Kirstine Holehus - fornuft og romantik?

Holehuset 1948 - tilhørende Kirstine og Anton Larsen.

"Jæ  kå´ jutte så´n gå u´ i stå´li å målk en ko!"

"Jeg kan jo ikke sådan gå ud i stalden og malke en ko". Sådan faldt ordene på syngende vestfynsk, da Kirstine Holehus ville bremse min bror Leif i at pøse for meget mælk i kaffen. Det var engang omkring 1960, da vi sammen med vores mor var på besøg hos hende. Vi var 9-10 år gamle. Dengang brugte vi at hælde mælk i kaffen for at afbøde den kraftige kaffesmag. Den dagligdags kaffe - og også kaffen hos Kirstine - var dengang tilsat en god del kaffeerstatning. Jeg ved ikke, om Kirstine brugte kaffeerstatning fra Richs eller fra Danmarks. To firmaer der i de år førte en munter indbyrdes reklamekamp med slogans som "Det er Richs, der driks" og "Det er Danmarks, der dur".

Bemærkningen om, at hun ikke lige kunne gå ud i stalden og malke en ko, glemte vi aldrig. Kirstine Holehus - eller Gamle Kirstine, som hun også blev kaldt - var enke i 19 år, fra 1950 til hun døde som 91-årig i 1969. Hun boede alene nogle hundrede meter nord for vores barndomshjem i det gamle tidligere husmandssted "Holehuset", der ligger på toppen af Holebakken, lige før Eskørgyden.

"Holehuset" lå engang tilbage i 1800-tallet i bunden af Skræppedalen, men blev flyttet til den nuværende placering, da man omkring år 1900 førte Skræppedalsvej på en vejdæmning over dalen og en nu rørlagt bæk, der fører til Moserenden. Bækken kom - som det fremgår af efterfølgende geodætiske kort - omme fra Holen, den skovomkransede kedelrunde dødisdal nord for Husby Kirke.

Målebordsblad tegnet i 1866 og rettet i 1886. På det her tidspunkt er der bebyggelsestomt mellem kirken og landsbyen Husby og mellem kirken og Holehuset. Bemærk, at Holehuset på dette tidspunkt ligger helt nede ved Moserenden, hvor markvejen går ind til Husby Hole. Holegården hedder på dette tidspunkt Møllegård. Bemærk ligeledes kirkestien fra Eskør, der går tværs over markerne fra gården Bondero og ned til Holehuset.

Med sine talemåder og vendinger i forhold til påholdenhed og sparsommelighed gjorde Kirstine et uudsletteligt indtryk på os drenge. Hendes tilgang til sparsommelighed oplevede vi ikke blot i forhold til forbrug af mælk. Engang vi var på vej med rutebilen fra Husby til Ejby, vinkede hun Rute-Ras til at stoppe. Hun havde en pakke, der skulle med til Ejby. Rute-Ras nævnte en pris for at tage pakken med. Straks lød det fra Kirstine:”Hvo´fo´ska´du ha´pæng fo´de, do kør´jo elæn?” "Hvorfor skal du have penge for det. Du kører jo alligevel?" Jo, Kirstine vidste nok, hvad penge var værd. Ikke sært, når man ser på hendes baggrund. Hvem var Kirstine Holehus egentlig?

Holehuset 1951. Ejer Kirstine Larsen. Anton døde i 1950, 77 år gammel. Markvejen, der går af til højre fører op til Holegården. Eskørgyden går af til venstre bag den fjernestliggende ejendom, som blandt andet blev drevet som frugtplantage. Den ejendom har været ejet af Søren Laurits Sørensen, senere af sønnen Kaj S. L. og endnu senere af Herdis og Jørgen Rasmussen. Begge ejendomme på billedet ligger der endnu, den bagerste stærkt ombygget og renoveret.  
 

Hygindpige

Kirstine blev født i Hygind den 29. marts 1877 som datter af arbejdsmand Lars Jensen og hustru Maren Dortea. Hun fik navnet Maren Kirstine Jensen, men blev aldrig kaldt andet end Kirstine. Ved dåben i Husby Kirke blev fadderne noteret i kirkebogen. De var alle på nær en fra Ørslev Sogn. Den ene var fra Hygind. Kirstines far var fra Ørslev, mens moderen var fra Barløse. Dengang kom man ikke så langt omkring, når man skulle finde en ægtefælle. De fleste ægteskaber blev indgået indensogns eller mellem personer fra nabosogne.

Lars og Maren Jensen med børnene Kirstine og Jens Peter boede i et hus, der lå på matrikel nr.10 i Hygind, på vestsiden af hjørnet Hygindvej, Fuglemosegyden og Skræppedalsvej. Jeg tror, det var der, hvor købmand Vejby senere havde forretning. I begyndelsen af 1890´erne væltede ulykkerne ind over den lille familie. Først døde Kirstines bror Jens Peter  kun 10 år gammel i juni 1891. Så døde Kirstines mor 47 år gammel i 1894.

Lidt glæde nåede familien dog at opleve inden de to nævnte dødsfald. Kirstine blev konfirmeret i Husby Kirke den 5. april 1891. Dengang skulle præsterne ved konfirmationen give karakter i kundskab og opførsel. Kirstine opnåede karakteren "meget godt" i både kundskab og opførsel.

Kirstine var 17 år, da hendes mor Maren Dortea døde i 1894. Faderen Lars Jensen blev dermed enkemand allerede som 49-årig. Kirstine var herefter husbestyrerinde for faderen, til han døde 78 år gammel den 17. februar 1924. 

På tidspunktet for faderens død var Kirstine 47 år gammel, havde været  husbestyrerinde for faderen i 30 år og var ugift. Det har nok ikke altid været så spændende for en ung kvinde. Efter faderens død arvede hun som eneste barn faderen og blev nu tituleret husejerske. Hun blev et godt parti. Der gik da heller ikke mere end knap 4 år, før hendes liv i 1927 tog en afgørende drejning.

Der kan også gå ild i gamle huse

Nu begyndte romantikken at blomstre. Eller måske var det lige dele romantik og fornuft. Det skal jeg ikke kunne sige. Men lad os holde os til de faktiske forhold, dog tilsat lidt spekulationer.

Midt i billedet "Holehuset" set fra markvejen fra Skræppedalsvej om til Husby Hole. Til højre ejendommen på hjørnet af Skræppedalsvej og Eskørgyden. Dalen midt gennem billedet er den rørlagte bæk fra Husby Hole til Moserenden.

Yderst i bylavet Eskør ved Moserenden på grænsen ind til bylavet Husby lå "Holehuset". På en gård i Husby gik en ældre ungkarl Anton Larsen rundt og manglede en kone. Han var født i Højen i Vejle Amt i 1873 og var dermed blot 4 år ældre end husejersken Kirstine i Hygind. En sammenføring af disse tre parter - "Holehuset", Kirstine og Anton - var helt klart en fornuftig handling. Det blev også resultatet efter et bryllup den 7. december 1927.

Kirstine solgte ejendommen i Hygind, og de flyttede som ægtefolk på 54 og 50 år sammen i "Holehuset". Men måske har der udover fornuft også været noget romantik med i billedet. De kan have mødt hinanden så mange steder i sognet, men min romantiske streng kommer til at tænke på, om de kan have mødt hinanden til de skovballer, der gennem mange år blev afholdt i Husby Hole ikke langt fra "Holehuset" og fra vores barndomshjem. Hvem ved?

Vor Frue Kirke, Odense

Brylluppet var noget specielt. Det blev ikke indgået i Husby Kirke, men i Vor Frue Kirke i Odense. Brudeparret lejede en bil med chauffør og blev kørt til Odense. Vielsen blev forrettet af pastor Mollerup fra Vor Frue Kirke. Vidnerne var chauffør Viggo Hansen fra Husby og graver Niels Hansen fra Odense.Der har åbenbart ikke været andre deltagere ved ceremonien. Det blev noteret i kirkebogen, at Anton Larsen var husejer, så han må allerede på det tidspunkt have erhvervet "Holehuset".

Hvorfor de valgte Vor Frue Kirke langt væk i Odense er svært at svare på. Brylluppet kunne jo ikke holdes hemmeligt. Det blev nemlig lyst i Husby Kirke den 20. november 1927. Mon ikke forklaringen er, at nu havde de begge ventet på ægteskab i så mange år og med så mange forhindringer, at når det nu skulle være, skulle der kirkeligt slås til med den store hammer med en bykirke. Eller måske var det for at undgå "globryllup". De har ikke rigtig haft noget familie og en større omgangskreds at fejre vielsen med, så måske indbefattede turen til Odense også en middag på en restaurant eller en kro. Det kunne jeg unde dem. Med deres påholdenhed tvivler jeg dog på det, men måske afveg de denne ene gang fra deres natur. 

Kirstines verden forandrer sig igen 

Efter brylluppet i 1927 levede Kirstine og Anton i 23 år sammen i "Holehuset", en ejendom frit men ensomt beliggende med smuk udsigt over Husby Mose og Husby Hole. I starten var nærmeste nabo Søren Laurits Sørensen og familie i husmandsstedet på hjørnet af Skræppedalsvej og Eskørgyden samt den tidligere møllegård Holegården ude ad markvejen mod øst fra Skræppedalsvej, højt oppe på bakken mod Håre. Søren Laurits Sørensens familie bestod af hustruen Anne Johanne og sønnen Kai. Kai blev aldrig kaldt andet end Kai S.L. ("æsel") efter faderens forbogstaver. S.L. Sørensen drev frugtplantage og solgte maskiner og cykler. I 1948 kom der flere naboer til her i det yderste land kaldet Holen (hulen, efter den kedelformede dal) mellem landsbyerne Husby, Eskør og Hygind. Da blev de tre huse for foden af Skræppedalsbakken bygget.

Da Anton blev syg og alderssvækket, fik han bolig på De Gamles Hjem i Ejby Stationsby. Siden blev han indlagt på Sygehuset i Middelfart, hvor han døde 77 år gammel den 29. november 1950.

Kirstine blev boende i "Holehuset" efter Antons død. Det må have været et ensomt liv. Jeg ved ikke, om hun havde en omgangskreds eller om nogen hjalp hende, men nogen hjælp må hun vel have fået. Som naboer besøgte vi hende som nævnt af og til og slog blandt andet hendes græsplæne. Hun boede i "Holehuset" i endnu 19 år efter Antons død, før hun blev indlagt på Sygehuset i Middelfart, hvor hun døde 91 år gammel den 25. januar 1969.

Berigende periferisk at have kendt Kirstine. Jeg tænker på hendes tilgang til livet, hver gang jeg passerer forbi "Holehuset", der ligger der endnu, men godt gemt af buske og træer.

Ib Hansen

Her er omtale af flere personer fra Skræppedalsvej, der har gjort indtryk på mig i min barndom i Husby: https://ih18.blogspot.com/2018/02/barndommens-vej-landskaber-og-mennesker.html