Jeg ønsker familie, venner og bekendte
en Glædelig Jul samt et Godt Nytår
Her er læsernes top 5 over de mest læste fortællinger på min blog i 2024. Og dertil fra årets nye fortællinger et par wildcards jeg selv holder meget af.
Jeg har i 2024 lagt 12 nye blogfortællinger på www.ih18.blogspot.com . Det mindste antal nogensinde. Samværet med vores dejlige to-årige barnebarn trækker tid fra skrivningen. Herligt.
Ambitionen med mine fortællinger er stadig at kunne se det store i det små, og det små i det store. Finde forskelle, ligheder og sammenhænge på tværs af tid og sted. Lokalt, nationalt og internationalt. Interessant er det, at årets topscorer ikke blev en af fortællingerne fra 2024, men en fortælling, jeg lavede helt tilbage i december 2017: "Når samfundet marginaliserer og stigmatiserer". Stempler bestemte personer og grupper og skubber dem ud over sidelinjen. Desværre er den stadig aktuel.
1. "Når samfundet marginaliserer og stigmatiserer"
 |
Goffmanns meget læseværdige bog "Stigma".
Sociologi når det er mest vedkommende. |
Årets højdespringer blandt læserne er som nævnt en tekst, jeg skrev i december 2017. Det er en fortælling om de mekanismer, der går i gang, når et samfund sætter sort stempel på bestemte mennesker eller grupper og holder dem ude af fællesskaberne. Udgangspunktet for min blogartikel er Erving Goffmanns meget anbefalelsesværdige bog "Stigma":
Uddrag fra fortællingen: "...Når enkeltpersoner eller grupper hele tiden får at vide, at de ikke er ønskede i et fælleskab eller skubbes ud af fællesskabet, kalder vi det, at de marginaliseres.
Noget tyder på, at marginalisering kan medføre stigmatisering med heraf følgende dårlige sociale og psykiske betingelser. Marginalisering og efterfølgende stigmatisering skaber ”ondt i livet” i form af indadvendthed og depressive symptomer. Dårlige sociale og psykiske betingelser fremmer afmagtshandlinger som for eksempel vold.
For at få en dybere forståelse for og indsigt i virkningerne af stigmatisering har jeg set på den amerikansk-canadiske sociolog Erving Goffmans teorier herom. Begrebet stigma anvendes til at betegne en miskrediterende egenskab ved en person. Det er ikke personens egenskab i sig selv, der er stigmatiserende, men egenskaben i samspillet med andre menneskers fordomsfulde klassificering af mennesker..."
Goffmanns synspunkter giver anledning til mange overvejelser. Er vores fordomme, nedvurderinger og negligeringer af bestemte mennesker og grupper med anderledes udseende, andre livsvilkår, anden kultur eller andre holdninger end flertallets med til at skabe kriminelle, terrorister, ekstremister og afvigere?
2. Kvinde fra Husby truet af katolske præster
 |
| Albani Kirke i Odense |
En fortælling om Klara "Barber" fra Husby har i 2024 fået næstflest hits på min blog. Hendes mand Otto "Barber" var en central person i min barndom i Husby. En klipning hos Otto indebar mange andre ting end lige at få lokkerne trimmet. Han var en mand, der fulgte levende med i alt muligt og elskede at fortælle os drenge dramatiske historier om "verden ifølge Otto". Klara så vi ikke meget til. Hun holdt sig mest i privaten.
Som voksen har jeg fundet ud af, at Klara bar på en spændende historie. Født i Hygind uden for ægteskab af en polsk katolsk tjenestepige. Sat i pleje i Husby. Da hun i 1924 var 6 år, skulle hun sammen med plejemoderen møde sin biologiske mor i Odense. Det var her hun, plejemoderen og den biologiske mor havde en ubehagelig oplevelse med nogle katolske præster. Det lavede jeg 100 år efter i april 2024 en blogfortælling om.
Her et et lille uddrag af fortællingen:
"...Præsternes krav om udlevering af pigen var så påtrængende, at både den biologiske mor og plejemoderen følte sig truede. De henvendte sig derfor på politistationen i Odense og bad om hjælp til at slippe af med præsterne. Den biologiske mor tilkendegav, at hun ønskede, at hendes datter fortsat skulle opholde sig hos den plejemor, hvor hun havde haft ophold i alle sine seks leveår. Endvidere tilkendegav moderen, at datteren skulle have lov til at blive opdraget og oplært som andre børn her i landet.
Politiet sikrede herefter barnet og de to kvinder mod yderligere trusler og pres fra præsterne. På grund af politianmeldelsen kom sagen til offentlighedens kendskab, da der efterfølgende med baggrund i politirapporten blev skrevet om sagen i Middelfart Avis den 8. marts 1924.
Der kom et positivt udfald af den dramatiske dag. Den biologiske mor og plejemoderen kom til forståelse om pigens fremtidige ophold og opvækst. Men hvordan gik det videre med den lille pige? Det skal vi høre om i det følgende..."
3. Ved vejen
Landsbyen Bramdrup i 1955. De daværende åbne marker er nu alle tæt bebyggede med parcelhuskvarterer. Den centrale del af landsbyen omkring Bramdrup Kirke er stadig eksisterende, stort set som den så ud på billedet fra 1955.
Fortællingen på plads 3 lavede jeg i marts 2024. Den blev til, fordi jeg af en af mit lokalområdes grundejerforeninger blev bedt om på deres generalforsamling at levere en fortælling om udviklingen, der ligger til grund for de nuværende boligområder langs Bramdrupskovvej. Det blev til en fortælling, der strækker sig over mange hundrede år. Det viste sig siden, at jeg kunne slå to fluer med et smæk med denne fortælling. Min fortælling på generalforsamlingen kom nemlig til at danne baggrund for den "vandrefortælling", jeg senere i foråret forestod i regi af "Lokalhistorisk Forening for Bramdrupdam og Omegn." Her vandrede vi rundt i området ved Bramdrupskovvej, mens jeg med udgangspunkt i min tekst "Ved vejen" fortalte historier fra de steder, vi passerede.
Her er et uddrag fra fortællingen "Ved vejen":
"...Rundt om kirken lå den gamle Bramdrup landsby med sine mange gårde liggende tæt sammen. Området rundt om landsbyen var tilbage i tiden fælles landsbymarker og overdrev. Hver gård ejede lange smalle strimler jord spredt ud over landsbymarkerne. Derfor måtte bønderne blive enige om, hvornår der skulle pløjes, harves, sås og høstes. Strimlerne var udlagt, så hver gård havde noget af den gode, den mellemgode og den dårlige jord. Som følge af fremrykkende og tilbagerykkende lokale isrande i Istiden varierer jordens landbrugsmæssige kvalitet i Bramdrup Sogn meget.
Yderst mod sognegrænserne og længst væk fra landsbyen lå der udyrkede områder, kaldet overdrev. Overdrev så nogenlunde ud, som vi stadig kan se det på bakkerne nær Skovløberhuset nede ved Troldhedestien. Græs med spredte buske og træer.
Byhyrden drev hver morgen kreaturerne ud på fælles græsning på overdrevene. Overdrevene fjernt fra landsbyen var øde og næsten uden bebyggelser. I skovene levede vilde dyr, som for eksempel råvildt og vildsvin. Og vel nok også ulve. Bønderne var tit irriterede over, at vildsvinene raserede deres marker. Det fik dem for eksempel til i 1612 at klage til Christian den Fjerdes lensmand på Koldinghus Caspar Markdanner. Klagen gik på, at vildsvin kom ud fra skovene og raserede bøndernes dyrkede marker.
Den klage fik de nu meget ud af. Kongen var jagtgal og var godt tilfreds med de mange vilde dyr i skovene og på markerne..."
4. Den korte historie om Husby
 |
| Rekonstruktion af ung kvinde fra Ertebøllebølletiden for 6-7000 år siden. Kvinden er fundet i Tybrind Vig og rekonstruktionen indgår i Moesgårds permanente oldtidsudstilling. |
Inspirationen til årets nr. 4 på "Top 5 listen" har jeg fra James Hawes meget læsværdige bøger "Den korte historie om Tyskland" og "Den korte historie om England". Uden sammenligning i øvrigt stillede jeg mig den opgave at se, om jeg på kort form kunne beskrive Husby og omegns historie gennem 117.000 år, fra begyndelsen af den seneste istid til nu. Denne fortælling lavede jeg i august 2024.
Her er en lille smagsprøve fra fortællingen om de mange tusinde års udvikling frem til det Husby, vi kender i dag. I uddraget her er jeg sprunget helt frem til 1800-tallet:
"...I takt med landbrugets omlægning til en højere grad af animalsk produktion kom der flere ansatte i landbruget og i landbrugets støttefunktioner som for eksempel mejeri, håndværk, energiforsyning og handel. Befolkningstallet i Husby var i udviklingsårene stigende.
Vi kan lade tallene tale i form af nogle udvalgte indbyggertal. I 1801 var der i Husby Sogn 802 indbyggere. Indbyggertalet var i 1890 steget til 972. I 1930 var det faldet til 784 indbyggere, mens indbyggertallet i 2024 nu er helt nede på 359.
Ændringerne i indbyggertallet fortæller om flere faktorer, der har påvirket Husby Sogn. Mekaniseringen af landbruget o. 1960 betød markant færre ansatte. Mange ikke-jordbesiddende indbyggere flyttede under den såkaldte anden industrielle revolution i 1950´erne og 1960´erne til købstæderne for at arbejde på fabrik, i butikker eller i entreprenørvirksomheder. Som mange andre landkommuner forsøgte Husby Sogneråd at modvirke forandringerne ved i 1950´erne blandt andet at udbygge og renovere Husby Skole, bygge to nye lærerboliger, etablere en af den tids bedste sportspladser på Vestfyn og asfaltere og forbedre vejene. Lige lidt hjalp det. Det var for sent. Her som andre steder ud over landet havde landsbyerne svært ved at klare sig. Skolen blev omkring 1965 fusioneret med Tanderup Skole og nogle år senere helt nedlagt, ligesom Tanderup Skole nu også er det. Hvor der før var et rigt idrætsliv, blev det nu vanskeligt i de forskellige idrætsgrene at stille hold. Husby Brugsforening blev nedlagt. De tidligere 5 købmandsforretninger spredt ud i sognets landsbyer blev nedlagt. Der var ikke længere slagterforretning, cafe og brødudsalg, og i hele sognet er der nu kun en smedie tilbage. Autoværkstedet på Husby Storgade har mærkværdigvis overlevet og lagde for nogle år siden lokaler til en mindeværdig meget velbesøgt koncert med Car Park North..."
5. Jeg havde en drøm - den bristede
Fortællingen, der indtager plads 5, skrev jeg i juni 2024. Jo ældre jeg bliver, jo mere tænker jeg tilbage på de ideer, håb og drømme, jeg har haft gennem årene. I fortællingen her forsøger jeg at forbinde min ungdoms fascination af de europæiske ideers historie med en del af den yndlingsmusik, jeg havde på samme tidspunkt. Allerede dengang handlede mine drømme om en fredelig og retfærdig verden, om kampen mod forurening, om en verden med respekt for naturgrundlaget og respekt for mennesker med andre meninger og holdninger end en selv. Mange af disse drømme bristede, men håbet om en bedre og mere retfærdig verden lever heldigvis stadig. Jeg har forsøgt at lave en "sangbar fortælling" med udgangspunkt i sange optaget i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. Det er sange blandt andet af og med Joan Baez, Pete Seeger, Bob Dylan, Nordahl Grieg og Scorpions.
Uddraget her viser noget om, hvor vidt omkring i mine tanker, jeg kom, da jeg i juni søgte tilbage i mit grundlag:
"...Idealer, håb og bristede drømme. Det er temaet i den følgende sangfortælling om min ungdomstids drømme, og hvordan det efterfølgende er gået med drømmene. En sangfortælling primært baseret på politisk musik og sange optaget i Højskolesangbogen.
Jeg er ikke et særligt religiøst menneske, men vil nok betegne mig som agnostiker. Alligevel vil jeg starte denne sangfortælling om mine bristede drømme med et bibelcitat. Et citat fra Ezekiels bog, kapitel 12, vers 1-2:"Herrens ord kom til mig. Menneske, du bor i et genstridigt folk. De har øjne til at se med, men ser ikke. De har ører til at høre med, men hører ikke, for de er et genstridigt folk."
Omvæltning og dannelse
Jeg er en 1968´er. Gik i gymnasiet fra 1968 til 1971. Så filmen fra Woodstockfestivalen 1969 samme år i Dagmarbiografen i København. Deltog i Det Nye Samfunds Thylejr i 1970 og den første Roskildefestival i 1971. Det var år, hvor ungdommen drømte om et opgør med de gale mekanismer, der tidligere har ført og stadig fører menneskeheden ud i ødelæggende krige, rygende uretfærdighed og uforståelige fordomme og stigmatisering af mennesker, der er anderledes eller tænker anderledes end en selv.
Vi fulgte levende med i Vietnamkrigen, Seksdageskrigen, foråret i Prag og kampen mod apartheid i Sydafrika. Erich Remarques "Intet nyt fra Vestfronten" om Første Verdenskrigs bestialitet var og er en af mine yndlingsbøger. Og Albert Camus "Pesten" der handler om, hvad der sker med mennesker i en situation, hvor friheden tages fra dem. Romanen foregår i den gamle franske koloni Algeriet, men er skrevet med inspiration i den tyske besættelse af Frankrig. På en af de sidste sider i romanen beskriver Camus tydeligt, hvordan det var at leve med besættelsens og krigens gru, og hvad det gør ved mennesket: "...at vi nogensinde havde oplevet denne afsindige verden, hvor det var lige så almindeligt at slå et menneske ihjel som at slå en flue ihjel, dette velordnede barbari, denne beregnende afsindighed..."
Det var også Albert Camus, der engang udtalte disse vise ord: "Et menneske uden etik er som et vildt dyr tabt for denne verden". Hvor har vi dog mange vilde-dyrs mennesker i verden. Da jeg blev lærer, var det blandt andet fordi, jeg troede på, at oplysning, uddannelse og dannelse var svaret på udfordringen med manglende viden og etik...."
Forøvrigt skrev jeg i august 2021 et tilsvarende retrospektivt blogindlæg "Med åbne øjne, ører og sind - min lære af Afghanistan og andre krige i min tid":Og så til to wildcards jeg selv har valgt at tage med på årets liste. Fortællinger jeg selv er særlig glad for, men som ikke har formået at komme ind på årets top 5 læserliste.
Wildcard 1: Kirstine Holehus - fornuft og romantik
"Holehuset" på vejen mellem Husby og Hygind. 1948
Mit første wildcard er en fortælling fra august 2024, der handler om Kirstine Holehus. En gammel nabokone, jeg husker fra min barndom. Kirstine Holehus kan stå som et eksempel på de mange seje beundringsværdige enker, der op gennem tiderne har måttet kæmpe med at få dagligdagen til at hænge sammen og holde ensomheden fra livet, når deres mænd i en tidligere alder end kvinder er faldet bort. Kirstine var enke 19 i år og blev i mange år også kaldt Gamle Kirstine. Hun døde i 1969. Her er et uddrag af fortællingen om Kirstine Holehus:
"...Med sine talemåder og vendinger i forhold til påholdenhed og sparsommelighed gjorde Kirstine et uudsletteligt indtryk på os drenge. Hendes tilgang til sparsommelighed oplevede vi ikke blot i forhold til forbrug af mælk. Engang vi var på vej med rutebilen fra Husby til Ejby, vinkede hun Rute-Ras til at stoppe. Hun havde en pakke, der skulle med til Ejby. Rute-Ras nævnte en pris for at tage pakken med. Straks lød det fra Kirstine:”Hvo´fo´ska´du ha´pæng fo´de, do kør´jo elæn?” "Hvorfor skal du have penge for det. Du kører jo alligevel?" Jo, Kirstine vidste nok, hvad penge var værd. Ikke sært, når man ser på hendes baggrund. Hvem var Kirstine Holehus egentlig?
Kirstine blev født i Hygind den 29. marts 1877 som datter af arbejdsmand Lars Jensen og hustru Maren Dortea. Hun fik navnet Maren Kirstine Jensen, men blev aldrig kaldt andet end Kirstine (...)
Kirstine var 17 år, da hendes mor Maren Dortea døde i 1894. Faderen Lars Jensen blev dermed enkemand allerede som 49-årig. Kirstine var herefter husbestyrerinde for faderen, til han døde 78 år gammel den 17. februar 1924.
På tidspunktet for faderens død var Kirstine 47 år gammel, havde været husbestyrerinde for faderen i 30 år og var ugift. Det har nok ikke altid været så spændende for en ung kvinde. Efter faderens død arvede hun som eneste barn faderen og blev nu tituleret husejerske. Hun blev et godt parti. Der gik da heller ikke mere end knap 4 år, før hendes liv i 1927 tog en afgørende drejning.
Der kan også gå ild i gamle huse. Nu begyndte romantikken nemlig at blomstre. Eller måske var det lige dele romantik og fornuft. Det skal jeg ikke kunne sige. Men lad os holde os til de faktiske forhold, dog tilsat lidt spekulationer.
Yderst i bylavet Eskør ved Moserenden på grænsen ind til bylavet Husby lå "Holehuset". På en gård i Husby gik en ældre ungkarl Anton Larsen rundt og manglede en kone. Han var født i Højen i Vejle Amt i 1873 og var dermed blot 4 år ældre end husejersken Kirstine i Hygind. En sammenføring af disse tre parter - "Holehuset", Kirstine og Anton - var helt klart en fornuftig handling. Det blev også resultatet efter et bryllup den 7. december 1927..."
Brylluppet blev indgået et overraskende sted for borgere fra Husby?
Læs mere:https://ih18.blogspot.com/2024/08/kirstine-holehus.html
Wildcard 2: Med Husby i hjertet
De senere år har jeg flere gange vandret "erindringsvandringer" i Husby Sogn og enkelte gange også i Tanderup Sogn.
"Erindringsvandringer" er vandringer, hvor jeg på forhånd for eksempel har aftalt at gå sammen med min lillebror Bo og-eller tidligere skolekammerater, ungdomskammerater eller fodboldkammerater.
Vandring sætter tankerne fri og fremmer udvekslingen af minder fra den fælles fortid i Husby og omegn, ligesom vi får drøftet "verdenssituationen" fra hver vores nutidige synsvinkel. En sådan tur gik jeg med Poul Storm Andersen i august 2024. Det blev også en herlig tur. En tur som blev til en blogfortælling. Her er et uddrag:
"...Vi mødte både levende og døde på vores vandretur. Vi startede nemlig med at gå ind i Husby Kirke, hvor vi begge er konfirmeret. Som altid en smuk oplevelse, også selv om apsismuren er under reparation og alteret i den forbindelse er afdækket. På kirkegården dvælede vi ved forskellige gravstene og udvekslede erindringer om de afdøde.
Så gik vi ad Hovvej i retning mod Håre, men faldt undervejs i snak med Vagn "Klokkekær" Jensen. Imponerende så vidende han er om sognet, og imponerende som han holder sin gamle slægtsgård Klokkekær. Bygninger og have i perfekt og smuk stand.
Fra Hovvej bøjede vi ind på markvejen, der går tværs gennem skov og eng i den hulning, der hedder Holen. Holen var en central del af min og mine brødres verden i vores barndom. Her kælkede vi, løb på skøjter, lavede bål, overnattede i bivuak og legede "vilde" lege.
Derefter gik vi ad Skræppedalsbakken forbi mit barndomshjem op til den gård, vi kaldte Sonefogedgården, men som retteligen har det flotte oldnordiske navn Breidablik. Ad markvejen herfra gik mod Lillegade og Sjobjergvej. Undervejs kunne vi følge Bakkegårdens arbejde med at bringe årets høst i hus. Sikke store maskiner. Det gav anledning til at fortælle om, hvordan vi begge på forskellige gårde havde hjulpet med at køre korn fra traktortrukne mejetærskere eller køre fyldte kornsække ind fra markerne. For mit og min bror Leifs vedkommede var det især på Sognefogedgården hos Jørgen Andersen, vi hjalp til i høstens tid. Her hjalp vi nu til året rundt. I høstens tid hjalp vi også nogle gange på Klokkekær sammen med Vagn, hos Vagns onkel Jens Peter på Holegården og hos Jens Jacobsen i Lillegade. Vi kunne begge huske , hvor godt vi blev behandlet af gårdmandskoner, der vist glædede sig over at have mandskab i huset til frokost i en tid, hvor mekaniseringen havde afskaffet tjenestehold på gårdene. I hvert fald nød vi nogle gode frokoster.
Vi havde planlagt at holde ølpause ved Husby Strand. Godt med en kold øl i det fine, lyse og varme sensommervejr. Sikken udsigt over Tybrind Vig til Skærbækværket og til det yderste af Wedellsborg Hoved. En af historierne, vi huskede her, var om, dengang vi to brødrepar lå i telt en nat på strandengen ved Husby Strand. Vi så lys ude på vandet og gejlede hinanden op om smugling og andre lyssky ting, der måtte foregå ude i Vigen. Efterfølgende troede vi ikke rigtig selv på det, men her mange år efter har jeg læst, at netop kysterne ved Wedellsborghalvøen var en del brugt af cigaretsmuglere fra Østeuropa.
Læs mere :https://ih18.blogspot.com/2024/08/med-husby-i-hjertet.html
Ib Hansen, december 2024
