 |
En plejemor fra Husby og hendes plejebarn blev i Odense truet af to katolske præster. Truslerne var så alvorlige, at hun måtte søge hjælp hos politiet.
Plejemoderen var rejst til Odense for, at hendes 6-årige plejedatter kunne blive præsenteret for sin biologiske mor. Mødet fandt sted i marts 1924.
Mødet mellem den biologiske mor, pigen og plejemoderen gik i første omgang godt. Men pludselig udviklede mødet sig dramatisk. To katolske præster troppede op og krævede pigen udleveret til anbringelse i Slagelse. Hun skulle sikres opdragelse i den rette katolske tro. Hvordan kunne de komme på sådan en tanke med et så dramatisk muligt udfald for det stakkels plejebarn?
Det kunne de, fordi pigen 6 år tidligere kort tid efter sin fødsel på Hygind Mark i Husby Sogn var blevet hjemmedøbt af den katolske præst H. Deutscher. Deutscher var efter anmodning fra pigens biologiske moder kommet rejsende helt fra Odense for at forestå dåben. Moderen var en 21-årig ugift katolsk tjenestepige, der oprindelig kom fra Polen. Moderen fandt det naturligt, at datteren straks efter fødslen blev døbt i den tro, hun selv bekendte sig til.
Præsternes krav om udlevering af pigen var så påtrængende, at både den biologiske mor og plejemoderen følte sig truede. De henvendte sig derfor på politistationen i Odense og bad om hjælp til at slippe af med præsterne. Den biologiske mor tilkendegav, at hun ønskede, at hendes datter fortsat skulle opholde sig hos den plejemor, hvor hun havde haft ophold i alle sine seks leveår. Endvidere tilkendegav moderen, at datteren skulle have lov til at blive opdraget og oplært som andre børn her i landet.
Politiet sikrede herefter barnet og de to kvinder mod yderligere trusler og pres fra præsterne. På grund af politianmeldelsen kom sagen til offentlighedens kendskab, da der efterfølgende med baggrund i politirapporten blev skrevet om sagen i Middelfart Avis den 8. marts 1924.
Der kom et positivt udfald af den dramatiske dag. Den biologiske mor og plejemoderen kom til forståelse om pigens fremtidige ophold og opvækst. Men hvordan gik det videre med den lille pige? Det skal vi høre om i det følgende, hvor jeg har forsøgt at lave en samlet fortælling om det pågældende barn og hendes start på livet.
Tjenestepigen fra Bronina i Polen
Den lille plejepige var døbt Klara. Hendes biologiske mor var Josefa Bronska. Hun stammede fra Polen. Fra et område der op gennem historien har ført en omtumlet tilværelse mellem forskellige stater.
Jeg ved ikke hvorfor, hvornår og hvordan Josefa Bronska kom til Husby Sogn. Men som ugift 21-årig tjenestepige i Hygind kom hun i den sikkert for en ung udenlandsk og nok ensom kvinde i den ulykkelige situation den 12. august 1917 at føde et barn uden for ægteskab. Det var med den tids holdninger stigmatiserende for kvinder at føde børn udenfor ægteskabet – modsat de involverede mænd! Josefas datter blev hjemmedøbt og navngivet Klara af den katolske præst H. Deutscher fra St. Albani Kirke i Odense. Han rejste helt fra Odense til Hygind for at gennemføre en for Josefa vigtig katolsk hjemmedåb. I Odense var der en stor katolsk menighed.
Præsten noterede i Den Katolske Menigheds kirkebog, at den udlagte barnefar var en Anton Papier, som jeg i øvrigt ikke har flere oplysninger om. Han noterede også, at Josefa var fra byen Bronina i Busko Sogn i Polen. Bronina ligger cirka 90 km nordøst for Krakow og omkring 1.300 km fra Husby. Når man kigger i Den Katolske Menighed i Odenses kirkebog fra begyndelsen af 1900-tallet er det slående, hvor mange purunge polske landarbejdersker, der fødte børn uden for ægteskab. Ensomhed, udnyttelse, manglende forståelse, manglende oplysning og manglende prævention har ført mange af kvinderne ”i uføre”.
Josefas datter Klara blev anbragt i familiepleje i Hygind. Det fremgår af Folketællingen fra 1. februar 1921, at plejeforældrene var den 76-årige tidligere vejmand Hans Madsen og hans 50-årige hustru Karen Marie. Hans og Karen Marie Madsens egne børn var for længst flyttet hjemmefra.
Plejebarn i Hygind
I folketællingen 1921 angives Klara til at være katolik, mens plejeforældrene var medlemmer af folkekirken. Klara blev hele sin barndom og ungdom boende hos plejemoderen Karen Marie. Plejefaderen Hans Madsen døde allerede 4. september 1923, da Klara var 6 år gammel. Klara og plejemoderen Karen Marie flyttede derefter ind i Familiehuset i Husby, hvor Karen Marie ernærede sig som syerske. Det var et halvt år efter plejefaderens død, at plejemor Karen Marie rejste med Klara til Odense for at præsentere hende for hendes biologiske mor Josefa.
Klara konverterede åbenbart efter de dramatiske hændelser i Odense i marts 1924 efterfølgende på et tidspunkt undervejs i sin barndom til folkekirken. Hun blev nemlig konfirmeret i Husby Kirke i oktober 1931. Da Klara var 15 år gammel giftede hendes plejemor Karen Marie sig efter 8 års enkestand i marts 1932 med endnu en vejmand, enkemanden Peder Pedersen fra Husby Mark.
Jeg ved ikke, hvad Klara lavede efter konfirmationen i Husby Kirke i oktober 1931, men måske har hun været tjenestepige eller har hjulpet plejemoderen med at sy. Klara blev som sin mor Josefa selv mor i en tidlig alder. Hun fødte som knap 20-årig en datter i januar 1937. Det fremgår af Husby Kirkebog, at Klara på tidspunktet for fødslen af sin datter ernærede sig som syerske og boede på Husby Mark hos plejemoderen Karen Marie og dennes nye mand Peder. Men måske var hun, da graviditeten blev synlig, blot kommet hjem for at føde og hjalp så i ventetiden plejemoderen med at sy.
Allerede som 20-årig indgik Klara den 13. juni 1937 hos sognefogeden i Husby ægteskab med faderen til hendes datter, den 16 år ældre 36-årige Otto Albert Nielsen. De bosatte sig på en nedlagt gård "Birkelund", der stadig ligger i Husby ved den vej, der nu hedder Storegade. Udover datteren fik de senere også en søn. Otto Nielsen ernærede sig som barber. Derfor har næsten alle mandlige beboere i Husby besøgt "Birkelund", hvor Otto og Klara boede i mange år.
Barber Otto Nielsen foran hans og Klaras hjem på Storegade i Husby. 1951
 |
| Otto og Klara Nielsens hjem "Birkelund". Til venstre Husby Storegade med lastbil, der holder for at levere varer til købmand Hallberg. Nederst til højre indkørslen til "Tjørnegård". I midten til venstre "Bjørnekær". Bagest i billedet udsigt mod Sdr. Åby og Lillebælt. 1951 |
