søndag den 20. oktober 2019

Folkeskole og folkestyre - faktuel viden som demokratiets værn

Tro og overtro. Oplysning, kundskaber, viden og indsigt er folkestyrets bedste værn.


Paratviden, faktuel viden og forhåndsviden bliver stadig mere og mere nedvurderet. Både af politikere og befolkning.

Når man har en computer eller en smart-phone, hvorfor så bruge tid på at tilegne sig faktuel viden? Viden kan man hurtigt slå op, når man har brug for det. Det er efterhånden det herskende synspunkt hos rigtig mange politikere og borgere, inklusive mange uddannelsesforskere.

Klicheen om, at det er vigtigere "at lære at lære" end "at lære noget", går hånd i hånd med fordommene om, at proces er vigtigere end produkt. Trivsel og socialisering anses af mange for at være det endelige mål for opdragelse og uddannelse.

Det er ikke en tilgang og holdning, jeg deler. Det at vide noget er med til at danne en som menneske. Indsigt og viden er med til at danne holdninger og beslutningsevne. Væsentlige sider af det at være menneske og være medbestemmende borger i et demokratisk samfund, hvor der løbende skal træffes konsistente beslutninger.

Se bare, hvad der sker, når der i UK for eksempel skal træffes beslutninger i forhold til at forblive som medlem af EU eller at trække sig ud af EU. 

Først holder man en folkeafstemning, hvor mange afgiver deres stemme baseret på følelser uden viden om, hvad EU er, hvilken betydning EU har og hvordan man efterfølgende skal klare sig uden for EU. Politikerne, partierne og borgerne selv gør ikke meget for, at folkeafstemningen kan finde sted på et oplyst grundlag.

Efterfølgende går det op for mange, at det måske var noget uovervejet blot at stemme på basis af ikke-vidensbaserede følelser. De vil gerne gøre afstemningen om.

Så trækkes befolkningen igennem et over tre år langt uværdigt populistisk parlaments- og regeringsshow, hvor de folkevalgte forsøger at lefle for både borgere med vidensfri holdninger og borgere med holdningsfri viden.
Premierminister Boris Johnson taler i det britiske parlament

Det er ikke kun i UK en sådan udvikling kan iagttages. Overalt i verden og også i Danmark bruger en del politikere falsk information i et forsøg på at få vidensfri mennesker over på deres side. Magtfulde organisationer bruger falsk viden, købt forskning, ensidig markedsføring og lobbyisme til at påvirke holdnings- og vidensfri politikere og befolkning. Pointen er, at i et demokratisk samfund må holdninger og viden gå hånd i hånd.

Det er i skolen, det starter. Det er her, eleverne skal forberedes til at kunne påtage sig deres medborgeransvar i et folkestyret samfund. Undervejs i forløbet er elevernes trivsel en nødvendig forudsætning for at lære. Men trivsel er ikke en tilstrækkelig forudsætning. Eleverne skal også mødes med krav om at erhverve sig kundskaber og færdigheder. Krav der selvfølgelig er afpasset den enkelte elevs muligheder.

Fagene er en struktureret måde at se på verden på. En måde der gør en kompleks og uoverskuelig verden lidt mere overskuelig.

Det er gennem tilegnelsen af fagenes viden, at den enkelte elev også bliver dannet. Lærer at tage selvstændig stilling til den viden om verden, der ligger i fagene. Danner sin selvstændige holdning ud fra sin viden og får lyst til at deltage som medbestemmende borger i de mange fællesskaber på alle niveauer, livet indebærer.

Undervisningen i skoler og uddannelsesinstitutioner skal selvfølgelig tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, der er vedkommende for eleven eller den studerende. Men det kan ikke stå alene. Undervisningen må også baseres på det, der opfattes som anderledes - og måske i første omgang endda som uvedkommende - for den lærende. Det giver ikke indsigt alene at beskæftige sig med det dagligdags, det aktuelle og det på forhånd kendte. Undervisningen må beskæftige sig med viden om verden i al dens mangfoldighed. I fortid, nutid og fremtid. 

Faktuel viden og paratviden kan selvfølgelig ikke stå alene. Verden udvikler sig løbende. Men gennem arbejdet med fagene og arbejdet med at tilegne sig og formidle viden opnår eleven også "at lære at lære". Gennem fællesskabsorienterede undervisningsforløb lærer eleven om samarbejdets muligheder og nødvendighed. Eleven får indsigt i og lærer hensyntagen til, at alle ikke har samme muligheder, men at alle kan bidrage med noget i fællesskabet. Og at alle er vigtige i fællesskabet.

Viden, indsigt, holdninger og erkendelse er vigtige værktøjer mod "tilfældige" populistiske politiske strømninger.

Vi har i Danmark i folkeskolelovens formålsparagraf en væsentlig og vedkommende beskrivelse af, hvad god undervisning er. Eleverne skal blandt andet opnå kundskaber og færdigheder, blive fortrolige med natur, kultur og historie og dermed opnå evne til at deltage i et samfund med frihed og folkestyre. Alt det opnår man ikke, hvis tilgangen er, at viden er noget, man henter via en smart-phone, og holdninger er noget, man trækker i en følelsesautomat baseret på en stor del popkultur, fordrejninger og forvanskninger.

Lad os tage ved lære af brexitkomedien, hvor mange desværre kan få en oplevelse af, at folkestyre ikke dur. Viden og indsigt er et demokratisk værn, vi ikke må opgive. Det gælder også i forhold til klima, miljø, natur, ligeværd, ulighed, tryghed og sikkerhed. Giv skolerne frihed til at beskæftige sig med undervisning ud fra det grundlag, som allerede så smukt er beskrevet i folkeskolens formålsparagraf. Ikke flere symbolpolitiske beslutninger. Heller ikke når det gælder folkeskolen.

Ib Hansen, oktober 2019

Et par gode citater af Camus og McCourt om værdien af viden. Citater jeg fuldt kan tilslutte mig:
http://ih18.blogspot.com/2018/03/det-at-lre-at-lre-er-ikke-nok.html

Om "Uvidenhedens Ondskab":
 https://ih18.blogspot.com/2019/10/uvidenhedens-ondskab.html

Link til mine artikler om folkeskolen, uddannelse og dannelse: 
https://ih18.blogspot.com/2018/09/mine-artikler-i-2018-om-folkeskole.html

2 kommentarer:

  1. Kanongodt indlæg, Ib! Og jeg er (selvfølgelig) aldeles enig i dine betragtninger, men der er for mange beslutningstagere, der åbenbart ikke er enige ...

    SvarSlet