Om godernes fordeling på 2 ½ minut

Den økonomiske ulighed er stigende.

En sådan udvikling medfører selvfølgelig store samfundsmæssige konsekvenser. Som borger i et demokrati er man nødt til at forholde sig til denne udvikling.

Det kan man så gøre enten ved at læse en bog på 671 sider eller se nedenstående video på 2 minutter og 27 sekunder. Eller eventuelt gøre begge dele.

Det er GOOD, der har lagt en video om fordelingen af verdens goder på nettet. Videoen giver i en nøddeskal en demografisk beskrivelse af verdens befolkning. Beskrivelserne er lavet ud fra en beregning, hvor verdens befolkning er antaget at være 100 mennesker. Derfor bliver godernes fordeling meget tydelige.

Den prisbelønnede franske økonom Thomas Piketty har skrevet et murstensværk på 671 sider om uligheden i økonomien "La Capital au XXle siècle". Dette værk er udgivet på dansk i 2014 af Gyldendal under titlen: ”Kapitalen i det 21. Århundrede”.

Piketty forsker i økonomisk ulighed med hensyn til formue- og indkomstfordeling og pointerer især kapitalens og formueindkomsternes stigende betydning for samfundsudviklingen. Han interesserer sig både for fordele, ulemper og risici ved den nuværende udvikling, hvor den økonomiske ulighed er stigende.

Link til GOOD video: https://www.facebook.com/GOODHQ/videos/10153453652588059/?pnref=story

Anmeldelse af Pikettys storværk: https://www.information.dk/debat/2014/09/hvorfor-laese-thomas-piketty

Faktatjek af Dansk Byggeris postulat om folkeskolens resultater

Hvor deprimerende. Så står administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri i aftenens Debatten og hævder, at op mod 25 % af folkeskolens elever forlader skolen som nærmest analfabeter!

Dette postulat er jo blevet tilbagevist gang på gang med fakta fra virkeligheden, bl.a. i form af statistikker fra elevernes afgangsprøveresultater.

Hvorfor bliver pågældende ikke spurgt om dokumentation for sit synspunkt på folkeskolens resultater? Han tillader sig uimodsagt og udokumenteret at nedgøre og mobbe folkeskolen.

I følge Undervisningsministeriets hjemmeside var der ved afgangsprøverne i juni 2015 kun 1,5 % af afgangseleverne, der måtte nøjes med karakteren -3 eller 00, og dermed ikke bestod prøven i læsning. Disse to karakterer er 7-skalaens dumpekarakterer. Antallet af ikke beståede i læsning er faldet kraftigt i 2015 i forhold til 2010 og har været faldende hvert år. Det bør da fremkalde anerkendelse og ikke despekt.

Man får uvægerligt den tanke, at alle Lars Storr-Hansens andre fremsatte tal og postulater i aftenens Debatten måske er lige så lemfældigt dokumenterede, fx i forhold til det han hævder om store gevinster ved mere privatisering og udlicitering af offentlige opgaver til bl.a. hans

medlemsvirksomheder.

"Bløde" politikområder til kvinderne?

Er der lighed mellem kønnene, når det gælder varetagelse af opgaver og poster inden for henholdsvis de såkaldt "bløde" (social, børn, undervisning) politiske opgaver og de "hårde" (økonomi, teknik) politiske opgaver? Og prioriteres de "bløde" områder lige så højt som de "hårde"  områder i den politiske bevidsthed?

Døm selv, men her er lidt fakta:

Folketingets medlemmer består af cirka ⅓ kvinder (67) og ⅔ mænd (112). Kraftig skævhed på kvindernes bekostning.

Folketingets børne- og undervisningsudvalgs 29 medlemmer fordeler sig med ⅔ kvinder (19) og ⅓ mænd (10). Kraftig skævhed på mændenes bekostning.

Formandsposten for Folketingets Børne- og undervisningsudvalg er af det regeringsbærende flertal tildelt oppositionen og varetages af en kvinde (Pernille Rosenkrantz-Theil, S).

Folketingets Finansudvalg består af lidt under 1/5 kvinder (3) og 4/5 mænd (14). Formanden er en mand fra koalitionen bag Regeringen (Ole Birk Olesen, LA)

5 af de seneste 20 års 8 undervisningsministre har været kvinder.

Kvindernes internationale kampdag den 8. marts kan blandt meget andet bruges til overvejelser over, hvad kvinderne så får politisk ansvar for, når de endelig får et sådant.

På en 8. marts er det værd at mindes Danmarks første kvindelige minister. Historikeren og socialdemokraten Nina Bang blev i 1924 af Th. Stauning udnævnt til den vigtige post som undervisningsminister.

Koldings folkeskoler i top på landsplan

Kolding Kommunes folkeskoler ligger helt i top i landsundersøgelse af folkeskolens resultater. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de enkelte skolers karakterer ved afgangsprøverne efter 9. klasse korrigeret for elevernes socio-økonomiske baggrund, elevfravær, elevtrivsel og lærerkompetencer.

De flotte resultater fremgår af en artikel i Søndagsavisen 3.-4. marts 2016 baseret på tal fra Undervisningsministeriet. 770 skoler på landsplan har afgangsprøver efter 9. klasse og indgår i Søndagsavisens undersøgelse.  Kolding Kommunes 12 folkeskoler med overbygning ligger alle i den øverste halvdel på landsplan. To skoler er blandt de 10 øverst placerede skoler på landsplan og ni skoler er blandt de øverste 10 %.

Stort TILLYKKE med resultaterne til de engagerede og dedikerede lærere, pædagoger og ledere på Kolding Kommunes folkeskoler.

Også tillykke til alle de dygtige ansatte i dagpleje, vuggestuer og børnehaver. De har medvirket til folkeskolernes flotte resultater ved at lægge et godt fundament i førskolealderen. Det er i øvrigt helt i overensstemmelse med internationale forskningsresultater, der viser, at kvalitet i dagpasningen afspejler sig i elevernes resultater efter folkeskolen.

Sammenligner man skolerne i Kolding med omegnskommunernes skoler falder blandt andet følgende i øjnene.

Den bedst placerede skole i henholdsvis Haderslev og Vejen kommuner ligger placeret lavere end den dårligst placerede skole i Kolding Kommune. Hedensteds og Middelfart kommuners bedst placerede skole ville have været placeret som nr. 10 i Kolding Kommune, mens kun syv af Vejle Kommunes  18 skoler med afgangsklasser ville være kommet ind på listen af Kolding Kommunes 12 skoler.

Det er først og fremmest de ansatte i dagpasnings- og skoleområderne, der kan takkes for de flotte resultater. Det påkalder sig respekt, anerkendelse og værdsættelse.

Men også den politiske besluttede tilgang til at have et fælles folkeskolevæsen i Kolding Kommune under devisen CENTRAL STYRING - DECENTRAL LEDELSE er en del af forklaringen på resultaterne. Den faglige dialog mellem kommunens decentrale niveauer og det centrale politiske og administrative niveau giver basis for faglig udvikling og kvalitet. Et tæt og positivt samarbejde og aftaleindgåelse med de ansattes faglige organisationer medvirker til en positiv rammesætning for det decentrale pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde.

Fortæller en sådan rangordning så hele sandheden om kvaliteten i folkeskolen?

Selvfølgelig ikke. Den kan kun ses som en indikator blandt mange. I tilfældet Kolding Kommune er det glædeligt at kunne notere sig, at skolerne ligger forholdsvis tæt og alle i den bedste halvdel på landsplan. Det er godt for tanken om den fælles folkeskole. Det er også værd at notere sig, at Kolding Kommunes fælles folkeskolevæsen klarer sig godt på landsplan og endda bedre end kommuner, der har gennemført store strukturelle og organisatoriske ændringer.