Indtrufne omstændigheder i Husby på Vestfyn

(Annonce i Middelfart Avis 8. november 1893)

”På grund af indtrufne omstændigheder kan en pige få plads straks eller til første januar hos P. Andersen Husby pr. Ejby Station”. 

Sådan lyder en annonce indrykket i Middelfart Avis for lidt over 125 år siden, den 8. november 1893.

Nu kan der ligge meget bag en formulering som ”indtrufne omstændigheder”. Hvilke omstændigheder er det, der gør, at gårdmandens sikkert allerede ansatte tjenestepige ikke kunne fortsætte i pladsen?

Men udtrykket ”omstændigheder” sammenholdt med den tids moralopfattelse fik mig til at tænke på, om P. Andersens hidtidige tjenestepige måske skulle være kommet i såkaldt ”ulykkelige omstændigheder”, altså uønsket graviditet også kaldet at være i omstændigheder. Dengang havde "ulykkelige omstændigheder" uden for ægteskabet store konsekvenser for alle involverede. Både for den ulykkelige pige, pigens forældre, det kommende såkaldt "uægte" barn og i de fleste tilfælde også for barnets fader.

En statistik for 1893 trykt i Middelfart Avis 30. januar 1894 viser, hvordan de kirkelige og offentlige myndigheder på den tid opererede med begreberne ”ægte” børn og ”uægte” børn. Noget vi i dag synes er ufølsomt og uforståeligt. Men denne statistik vender jeg tilbage til senere.

Det var udtrykket ”indtrufne omstændigheder” i annoncen fra november 1893, jeg blev nysgerrig af. Kunne annoncen have noget at gøre med ”ulykkelige omstændigheder” og med såkaldt ”uægte” børn?

Jeg tog en pause fra den klamme og fugtige dags læsning af over hundredårige gamle aviser og gik i stedet i gang med at granske kirkebøger fra årene 1893 og 1894 for at se, om jeg kunne sætte mennesker af kød og blod bag avisens annonce og statistik.

Heureka! Kirkebogslæsningen viste sig snart frugtbar. Jeg fandt sammenhængen mellem forskellige kirkebogsoplysninger og avisannoncens stillingsopslag. Ganske rigtigt. ”Indtrufne omstændigheder” hentyder til ”ulykkelige omstændigheder”.

I Husby Sogns kirkebog er der for april 1894 anført, at der i Lunge i Gelsted Sogn blev født et ”uægte” pigebarn. Kirkebogens oplysninger er sparsomme, men der er dog angivet, at moderen var ugift, mens den udlagte barnefader var ungkarl. Men hvorfor står denne oplysning i Husby Sogns kirkebog, når barnet hverken er født i Husby eller døbt i Husby Kirke?

Det interessante og forklaringen i denne forbindelse er, at Gelsted-Rørup Sogneråd gennem Husby Sogneråd lader sognepræsten i Husby meddele, at han kan indføre i Husbys kirkebog, at  det pågældende ”uægte” barns ”fødselshjemstedsret” er i Husby. Det var en oplysning, der gav mig formodning om, at moderen på ”timånedersdagen”, altså 10 måneder forud for fødslen havde opholdt sig i Husby.

Datidens begreb ”fødselshjemstedsret” var nemlig mere afhængig af formodet undfangelsestidspunkt og undfangelsessted end fødselssted. Disse begreber vender vi tilbage til.

Et opslag i Gelsted Sogns kirkebog bekræftede min antagelse om, hvor moderen havde opholdt sig på undfangelsestidspunktet. En note i kirkebogen gør opmærksom på, at moderen ti måneder før fødslen har tjent hos gårdmand Peder Andersen i Husby. Den P. Andersen som stod bag stillingsopslaget i Middelfart Avis!

Som bonusinformation fik jeg i Gelsted Sogns kirkebog den oplysning, at moderen var 18 år, og at den udlagte barnefader var en sømand fra Assens. Måske tog pigen, ligesom vi gjorde i min ungdom, fra Husby til Assens for at more sig, når hun havde friaftener. En morskab der førte til de uheldige indtrufne ”omstændigheder”. Pigens svangerskabs "timånedersdag" var en dag i juni 1893 og altså på et tidspunkt, hvor hun opholdt sig i Husby, hvilket er det afgørende. Men måske havde hun i en af de lyse sommernætter haft morskab i det endnu eksisterende anlæg ved Skovpavillonen i Assens. Hvem ved? Da vi ikke  rigtig ved noget om de nærmere omstændigheder, kender fantasien ingen grænser. En af fadderne ved dåben i Gelsted Kirke angives i øvrigt til at være en mand af samme navn som den udlagte barnefader fra Assens. Det må vel være faderen. Så måske lå der et ægteskab lige om hjørnet.

Det gjorde der nu ikke. Det fremgår af Gelsted Sogns kirkebog, at det såkaldt "uægte" barns moder et par år efter i januar 1896 blev gift i Gelsted Kirke med en tre år ældre ungkarl fra Ejby. Et opslag i Folketællingen 1901 viser, at familien her fem år efter giftermålet har tre børn, inklusiv pigen født uden for ægteskabet. Pigen bærer på dette tidspunkt stadig den udlagte barnefaders efternavn. I kirkebøgerne er pigen fortsat helt til vore dage noteret som "uægte".

Den unge 18-årige pige og kommende mor, der i 1893 var tjenestepige i Husby,  måtte udover de ulykkelige omstændigheder, hun var blevet bragt i, tåle den tort i flere omgange at blive hængt ud i avisannoncer med hentydningen til ”indtrufne omstændigheder”. Og det i et lille sogn, hvor alle kendte alle.

Men tilbage til de generelle forhold om fødsler i Husby Sogn i 1893.

(Fra forsiden Middelfart Avis 30. januar 1894)

I Husby blev der i 1893 født 4 "uægte" drengebørn og 1 "uægte" pigebarn ud af i alt 23 fødte børn. Kunne jeg mon komme lidt tættere på nogle af de skæbner, der ligger bag statistikkens kolde tal?

Som tænkt, så gjort. Jeg tjekkede Husby Sogns kirkebog fra 1893 svarende til året for statistikken i Middelfart Avis. Her kan man læse om de i 1893 fødte og døbte, samt deres forældre. I kirkebogen står navnene på børn og forældre, men af hensyn til eventuelle endnu efterlevende slægtninge har jeg i det følgende udeladt navnene.

I kirkebogen kan man om fødslerne af ”uægte” børn i Husby Sogn i 1893 læse dette:

I januar 1893 blev der i Eskør født et ”uægte” drengebarn. Moderen var en 23-årig ugift pige fra Eskør. En klejnsmed fra Fredericia blev udlagt som barnefader.  Et tjek i  kirkebogen for Michaelis Sogn i Fredericia gav mig yderligere oplysninger. I denne kirkebog er fødslen også noteret, og der er gjort den bemærkning, at moderen havde opholdt sig i Fredericia 10 måneder før nedkomsten. Kirkebøgerne taler om moderens opholdssted på ”timånedersdagen”, altså tid og sted for det formodede undfangelsestidspunkt. Som tidligere nævnt var disse to ting afgørende for fastlæggelsen af barnets ”fødselshjemstedsret”. 

I juni 1893 blev der i Faurskov i Kerte Sogn født et drengebarn. Hvorfor står der noget om dette barn i kirkebogen for Husby Sogn?

Jo, det gør der, fordi det var noteret i Kerte Sogns kirkebog, at  barnets ugifte 24-årige mor på ”timånedersdagen” forud for fødslen tjente i Sdr. Aaby. Sognepræsten i Husby noterede i kirkebogen, at sognepræsten i Kerte gennem Husby Sogneråd havde meddelt ham denne oplysning. Den udlagte barnefader var en ugift tjenestekarl fra Sdr. Aaby. Igen blev det i de to kirkebøger også noteret, at der var tale om et ”uægte” drengebarn.

I august 1893 blev der i Husby Sogn født et drengebarn. Moderen var en 21-årig ugift pige bosiddende i Nyhuse, også kaldet Husrækken. Den udlagte barnefader var en ungkarl, også bosiddende i Nyhuse. Meget tyder på, at parret måske levede ”på polsk”, altså var samlevende uden at være gift. Den udlagte barnefader optrådte nemlig som fadder ved dåben i Husby Kirke samme år i september. Barnet blev i kirkebogen noteret som ”uægte”.

September 1893 blev der i Hygind født et drengebarn. Moderen er en 27-årig ugift kvinde fra Hygind Mark, der på ”timånedersdagen” forud for fødslen tjente i Gamtofte Sogn. Der er ikke udlagt nogen barnefader. Kirkebogen noterede barnet som ”uægte”.

Tæt ind under jul i 1893 blev der i Husby født et drengebarn. Moderen var en ugift 27-årig fra Husby. Den udlagte barnefader var en smed fra Lunge i Gelsted Sogn. Forældrene blev året efter i februar 1894 viede i Husby Kirke, samme dag som barnet blev døbt. Alligevel forblev barnet noteret i kirkebogen som ”uægte”. Senere noterede præsten i Husby i kirkebogen, at han gennem Husby Sogneråd den 11. april 1894 fra Barløse Sogn har fået meddelelse om, at der i dette sogns kirkebog ifølge attest af 4. april 1894 var indført , at barnets ”fødselshjemstedsret” var i Barløse.

Hvad er nu det? Et opslag i kirkebogen for Barløse Sogn giver forklaringen. I Barløse Sogns kirkebog blev der i april 1894 indført de samme oplysninger som i Husby Sogns kirkebog. Om barnets fødselssted i Husby samt vielse og barnedåb i februar 1894 i Husby Kirke. Faderskabet blev i Barløses kirkebog noteret som selvangiven. Endvidere blev der som en note yderligere tilføjet, at moderen på ”timånedersdagen” for fødslen tjente i Salbrovad, Barløse Sogn. Denne oplysning om muligt undfangelsestidspunkt og muligt undfangelsessted får åbenbart igen, som jeg tidligere beskrev, større betydning for fastlæggelse af ”fødselshjemstedsret” end betydningen af fødselssognet! 

Set i forhold til statistikken fra Middelfart avis den 30. januar 1894 gav min gennemlæsning af Husby Sogns kirkebog for 1893 oplysninger om fem ”uægte” drengebørn og et ”uægte” pigebarn. Men drengebarnet født i Faurskov tæller ikke med i opgørelsen under Husby, men under Kerte. Så passer pengene i forhold til avisens statistik for 1893.

Hvordan det gik tjenestepigen og hendes "uægte" barn, kan der læses videre om i næste blogartikel "Stop stemplingen af medmennesker": https://ih18.blogspot.com/2019/02/husby-kirke-set-fra-syd.html

Noter:

”Timånedersdagen” havde betydning for fastlæggelse af stedet, hvor det ”uægte” barns undfangelse var sket. Dermed var der større chance for at indkredse barnefaderen og få fastlagt barnets ””fødselshjemstedsret”. Hvis nogen undrer sig over, at det er timånedersdagen, der noteres i kirkebogen og ikke nimånedersdagen, så er det værd at huske på, at en graviditet normalt varer 40 uger, altså 9 ½ måned.

"Fødselshjemstedsretten" var afgørende i forhold til, hvilket sogn der havde forsørgelsespligten i forhold til eventuel fattigydelse. Kvindens opholdssted på barnets undfangelsestidspunkt var med til at fastlægge "fødselshjemstedsretten".  Sognene havde en interesse i at undgå at hænge på forsørgelsespligten, derfor var de meget omhyggelige med at få disse ting indført i kirkebøgerne.

”Uægte” børn var født uden for ægteskab. I virkeligheden var betegnelsen ”uægte” en forkortelse for et barn født som resultat af et "uægteskabeligt" forhold. Den juridiske betydning af at være født uden for ægteskab bestod i, at børnene indtil 1937 ikke havde arveret efter faderen og ikke havde ret til at bære hans navn. I praksis har de fleste børn dog fået efternavn efter faderen, hvis denne gav sit samtykke. Først i 1960 blev sondringen mellem ægte og uægte børn ophævet i lovgivningen.

Links til mine fortællinger om hjemlandet Husby, Ejby og Vestfyn:  http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html