Hærvejsmotorvejen: Når kæmpekulturploven tilføjer unødvendige sår og ar

Det at nyde den smukke natur, roen, stilheden og de geologisk unikke og historisk interessante landskaber vest for Kolding og langs Den Jyske Højderyg fra Kolding til Viborg kan snart være en saga blot.

Et flertal i Folketinget har allerede afsat 65 millioner kroner til at få lavet en VVM-undersøgelse og en forundersøgelse af en helt ny motorvej fra Viborg gennem Midtjylland ned vest om Silkeborg og lige vest om Kolding med tilslutning til E45 syd for Kolding og lidt nord for Haderslev.

Hvis man er imod denne plan, er det nu, man klart, højt og tydeligt skal sige fra. Ligeledes skal man huske i forbindelse med den igangværende valgkamp at afæske kandidaterne til kommunal- og regionsvalget deres holdning til en sådan ny motorvej.

Både her på egnen lige vest om Kolding, vest om Vejle og i Midtjylland går den planlagte linjeføring igennem noget af Danmarks flotteste og samtidig mest spændende og interessante natur.

Det er usikkert om en ny motorvej vil aflaste E45, og så skal man alligevel samtidig udvide E45, hvor meget af den tætte trafik er interregional med mange forstoppelser til følge. Prøv bare at køre på strækningerne Skanderborg-Århus og Middelfart-Odense i myldretiden.

Det er ikke økonomisk bæredygtigt at lave en ny vestlig motorvej ned gennem det midtjyske, når hovedparten af trafikken har ærinde i Østjylland og langs aksen København-Odense-Århus. E45 kan i denne sammenhæng forholdvis enkelt, om man ønsker det, udvides med flere spor, uden at den barske kæmpekulturplov laver flere unødvendige sår og kæmpear, når den får lov at pløje sig igennem mere unik natur.

Vi har i Danmark i forvejen ikke for meget natur. Fredelig natur er en ubetalelig og uerstattelig ressource, som der allerede nu og endnu mere i fremtiden er stor efterspørgsel på. Selvfølgelig skal der ske udvikling i Midt- og Vestjylland, men den nuværende infrastruktur i disse områder er slet ikke fyldt op endnu, og eksistende infrastruktur kan opgraderes uden den voldsomme indflydelse på omgivelserne, som en motorvej giver. Bare spørg os, der bor i Bramdrupdam, hvordan det er at leve med en motorvej. Og det selv om man ikke bor lige op og ned af den.

Jeg siger NEJ til Hærvejsmotorvejen!

Sommergryderetten Dejlige Danmark

DEJLIGE DANMARK

Sommergryderet.

Man tager 
En invitation til 2x40 års fødselsdagsfest på Hammelkanten
En bil og et vejkort
Et godt landskabskort, Per Smed, Blad 2 Midtjylland.
Sine gode vandrestøvler.
Sit regntøj.
1 motelværelse i Hadsten

Først kører man gennem det smukke midtjyske tunneldals- og morænelandskab fra Kolding over Silkeborg til Grathe Hede, der ligger lidt syd for landsbyen Torning på landskabskanten mellem den del af landet, der under sidste istid var dækket af is og den del af landet, der lå foran isranden. Her beundrer man monumentet til minde om Slaget på Grathe Hede, hvor kong Sven blev dræbt under slaget mellem Svens og kong Valdemars hære i år 1157.

Så kører man mod nordvest, ud på Alheden, den kæmpestore smeltevandsslette dannet af smeltevandsstrømmene, der løb ud fra isranden lige vest for Viborg. Her vandrer man en 7 kilometer lang tur ud på Kongenshus Hede for nyde det storladne hedelandsskab. Og man besøger Kongenshus Mindepark, hvor hundredvis af opstillede sten minder om dem, der har betydet noget for opdyrkningen af heden og for kulturen, der knytter sig til hedelandskabet.

Herefter kører man østpå, på tværs af det stærkt varierede østjyske landskab med de mange tunnel- og smeltevandsdale. Så indlogerer man sig på motellet i Hadsten. Klæder om til fødselsdagsfesten og kører over smukke bakker og dybe dale til Bøstrup, hvor fødselsdagsfesten afholdes som en havefest med telt, illuminering, fakler, god mad, musik, sange, optrædender, glade fødselarer med familie og humørfyldte gæster. Sådan en flot og hyggelig fest er noget af det mest ærkedanske, der findes.

Ud på natten kører man så i mørket tilbage til motellet i Hadsten for efter morgenmaden at fortsætte den store landskabssvingtur gennem det midtjyske hjem til Kolding igen.

Forbi arkitekturgodbiden Frijsenborg Slot og gennem tunneldalen til Hammel. Videre gennem det dramatiske og ualmindeligt smukke landsskab ved Gjern over og langs Gudenåen videre igennem Silkeborg for igen ved Hampen nær Hovedvej 13 at komme ud på kanten mellem de to store overordnede landsskabstyper, vi har i Danmark. Nemlig den del der under sidste istid var dækket af is og den del, der var isfri. 

På med regntøjet og vandrestøvlerne. Gå de 5 kilometer rundt om det op til 14 meter dybe dødishul, der nu som en næringsfattig såkaldt lobeliesø er fyldt op af det reneste rene vand fra grundvandskilder og kaldes Hampen Sø. Sluttelig kører man gennem de velkendte morænelandskaber nordvest for Vejle og Kolding hjem til Bramdrup igen.

Et lille land med stor variation af smukke og spændende landskaber indenfor forholdsvis korte afstande. Historie, traditioner, hygge og sociale relationer. Årstider, hver med deres charme og et vejr, der byder på et utal af variationer, ventede som uventede. Det er Danmark. Det er dejligt.