Husby - Ejby tur retur

Mine sygekassebriller o. 1965

Et billede af et par sygekassebriller fra slutningen af 1960´erne. Hvorfor nu det? De spiller en rolle i den følgende fortælling.

Jeg betragter Husby som mit hjemsogn. Det var her, jeg voksede op. Her blev jeg præget i de år, hvor et barnesind er mest prægningsparat. Gik i skole. Havde gode kammerater. Legede i naturen. Hjalp til på gårdene efter skoletid. Spillede fodbold og badminton. Blev konfirmeret i Husby Kirke. Hyggede mig med kammeraterne i ungdomsklubberne i Husby Forsamlingshus og Tanderup Forsamlingshus. Så film i forsamlingshuset forevist af rejsebiografen Stjernebio. Gik til fester.

Husby Forsamlingshus med ishus. O. 1960

Mennesker, kultur, traditioner, samfundsstruktur og ikke mindst naturen i Husby har præget mig for resten af livet. 17 år af mit liv boede jeg i Husby. Det meste af tiden sammen med mine to brødre. Min mellemste bror flyttede hjemmefra før mig og det helt til København. Jeg blev boende, mens jeg gik på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Efter gymnasiet flyttede jeg til Kolding for at læse til lærer på Kolding Seminarium Min yngste bror boede fortsat i Husby, efter jeg var flyttet til Kolding. Senere flyttede han til Århus. Vores forældre boede i Husby i mere end 40 år, indtil vores far døde, og mor flyttede tilbage til sin hjemby Ejby, hvor vi havde boet, før vi flyttede til Husby, da jeg var 4 år. Vores familiehistorie er en fortælling om afvandringen fra landsbyerne mod storbyerne og de større byer.

Ejby Kirke, Ejby Folke- og Realskole, Nørregade, Ejby Kino og Rådhus, o. 1960-70

Faktisk har jeg også megen tilknytning til Ejby. Her blev jeg født. Blev døbt i Ejby Kirke. Min mormor og morfar boede i Ejby. Her kom mine brødre og jeg i realskole, efter vi havde forladt landsbyskolen i Husby. Spillede fodbold i Ejby i juniortiden. Gik nogle aftener om ugen i ungdomsskole og ungdomsklub i kælderen under Ejby Folke- og Realskole. Havde store filmoplevelser i den flotte Ejby Kino, som havde noget af det bedste filmforevisningsudstyr på hele Fyn. Og det i nogle fantastiske bygningsmæssige rammer, der sagde spar-to. En flot entre med billetudsalg og filmplakater. Foyeren havde bløde ventesofaer og slik-kiosk og fine toiletforhold. Salen var et udstyrsstykke. Et højt rummeligt smagfuldt indrettet rum. Med træpaneler, bløde sæder og et par billige rækker helt foran med træsæder. Allerede i 1964 fik Kino installeret et Todd AO-system. Systemet adskilte sig fra almindelige formater ved at have 70 mm bred film mod normalen dengang på 35 mm. Derudover bestod lydsiden af 6-kanals magnetisk stereolyd. Det blev dengang beskrevet, at med Todd AO-systemet var Ejby Kino nu at ligne som en storbybiograf på linje med biograferne i Odense. Vi havde storslåede biografoplevelser i den fine og moderne Ejby Kino. Storfilmen "De ti bud" sidder stadig på nethinden. Hold da op, hvor vi følte os omgivet af vandmasserne, da vandet i det Røde Hav skilte sig og lod jøderne slippe over for efterfølgende at slå sammen over de forfølgende ægyptiske stridsvogne. 

Ejby Junior A fotograferet på Nr Åby Stadion o. 1966

En lørdag kunne udspille sig på den måde, at min mellemste bror og jeg først om morgenen cyklede til Ejby for at gå i skole. Når skolen var forbi ved middagstid, cyklede vi hjem for at spise frokost og hente vores fodboldtøj. Så gik det tilbage til Ejby for at spille fodbold om eftermiddagen. Hjem for at spise. Igen tilbage til Ejby for at nå lørdagens første aftenforestilling i Ejby Kino. Tre gange tur-retur mellem Husby og Ejby på samme dag. Om søndagen var vi også i Ejby mindst en gang, nogle gange to. Over for at se Ejbys seniorførstehold i fodbold. Der var Husby-spillere på holdet, for eksempel Ib ”skolelærer” Andersen og Finn Kapersen. Ja og så den senere Husbybeboer Ove Andersen, men han var ikke flyttet til Husby på det tidspunkt. Om eftermiddagen eventuelt til 16- forestilling i Ejby Kino med Elvis-film, Cliff-film eller cowboyfilm på programmet. Når der var fest med levende musik på Ejby Gæstgivergård søndag kl. 16.00 var festen selvfølgelig førstevalget. Alle turene mellem Husby og Ejby foregik selvfølgelig på cykel, undtagen nogle få vintermåneder de sidste år i realskolen, hvor vi kunne køre med Rute-Ras til Ejby Station, nogle gange kunne vi overtale ham til at køre os helt op til skolen, hvis vi gav 25 øre hver. Vores kondition manglede ikke noget i de tre år, vi gik i skole i Ejby. 

Ejby Gæstgivergård 

Mens jeg gik på gymnasiet i Glamsbjerg blev min daglige konditionstræning på cykel halveret. Nu skulle jeg kun cykle de 4 kilometer mellem Skræppedalen i Husby Hole og ned til købmand Thomsen i Håre. Han kørte et folkevognsrugbrød som skolebus til Vestfyns Gymnasium fra Håre over Hjerup, Kaslund, Barløse, Dyrhøj, Brahesholm og Bukkerup til Glamsbjerg. Et spændende landskab gik turen igennem. Op og ned, op og ned, til siden og rundt. Jo, det fynske dødislandskab med sine mange lavninger og bakker sidder mig på rygmarven.

Som nævnt er det Husby, jeg betragter som min barndomsegn, men jeg føler mig samtidig nært knyttet til Ejby. På Ejby Kirkegård ligger mine forældre begravet. I alt ligger 14 af mine familiemedlemmer begravet på kirkegården i Ejby.

Hov! Jeg skal da lige huske brillerne. Hvorfor nu billedet af et par sygekassebriller? Det er mine. Dem har jeg gemt som et kært minde i alle de forløbne år. Sygekassebrillerne bar jeg oprindelig, når jeg spillede fodbold. Det kan ses på billedet af Ejby Junior-A på Nørre Åby Stadion efter en kamp der. Men brillerne bar jeg også af og til i gymnasietiden. På det tidspunkt var sådanne briller hotteste mode blandt tidens rockstjerner, så dem kunne jeg da også gå med. Det indbragte mig engang i en idrætstime en bemærkning fra vores idrætslærer Larsen. "Hov, du John Lennon der, kan du så lige se at komme op i barren!"

Makabert fund ved Emtekær

Udløbet af Emtekær Nor i den del af Lillebælt, der hedder Bredningen

Et lig uden hoved og hænder på stranden ved Emtekær. Et sådant makabert syn mødte gårdmand Jens Nielsen, Emtekær under en tur på stranden i november 1897. Liget var i korte bukser, så personen måtte være omkommet på et varmere tidspunkt end i november. Det var, hvad Jens Nielsen i første omgang kunne registrere, inden liget blev ført til det obligatoriske ligsyn, der blev gennemført af distriktslægen i samarbejde med birkedommeren på Kællingbjerg.

Liget viste sig at være en dreng fra Børup Mark ved Skærbæk nær Taulov på den jyske kyst. Drengen ville have været 12 år. Han hed Niels Andersen Møller og var søn af husmand og fisker Anders Nielsen Møller. Da resterne af Niels bliver begravet på Taulov Kirkegård den 27. november 1897 indførte sognepræsten hans begravelse ved siden af kirkebogsnoten om hans afdøde far. Faderen blev aldrig begravet, fordi han aldrig blev fundet.

 

Farvandet mellem Løverodde, Skærbæk og Fænø

Begge var omkommet ved en ulykke 14 måneder, før liget af Niels blev fundet på stranden ved Emtekær. Fisker Anders Nielsen Møller var 28. september 1896 med sine to sønner på 11 og 9 år i en fiskekvase taget ud at fiske i farvandet mellem Fænø og Løverodde. Ulykkeligvis var dampbåden ”Dan” fra Kolding samtidig på lystfart på Kolding Fjord og Lillebælt. På sin vej ind mod Løverodde oversejlede ”Dan” Anders Nielsen Møllers fiskerkvase. Det lykkedes at redde den 9-årige, mens faderen og den anden søn Niels ikke blev fundet. De var begge sandsynligvis blev hårdt kvæstede og skamferede i sammenstødet med dampbåden. Den tilstand liget af Niels blev fundet i med manglende hoved og hænder, tyder på det.

Dampbåden "Dan" af Kolding. Her ligger den i Middelfart Gammel Havn

Ligene af Anders og Niels kan være blevet ført langt omkring, inden Niels 14 måneder efter bliver fundet så langt væk som ved Emtekær på den fynske kyst. Fundet af Niels vidner om de mægtige kræfter vandgennemstrømningen i Lillebælt medfører. Den kraftige vandudveksling mellem Nordsøen og Østersøen giver kraftig strøm i Lillebælt. Lillebælt gennemstrømmes af cirka 10 % af det vand, der udveksles mellem Østersøen og Kattegat. Her mødes enorme vandmasser af ferskvand fra Østersøen med saltvand fra Kattegat. Derved opstår en helt speciel kraftig strøm i bæltet, flere steder med stærke strømhvirvler.

Da elektricitet i starten af 1900-tallet blevet noget alle efterspurgte, blev det diskuteret, om det kunne være muligt at udnytte de enorme kræfter i vandgennemstrømningen i Lillebælt. Allerede i oktober 1920 udtaler en professor Rung til en avis, at kraften i Lillebælt er så mægtig, at ingen maskiner kan holde. Derfor kan Lillebælts mægtige kræfter ikke udnyttes i strømproduktionen. Gad vide om den tekniske vurdering i dag er den samme? Nå, det blev lidt langt væk fra den ulykkelige begivenhed med sammenstød i september 1896 mellem en fiskerkvase og en turbåd, men interessant nok endda.

Ib Hansen, april 2020