Slå hul i fordomsmuren om folkeskolen

Noget helt unikt: www.denoffentlige.dk/3-chokerende-ting-som-du-ikke-vidste-om-den-danske-skole

En artikel baseret på positive fakta om en god folkeskole. Artiklen bringer ingen nyheder, men omtaler en gennem mange år velkendt viden, som bare ikke er blevet profileret af hverken politikere eller medier.

Det er nok for meget at håbe på, at sådan faktuel viden får gennemslagskraft i den offentlige debat, selv om folkeskolen og dens ansatte i den grad netop nu fortjener det. Det er jo en yndet sport ensidigt at fokusere negativt på folkeskolen. En folkeskole der i de senere år har oplevet et tæppebombardement af forandringer med baggrund i politikernes og mediernes kortsigtede "det mener jeg nu" tilgange baseret på enkeltsager og luftkasteller.

Har selv gennem årene ved besøg af udenlandske kolleger oplevet stor positiv udenlandsk anerkendelse af og interesse for den danske måde at drive folkeskole på. En pædagogisk tilgang der bygger på elevernes  trivsel som en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at kunne lære og kunne indgå i livslang læring. Trivsel hånd i hånd med positiv kravstilling i forhold til læring af kundskaber og færdigheder med samtidig fokus på almen dannelse og medborgerskabsevne.

Blandt de besøgende har været gæster fra Koldings venskabsbyer i Finland og Japan samt en del andre lande. De har været benovede og imponerede over vores måde at drive skole på. Alligevel er folkeskolen som bekendt atter engang blevet trukket gennem en stor omvæltning med folkeskolereform og fundamental forandring af arbejdsvilkårene for folkeskolens ansatte - blandt andet for at finansiere folkeskolereformens omlægninger. Begrundelsen for omvæltningerne har været, at folkeskolen ikke er god nok!

Godt, at nogen tager bladet fra munden og som i denne artikel kommer med et mere nuanceret syn på vores folkeskole.

Ikke for at være pessimist, men selv denne flotte artikel får nok heller ikke held til at slå hul i den folkeskolenegative mur, nogen åbenbart har en interesse i at bygge op. Alligevel skal forfatterne have tak for en god og velargumenteret artikel.

Eftersidning - eventuel konsekvens når pædagogiske muligheder er udtømte

Københavns børne- og ungdomsborgmester ønsker at indføre mulighed for brug af eftersidning i folkeskolerne.

Nu kan man jo nok  ikke indføre noget, der allerede er gældende:

Af gældende "Bekendtgørelse til fremme af god orden i folkeskolen" fremgår følgende:

" § 6. Herudover kan følgende foranstaltninger tages i anvendelse:
1) Eftersidning i op til 1 time, jf. § 7, stk. 1.
2) Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge, jf. § 7, stk. 2.
3) Overflytning til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole, jf. § 7, stk. 3.
4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden afdeling ved samme skole, jf. § 7, stk. 4.
5) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen, jf. § 7, stk. 5-7.
6) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf. § 8."

I forbindelse med borgmesterens forslag om at bruge eftersidning i folkeskolen (at indføre noget, der allerede eksisterer), har andre politikere selvfølgelig i den herskende ånd, om at det er en vigtig form for personlig politisk profilering at være modsat, straks skudt forslaget ned og kaldt det oldnordisk. Et sådant tiltag er åbenbart ikke i overensstemmelse med konkurrencestatstilhængernes ideer om Ny Nordisk Skole, som er fremmet gennem folketingsflertallets vedtagelse af Folkeskolereformen med tilhørende lovoverenskomst om ensidig fastlæggelse af lærernes arbejdsvilkår, i øvrigt i strid med ILO-konventionerne. I stedet foreslår de, at der skal være tid til,  at lærerne tager dialog med eleverne, når de opfører sig uhensigtsmæssigt.

Det ene udelukker jo ikke det andet. God ide med mere tid til lærerne til forberedelse og socialt arbejde herunder plads og tid til at lytte til den enkelte elev og inddrage forældrene.

Men når dette er afprøvet er det efter min mening meget godt, at der i sidste ende er en mulighed for konsekvens, når alt andet er forsøgt. Og den mulighed er der altså allerede i dag. Så borgmesteren er lidt sent ude med sit forslag.

Læg mærke til, at den ovenfor citerede gældende "Bekendtgørelse til fremme af god orden i folkeskolen" bygger på  et proportionalitetsprincip.

Det mindst indgribende skal være afprøvet, før man går til næste trin - herunder dialog med elev og forældre. Det er vel ikke så dårligt. Måske skulle politikerne lige undersøge gældende retsgrundlag, inden de farer ud og blander sig i alt muligt i folkeskolen, stort som småt.

Nævnte bekendtgørelse er i øvrigt senest udstedt i 2014 med hjemmel i den folkeskolelov (folkeskolereformen), som et bredt flertal i Folketinget  vedtog- alle partier med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance!