Folkeskolen på to ben

I det danske samfund har vi mere end nogensinde brug for en fælles sammenhængende folkeskole, der på tværs af geografiske, sociale, økonomiske og kulturelle forskelle sikrer børn og unge en fælles både uddannelses- og dannelsesmæssig ballast. Folkeskolen skal evne et "både - og".

"Både" en forberedelse til voksenlivet. "Og" samtidig have en værdi i sig selv i børne- og ungdomslivet.

"Både" livsoplysning i tid og rum. Fortid, samtid og fremtid. Lokalt, nationalt og globalt. Hvis man ikke kender fortiden, sine kulturelle rødder og har viden om verden før og nu, hvordan så få viden, saft og kraft til at medvirke til at udvikle en positiv fremtid begrundet i en vidensbaseret selvstændig stillingtagen. Kort sagt almendannelse. Det at vide noget og ikke bare vide, hvordan man skaffer sig viden. "Og" samtidig uddannelse til senere at kunne få en god beskæftigelse.

Denne folkeskolens dobbelte opgave er ikke ny. Forhåbentlig er der også fremover politisk vilje til at sikre en fælles sammenhængende folkeskole, hvor begge hovedopgaver betragtes som ligeværdige.


Nogle citater kan sætte opgaven i relief og samtidig beskrive mit skolesyn:

"Lær (...) at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig". (Th. Stauning 1939)

”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” ( Julius Bomholt 1953)

”I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den”. (Forfatteren Frank McCourt i romanen "Angelas aske" 1996)

Saml guldklumperne op

I år 2000 var normeringsgennemsnittet i de danske daginstitutioner 5,2 vuggestuebørn per voksen og 9,7 børnehavebørn per voksen . I 2014 var gennemsnittet steget til 6,5 børn per voksen i vuggestuerne og 11,8 børnehavebørn per voksen 1).

Regeringen afsatte i 2011 årligt 500 millioner kroner til daginstitutionerne, dog uden at pengene blev øremærket til flere voksne. På finansloven for 2015 blev der afsat yderligere 250 millioner kroner til børneområdet, denne gang øremærket flere pædagoger. 

Alligevel er antallet af børn per voksen vokset fra år 2000 til år 2014. En del kommuner har, som følge af den budgetklemme skiftende folketingsflertal og regeringer har sat dem i, valgt at spare på børneområdet. 

Nutidens konkurrencestatspolitikere har særlig fokus på to ting.

Tiltag skal være evidensbaserede. Og tiltag skal øge samfundets konkurrenceevne. Dette fokus kunne de så passende bruge på børneområdet.

Mange nationale og internationale forskningsresultater har påvist en sammenhæng mellem unges resultater ved grundskolens afgangsprøver og det, at de har gået i kvalitetsbørnehaver forstået som børnehaver med god normering med veluddannede pædagoger. Vil man have evidens, så er her evidens. 

Danmark skal først og fremmest leve af dygtige og veluddannede borgere. Derfor kan det ud fra et snævert konkurrencestatssynspunkt betale sig at investere i kvalitetsdagpasning med god normering og veluddannet personale. Vil man styrke konkurrenceevnen, så er det her, man skal satse. 

For slet ikke at tale om, at det karakteriserer et velfærdssamfund, at børne- og skolelivet har en værdi i sig selv, og at målet for dagpasning og skoler drejer sig om at udvikle børn og unges hele liv. Ikke kun uddannelse, men også dannelse og livsoplysning. 

Hvis man er konkurrencestats- og økonomifikseret, kan man kigge på resultaterne af den forebyggelsesindsats, der er sket i regi af dagpasning, folkeskole og SSP gennem de sidste tyve år. Unges kriminalitet er kraftigt faldende. Det er rigtig, rigtig mange penge værd. 

Hertil kan vi andre, der også ser på andre ting end økonomi, så lægge den store menneskelige værdiforøgelse, der er i, at langt færre unge kommer ud på et socialt og kriminelt skråplan. Hertil kan lægges den værdi, der kommer af børn og unges positive menneskelige udvikling, almene dannelse og uddannelsesevne.

1) Analyse fra analyseinstituttet Bureau 2000 baseret på et særtræk fra Danmarks Statistik.

Folkeskolen fortjener bedre

Hvordan kan politikere og store dele af befolkningen tro, at forringelse af lærernes forberedelses- og arbejdsvilkår forbedrer kvalitet og udbytte i arbejdet med det bedste, vi både som forældre og samfund har, nemlig vores opvoksende ungdom?

Det har undret mig lige siden Regeringen i december 2012 kom med oplæg til ny folkeskolereform. Her blev der lagt op til, at en stor del af merudgifterne ved reformens udvidede elevtimetal skulle finansieres ved forringelse af lærernes arbejdsvilkår. Lærerne skulle undervise mere med den logiske følge, at der bliver mindre tid  til forberedelse og efterbehandling (rettearbejde) af undervisningen og tiden til andet pædagogisk arbejde.

FN organisation udtaler skarp kritik af folketingsindgreb

KL forsøgte uden held ved brug af lockout-våbnet at tvinge den af Regeringen ønskede model igennem ved overenskomstforhandlingerne med lærerne i foråret 2013. Et bredt flertal i Folketinget med både regeringspartierne og de store oppositionspartier trumfede herefter ensidigt en lov om lærernes arbejdsforhold igennem, så man fik det ønskede finansieringstilskud til den folkeskolereform, som folkeskolereformpartierne efterfølgende vedtog. FN- organisationen International Labour Organization-ILO har i øvrigt netop udtalt skarp kritik af denne fremgangsmåde.

Hunden fodres med hundens egen hale

De manglende ressourcer til finansiering af folkeskolereformen har kommunerne derfor været tvunget til at finde ved forringelser andre steder på folkeskoleområdet. Konsekvensen har været en stærk opskruning af lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal og heraf følgende forringelse af tiden til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Lærere har jo og har altid haft en overenskomst med samme årlige arbejdstimetal som resten af det overenskomstdækkede arbejdsmarked, nemlig årligt 1920 timer. Når én opgave udvides bliver der selvfølgelig mindre tid til de andre opgaver. Alene i Kolding Kommune betød folkeskolereformens nye udvidede timetal en underfinansiering med mere end 50 mio. kr årligt. Samme problem gør sig forholdsvis gældende i de fleste øvrige kommuner. Samtidig bliver den generelle kommunale økonomi holdt i et jerngreb af Regeringen, så kommunerne er tvunget til generelle nedskæringer på mange kommunale kerneområder.

Mange kommuner har udover forringelserne af lærernes arbejdsvilkår været tvunget til at skære ned på tolærerordninger og andre støtteforanstaltninger rettet mod elever med særlige behov, ligesom der er sket mange skolenedlæggelser. Og det er sket i en situation, hvor Folketinget og KL har aftalt, at titusinde elever med særlige behov fremover skal inkluderes i de almene folkeskoleklasser og ikke længere skal tilbydes plads i specialskoler.

Børn og unge har brug for kvalitet og voksne der trives

Fantastisk, at befolkningen finder sig i, at de lærere og pædagoger, der skal hjælpe forældrene med at give deres "guldklumper" den bedst mulige uddannelsesmæssige og dannelsesmæssige basis for et godt liv, i den grad tromles og får forringede vilkår i forhold til, at deres vigtige arbejde kan udføres med så høj kvalitet som muligt. Det er trods alt Danmarks opvoksende ungdom og fremtid, det drejer sig om.

Fantastisk, hvilken mangel på forståelse for undervisningens praksis de politiske og administrative beslutningstagere lægger for dagen. Men denne mangel på dybere indsigt fremtræder desværre også  i pressen, hos en stor del af befolkningen og hos en del forskere, der hellere forholder sig til angelsaksisk  pædagogisk teori om mekanistisk læringsmaksimering end til den praktiske viden om den succesfulde særlige danske undervisningstradition med vægt på både dannelse og uddannelse. En tilgang til pædagogik og undervisning, som har sikret Danmark en plads blandt verdens rigeste og mest velfungerende nationer.

Kursus i anvendt psykologi

Al psykologi og ledelsesteori  taler om behovet for medejerskab, motivation, anerkendelse, respekt og opbakning, når man skal gennemføre store forandrings- og udviklingstiltag. Forløbet med stort set samtidig folketingsvedtagelse af tvangsoverenskomsten Lov 409 med forringelse af  lærernes arbejdsvilkår for at finansiere folkeskolereformen, nedskæringerne i kommunernes budgetter, beslutning om inklusion af mere end 10.000 elever med særlige behov i almenskolerne og vedtagelse af ny folkeskolelov med efterfølgende hurtig implementering (lovbekendtgørelsen kom i juni måned 2014 som loven skulle træde i kraft august samme år) viser KL' s og Folketingets og begge disse parters rådgiveres rystende mangel på indsigt i psykologi, HR-viden og praktisk pædagogiske muligheder.

Desværre kan man i disse år iagttage, at pendulet åbenbart svinger tilbage mod en ledelsesfilosofi baseret på kæft, trit og retning. En filosofi man tidligere forlod på grund af, at den fører til demotivation af medarbejdere, mismod og frustration og dermed mangel på succes i opgaveløsningen. Denne filosofis mangler vil vise sig igen!

Men faktisk finder jeg det mest rystende, at befolkningen finder sig i, at deres børns lærere og pædagoger trynes, desavoueres, nedvurderes og skammes ud. Det går jo i sidste ende ud over børnene.

"Sådan er det jo!" er for billigt et svar

Vi kan prise os lykkelige over, at vi har så mange dygtige, dedikerede og energiske lærere og pædagoger, der kæmper for, at børn og unge får det bedst mulige udbytte af skolegangen . Ellers ville det da virkelig have set skidt ud. Det er meget beundringsværdigt, hvad de klarer selv i svære tider. Og meget sørgeligt, når en del knækker halsen på, at det er umuligt at få arbejdstiden til strække til at leve op til de politiske ambitioner. Stigningen i antallet af lægehenvisninger af lærere til de arbejdsmedicinske klinikker taler deres tydelige sprog.

Lærere og pædagoger kan ikke roses nok. Problemerne kan ikke blot afvises med et "sådan er det jo!" eller udsagn om, at man må acceptere omkostninger ved implementering af forandringer. Det er menneskeskæbner, det handler om! Lidt praktisk indsigt samt dialog og inddragelse kunne have været anvendt som middel mod de nu konstaterbare uholdbare såkaldte omkostninger. Flugten fra folkeskolen til friskolerne er accelereret. Lærere bliver syge som følge af arbejdspresset og utilstrækkelig arbejdstid set i forhold til arbejdsopgaverne. Nu må man besinde sig og hurtigst muligt få ryddet de værste tidsler af vejen.