Hyrdebrev gentager folkeskolereformens lovgivning

LOKALT ANSVAR AT REPARERE CENTRAL BRØLER?

Christiansborg sender nu et hyrdebrev til kommuner og skoler med en gentagelse af, hvad der står i folkeskoleloven 2013!

Forligspartierne må jo, siden de nu gentager sig selv, mene, at der ikke lokalt er folk, der kan læse de love og forligstekster, politikerne på Christiansborg vedtager.

Et ikke-bindende hyrdebrev skal vel opfattes som en midlertidig løsning, indtil politikerne på Christiansborg har besluttet en af to muligheder, de kan bruge fremadrettet for at sikre, at lokale beslutningstagere kan forstå, hvad lovgiverne mener.

Enten kan de  lave kurser for de uformående lokale beslutningstagere, så de kan læse og forstå lovgivning.

Eller de kan beslutte at skrive en tydelig lovgivning, der umiddelbart vil kunne forstås af lovgivningens målgruppe. Afsender-modtager indsigt kaldes denne disciplin.

Det bedste ville selvfølgelig være, hvis forligsparterne erkendte, at de er kommet til at lave noget teoretisk makværk, der trods mange gode intentioner ikke har bund i den praktiske verden. Det er aldrig forkert at erkende en fejl. Men det kræver mod.

Det klæder ikke nogen at tørre egne fejl af på andre. Hvorfor skal det nu pludselig være et lokalt ansvar at reparere på centralt vedtagne fejlslagne beslutninger. Det er ikke kønt at høre på. "Det er et lokalt ansvar" er mantraet. Det er det mantra, forligsparterne på Christiansborg gang på gang afspiller, når de trykker på den repeatknap, de af deres spindoktorer og medietrænere er blevet anbefalet at bruge, når de føler sig presset af virkeligheden.

Er det nu rigtigt, at hyrdebrevet er en gentagelse af tidligere politiske meldinger og beslutninger. Se blot den aftaletekst forligspartierne udsendte den 7. juni 2013:

"...Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning..... Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse...Hele skoledagen er undervisning. Undervisningen skal sikre, at eleverne når de høje faglige ambitioner i Fælles Mål...Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år (Bemærk/ih), hvis de samtidig øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser – børnehaveklassen og 1.-3. klasse – og for 4.-9. klasse for klasser med helt særlige behov (Bemærk/ih)".

Denne forligstekst blev efterfølgende konkret udmøntet i folkeskoleloven: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_62271/scope_0/ImageVaultHandler.aspx

Intentionen om en længere skoledag fremgår tydeligt af både forligsteksten og efterfølgende af folkeskoleloven. Hvorfor påstår man nu, at kommuner og skoler burde have kunnet læse nogle andre politiske intentioner?

Dispensationsmulighederne har hele tiden været der, men kun for et år af gangen og derudover for klasser med helt særlige behov for 4. - 9. klasses vedkommende. Dette fremgår både af nævnte forligstekst og direkte af folkeskolelovens § 16, jvf, § 14 stk 1 nr. 1 og nr. 2 .

http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF15/Aug/150826%20Brev%20til%20kommunerne%20om%20skoledagens%20laengde.pdf

At lære er at ville

"At lære er at famle
i mørket, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i."

Sådan lyder vers tre i Halfdan Rasmussens smukke og tankevækkende sang fra 1949 "At lære er at ville". Verset giver virkelig anledning til refleksioner i forhold til folkeskolens fremtid. Skal folkeskolen fortsætte ad helt nye og ukendte veje - ikke en bred tilværelseoplysning, men snævert fokus på produktion af kompetencemennesker, så dansk erhvervsliv vedvarende kan klare sig på det globale marked? Eller skal folkeskolen udvikle sig med sammenhæng til og med næring fra den særlig danske uddannelsestradition.

Halfdan Rasmussen beskriver præcist, hvordan tilgangen til folkeskolen efter min mening bør være: "..at vække det, der sover, og gøre tanken fri".

Hvor ville det dog være en fin sang for Folketinget at synge ved Folketingets åbning den første tirsdag i oktober. Den kunne vel også meget passende indgå i sangrepertoiret ved KL´s årsmøder,  ved møder arrangeret af DPU, Århus Universitet og ikke at forglemme ved møder i Skolelederforeningen.

Den er en rigtig fin signatursang for alle os, der går ind for folkeskolelovens formålsparagraf i sin helhed. Naturligvis nyttige kundskaber og færdigheder på et højt fagligt niveau, men også trivsel, samarbejdsevne, evne til at indgå i fælleskaber, medborgerskabsevne, åndsfrihed, tolerance, udsyn og viden om verden i tid og rum. Kort sagt: faglighed, trivsel, demokrati, frihed, myndige borgere -  eller med andre ord det som en del nu til dags vrænger på næsen af, nemlig dannelse. Disse ting er ikke hinandens modsætninger, men hinandens gensidige forudsætninger.

Når parnasserne så er i gang med tankevækkende sange, kunne de passende fortsætte med at synge  Grundtvigs sang fra 1839: "Er lyset for de lærde blot?". I denne sang indgår følgende vers:

"Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes! "

Det er lysten, der driver værket, og oplysning drejer sig om oplysning om livet. Trivsel er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for al god undervisning.

God undervisning kan ikke sættes i regneark eller på formler, men den gode underviser sætter sig selvfølgelig nogle pædagogiske mål for det, eleverne skal opnå set i relation til de af demokratiet satte rammer.

Rammerne fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf og de overordnede mål for folkeskolens fag og emner. En sådan tilgang er professionelt lærerarbejde, og det der giver eleverne de bedste resultater både i forhold til faglighed, færdigheder og livsduelighed til at leve som myndige handlekraftige borgere i et demokratisk samfund. Eleverne skal i skolen opleve noget anderledes og tankevækkende i forhold til den hverdag, de ellers lever i. Ellers sker der ingen udvikling. Ellers sættes tanken ikke fri, men styres af letkøbte vidensfri meninger og letfordøjelige kommercielle underholdningsinteresser.

Hvorfor kaste vrag på flere hundrede års særlig dansk pædagogisk tilgang, tradition og kultur. En tilgang der har skabt et af verdens mest succesrige og beundrede samfund? Men måske mest beundret udenfor Danmarks grænser?

Solstrålehistorie om skoleudvikling

I strålende solskin besøgte jeg på en lille byvandring fredag den 14. august 2015 gamle skoler i Kolding Midtby. Udover at få lidt motion var hensigten at samle aktuelle indtryk til det foredrag, jeg holder i regi af Lokalhistorisk Forening den 7. oktober 2015 kl. 19.00 i Kolding Uddannelsescenter: http://www.lokalhistorisk-kolding.dk/23767316 .

Skolebygningerne er og har selvfølgelig altid været vigtige rammer om elevernes skolegang. De gamle skolebygninger bringer konkrete budskaber om århundreders udvikling frem mod den skole, vi kender i dag. Men det vigtigste og mest interessante i skolehistorien er de værdier og det indhold, der har været i skolerne til forskellige tider. Det er det, mit foredrag vil komme til at omhandle. Men her er aktuelle billeder og lidt fakta om de historiske folkeskoler i Kolding Midtby, jeg besøgte fredag formiddag. En konkret vandretur i midtbyen med en særlig hensigt - som fx skolehistorie og -arkitektur -  kan meget anbefales.

Den 28. december 1807 kunne "skolebygningen" i Kolding Kirkes (nu: Sct. Nicolai Kirke) Nordre Korsarm indvies. Skolelokalerne lå i stueetagen, mens der var plads til skoleholderens bolig på øverste etage. Efter Koldinghus brændte den 29. marts 1808 blev Nordre Korsarm helt frem til 1815 brugt af militæret som lagerbygning, men overgik så igen til  skolebygning indtil Borgerskolen (nu: Stadsarkivet) blev opført i 1856.

Borgerskolen på hjørnet af Skolegade og Blæsbjerggade havde i stueetagen to klasselokaler, mens der på første sal var bolig til to gifte lærere, og desuden fire værelser til ugifte lærere eller til brug som ekstra klasseværelser. I forbindelse med renovering til brug for Stadsarkivet er det sikret, at man fortsat kan se den gamle skoles ruminddeling gennem spor i vægge og på gulv.

Efterhånden blev Borgerskolen udvidet med yderligere fem bygninger og blev til Sct. Nicolaj Skole (nu: Kulturkomplekset Nicolai). Nicolaj Skole blev nedlagt i 1983.

Ålykkeskolen blev under navnet  Kolding Kommunale Drengeskole indviet i 1904 og er altså 111 år i år. Indtil 1904 gik både piger og drenge i skole i Nicolajkomplekset i Skolegade, men efter indskolingsårene i adskilte fysiske rammer. Ligesom skolekomplekset Nicolai i Skolegade vidner Ålykkeskolens arkitektur og stilarter om forskellige skolehistoriske epoker. Bygningen længst mod syd er fra 1904, i midten bygningen fra 1957 og længst mod nord den nyeste tilbygning fra 2004. En tur på Vestre Ringvej forbi Ålykkeskolen giver mulighed for at studere hundrede års skolearkitektur. Fra den detaljerige arkitektur i 1904 til den stramme, enkle og funktionalistiske arkitektur fra 2004. På trods af sine mere end 100 år er Ålykkeskolen fortsat en levende udviklingsorienteret skole i god drift og med flotte resultater.

Som nævnt kommer mit foredrag den 7. oktober ikke til at handle om skolebygninger og skolearkitektur, men primært om skoleudvikling, skolesyn og undervisningens indhold gennem 5 århundreder både i by og på land, som den afspejler sig i Kolding Kommune. Heldigvis har vi da fortsat en del skolebygninger til at illustrere og minde os om denne udvikling. Kolding Kommune står i følge en aktuel undersøgelse nu med landets fjerdebedste skolevæsen.

Det er gennem kendskab til rødderne, vi får inspiration til fremtidig udvikling. Opbakning og anerkendelse af skolernes ansatte er med til at sikre eleverne faglig og personlig udvikling.