LOKALT ANSVAR AT REPARERE CENTRAL BRØLER?
Christiansborg sender nu et hyrdebrev til kommuner og skoler med en gentagelse af, hvad der står i folkeskoleloven 2013!
Forligspartierne må jo, siden de nu gentager sig selv, mene, at der ikke lokalt er folk, der kan læse de love og forligstekster, politikerne på Christiansborg vedtager.
Et ikke-bindende hyrdebrev skal vel opfattes som en midlertidig løsning, indtil politikerne på Christiansborg har besluttet en af to muligheder, de kan bruge fremadrettet for at sikre, at lokale beslutningstagere kan forstå, hvad lovgiverne mener.
Enten kan de lave kurser for de uformående lokale beslutningstagere, så de kan læse og forstå lovgivning.
Eller de kan beslutte at skrive en tydelig lovgivning, der umiddelbart vil kunne forstås af lovgivningens målgruppe. Afsender-modtager indsigt kaldes denne disciplin.
Det bedste ville selvfølgelig være, hvis forligsparterne erkendte, at de er kommet til at lave noget teoretisk makværk, der trods mange gode intentioner ikke har bund i den praktiske verden. Det er aldrig forkert at erkende en fejl. Men det kræver mod.
Det klæder ikke nogen at tørre egne fejl af på andre. Hvorfor skal det nu pludselig være et lokalt ansvar at reparere på centralt vedtagne fejlslagne beslutninger. Det er ikke kønt at høre på. "Det er et lokalt ansvar" er mantraet. Det er det mantra, forligsparterne på Christiansborg gang på gang afspiller, når de trykker på den repeatknap, de af deres spindoktorer og medietrænere er blevet anbefalet at bruge, når de føler sig presset af virkeligheden.
Er det nu rigtigt, at hyrdebrevet er en gentagelse af tidligere politiske meldinger og beslutninger. Se blot den aftaletekst forligspartierne udsendte den 7. juni 2013:
"...Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning..... Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse...Hele skoledagen er undervisning. Undervisningen skal sikre, at eleverne når de høje faglige ambitioner i Fælles Mål...Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år (Bemærk/ih), hvis de samtidig øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser – børnehaveklassen og 1.-3. klasse – og for 4.-9. klasse for klasser med helt særlige behov (Bemærk/ih)".
Denne forligstekst blev efterfølgende konkret udmøntet i folkeskoleloven: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_62271/scope_0/ImageVaultHandler.aspx
Intentionen om en længere skoledag fremgår tydeligt af både forligsteksten og efterfølgende af folkeskoleloven. Hvorfor påstår man nu, at kommuner og skoler burde have kunnet læse nogle andre politiske intentioner?
Dispensationsmulighederne har hele tiden været der, men kun for et år af gangen og derudover for klasser med helt særlige behov for 4. - 9. klasses vedkommende. Dette fremgår både af nævnte forligstekst og direkte af folkeskolelovens § 16, jvf, § 14 stk 1 nr. 1 og nr. 2 .
http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF15/Aug/150826%20Brev%20til%20kommunerne%20om%20skoledagens%20laengde.pdf
Christiansborg sender nu et hyrdebrev til kommuner og skoler med en gentagelse af, hvad der står i folkeskoleloven 2013!
Forligspartierne må jo, siden de nu gentager sig selv, mene, at der ikke lokalt er folk, der kan læse de love og forligstekster, politikerne på Christiansborg vedtager.
Et ikke-bindende hyrdebrev skal vel opfattes som en midlertidig løsning, indtil politikerne på Christiansborg har besluttet en af to muligheder, de kan bruge fremadrettet for at sikre, at lokale beslutningstagere kan forstå, hvad lovgiverne mener.
Enten kan de lave kurser for de uformående lokale beslutningstagere, så de kan læse og forstå lovgivning.
Eller de kan beslutte at skrive en tydelig lovgivning, der umiddelbart vil kunne forstås af lovgivningens målgruppe. Afsender-modtager indsigt kaldes denne disciplin.
Det bedste ville selvfølgelig være, hvis forligsparterne erkendte, at de er kommet til at lave noget teoretisk makværk, der trods mange gode intentioner ikke har bund i den praktiske verden. Det er aldrig forkert at erkende en fejl. Men det kræver mod.
Det klæder ikke nogen at tørre egne fejl af på andre. Hvorfor skal det nu pludselig være et lokalt ansvar at reparere på centralt vedtagne fejlslagne beslutninger. Det er ikke kønt at høre på. "Det er et lokalt ansvar" er mantraet. Det er det mantra, forligsparterne på Christiansborg gang på gang afspiller, når de trykker på den repeatknap, de af deres spindoktorer og medietrænere er blevet anbefalet at bruge, når de føler sig presset af virkeligheden.
Er det nu rigtigt, at hyrdebrevet er en gentagelse af tidligere politiske meldinger og beslutninger. Se blot den aftaletekst forligspartierne udsendte den 7. juni 2013:
"...Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning..... Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse...Hele skoledagen er undervisning. Undervisningen skal sikre, at eleverne når de høje faglige ambitioner i Fælles Mål...Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år (Bemærk/ih), hvis de samtidig øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser – børnehaveklassen og 1.-3. klasse – og for 4.-9. klasse for klasser med helt særlige behov (Bemærk/ih)".
Denne forligstekst blev efterfølgende konkret udmøntet i folkeskoleloven: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_62271/scope_0/ImageVaultHandler.aspx
Intentionen om en længere skoledag fremgår tydeligt af både forligsteksten og efterfølgende af folkeskoleloven. Hvorfor påstår man nu, at kommuner og skoler burde have kunnet læse nogle andre politiske intentioner?
Dispensationsmulighederne har hele tiden været der, men kun for et år af gangen og derudover for klasser med helt særlige behov for 4. - 9. klasses vedkommende. Dette fremgår både af nævnte forligstekst og direkte af folkeskolelovens § 16, jvf, § 14 stk 1 nr. 1 og nr. 2 .
http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF15/Aug/150826%20Brev%20til%20kommunerne%20om%20skoledagens%20laengde.pdf
Ingen kommentarer:
Send en kommentar