torsdag den 23. februar 2023

Landbopigens dåbsnavn gik i glemmebogen


Den lille dåbspige som voksen kvinde

”Hvad er barnets navn?” 

Det spørgsmål stillede præsten ved en lørdagsdåb i Husby Kirke på Vestfyn.
 
Præsten havde nok ingen forestilling om, at den lille dåbspige skulle vokse op til at blive en vigtig internationalt anerkendt kvindelig rollemodel. Pigen blev senere en af Danmarks første kvindelige anerkendte forskere. 

Dåben fandt sted lørdag den 20. marts 1875. Pigen var født som julebarn den 25. december 1874 på Vosegård i Eskør nær Husby.

”Birthe Marie Jørgensen”. Sådan lød svaret på det spørgsmål, præsten som nævnt stillede i Husby Kirke en lørdag i marts 1875. 

Pigen Birthe Marie Jørgensen fra Vosegård blev fjorten år senere konfirmeret søndagen efter påske, den 28.april 1889. Hendes konfirmationen foregik i Husby Kirke, der også er min konfirmationskirke. I kirkebogen er der som standpunkt for Birthe Marie Jørgensen indført ug i kundskab og mg i opførsel. På dette tidspunkt gav præsterne i folkekirken to standpunktskarakterer i forbindelse med konfirmationen. En i kundskab og en i opførsel. Birthe Marie viste altså kundskaber, som præsten gav betegnelsen ualmindelig godt (ug), mens hun i opførsel fik meget godt (mg), ligesom for øvrigt resten af holdet fik, og som konfirmationsholdene i Husby Kirke før og efter hendes konfirmation almindeligvis fik. Præsten havde vel styr på de unge mennesker! Og hvis han ikke havde, skulle det nok ikke frem i offentligheden. 

Birthe Marie Jørgensen. Ikke umiddelbart et navn, der vækker til genkendelse i forhold til danske internationalt anerkendte kvindelige rollemodeller. Hendes kaldenavn var da også Marie, og senere giftede hun sig til efternavnet Krogh. Så klinger det. Marie Krogh. En af Danmarks første store kvindelige forskere. 

Lad os først se lidt på hendes opvækst. En opvækst hvor hun kom til at opleve mange sorger. Som nævnt voksede hun op i Husby Sogn i Eskør på Vosegård, der ligger bare et par kilometer fra mit barndomshjem. Da Birthe Marie voksede op der, var Vosegård en fæstegård under Wedellsborg Gods. Gården lå tæt på Tybrind Vig. Ejendommen er nu revet ned og er erstattet af et hus. Fem af Maries søskende døde af tuberkulose, og allerede som barn bestemte hun sig derfor til at blive læge.

Marie måtte dog vente længe på at starte sine studier, da hendes moder ikke kunne undvære hende på gården efter Maries fader Anders Jørgensen død i februar 1895. Men som moden kvinde tog Marie senere til København og holdt en tid hus for sin broder og hans familie. Maries moder Ane Jørgensen forlod Vosegård og flyttede ind hos Maries 6 år ældre storesøster Kirsten, der i 1893 var blevet gift med dyrlæge Lorenz Hansen. Kirsten og Lorenz Hansen boede på Brendeløkke i Håre i Husbys nabosogn Tanderup. Her døde Ane 83 år gammel i maj 1920.

Imens Marie opholdt sig hos broderen begyndte hun at studere, og i 1901 blev hun 27 år gammel student fra N. Zahles Skole. Med studentereksamen i bagagen startede hun på at studere medicin og tog i 1907 medicinsk embedseksamen ved Københavns Universitet. Allerede mens hun var universitetsstuderende, blev hun i 1905 gift med sin lærer, fysiologen August Krogh. De blev uundværlige for hinanden følelsesmæssigt og fagligt og var gennem hele livet hinandens nærmeste kolleger. Ægteparret planlagde at vente med at få børn, til hun i 1907 var færdig med sin lægeuddannelse. Ægteskabet resulterede herefter i fire børn. 

Mens børnene var små, prioriterede Marie Krogh familien. Ægteskabet var præget af ægtefællens karriere som forsker. Gennem sit livslange virke som forsker bidrog August Krogh med skelsættende forskningsresultater inden for menneskets lungefunktion, kredsløb og vævenes iltforsyning. Derudover havde han en usædvanlig opfinderbegavelse, der gjorde ham i stand til at udtænke og udvikle nyt og avanceret forskningsudstyr. Han modtog i 1920 Nobelprisen for sin indsats.

På trods af en mand med international forskerkarriere og trods fire børn arbejdede Marie Krogh med forskning, undervisning og lægepraksis. Hun og hendes mand var begge optaget af menneskets fysiologi. Han som nævnt af legemets fysiske udfoldelse. Hun af stofskiftets og ernæringens betydning. Særlig vigtig for hende blev en fælles ekspedition til Grønland 1908, hvor de sammen undersøgte eskimoernes ernæring og stofskifte. Arbejdet blandt grønlænderne gav hende lyst til at realisere sin barndomsdrøm om at blive praktiserende læge. Marie Krogh indrettede derfor fra 1910 en lægepraksis i deres private bolig. Hendes indtægt bidrog stærkt til familiens økonomi, indtil ægtefællen fik fastere ansættelse. 

Samtidig med sit arbejde som læge fortsatte Marie Krogh sine videnskabelige undersøgelser. I 1914 blev hun landets blot fjerde kvindelige dr.med. Det blev hun på værket ”Luftdiffusionen gennem Menneskets Lunger,” hvori hun undersøgte, om organismen under alle tænkelige forhold ville kunne forsynes med ilt alene ved diffusion. Diffusion er en vigtig proces ved åndedrættet, hvor vores organisme optager ilt og afgiver kuldioxid. 

Marie Krogh bevægede sig i sit liv fra et landligt miljø i Husby til et internationalt forskermiljø i hovedstaden. Overalt formåede hun med klogskab, flid, viljestyrke og originalitet at yde en højt respekteret indsats. Marie og August Krogh var med til at placere København blandt de førende forskningscentre i samtiden. 

Især Marie Krogh markerede sig som formidler og deltager i den offentlige debat. Hun var fortaler for kvinders naturvidenskabelige uddannelse. I 1933 gik hun i et velargumenteret forslag ind for mere naturvidenskabelig undervisning til piger i gymnasiet. Marie Krogh døde 69 år gammel i marts 1943. 

Marie og August Kroghs fire børn fik alle akademiske uddannelser. Den mest kendte er datteren Bodil Schmidt-Nielsen (1918 – 2015), der ligesom forældrene blev en anerkendt fysiolog. Hun blev i 1975 den første kvindelige præsident i det prestigefyldte selskab American Physiological Society.

Jeg har tidligere udgivet dette indlæg om Marie Krogh som en del af en større fortælling om danske kvindelige forskere. Nu er fortællingen igen blvet aktuel. Derfor genudgivelsen af fortællingen.

Forfatteren Hanne Sindbæk har netop udgivet en ny biografi om ægteparret Krogh. "August og Marie Krogh. Dansk videnskabs glemte stjerner". Det er en bog, jeg glæder mig til at læse. Hanne Sindbæk har netop holdt foredrag om sin bog i Husby Forsamlingshus. I følge de indlæg jeg kan læse på sociale medier, var det et både velbesøgt og vellykket arrangement.



onsdag den 22. februar 2023

Kirkegårdens mystik

 

Hvorfor ligger denne gravsten netop her?

På Bramdrup Kirkegård lige vest for kirken - mellem kirketårnet og stenmindehøjen for de faldne soldater i slaget ved Kolding 23. april 1849 - ligger en stor flot  granitmindesten.

Det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i. Det, der får tankerne til at flyve, er, når man læser, hvem gravstenen er et minde over.

Den er et minde over Helene og Gustav Lind, der døde henholdsvis 1980 og 1984. Helene og Gustav Lind boede til sidst i deres liv på Trappergården i Strandhuse. Det var dem, der skænkede deres bolig med omliggende æbleplantager til det, der nu er blevet til Kunstmuseet Trapholt.

En stor del af sit liv drev Gustav Lind en tandlægepraksis i Amsterdam i Holland. Han startede arbejdet der i 1911 og fortsatte i Amsterdam i 33 år. I 1919 giftede han sig Helene Elisabeth Hansen, der også var tandlægeuddannet.

På ferier på hjemegnen i Danmark blev ægteparret Lind meget betagede af landskabet og udsigten over fjorden fra det sted, hvor nu Kunstmuseet Trapholt ligger. Midt i 1930'erne opkøbte de store arealer ved Trapholt, opførte en sommerbolig og anlagde en smuk have. Da de flyttede hjem til Danmark i 1944, indrettede de sommerboligen til helårsbolig og begyndte at drive æbleplantage. Det var denne ejendom og dette areal, de skænkede til det, der i dag er blevet til Kunstmuseet Trapholt.

Men det forklarer stadig ikke, hvorfor deres gravsten kan ses på Bramdrup Kirkegård?

Gården "Mejersminde" lå engang i  området ved Gl. Kongevej og Heimdalsvej. 1947

Forklaringen skal findes i området ved Gl. Kongevej og Heimdalsvej på bakken over Marielundsøen i Kolding. Her lå engang en nu nedlagt gård "Mejersminde". Alle villaerne på Heimdalsvej ligger på denne gårds tidligere jordtilliggende. Gustav Lind og hans bror Niels Peter var født på denne gård. Deres forældre var Johannes og Bodil Marie Lind, hvis gravsten står på familiegravstedet på Bramdrup Kirkegård sammen med deres to sønners og svigerdøtres gravstene.

Familiegravstedet Lind på Bramdrup Kirkegård

Gustav Linds storebror Niels og Hustru Marens gravsted. 

Men hvorfor har familien Lind fra "Mejersminde" fra Gl. Kongevej-Heimdalsvej et gravsted på Bramdrup Kirkegård?

Det kommer sig af, at "Mejersminde" lå i det område, der gennem århundreder var en del af Bramdrup Sogn, men som i 1930 blev udskilt fra Bramdrup Sogn og sammenlagt med Kolding Købstad. Ejeren af "Mejersminde" Johannes Lind var en aktiv mand, der blandt andet var medlem af Harte-Bramdrup Sogneråd. Så da Johannes Lind døde i 1929, var det helt naturligt, at han blev begravet ved sin sognekirke i Bramdrup. Ligeså var det naturligt, at hans kone Bodil Marie efterfølgende blev gravlagt i samme gravsted og fik sit navn på gravstenen ved sin død i 1941.

Da Johannes og Bodil Marie Linds ældste søn Niels døde i 1964 - og hans hustru i 1963 - blev de gravlagt ved siden af Niels´s forældre. Nu var der opstået et familiegravsted. Det var derfor naturligt, at Gustav og Helene Lind besluttede, at de, selv om de havde boet i Strandhuse siden 1944, så ville de ved deres død gravlægges i familiegravstedet på Bramdrup Kirkegård.

Således er sammenhængen mellem Bramdrup Kirkegård, "Mejersminde" ved Gl. Kongevej-Heimdalsvej og Kunstmuseet Trapholt i Strandhuse med mæcenerne Gustav og Helene Lind.

Kirkegårde byder på megen kulturhistorie og ind i mellem spændende gåder. 

Cirka her lå gården "Mejersminde". Gustav Linds storebror Niels og hustru Maren overtog i 1910 gården efter Niels og Gustavs forældre. Kolding Kommune købte under 2. verdenskrig gården, og den blev efterfølgende udstykket til blandt andet villaerne på Heimdalsvej.