Hedevandring på Randbøl Hede en sommerformiddag i august

HEDEVANDRING

Heden, ja man tror det næppe

Hvide lammeskyer pryder den himmel blå 

Purpurt ligger lyngens land

Se det summer af sol og sommer

Bier må klare dagens dont

Vandringsmand driver den af

Sand dæmpet i flugten

Vinden river stadig op

I hedesø træ sig spejler

Køer gør levende landskab

Blicher, Andersen og Aakjær ser du ej

Skønt hovedet fyldt med hedens digtere 

-således oplevet en sensommerformiddag i august på Randbøl Hede:

Lammeskyer over 17 m høje Stoltenbjerg på Randbøl Hede. 16.8.2016

Spor gennem blomstrende lyng på heden fra Kirstinelyst mod Stoltenbjerg, Randbøl Hede. 16.8.2016

Lyngen farver heden i purpur og violet. 16.8.2016.

Udsigt over hedesø mod Stoltenbjerg og Staldbakkerne. 16.8.2016

Græssende køer skal hjælpe med at holde græsset nede, så der fortsat er lyng på heden. 16.8.2016

Augustdag ved Tybrind Vig på Vestfyn

AUGUSTDAG 
Gæssenes pilespidser pryder på himlen
Ændernes vippen bryder bølgen blå
Forskrækket flyver fiskehejren op
Rallens rullen 
Bølgernes brusen 
Vindens vage susen
Strandens Musik
Plantefarver i gråt sand

Forfløjne skyer spejler sig i åens stille vand,

Ved vandet vandrer vandringsmand

Tiden går og går

Tankerne flyver frit

Kender ingen grænser

Det er august

Det er Danmark 

Det er dejligt

Hybækken løber gennem Flægen og har sit udløb i Tybrind Vig

Den store strandeng, Flægen ved Tybrind Vig. I horisonten Skamlingsbanken syd for Kolding

Udsigt fra Husby Strand over Tybrind Vig mod Jomfrumarken

Om mit hjemland Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.dk/2017/12/mit-hjemland-om-husby-ejby-og-vestfyn.html

En gammelkendt simpel politisk undervisningsvals

Et skridt frem og to tilbage - eller når man holder forkert fokus. En yndet politisk undervisningsvals.

Så er der igen politikere, der vil lave karakterskalaen om. Nu har den jo også fungeret i 14 år (sic!). Brug dog kræfterne på at skabe forbedringer i uddannelsessystemet i stedet for at bruge dem på en karakterskala. Det er ikke karakterskalaer, der sikrer god undervisning og godt undervisningsudbytte.

Det er et kæmpearbejde, hver gang man laver en karakterskala om. Ændringer koster stor opmærksomhed, kursusvirksomhed, oplysningskampagner med tilhørende træk på den i forvejen stramme undervisningsøkonomi. Man skal sikre sig, at både dem der giver karaktererne, dem der får dem, og dem der eventuelt bruger dem ved ansættelser ved, hvad karaktererne står for, og på hvilket grundlag de er givet.

Hver gang man har lavet de tidligere danske skalaer om, har en af begrundelserne været karakterinflation, og at der skulle være flere trin på skalaen.

Måske skulle man hellere se på undervisningens indhold og krav.

Ikke mindst bør man overveje, hvilken indvirkning gennemførelsestaxameter, beståelsestaxameter, benchmarking, rangordning og den tiltagende vægt, man lægger på konkurrencesætning mellem uddannelsesinstitutionerne, har på karaktergivningen og -niveauet.

Det er min påstand, at der ikke findes nogen helt rigtig og fantastisk karakterskala.

Før 1800 brugte man følgende karakterskala:

Laudabilis præ ceteris (rosværdig frem for andre)

Laudabilis (rosværdig)

Haud illaudabilis (ikke urosværdig)

Non contemnendus (ikke at foragte)

Fra 1805 indførte man Ørsteds skala:

Udmærket godt = 8 (UG)

Meget godt = 7 (MG)

Godt = 5 (G)

Temmelig godt = 1 (TG)

Mådeligt = -7 (M)

Slet = -23 (S)

I 1903 indførte man en karakterskala med 3 karakterer og 2 undtagelseskarakterer:

8 (undtagelseskarakter)

6

4

2

0 (undtagelseskarakter)

Beskrivelsen af karakteren 8: "..en Præstation, der hæver sig over det Maal, der maa betragtes som det højeste for de normalt bedste Eksaminander"

I 1919 vendte man med visse justeringer (+/- som fx mg+/mg/mg-) tilbage til Ørsteds skala fra 1805.

I 1943 justerede man Ørsteds skala ved at fjerne Mådeligt- og Slet+ og lægge 7 til karakterernes talværdier, fx fik øverste og nederste karakter følgende værdier til brug for gennemsnitsberegninger.

Ug = 15

Slet = -16

I 1963 indførtes 13-skalaen (dog ikke på de videregående uddannelser, hvor den først indførtes i 1973):

13-11-10-9-8-7-6-5-03-00

Efter to års grundigt kommissionsarbejde med uafhængige repræsentanter fra alle dele af undervisningssektoren indførtes i 2006 den nuværende 7-skala. Et af udgangspunkterne for den nedsatte kommissions arbejde var, at karakterer og eksamensresultater uden vanskeligheder skal kunne benyttes og forstås internationalt og i særlig grad i forhold til ECTS-skalaen, som er en oversættelsesskala mellem de europæiske landes nationale karakterskalaer:

12 - Den fremragende præstation (A på ECTS skalaen)

10 - Den fortrinlige præstation (B)

7 - Den gode præstation (C )

4 - Den jævne præstation (D)

02 - Den tilstrækkelige præstation til bestået (E)

00 - Den utilstrækkelige præstation, dumpet (Fx)

-03 - Den ringe, uacceptable præstation

Hvad med at bruge kræfterne på forbedring af undervisningsmiljøerne for elever, studerende og undervisere ?

Karakterskalaer er noget, man laver om, når man ikke ved, hvad man ellers skal tage fat på undervisningsverdenen, eller når man selv har skabt sig problemer som dem, der er affødt af de såkaldte folkeskole- og gymnasiereformer. Nu foreslår man så at vende man tilbage til en skala fra 1903 med tilføjelse af karaktererne 10 og 12. Skulle det være fremskridt? Hvad skal det nytte? En ændring af karakterskalaer ændrer ikke på undervisningsgens kvalitet, men tager fokus i form af opmærksomhed og forbrug af økonomi. Opmærksomhed og økonomi der kunne bruges på reelle forbedringer af undervisningen. Et skridt frem og to tilbage er åbenbart en yndet politisk dans.

Er folkeskolen på vej frem eller tilbage?

Samtidig med at tiden går og går, og jeg trasker ud mod horisonten, prøver jeg at forstå, hvad det er, der er sket på skoleområdet i min tid og nu til dags, og om udviklingen må anses for at være hensigtsmæssig. Går det frem eller tilbage?

Da jeg gik i skole sidst i 1950´erne, havde jeg i 1. klasse læsebogen "Ole Bole ABC". I øvrigt en fin bog. Humoristisk illustreret af Robert Storm Petersen.

"Ole, se på Uret! - uh, du kommer for sent" stod der på første side. Læsebogen afspejler den pædagogik, der var i højsædet på den tid. Punktlighed. Ro, renlighed og regelmæssighed. Det at kunne holde KÆFT, holde TRIT og holde sig til den af læreren angivne RETNING. Det var den pædagogik og de holdninger, der blev distribueret til eleverne. Evnen til at kunne tilpasse sig denne tankegang, var det vi blev belønnet for.

I forordet til "Ole Bole - ABC" blev der givet følgende anvisning til læreren: "Samtidig med at Bogens egentlige Læsestof gennemgaas, maa der drives planmæssige øvelser, hvorved de nye vanskeligheder overvindes. Eksempler på saadanne øvelser er anvist i Bogen".

Den pædagogiske tilgang og den undervisningsmæssige tilrettelæggelse var mere eller mindre programmeret. Så skulle der ikke anvendes så meget tid til forberedelse og til samtaler med forældre, elever, kolleger og samarbejdspartnere.

Da jeg i starten af 1970´erne gik på lærerseminariet havde vi fag som pædagogik, undervisningslære og psykologi. Vi lærte at gribe undervisningen didaktisk an. Finde ud af, hvad eleverne skulle have ud af undervisningen fagligt såvel som holdningsmæssigt. Overveje og begrunde "hvorfor?" Hvilket stof inden for det enkelte fag, der mest hensigtsmæssigt kunne bruges for at opnå dette. Hvordan undervisningen bedst muligt kunne tilrettelægges under hensyntagen til de aktuelle elevers forudsætninger fagligt, socialt og psykologisk. Altså en helt anden tilgang end "Ole Bole" tilgangen fra min egen skoletid. Lærerprofessionen, lærerpersonligheden, fagene og de aktuelle elever i samspil for fuld udblæsning.

Nu til dags kan man se reklamer for forlagsudarbejdede årsplaner i de enkelte fag med på forhånd fastlagte konkrete læringsmål og med salgstale om, at læreren skal udføre et minimum af fagligt didaktisk arbejde. Her er et eksempel fra danskfaget: "Årsplanerne er opbygget efter Fælles Mål, og der er konkrete læringsmål på alle forløbene. Det gør det let for dig at arbejde med målstyret undervisning. Det betyder også, at du kan bygge din undervisning op udelukkende ud fra årsplanerne." Men hvad med den konkrete lærers konkrete  aktuelle elever? Enkeltindivider med hver deres personlighed og baggrund såvel fagligt som psykosocialt.

Med andre ord. Lærerne presses tilbage til "Ole Bole pædagogikken". Eller rettere Ole Bole tidens mangel på pædagogik og hensyntagen til den enkelte elev og klasse.

Forlagsmaterialet med årsplaner og læringsmål siges at være meget populært hos lærerne, der er presset i bund som følge af den mangel på forberedelsestid, der er resultatet af folketingsindgrebet i lærernes overenskomst. Meget forståeligt, at de vælger denne løsning. Men er det fremgang? Er folkeskolen på vej frem eller tilbage?

Kolding Kommunes skoler evner at få de sårbare børn med

Er de sårbare børn og unge også med? Kolding Kommune ligger, når det gælder skolernes generelle resultater, i top fem blandt landets 98 kommuner - nummer 1 i forhold til elevernes faglige udvikling og nummer 4 med hensyn til elevernes trivsel. Hvis de fine resultater var opnået på bekostning af skolernes evne til at få de sårbare børn med, så var der ikke så meget at glæde sig over.

Det er der heldigvis intet, der tyder på. Tvært i mod. I november 2015 udgav KORA – Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning en rapport “Sårbare børn – hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?” Et par citater fra rapporten indikerer, at skolerne i Kolding Kommune, ligesom de er generelt, også er gode til at løfte de sårbare børns skolepræstationer.

“…de sårbare børn (defineres) som de 10 % af børnene på landsplan, der har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. Disse 10 % bor ikke jævnt fordelt i landets 98 kommuner."

Rapporten undersøger kommunernes evner til løfte de sårbare børns skolepræstationer, blandt andet ved at se på kommunernes evne til at bringe denne gruppe af elever frem til at kunne bestå folkeskolens afgangsprøver i et eller flere fag. Herom konkluderer rapporten:

“…rapportens analyser viser en positiv sammenhæng mellem kommunernes generelle evne til at løfte elevers skolepræstationer og deres evne til at løfte skolepræstationerne blandt de sårbare børn.”

Rapporten fremhæver i den forbindelse Kolding Kommunes evner på området:

“Kommuner som fx Frederiksberg og Kolding klarer sig relativt godt i benchmarkinganalyserne, og deres praksis kan måske inspirere til mere effektfulde løsninger i kommuner med mindre gode resultater.”

Som borgere i Kolding Kommune har vi grund til at være stolte og kippe med flaget, både når det gælder skolernes generelle flotte resultater, og når det gælder resultaterne i forhold til sårbare børn. Jeg kipper.

Kilde: http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/sarbare-born

Dagtilbud og folkeskoler med ildhu, energi, indsigt og engagement giver flotte resultater

Hvor flot. Koldingskolerne ligger nummer 1 på landsplan blandt landets 98 kommuner, når det gælder elevernes faglige udvikling og nummer 4 på landsplan, når det gælder elevernes trivsel. Det viser en netop publiceret undersøgelse over skolernes  evne til at skabe undervisningseffekt og trivsel hos eleverne. 

Kunsten er ikke at skabe god trivsel. Det er et must og en forudsætning, men ikke i sig selv tilstrækkeligt. Kunsten er at skabe både god trivsel og gode faglige resultater.  Som noget unikt evner Kolding Kommune at være på top 10 listerne over både størst faglig udvikling og størst trivsel.  Trivsel er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for gode faglige resultater,

Det starter i dagtilbuddene, fortsætter i børnehaveklasserne, i skolernes undervisning og i SFO. Tillykke til lærere, pædagoger, andre ansatte, ledere, forældre, elever og de ansattes organisationer. Godt gået. Sådanne resultater kommer ikke af sig selv.

http://m.b.dk/nationalt/kommune-for-kommune-her-er-de-gladeste-og-flittigste-elever?redirected=true

Synspunkter på den aktuelle skolepolitiske situation http://ih18.blogspot.dk/2016/08/lad-et-stop-flge-skolearets-start.html

Lad et STOP følge skoleårets start

Nu er jeg i avisen. TV-avisen ringer til mig. TV2 News flyder over med omtale af mit nyeste forslag. Mine opdateringer på Facebook likes og deles af mange af mine følgere. Der er snesevis, der retweeter mine indlæg på Twitter.

Sådan ser hverdagen desværre ud i hovedet på mange af vore dygtige, engagerede og ihærdige folkevalgte.

Problemet er, at vigtige samfundsinstitutioner bliver hårdt ramt af denne skinbarlige virkelighed og hverdag. Det gælder også folkeskolen, og som sædvanligt hvert år særligt her i forbindelse med det nye skoleårs start. 

Fikse ideer, udokumenterede påstande, mere eller mindre gennemtænkte forslag, pådutninger og masser af løs snak og vonhøren sagen baseret på tilfældige kontakter til få udvalgte vælgere og borgere. Det er det bygevejr folkeskolen dagligt udsættes for, og her ved skoleårets start bliver bygerne ofte til styrtregn og ind i mellem til skybrud.

Verdens bedste danske folkeskole. Det må være målet for folkeskolen. En folkeskole der passer til vores danske samfund og det samfund, vi ønsker os i fremtiden. Et samfund, hvor der er respekt for det at vide noget. Hvor det at  udtrykke sin mening og holdning er værdsat, men hvor det er endnu bedre at udtrykke en mening baseret på indsigt. Hvor der er lige muligheder for alle og omsorg for alles velbefindende og velfærd. Lyst til at påtage sig sit medborgeransvar og lyst til at indgå i og påvirke samfundets udvikling. Hvor alle hver på deres plads har lyst til at gøre en indsats efter evner og muligheder og anerkendes og respekteres herfor. Hvor der er plads til den enkelte og respekt for fællesskaber. Folkeskolen har nok at gøre. 

Her i forbindelse med skoleårets start synes jeg, et kort og godt råd til politikerne i forhold til deres ansvar for folkeskolen kunne være STOP!

Stop med de fikse ideer. Stop med udviklingsrevolutionerne, der markedsføres under den forkerte varebetegnelse reformer. Stop med de luftige eksperimenter og forsøg, der er uden bund i grundig forskning og mangler grundlæggende indsigt i praksisvirkelighedens ønsker, muligheder og behov. Stop med bragesnakken om at "tænke ud af boksen". Det giver bedre resultater at nytænke stående "på kanten af boksen" - allerbedst med det ene ben i "boksen". Udvikling, kreativitet, innovation og entreprenørskab består for det meste i at kunne sammensætte kendt viden på nye måder. Det gælder både for elever, studerende, erhvervsliv, forskere og politikere. Hvis man ikke ved noget, kan man ikke være kreativ og skabe bæredygtig udvikling og nye løsninger på nye udfordringer.

Prøv i stedet med en udviklingsmodel baseret på den stille og rolige evolution, hvor forskning og praksiserfaring i frugtbar samdrægtighed finder frem til virkelighedsnære nye veje i forhold til løsning af folkeskolens løbende udfordringer - herunder det, at skolen evner at tilpasse sig til og være medskabende i forhold til den ønskede samfundsudvikling. Prøv at kigge langsigtet på folkeskolens behov fremfor at fokusere på tilfældige døgnfluers huseren i overskrifterne og i æteren.

Stop! Hvis skeen ikke snart tages i den anden hånd, er der endnu flere af folkeskolens aktører i form af ansatte, elever og forældre, der vil tænke "stop jeg vil af" og gøre alvor af det. 

Stop betyder jo ikke, at politikerne skal interessere sig mindre for og beskæftige sig mindre med folkeskolen. Tvært i mod. Men skole- og uddannelsespolitiken bør i højere grad basere sig på grundige overvejelser, alment anerkendt forskning, bred inddragelse forud for stillingtagen til og beslutning om forandringer - herunder inddragelse af praksisviden.

Og så skal der prioriteres ud fra viden om praksis og sund fornuft. Folkeskolens almene generelle vigtigste udfordringer må løses før de knap så vigtige. Og vigtigst af alt. De folkevalgte må i ord og gerning udtrykke og konkret vise opbakning til, omsorg for og tillid til folkeskolen og dens ansatte. Først da kan vi sætte næsen op efter en endnu bedre verdens bedste danske folkeskole. 

Stop! Det er mit ønske for det kommende skoleår. Og samtidig vil jeg gerne udtrykke stor respekt for dem, der dagligt knokler i folkeskolen og alle aktører i og omkring folkeskolen, der vil folkeskolen det godt og løbende gør en kæmpeindsats for folkeskolen. Alle dem, der viser respekt og opbakning - ikke blot i ord, men også i gerning.

Godt nyt skoleår.

Om skolerne i Kolding Kommunes flotte resultater: http://ih18.blogspot.dk/2016/08/dagtilbud-og-folkeskoler-med-idhu.html

Kvinden i mit hovede

Som så ofte før gik min tur i dag til Sdr. Stenderup Midtskov. Altid dejligt med en vandretur gennem skov og langs strand og i dag hele tiden i følgeskab med en imaginær interessant og meget spændende kvinde.

For fjorten dage siden besøgte jeg, som jeg plejer mindst en gang om året, Ribe og glædede mig igen over domkirkens tre flotte bronzeporte fra 1904 og skulpturen fra 1913 af Dronning Dagmar på Ribe Slotsbanke.

Kathovedporten i Ribe Domkirke. Bronzeport 1904.

Gennem årene og også her i løbet af sommeren har jeg mange gange besøgt Skamlingsbanken og blandt andet glædet mig over mindestøtten for Vonsildpræsten Mourits Mørk Hansen med den flotte bronzemedaljon med et billede af ham.

Mindestenen på Skamlingsbanken for Vonsildpræsten Mourits Mørk Hansen. Medaljonen er lavet af Anne Marie Carl Nielsen

Statuerne af Bacchusbarnet og af Uffe hin Spage har gennem årene glædet mig, når jeg er gået forbi Rådhuset eller gået gennem Byparken i Kolding.

På vejen til Sdr. Stenderup passerer jeg hver gang gården Thygesminde. Her er kunstneren født, der står bag alt dette og meget andet rundt om i Danmark, bl.a rytterstatuen af Christian IX på Christiansborg Ridebane.

Anne Marie Carl Nielsen i 1891, året hvor hun blev gift med komponisten Carl Nielsen. Hun blev født Brodersen på gården Thygesminde i Sdr. Stenderup ved Kolding i 1863 og døde i København 1945

Kvinden, der var i mit hovede på dagens tur, og som jeg har mødt så mange gange her i sommer, er naturligvis Anne Marie Carl Nielsen født Brodersen.

Når  hun nu havde rumsteret i mit hoved på min daglige vandretur måtte jeg selvfølgelig i dag på vejen hjem lige gøre ophold i Sdr. Stenderup og besøge den smukke kirke der. I kirken hænger syv relieffer skænket af Anne Marie Carl Nielsen. Blandt andre forarbejderne til 5 af reliefferne på den ene af de tre bronzeporte i Ribe Domkirke, den såkaldte kathovedport efter det løvehoved, der er midt på porten.

Reliefferne i Sdr. Stenderup Kirke er forarbejderne til reliefferne i Kathovedporten i Ribe Domkirke

Som i mange af hendes værker er det i øvrigt Anne Marie Carl Nielsens mand og børn, der har ageret modeller til personerne på reliefferne på Kathovedporten og i Sdr. Stenderup Kirke. Manden er den berømte fynske komponist Carl Nielsen fra Nørre Lyndelse.

Reliefferne på Kathoveddøren i Ribe Domkirke

Forarbejderne til Kathoveddøren i Ribe Domkirke skænkede Anne Marie Carl Nielsen til Sdr. Stenderup Kirke i hendes fødesogn ved Kolding

Når man ser på Anne Marie Carl Nielsens kunst er det tydeligt at se, at hun er vokset op på en gård. Hun lavede husdyr med stor dygtighed og indlevelse.

Naturen på begge sider af Lille Bælt, Anne Marie Carl Nielsens kunst med stor inspiration fra det sydjyske og Carl Nielsens flotte fynskinspirerede kompositioner. Herligt når natur, arkitektur og kunst finder samklang:
https://www.youtube.com/watch?v=oerjskq5t-s
 https://www.youtube.com/watch?v=2yCOKCACRqU

Augustglæder

I dag ville min sønderjyske yndlingssvigerfader Mads Schultz være fyldt 100 år - jeg har da heldigvis kun haft den ene.

Ib med svigerfader Mads Fogh Schultz

Altid med et glimt i øjet parat til gode diskussioner om politik og landbrug med en tilkommen fynbo, der ind i mellem havde anderledes holdninger, end de gængse der på egnen. Altid parat til et slag kort eller andet spil. Spillet blev taget lige seriøst men muntert, uanset om det var spil med de voksne, eller det var spil med børnebørnene.

I dag ville han nok som sædvanligt på sin fødselsdag den 3. august på landmandsmaner havde skuet mod himlen og været bekymret i forhold til at få bjerget høsten.

Høsten var altid en særlig hyggelig tid. Her var vi flere involverede, når halmen skulle køres ind til dyr og halmfyr.

Martin kører Fergusonen. Mads forker op. Ib lægger halmballerne til  rette. Ringo ser efter mus-

Arbejdsfordelingen var, at Mads forkede op og dirigerede tropperne. "Førstekarlen", min svoger Martin kørte den røde Ferguson, mens jeg som "andenkarl" læssede. Hunden Ringo holdt øje med det hele og tog sig af mus, der mistede tag over hovedet, efterhånden som knipperne blev forket op. Ind i mellem blev der skiftet rundt på arbejdsopgaverne, men altid med Mads som den, der forkede og dirigerede. Dejligt, når jeg fik lov at køre den røde Ferguson.

Ved spisebordet var placeringen i øvrigt også givet. Mads for bordenden. På bordsiden længst væk fra køkkendøren søn og svigersønner i rangfølge. Først sønnen, Martin. Så ældste svigersøn, Peter og så senest tilkomne, den fynske andenkarl, der i starten måtte spidse øre for at følge med i den sønderjyske samtale om landbrug, afregningspriser fra mejeri og slagteri, vejrudsigter og meget andet spændende. Efterhånden som jeg forstod mere og mere af sproget, begyndte jeg så at snakke med. Og vist også ind i mellem gøre mig klog på tingene. Og i hvert fald fik jeg en stor interesse for det særligt sønderjyske.

Men tilbage til halmarbejdet. Ofte kom der også kvinder og børn på læsset, når det skulle køres til lade. Så var det med, at det var læsset ordentligt, så læsset kunne holde balancen. Undervejs til laden passerede vi det bedste mirabelletræ, der tænkes kan. Det var bare med at plukke i farten.

"Unnenpause" klokken 12.00 præcis med to og nogen gange tre retter af svigermors dejlige mad. Slappe af i de mødige lemmer, mens svigerfar tog sin halve time på øjet.

Det er augustglæder og dejlige minder fra familien og fra gården Klejnbjerg her på 100-årsdagen. Mads blev født den 3. august 1916 i Sønderjylland, dengang det var Tyskland. Voksede op i Sønderjylland, mens den tyske tid stadig var nærværende. Til det sidste altid sønderjyde og landmand af hjertet. Godt at have kendt ham.

Fra vestfynsk landsby til sydjysk købstad

Husby Skole på Vestfyn 1962

Tiden går - og den går hurtigt. 1. august 1971 forlod jeg min vestfynske hjemegn. Den 1. august 1971 flyttede jeg ind på Nordre Kollegium i Kolding for at påbegynde studiet til lærer på det desværre nu hedengangne Kolding Seminarium.

Kolding Nordre Kollegium, hvor jeg boede fra august 1971 til september 1976 og indgik en fast sønderjysk forbindelse

Min faste overbevisning var, at jeg efter 3 ½ års lærerstudium ville vende tilbage til job og bopæl på min hjemegn.

Kolding Seminarium, hvor jeg studerede 1971-1975 og senere blev seminarielærer i geografi 1979-83

Sådan blev det ikke. På Nordre Kollegium opstod en sønderjysk relation, der blev til en fast forbindelse. En forbindelse der viste sig stærkere end de fynske rødder.

I stedet for job og bosættelse på Fyn fik jeg den ind til videre 45-årige glæde at opleve en række gode arbejdspladser, herlige elever og dejlige arbejdskolleger på Koldingegnen.

Papirkniv i afskedsgave fra min tid som lærer på Bramdrup Skole, Kolding Kommune 1975-1992

Lærer på Ødis Sogneskole i 1975 og Bramdrup Skole 1975-1992. Skoleinspektør på Lyshøjskolen 1992-1995. Og så arbejdsmæssigt lige et svip hjem til Fyn til et job som forvaltningschef i Enhedsforvaltningen i Nørre Åby Kommune 1995-1996.

Pennebakke i afskedsgave fra min tid som skoleinspektør på Lyshøjskolen, Kolding kommune 1992-1995

Mens jeg var i Nørre Åby Kommune blev mit drømmejob ledigt, og efter knap et år i det fynske vendte jeg tilbage til Kolding 1996-2013, til et udfordrende og berigende job som direktør i Skole- og Idrætsforvaltningen, der i den ny Kolding Kommune blev til Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Efter 17 år forlod jeg så det, der også i virkeligheden viste sig at være et drømmejob, og siden 2013 har jeg så været min egen herre som konsulent og foredragsholder.

Direktør i Skole- og Idrætsforvaltningen, senere Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Kolding Kommune 1996-2013

Til september i år er det 40 år siden, vi flyttede ud af Kolding og bosatte os i Bramdrupdam. Og i 1985 kom vores dejlige datter til. Vi har aldrig haft anledning til at fortryde det valg af bopæl. Naturskønne omgivelser, dejligt lokalområde, let adgang til hurtigt at komme ud til oplevelser på Fyn, i Sønderjylland og mange andre steder i det skønne Danmark - og ind i mellem da også et smut ud i den store vide verden. Men selv efter 45 år er rødderne stadig plantet solidt i den vestfynske hjemegn, hvorfor jeg jævnlig tager på smutture derover.