torsdag den 22. december 2016

Pind danser hen til kommoden og tilbage igen

En karakterskala har i sig selv ingen betydning for en uddannelses kvalitet. Der er masser af andre og vigtigere ting i uddannelsessektoren , som Søren Pind og Merete Riisager kan bruge deres kræfter på.

V og C regeringen Anders Fogh Rasmussen nedsatte 2004-2005 en Karakterkommission med opgaven at afskaffe 13-skalaen og give forslag til en ny skala, der skulle være kompatibel med andre landes skalaer. Jeg havde den store glæde at være medlem af denne kommission.
En af begrundelserne for det politiske ønske om at afskaffe 13-skalaen var, at den exceptionelle karakter 13 stod i vejen for, at dygtige danske studerende kunne blive optaget på udenlandske profiluniversiteter, der kun optager elitestudenter. Disse lande har ikke en sådan exceptionel karakter som karakteren 13 var udtryk for, hvorfor dygtige danske studerende, som efter 13-skalaen havde gennemsnit tæt på 11 fik afslag på optagelse.
Et andet ønske var at gøre det lettere at "oversætte" danske og udenlandske karakterer begge veje, så det ville blive lettere at kunne studere udenlands.
Resultatet af Kommissionens arbejde blev 7-skalaen, der efterfølgende blev politisk vedtaget til ikrafttræden 2007, altså for mindre end 10 år siden. Det er ikke mange år for en karakterskala. Elever, studerende, aftagere, arbejdsgivere og forældre har brug for lang tid for at blive dus med en skala, ligesom der er kæmpeomkostninger, når en ny skala indføres i form af efteruddannelse af undervisere og censorer og tilretning af lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer og eksamensbeviser.

Et tidligere blogindlæg: http://ih18.blogspot.dk/2016/08/karakterskalaer-sikrer-ikke-god_14.html


Søren Pind
De dygtigste skal være eksempler for andre - og anerkendes.


Studerende skal have mere end blot et 12-tal, hvis de yder en helt enestående præstation, mener den nye uddannelses- og forskningsminister.
WWW.B.DK

Synes godt omVis flere reaktioner
Kommenter

onsdag den 7. december 2016

Politikere i en anden verden?

Så skete det, jeg havde håbet på ikke ville ske. Men det var selvfølgelig et naivt håb.

En folketingspolitiker kan ikke dy sig, men hævder, at de ny PISA-tal er resultatet af en folkeskolereform fra august 2014 finansieret ved forringelse af lærernes mulighed for at forberede  god undervisning. Vedkommende politiker står nok ikke alene med sit postulat, uanset hvor ulogisk det er. Logik og fakta har desværre trange vilkår i politik i disse år. Og det uanset politisk tilhørsforhold.

Det er folkeskolen, som den så ud før skolereformen, der har æren for resultaterne. Som bekendt er det elever i niende klasse, der bliver PISA-testet. Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. PISA- testen er gennemført i 2015. De testede elever har altså gået i skole et halvt til helt år under folkeskolereformen, men 8 1/2 - 9 år under den tidligere folkeskolelov.

Ved den forrige PISA-test i 2012 opnåede danske elever resultater på eller over PISA-gennemsnittet. Det blev af pressen og nogle politikere karakteriseret som "middelmådigt". Middelmådigt betyder efter ordbogen under gennemsnittet!

Måske skulle man lade være at lave politik på testtyranni og OECD-økonomer. Og lade være at damptromle hensynsløst hen over skolens ansatte.

Alternativt kunne der laves meget god skolepolitik ved at lytte til danske praktikere og et bredt spektrum af danske forskere fremfor nogle få udvalgte.




6 timer
Hov, hvad var det lige, der skete i dag?
Resultatet af PISA undersøgelser blandt vore 15 årige skoleelever viser, at danske elver er gået markant frem i matematik, naturvidenskab og læsning. Nu ligger Danmark over gennemsnittet i undersøgelsen. I matematik er vi nu på højde med de finske elever. Dygtige lærere og en skolereform, der har sikret flere timer i de tre fag og en mere varieret skoledag giver resultater.
http://nyheder.tv2.dk/…/2016-12-06-danmark-ligger-historisk…