Står på en bakketop

Det giver rigtig god mening at bevæge sig op på Skamlingsbanken. Her kan man på et og samme sted opleve en fantastisk natur, se nogle spændende landsskabselementer, der er resultatet af den seneste istids aktiviteter og opleve stedets mindepark med afgørende sider af Danmarks politiske og kulturelle historie. 

Fra toppen af Skamlingsbanken midt i Kolding Kommune kan man se ud over nogle væsentlige eksempler på danske landskabsformer og -typer. Og så er udsigten til og med fantastisk smuk, uanset mod hvilket verdenshjørne man retter blikket. 

Den sidste isstid, Weichsel-istiden

Vores klode har været gennem adskillige istider. Den indtil videre sidste istid er Weichsel-istiden, der regnes fra 115.000 f.kr. til 9.500 f.kr. Det er den istid, der har udformet de fleste af de landskaber, vi i dag kan opleve som jordens overflade rundt om i Danmark. I Kolding Kommune er langt den overvejende del af landskabet et resultat af Weichsel-istiden. Det er nok ikke noget, de fleste tænker så meget over i det daglige, men istiden har haft stor betydning i forhold til de få råstoffer,  vi har i Danmark, og hvor disse er placeret i landskabet. Lergrave, grusgrave,  molergrave, brunkulgrave, tørvegrave, spagnumgrave, landbrugsjordens kvalitet og skovbrugets trætyper er eksempler herpå. Men også flyvepladsers placering, byggeriers funderingsbehov samt jernbaners, landevejes, motorvejes, sejlrenders og havnes placeringer og meget mere skal ses i sammenhæng med  isens og smeltevandets aktiviteter i Weichseltiden.

Når man står på Skamlingsbanken  113 meter over havets overflade,  kan man ved at dreje sig rundt mod de forskellige verdenshjørner se en del af resultaterne af Weichsel-istidens udformning af de landskaber, der i dag omgiver Skamlingsbanken og dermed danner Kolding Kommunes fysiske landskab. 

Kig mod hvert verdenshjørne og oplev mangfoldigheden af landskabstyper i Kolding Kommune.

Når man fra Skamling kigger østpå ud over Lillebælt kan man prøve at forestille sig istidens tomme,  tyste  og glitrende landskab, men ind i mellem med gletsjerisens glidelyde og lydene af kælvende isbjerge fra den gletsjer, der har været hovedaktør i dannelsen af  Lillebælt og Lillebæltskysterne, som vi kender i dag. Lillebæltsgletsjeren, der var et af de seneste isfremstød over Danmark, kom op over det sydlige Danmark fra det nuværende Østersøområde. Dette isfremstød har medbragt mange af de sten, det sand og det ler, vi kender fra vores egn.

Man kan, når man fra Skamling kigger nordpå mod Sdr. Bjert og Kolding, forestille sig istidens lyde fra det fossende vand, der under enormt overliggende tryk af kilometertyk is, har formet tunneldalene nord for Skamling i form af Sdr. Bjert-tunneldalen og Kolding Fjord-tunneldalen. Kolding-tunneldalen strækker sig helt ud til Lunderskov mod vest i Kolding Kommune og gletsjerporten dér ved Dollerup. 

Kigger man mod syd fra Skamling kan man tilsvarende opleve en tunneldal, der strækker sig fra, hvor nu Hejlsminde Nor ligger og mod vest ind mod Christiansfeld.

Og man kan prøve at forestille sig de enorme kræfter, der har afleveret det i isen indefrosne materiale, og som når gletsjeren bevægede sig frem har presset den flotte randmoræne op, som Skamlingsbanken udgør, ligesom man forhåbentlig også kan forestille sig gletsjerisen, som et enormt "transportbånd", der har aflejret de sten, den grus og det ler, der i usorteret form har dannet det fladere, men bølgende landskab, man kan se vest for Skamling ud mod Vamdrup, Ødis og radiotårnet ved Fovslet, hvor hovedstilstandslinjen for isranden var, da isen i Weichseltiden havde sin største udbredelse over det nuværende Danmark.

Vest for denne stilstandslinje har det smeltende gletsjervand fra isranden og fra tunneldalene  dannet de flade materialesorterede smeltevandsletter, der starter ved Ødis, Vamdrup og Lunderskov og strækker sig ud til Vadehavet. Smeltevandssletten ved Vamdrup starter lige vest for Hjarup, hvor lufthavnen nu er placeret - selvfølgelig med en placering på en flad smeltevandsslette som gældende for stort set alle lufthavne i i Danmark. Det sparer anlægsudgifter! 

Aktive smeltevandssletter kan man meget let opleve på Island. Her kaldes de sandur. På de fleste tidspunkter er en sandur en stor grus- og sandslette med en masse mindre vandløb, der fletter sig ind i hinanden og uafbrudt ændrer løb. Af og til kommer der så store smeltevandsmasser, der oversvømmer hele sanduren. Det kan for eksempel være på grund af forårstidens kraftige afsmeltning af gletsjeren eller følgerne af særligt varme somre. Det er sådan, man skal forestille sig smeltevandsfladerne ved Ødis og Vamdrup og videre vest på. På Island kan der så for øvrigt også ske kraftig ændring af vandføringen i sandurens løb, når der sker vulkanudbrud under isen. Det har så ikke været tilfældet i Danmark under Weichsel-istiden.

Man kan selvfølgelig også bare stå på toppen af Skamlingsbanken og nyde den flotte natur. Udsigten over de grønne skove, strandengene, de grønne marker og over det blå Lillebælt mod Fyns smukke kyster i det fjerne er jo en nydelse og oplevelse i sig selv. Men hvis man ved noget om, hvorfor landskabet er blevet, som det er, får man dobbelt nydelse.

Og så kan man lade sin historiske fantasi spille. Det var fra dette område fra Stenderuphalvøen mod nordøst ned til Hejlsminde i sydøst svenskekongen Karl den Tiende midt i den hårde isvinter den 30. januar 1658 lod sine tropper gå over isen til Fyn, hvor de gik i land ved Tybrind Vig. Snart var det meste af Danmark besat med undtagelse af København, og landets overlevelse som selvstændig stat var alvorligt truet.

Skamlingsbankens betydelige rolle i Danmarks nationalhistorie.

Når man besøger Skamlingsbanken, kan man ikke undgå at interessere sig for, hvorfor Skamlingsbanken blev et så vigtigt sted i Danmarks nyere historie.

Sprogkampen mellem dansk og tysk i 1840´erne med de store folkemøder på Skamlingsbanken med titusinder af tilhørere og med kendte talere som blandt andre Laurids Skau, Grundtvig, Orla Lehmann og Aron Goldscmidt. Mange af disse har fået opstillet mindesten på Skamlingsbanken, og historien genfortælles i Restaurant Skamlings smukke kongesal. Gennem relieffer på salens vægge har kunstneren Henrik Starcke genfortalt Slesvigs og Sønderjyllands historie.

Den høje, slanke mindesøjle opført i svensk granit på toppen af Skamling minder om sprogkampens forkæmpere og eksponerer den utopiske tanke om et forenet Skandinavien.

Mindesøjlen blev sprængt i marts 1864 af tyske tropper, der ved Kolding var rykket over grænsen mellem hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark. Søjlen blev genopført med de af sprængningen affødte kanter og sprækker igen i 1866, da de otte sogne syd for Kolding Fjord kom til Kongeriget Danmark, da grænsen mellem Danmark og Tyskland blev trukket fra Hejlsminde i øst over Kær Mølle til Frederikshøj syd for Taps og syd om Vamdrup videre langs Kongeåen syd om Ribe ud til Vadehavet i vest, mens resten af Sønderjylland i det tidligere hertugdømme Slesvig blev tysk i 56 år fra 1864 indtil Genforeningen i 1920. 

Skamlingsbanken har også en mindepavillon for de faldne under 2. verdenskrig.

Så jo, det giver megen mening at besøge denne bakketop. Stå på toppen og sætte billeder i gang på sin indre skærm i forhold til områdets landskabshistorie og områdets betydning i Danmarks historie. Det giver gode oplevelser.

Om Henrik Starckes kunst på Skamlingsbanken - og i Middelfart:

https://ih18.blogspot.com/2018/03/star-pa-en-bakketop.html 

Synes godt om

Folkeskolen skal være anderledes

Omgivelsernes forsøg på at påvirke børn og unge bliver stadig skrappere og skrappere. Det gælder både på det kommercielle og det holdningsmæssige område.

Forsøgene på påvirkning af børn og unge bliver stadig mere intensiv og kommer fra mange flere sider end tidligere - tydelige og knap så tydelige. TV, sociale medier, ugeblade, virksomheder der betaler børn penge for at lave kommercielle anmeldelser af virksomhedernes produkter til andre børn ved brug af de sociale medier, digitale spil og meget mere.

Forældre, pædagoger og lærere har derfor et stadig stigende ansvar i forhold til at hjælpe børn og unge til at kunne sortere i alle de signaler, de bombarderes med. De må kunne værne sig mod at blive løbet over ende af lokkende forbrugstilbud og letkøbte meninger. Et vigtigt værnemiddel er almen dannelse. Almen dannelse er desværre ikke i så høj kurs for tiden. Dannelsesaspektet underløbes fra to sider. Fra den ene side angribes dannelsesaspektet af de,  der mener, at dannelse er noget småborgerligt elitært noget, der kun er for "de fine" og de højtuddannede. Fra den anden side underløbes det af tilhængerne af konkurrencestatstanken, der alene har fokus på det målbare og tings umiddelbare faktiske nytteværdi. Jeg er uenig i begge synspunkter.

Fyld hjernen, fyld hjernen

Baggrunden for, at det er vigtigt med fokus på  almen dannelse i opdragelse og i uddannelse kan beskrives på to måder. Begge synspunkter fører frem til en opfattelse af dannelse som et middel, der skal føre frem til formålet om, at børn og unge - ja, os alle sammen - skal kunne tage kritisk stilling, kunne sortere, kunne danne egne meninger og holdninger baseret på viden og indsigt - samt ikke mindst, at vi skal kunne påtage os vores medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund.

Den ene beskrivelse har jeg fundet  hos den irske forfatter Frank McCourt, der i sin roman "Angelas Aske" lader en lærer, der optræder i romanen, udtale følgende til sine elever: ” I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den.” 

Den anden og lidt mere specifikke beskrivelse af begrebet almendannelse har jeg fundet hos professor Karsten Schnack, der har foretaget en opdeling af begrebet i fem delelementer. Hans beskrivelse viser på glimrende vis, at almendannelse er noget, vi har brug for både som individer og i de fællesskaber, vi indgår i. Ikke mindst er det noget, samfundet har brug for som det kit, der holder sammen på det hele, uanset det der deler borgerne i form af forskellige holdninger, meninger og retninger.

Karsten Schnack opdeler almendannelse i følgende elementer:

Det drejer sig om noget, der er – eller ønskes at være – alment udbredt i befolkningen: Dannelse for alle.

Det drejer sig om udvikling af alle sider af personen. Det kognitive, det følelsesmæssige, det sociale, det fysiske, det kommunikationsmæssige osv.: Alsidig dannelse. 

Det drejer sig om forhold af almindelig interesse. Dét der vedkommer os alle: Almindelig dannelse. 

Det drejer sig om evnen til at forstå sig selv som født ind i en kulturel tradition med værdier, normer og forventninger. Verdens- og livsanskuelser, som ikke er vilkårlige, men heller ikke absolutte og uforanderlige: Kulturel dannelse. 

Og endelig drejer det sig om spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab. Det at udvikle evnen og viljen til at være aktiv deltager i de mange fællesskaber, hvor der på alle niveauer udøves og træffes beslutninger om magt og fordeling.  Om ret og rimeligt, og om gensidige forventninger. Om demokrati: Politisk dannelse.

Anderledesheden skaber heller

På trods af nutidens tendenser til fokus på den målbare umiddelbare nytteværdi  kan  dagtilbud og skoler forhåbentlig fastholdes som heller, hvor børn og unge sammen med lærere og pædagoger har mulighed for at bevæge sig væk fra det dagligdags og væk fra populærkulturen. De må opleve noget, der er anderledes, end det de ellers oplever i deres dagligdag. Jeg nedgør ikke det dagligdags og populærkulturen. Er selv forbruger heraf.  Og jeg er enig med Dan Turell, når han siger "jeg holder af hverdagen".  Men det dagligdags og populærkulturen må ikke stå alene og skygge for alt andet, der også har værdi.

Skoler og dagpasning bør huske at dyrke anderledesheden i forhold til det dagligdags og dermed give basis for selvstændig tankegang baseret på indsigt og viden og ikke forfalde til at kopiere underholdningsindustriens og populærkulturens hurtige sukker-kick. Børn og unge bør motiveres til at fylde på hjernen og danne deres egne meninger. En mening baseret på viden og indsigt er tusind gange bedre end blot en mening. Målet for opdragelse og uddannelse er jo frie, stillingstagende borgere.

Opgaven for forældre, pædagoger og lærere er at give børn og unge muligheder for at forholde sig til de lange perspektiver - til fortid, nutid og fremtid. Lejlighed til reflektere over de mange svar, der kan gives på rejste spørgsmål. Børn og unge skal have adgang til en almen dannelse, der gør dem i stand til at vælge egne standpunkter baseret på indsigt. Viden om verden i tid og rum. Viden og indsigt der gør dem i stand til at påtage sig deres medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund. 

Det forudsætter, at de erhverver sig nyttige færdigheder og kundskaber fx i form af at kunne læse, stave, regne, kunne sprog, bruge IT m.v. Disse færdigheder er helt nødvendige og basale, men er ikke tilstrækkelige.

Færdighederne er kun redskaber og midler til at nå det egentlige mål, nemlig den dannelse der giver baggrund for at kunne leve og agere som en fri, stillingstagende og medbestemmende borger. Den almene dannelse er med til at sikre, at frie medbestemmende borgere kan leve i et samfund præget af åndsfrihed og ikke blot ytringsfrihed.


Lov er lov, og lov skal holdes
Lovgivningen for børnehaver og skoler indeholder heldigvis - endnu - forpligtigelse til at arbejde med dannelsesperspektivet. 

Det fremgår af Dagtilbudslovens § 7 stk.4, at "Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund".

Og det fremgår af Folkeskolelovens § 1 stk.3, at " Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati".

Man skulle ikke tro, det er sådan, når man oplever den fokusering, politikere på tværs af Folketingets partier lægger for dagen. Der er en ensidig fokusering på det faktuelle og det målbare. Det der kan testes og dokumenteres. 

Når lærere og pædagoger ikke føler politisk opbakning fra politikerne til den lovgivning, politikerne selv har vedtaget, er det selvfølgelig vanskeligt for lærere og pædagoger fortsat at arbejde med dannelsesaspekterne i den gældende lovgivning.

Men lov er lov, og lov skal holdes. Men ikke nok med det. Børn og unge svigtes, hvis de ikke udstyres med det værn almen dannelse udgør. Lærere og pædagoger vil heldigvis altid have fokus på børn og unges behov og vil arbejde med de perspektiver, som er til gavn for børn og unge. Så derfor skal de nok arbejde med dannelsesaspekterne i uddannelse og opdragelse af børn og unge. Men det ville selvfølgelig være meget bedre og give bedre resultater, hvis der var en udtalt, tydelig politisk opbakning.

Vores danske demokratiske samfund hviler på to søjler, der er hinandens forudsætninger. Knækker den ene søjle braser den anden sammen. Den ene søjle er vores økonomiske grundlag. Hvis den knækker  falder vores velfærdsamfund og vores demokrati sammen. Den anden søjle er befolkningens uddannelses- og dannelsesniveau. Knækker den falder samfundets økonomiske grundlag og vores demokrati også sammen.

Indtil videre er  pædagoger og lærere heldigvis, som nævnt, forpligtet af den lovgivning, der er vedtaget. Skoler og daginstitutioner er ikke forpligtet af politikernes og mediernes mere eller mindre tilfældige fokusering på og kommentarer til dagsaktuelle problemstillinger, der løbende popper op og tager dagsordenen. Så uanset PISA, nationale test, læreplaner, elevplaner m.v. er lærere og pædagoger forpligtet af gældende lovgivning ind til denne måtte blive bliver lavet om. Hvad jeg ikke håber, den bliver. 

Kun Simon Søjlehelgen kan leve på én søjle

Alt dette er en svær og stor opgave, da det jo ofte af pædagogiske årsager kan være nødvendigt at starte med et udgangspunkt, der er kendt og vedkommende for børn og unge, nemlig det dagligdags, det populære og det lette. Men opdragelse, uddannelse og dannelse går efter min mening ud på at komme ud over og længere end det lette, populærkulturen, den kommercielle leflen og de letkøbte meninger. En har engang sagt: Det er lettere at lytte sig til en mening end selv at have en. Det er for billigt.

Forhåbentlig vil vores opdragelse, dannelse og uddannelse af børn og unge give dem mulighed for at danne en egen mening samtidig med, at de er sig bevidste om deres ansvar i forhold til både det nære, det nationale og det globale samfund og de mange andre fællesskaber, de er eller kommer i berøring med.

Det er som sagt en svær opgave. Derfor må de mennesker, der arbejder med børn og unge, understøttes med personligt råderum, fleksibilitet, frihed under ansvar, respekt, opbakning og anerkendelse i forhold til den vanvittigt vigtige opgave, de udfører.

Hele samfundet og i særlig grad politikere og beslutningstagere må medvirke til at  sikre og udvikle en ethos, der giver lærere og pædagoger opbakning, respekt og frihed under ansvar. Det nytter ikke kun vedblivende at fokusere på den ene af de to søjler, der holder vores demokratiske samfund oppe. Vi er som samfund nødt til at hæge om begge søjler. Det er kun Simon Søjlehelgen, der kan leve på toppen af én søjle.

Note
Simon Søjlehelgen, gr. Symeon Stylites, ca. 390-459 e. kr. , oldkristen asket, der levede på en 20 m høj søjle i det nordlige Syrien, hvorfra han prædikede for de tusinder, der ofte var samlet om ham.