Det var en aften som i aften. En lun sommeraften en af de sidste dage i juli. Men vi skal 56 år tilbage. Tilbage til det herostratisk berømte år, 1968. Året hvor alt var i opbrud. Og vi skal tilbage til Husby. En aften hvor jeg tumlede med et mylder af tanker. Hvordan skulle jeg finde den rette vej?
I den lune sommeraften gik jeg op ad Skræppedalsvej, fra Holen op mod Husby. Alt åndede fred og idyl. Solen var på vej ned over Sjobjerg og Rævebjerg. Mosekonen var så småt begyndt at brygge, så bryggesafterne hang tungt over Husby Mose. Mosen, markerne og skoven sendte krydrede sommerdufte ind over Skræppedalsbakken.
Mit hoved var fyldt med myriader af forvirrede tanker. Hvad skulle jeg give mig til efter den i juni 1968 overståede realeksamen. Jeg havde søgt et ufaglært job, men havde fået afslag. Det var nok meget godt med mine ti tommelfingre. Men hvad skulle jeg så? Hvad skulle der blive af mig? Min et år yngre bror Leif, som jeg havde gået i klasse med i alle de foregående 10 år, var rejst hjemmefra som 17-årig. Helt til København for at påbegynde en uddannelse i det hæderkronede Østasiatisk Kompagni, ØK. Nu var jeg alene tilbage. Vidste ikke, hvad vej jeg skulle vælge.
Men så greb tilfældet ind. På vej tilbage ned ad bakken mødte jeg tilfældigvis min gamle klassekammerat Agnete, der kom trækkende med sin cykel op ad den lange stejle bakke på vej fra Ejby mod sit hjem i Sønder Åby. Agnete havde min bror Leif og jeg gået i klasse med, først 7 år i Husby Skole, så 2 år i Ejby Folke- og Realskole, indtil Agnete sammen med Inger fra Eskelund i Håre gik ud efter 2. real for at gå på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Andre fra klassen i Ejby tog til gymnasiet i Fredericia, eller til Handelsskolen i Assens, gik i lære eller fik et arbejde . På dette tidspunkt var der endnu ikke gymnasium i Middelfart. Agnete foreslog, at jeg dagen efter skulle tage kontakt til vores skoleinspektør Holger Lund på Ejby Folke- og Realskole for, at han her nogle få dage før det nye skoleårs start skulle lægge nogle gode ord ind for mig overfor rektor Poul Hansen på Vestfyns Gymnasium.
Jeg fulgte Agnetes råd. Holger Lund lagde gode ord ind for mig. Nogle få dage efter startede jeg tre spændende og udviklende år i gymnasiet. Gik efterfølgende i gang med en uddannelse til lærer på Kolding Seminarium. Fik en god og bred pædagogisk og faglig baggrund i adskillige fag. Jeg specialiserede mig i linjefagene historie og geografi. Og har efterfølgende gennem årtier haft spændende jobs, udfordringer og udviklingsmuligheder på flere forskellige poster i uddannelsesverdenen. Både som underviser og administrator. Har haft fantastiske ledere, kolleger, elever og forældre. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte denne vej. Tvært i mod. Jeg har været taknemmelig for alle de gode muligheder, der er blevet mig til del. Til og med fandt jeg på seminariet min nuværende kone. Vi fik en datter, der også er læreruddannet. Jeg kom på rette hylde.
Hvert år på denne tid af året tænker jeg på den lune sommeraften i Husby for mange år siden, hvor tilfældighedernes spil fik mig ind på rette livsbane. Samtidig tænker jeg på de mange unge nu til dags, der har svært ved at finde ud, hvad vej de skal gå. Først bliver det til et sabbatår. Så to. Og måske endda tre. Nogle kommer ikke rigtig i gang med noget, hverken arbejde eller uddannelse. De er ikke at misunde. Jeg ønsker dem alt det bedste og håber de finde den rette vej for dem.
Ib Hansen tirsdag 30. juli 2024
