsøge at være åbne, imødekommende, tolerante og nysgerrige i forhold til andre positioner end lige vores egen.

Besøg på unikke steder på såvel vores plet på jorden som i den vide verden giver anledning til at møde andre tiders, andre steders og andre folkeslags udfoldelser og tankegods. Og ikke mindst glæde sig over den smukke natur og den kulturarv, vi er blevet betroet. In-puttene kan man bruge til at spekulere over, om der er noget, vi kan bruge i vores tid og i vores del af verden. Et eksempel. Den kinesiske vismand Confucius (551 f.kr. - 479 f.kr) har udtrykt følgende om de kinesiske kongers og kejseres regering af landet:

"I et land godt styret, er fattigdommen noget at skamme sig over. I et land dårligt styret, er rigdom noget at skamme sig over."

Et sådant udsagn kan nok give en noget at tænke over. Prøv for eksempel at sætte Confucius udsagn i relation til et af mine yndlingscitater af den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804):

"Vi lever på en kugle, og på en kugle er der den logik, at du ikke kan bevæge dig væk fra andre. Hvis afstanden øges på den ene side af kuglen, mindskes den tilsvarende på den anden side."

Vi må forsøge at leve efter devisen: hjemme er bedst, men ude er også godt. Og måske er der noget i udefrakommende tanker og ideer, der kan have nytteværdi for os. Det sædvanlige og det velkendte kan være godt, jævnfør valgsloganet: "Det Danmark vi kender". Men det ukendte og fremmede kan altså også indeholde noget godt til eftertanke og inspiration. Det er farligt at lukke sig inde i sin egen såvel fysiske verden som idéverden.

Med baggrund i glæden over vores egen og vores lands historie, traditioner, holdninger og baggrunde, må vi prøve at være åbne, imødekommende, tolerante, læreivrige og nysgerrige i forhold til andre landes og andre menneskers tilsvarende historie, traditioner, holdninger og baggrunde. Det har vi lettest ved, når vi kender grundlaget, vi står på på vores del af jordkuglen.

Facebook: https://www.facebook.com/ib.hansen.33671

Den Forbudte By, Beijing, Kina, sommeren 2015

Fønsskov, Vestfyn, foråret 2015

Gotisk hovedindgang til den romanske San Lorenzo-kirke, Genova, Ligurien, Norditalien, efteråret 2015

Harte Skov ved Kolding, foråret 2015

Den futuristiske bydel Pudong, Shanghai, Kina. Billedet er taget fra den gamle kolonibydel the Bund på den anden side floden, sommeren 2015

Rømø, Sønderjylland, sommeren 2015

Sdr. Åby Strand, billedet taget mod Wedellsborghalvøen, Husby Sogn, Vestfyn foråret 2015

Terrakottahæren, Xi´an, Kina, sommeren 2015

Udsigt fra Å Strand over Lillebælt mod Helnæs, Vestfyn, sommeren 2015