 |
| Cro Magnon tegning af urokse i Lascaux-hulen i Frankrig |
En på opleveren. Noget til hjernen. Noget der giver viden og holdning. Noget der giver anledning til at bruge krop og kreativitet. Noget at formidle.
Det er professionelt lærerarbejde. Hvorfor arbejde med et bestemt emne? Hvordan arbejde med emnet. Hvordan bruge den erhvervede viden. Didaktik og metode.
I vores iver efter at indrage moderne undervisningsformer - hvad vi selvfølgelig skal gøre - må vi ikke glemme tidligere tiders velafprøvede undervisningsmetoder. Jeg giver her et eksempel, der i hver fald har virket på mig. Jeg har aldrig glemt cromagnonfolket og deres hulemalerier.
Da jeg gik i i Ejbyfor alt for mange år siden gik i 1. real i Ejby Folke- og Realskole startede vores historielærer Åse Lund sin undervisning om Cro-magnonmenneskene med at fortælle medrivende og engageret om et hulemaleri med billedet af en uroksetyr og Cro-Magnonmenneskene bag.
Udover fru Lunds fortælling skulle vi selvfølgelig også selvstændigt læse den tilhørende tekst i historiebogen. Og så skulle vi, som vi jævnligt skulle, som en del af historieundervisningen med blyant eller kuglepen skrive et lille resume om hulemaleriet i vores historiekladdehæfte.
I dette tilfælde pålagde fru Lund os endvidere, at vi i kladdehæftet til illustration af vores resume skulle tegne en kopi af tyren fra hulemaleriet i Lascaux-grotten ud fra historiebogens fotografi. Tegningen skulle farvelægges med fedtfarver. Næste historietime startede med, at nogle af os selvstændigt skulle fortælle om Cro-Magnonmenneskene og deres hulemalerier.
Den uroksetyr har jeg aldrig glemt. Pædagogikken bag ved er klar. Først oplivelse og oplysning gennem engageret mundtlig fortælling - for nu at citere Kristen Kold. Så visuel læring ved hjælp af lærebogstekst med tilhørende illustration. Det hele fulgt op af kognitiv og motorisk selvvirksomhed gennem selvstændig skrivning, tegning og farvelægning. Forløbet blev selvfølgelig afsluttet med overhøring gennem elevformidling til resten af klassen.
Auditiv, visuel og motorisk læring. Eller mere jordnært: lytte, læse, gøre, skrive og tegne. Så er der større chance for, at noget hænger fast, og at eleverne herudover får holdninger og følelser i forhold til stoffet.
Her kan digital søgning på nettet med efterfølgende elektronisk kopiering af tekst og billede ikke følge med. Det er mere flygtigt og hænger ikke ved ligeså effektivt.
Vi skal selvfølgelig følge med tiden og lære at bruge tidens værktøjer. Men læreren må i den enkelte givne undervisningssituation vurdere og vælge, hvad der er mest hensigtsmæssigt og formålstjenligt. Det er det, der hedder didaktik, og som er den professionelle lærers spidskompetence.
Vi må ikke glemme, det der virker. Biblioteket, bog og blyant må ikke nedprioriteres eller nedvurderes. Ensidig fokusering på "ny teknologi", "problemorienteret, deltagerstyret undervisning" , "lære at lære" og "ansvar for egen læring" giver ikke vidende, selvstændige, myndige borgere, med holdninger og meninger præget af indsigt og viden om verden i tid og rum. Selvfølgelig skal skolen også arbejde med disse begreber, men i mindre doser og afbalanceret i forhold til undervisningsformer, der bygger på lytte, læse og gøre.
Ny teknologi og nye metoder skal inddrages i skolen, men det skal ske ud fra den professionelle lærers didaktiske vurderinger og færdigheder og være i fornuftig balance med det bedste af det gammelkendte - det der er erfaring for virker. Brug af biblioteker, bøger og blyanter er fortsat - jævnfør ny forskning (se fx https://videnskab.dk/kultur-samfund/du-husker-mindre-og-laeser-darligere-pa-en-skaerm) - helt afgørende, når det gælder undervisning, der sætter sig varige spor. Det må vi ikke glemme i jagten på forbedringer af folkeskolens undervisning.
