Forfatter med rødder i Husby dømt i kriminalretten

Adlerhus

 

Født i Husby Sogn. Efter retssag blev han dømt for fornærmelse af landets højeste embedshavere. 

Det var nu en indirekte snedigt udtænkt dom. Retten dømte ham efter lovens paragraffer om utugtige skrifter og ikke efter paragrafferne om majestætsfornærmelse og ærekrænkelser. Det var der en særlig grund til. Den vender vi tilbage til. 

Det var grove sager delinkventen diverterede sine læsere med. Her er et eksempel på hans omtale af de højeste personer i det danske samfund:

" Jeg ler ad hver en dosmerpande,

i hvilken kjole han end går;

om han regerer folk og lande,

om han på talerstolen står;

Jeg ler ad alle Jordens narre,

og ingen for min spot går fri,

men mest jeg ler ad dem, som parre 

med dumhed pral og skryderi...."

Frederik Julius Schaldemose
(Født på Wedellsborgs i Adlerhus den 15. februar 1783, død i København 70 år gammel 22. februar 1853)

Prikkeltorne

Det er forfatteren Frederik Julius Schaldemose, der har skrevet dette beske udfald mod kongen. Han blev født i Adlerhus ved Wedellsborg i Husby i 1783. Han kom flere gange i retten for sine krasse udfald mod samfundets magthavere. Schaldemose udgav et ugeblad under titlen "Prikkeltorne". Ovennævnte er hentet fra et nummer af "Prikkeltorne."

Så godt som hvert nummer af "Prikkeltorne" indeholdt drastiske angreb mod kongerne Christian den Ottende (1839-1848) og Frederik den Syven­de (1848-1863), mod ledende politikere og forfattere som Carl Ploug og Grundtvig, mod rigsdagsbønderne, men frem for alt imod kvinden Frederik den Syvende giftede sig med til ventre hånd, grevinde Danner og hendes tidligere elsker Carl Berling, »Trykkeren«, som nu havde en høj hofstil­ling hos Kongen, bl.a. som kammerherre.

Grevinde Danner og Frederik den Syvende

Det var grove og slibrige udsagn Schaldemose fremsatte i sine smædeviser i "Prikkeltorne" om grevinde Danner, Frederik den Syvende og grundlæggeren af Berlingske Tidende Carl Berling. Her er et eksempel:

"...Og nu en sang om en figurantinde,

som blev gjort om til en nådig grevinde

ved hjælp af to lægge, to lår og en brand,

som nærmest forplumret en højheds forstand..."

Dømt ved Københavns Criminal- og Politiet

Schaldemose blev indbragt for den dengang nye domstol Kjøbenhavns Criminal- og Politiret, som ved dom af 18. novem­ber 1851 uden anden begrundelse end den tomme, at Schaldemose ved det utugtige indhold i sine skrifter havde forset sig imod § 8 om utugtige skrifter i "Lov om Pressens Brug" af 3. januar 1851. Retten idømte ham en bøde på 200 Rd. og konfiskerede det relevante nummer af "Prikkeltorne". Det var snedigt af anklagemyndigheden at vælge denne paragraf i stedet for for eksempel samme lovs paragraf om majestætsfornærmelse (rettet mod Frederik den Syvende) og lovens paragraf om ærekrænkelse (rettet mod grevinde Danner). Havde anklagemyndigheden valgt disse paragraffer havde den jo gået Schaldemoses ærinde og havde erkendt, at versene kunne udlægges som rettet mod Frederik den Syvende og Grevinde Danner. Senere samme år fik Schaldemose endnu en dom for sine efter rettens forklaring utugtige skrifter.

Domsakterne nævner ikke, om bøderne blev betalt eller afsonet, men da Schaldemose ved sin død mindre end et år efter intet ejede, har han forment­lig afsonet bøderne. Ifølge anordning af 16. november 1836 omsattes uafsonede bøder til fængsel på vand og brød.

Retssagerne mod Schaldemose medførte, at konge- og systemtro kredse gav ham det lidet flatterende øgenavn Skurkemose. Men hvem var Frederik Julius Schaldemose egentlig?

Frederik Julius Schaldemose

Frederik Schaldemose blev som nævnt født på i Adlerhus i 1783. Hans forældre var skovrider på Wedellsborg Niels Schaldemose (1743-1789) og hustru Cathrine Marie født Smidt (1756-99).

Den unge Schaldemose tog studentereksamen i Horsens og tog efterfølgende flere andre eksamener. Under Napoleonskrigene (1803-1815) deltog han som sekondløjtnant i Landeværnet. I 1808 blev Schaldemose under en sejlads mellem Århus og Kalundborg taget til fange af englænderne. 

Det engelske skib, hvor han blev holdt fanget, drev under en storm ind på den hollandske kyst. Det lykkedes ham under skibets ophold i Holland at undslippe. Han gik i hollandsk militærtjeneste, men skiftede senere til et sekretærjob for en fransk efterretningsofficer, som han fulgte under flere spionrejser rundt i Europa. Disse rejser og hans videre studier gav ham gode og mangfoldige sprogkundskaber og omverdensforståelse, som han fik stor nytte af efter han vendte hjem til Danmark i 1812.

I første omgang indtrådte han igen som sekondløjtnant i hæren. Senere blev han adjunkt på Nykøbing Falster Katedralskole.

Schaldemose udnyttede sine sproglige talenter som forfatter og oversætter. Blandt mange oversættelsesarbejder har han oversat Goethe og Walter Scott til dansk. Senere tog han forskellige jobs udenfor den akademiske verden og begyndte at udgive sin ugeskrifter med smædeviser for at tjene penge. Det blev disse viser, der ødelagde hans ry som oversætter og forfatter. 

"Prikkeltorne"

I bogen "Konger, krigere og andet godtfolk. Ti historiske retssager" har Peter Garde, tidligere dommer ved Retten i Hillerød dog betegnet ham som "en mand af et ikke ringe format i den danske litterære verden i tiden 1825 - 1850". Peter Garde mener for øvrigt, at Schaldemoses eventyrlyst og mange rejser rundt i Europa har givet ham en robust og kamplysten livsholdning. En kamplyst der måske har givet sig udslag i hans lyst til at sætte sig op mod og drive gæk med hans samtids autoriteter.

Det tror jeg, der kan være noget om. Men måske har hans rødder i den fynske muld i en egn med stovte og stærke ege- og bøgetræer, født ind i en skovmandsfamilie og med en barndom i et lokalsamfund, hvor faderens arbejdsgivere stadig efter demokratiets indførelse 5. juni 1849 blev omtalt som "nådigherren" og "nådigfruen" også sat sit præg på hans seje og stridbare sind. Hvem ved? Sjovt er det for øvrigt, at både Schaldemose og digteren Lars Clausen har haft deres gang i og ved Adlerhus.

Ib Hansen 26. juli 2024