Den stærke eg og det stærke sammenhold

Torsdag den 7. juni 2018 mødtes vores afgangsklasse fra realeksamen 1968. Nu var der allerede gået 50 år siden, vi forlod Ejby Folke- og Realskole i det år 1968, der blev så berømt - Ungdomsoprørets år.

Meget er forandret, men træet i skolegården står der endnu. Der har det stået i 103 år. Det blev plantet i november 1915 for at stå som et minde om, at kvinderne det år endelig fik stemme- og valgret. Godt, at skolen passer godt på træet. Det blev for øvrigt også lovet ved plantningsarrangementet i 1915. Træet står som et stærkt udsagn, der er værd at give videre til nutidens og fremtidens unge. Udsagnet om at ligeret, ligebehandling og ligestilling ikke kommer af sig selv. Det udsagn var vel også en del af baggrunden for ånden fra 1968.

Vi mødtes under træet og gik til time med skolens nuværende fjerdeklasser og deres lærere. En time der gav anledning til optimisme for fremtiden. Sikken nogle dejlige, nysgerrige, interesserede og høflige elever. Tak til fjerdeklasserne og deres lærere for en herlig oplevelse.

Efterfølgende blev vi af lærer Merete Rosenlund Knudsen vist rundt på skolen. Det gjorde hun rigtig godt. En stor tak for det. Merete Rosenlund Knudsen har sammen med to andre af skolens lærere været med til at redigere skolens 100 års jubilæumsskrift fra 2011. Meget er forandret på skolen, men meget kan stadig genkendes. Det gav anledning til udveksling af mange erindringer om vores tid på skolen.

Efterfølgende fik vi kaffe og kage hos vores klassekammerat Jørgen og hans kone Birte. De bor stadig i Ejby. Sikken jordbærkage. Uhm!

Dagen sluttede med en fortrinlig tre retters middag med efterfølgende kaffe og kage på Motel Fjeldstedskov. En klassebetjening og klassemad. Snakken løb frit, muntert og uhæmmet over bordet. Ikke til at forstå, at de mange år er gået så hurtigt. Men hvor har vi dog oplevet meget. Vi har også måttet konstatere, at sorrig og glæde, de vandre til hobe. 

Tre af os overnattede på motellet og havde den fornøjelse at vågne til en morgen med blændende solskin. Udsigten fra motelværelsets terrasse viste et par fåreflokke på græsmarken lige uden for motellet. Fårene gik i solskinnet med det grønne skovbryn og en svenskrød lade som baggrund. Så kan det ikke blive mere nostalgisk.

Og dog. Min bror Leif og jeg tog lige en formiddagstur rundt i vores gamle hjemland på Wedellsborghalvøen og i Husby, inden vi begav os hjem til henholdsvis Frederiksberg og Kolding.

Tak til skolen, de gamle (undskyld jeg mener tidligere) klassekammerater og ikke mindst til arrangørerne af festlighederne Jørgen, Allan og Henrik.

Bagerste række fra venstre: Bodil, Else Marie, Anne Grethe, Hanne, Jonna, Marianne, Anne Marie (Sysser)
Foran: Hårby, Henrik, Leif, Gert, Mogens, Ib, Allan, Jørgen, Ulrik, Holger Lund.

Agnete, Inger og Ole gik også i klassen, men gik på gymnasiet efter 2. real, hvorfor de ikke er med på dette afgangsbillede fra 3.real juni 1968. De deltog selvfølgelig også i 50 års jubilæumssammenkomsten 7. juni 2018.

Vi mødtes den 7.6. 2018 - 50 år efter vi forlod Ejby Folke- og Realskole - under skolegårdens gamle eg, plantet i november 1915 til erindring om, at kvinderne endelig fik deres berettigede stemme- og valgret.

Fåreflokken ved Fjelsted Skovkro på en solbeskinnet morgen med det grønne skovbryn og en svenskrød lade som baggrund. Laden kom ikke lige med. Den ligger til venstre uden for billedet.

Udsigten fra Ejby Kirkegård mod Gl. Ejby og Ejby Kirke.

Jonatan Livingstone Havmåge øver pælesidning ved Husby Strand med Tybrind Vig og Grevindeskoven ved Jomfrumarken som baggrund.

Input til kommissionen om lærernes arbejdsvilkår

Vedtagelsen af lærernes overenskomst 2018 fik blandt andet som resultat, at DL og KL nedsatte en fælles kommission, der skal se på lærernes arbejdsvilkår. 

Kommissionen skal arbejde hurtigt for at undgå, at folkeskolen og dens ansatte lider endnu større og ubodelig skade. Det haster.

Så det er godt, at kommissionens arbejde i virkeligheden er rimelig enkelt. Her er nogle forudsætninger og et par bud på nogle af de vigtigste faktorer i forhold til en ny start for folkeskolen og folkeskolens ansatte.

Intet tyder på, at kvalitet og elevernes udbytte af undervisningen har sammenhæng med de mange ekstra timer, de blev tildelt ved folkeskolereformen i 2013. De ekstra timer blev finansieret blandt andet ved en kraftig reduktion af lærernes tid til faglig opdatering, forberedelse og efterbehandling af undervisningen, herunder tilbagemelding til den enkelte elev.

Internationale undersøgelser viser, at lande, hvor eleverne har langt færre timer end i Danmark, har lige så gode resultater eller bedre end eleverne Danmark. Tidligere forsøg i Danmark med tildeling af ekstra dansktimer har også vist, at der ikke er en direkte relation mellem antal timer og undervisningens kvalitet og resultat. En reduktion af folkeskolereformens mange ugentlige timer vil kunne give et økonomisk råderum til brug for forbedring af det, der virkelig betyder noget.  Det, der betyder noget for kvaliteten og resultaterne, er lærernes tid til faglig forberedelse og pædagogisk planlægning i forhold til at kunne rette undervisningen mod den enkelte konkrete elev eller konkrete gruppe af elever. Endnu bedre ville det selvfølgelig kunne blive, hvis der bevilges de ekstra ressourcer til folkeskolen, som eleverne og elevernes fremtid - og dermed samfundets fremtid – fortjener.

Det har enorm betydning, at lærerne har tid til at have personlig og nær kontakt til den enkelte elev, såvel fagligt som socialt. Og selvfølgelig tid til forældresamarbejdet. 

Når disse basale forhold er i orden, vil det få stor betydning i forhold til folkeskolens evne til at kunne nedbryde virkningerne af negativ social arv. Samtidig er der større mulighed for og mere realisme i forhold til at kunne give alle elever lige netop de udfordringer og den støtte, de har brug for i forhold til deres evner, motivation, hjemlig baggrund og interesse. Færre timer, men velforberedte timer og flere timer med to lærere i klassen eller deletimer, hvor eleverne er opdelt i mindre hold, vil som nævnt kunne finansieres ved at bruge af en del af provenuet fra nedsættelse elevernes meget høje ugentlige timetal og eventuel økonomisk mertildeling til folkeskolen.

Respekt for det særlige ved lærerarbejde, forbedring af lærernes tid til forberedelse og tilbagemeldinger til eleverne. Generel tillid, anerkendelse og opbakning til lærerne. Alt dette vil i sig selv have enorm positiv virkning på undervisningens kvalitet og elevernes resultater. Men ord og udsagn alene gør det ikke, derfor er ovennævnte praktiske tiltag nødvendige.

Udover dette er det også vigtigt at se mere praktisk på forholdene i forbindelse med inklusion af elever med særlige udfordringer i folkeskolens almene undervisning. Selvfølgelig skal elever, der kan have udbytte af folkeskolens almenundervisning have mulighed for at gå i en almenklasse, hvis det er muligt at sikre alle i klassen god ro og orden, udbytte af undervisningen og positive sociale relationer. Men hvis en elev med svære faglige og sociale udfordringer i en almenklasse kommer til at føle sig fagligt og socialt isoleret, er et tilbud i en specialfolkeskole eller specialklasse også et udtryk for positiv inklusion og respekt for elever med særlige udfordringer. Inklusion - når det er fornuftigt. Både for eleven, der skal inkluderes og for elever og lærere, der skal have muligheder for at inkludere eleven med de svære udfordringer. Positive intentioner gør det ikke alene. Det skal også være praktisk muligt.

Hvis disse problemstillinger ikke løses, vil misnøjet og elevernes og personalets afvandring fra folkeskolen fortsætte. De nævnte forhold er de fundamentale problemstillinger og har ikke noget at gøre med, om arbejdstiden opgøres efter månedsnorm, kvartalsnorm eller årsnorm. Eller om lærernes forberedelsestid henlægges til hjemmet eller et velegnet kontor på skolen. Lærerne skal selvfølgelig som alle andre have et værn mod vilkårlig arbejdstidsplanlægning og have kompensation, hvis arbejdstiden forlænges eller omlægges udover normal arbejdstid. Og selvfølgelig er der brug for en dygtig, erfaren, vidende, beslutningsdygtig og empatisk skoleledelse, men der er også behov for rum til den enkelte lærers selvledelse, motivation, ansvar og indflydelse. Hvis man ikke har tillid til lærernes evne til selvledelse, hvordan kan man så forvente, at læreren evner at tage ledelsen i klasserummet?

De her nævnte forhold er efter min erfaring helt centrale elementer i kommissionens arbejde. Kommissionen bør færdiggøre og fremkomme med sin rapport og anbefalinger inden udgangen af 2018, så der inden udgangen af marts 2019 kan laves en ny og moderne arbejdstidsaftale for lærerne til implementering fra august 2019. Det fortjener eleverne, folkeskolen, lærerne og fremtidens danske samfund.

Et atomiseret, usammenhængende, nødlidende, uambitiøst og underkendt grundskolesystem er ikke det fremtidens samfund har brug for, når fremtidens udfordringer skal løses. Men det kan desværre blive konsekvensen, hvis beslutningstagerne ikke hurtigst muligt bryder med mistilliden, rigiditeten og manglen på forståelse for undervisningens særlige væsen, som det direkte og indirekte er udtrykt i den lov 409, som nu på femte år efter et folketingsindgreb i 2013 regulerer lærernes arbejdsforhold.

Held og lykke med kommissionsarbejdet. Det er vigtigt. Det haster.