"Bløde" politikområder til kvinderne?

Er der lighed mellem kønnene, når det gælder varetagelse af opgaver og poster inden for henholdsvis de såkaldt "bløde" (social, børn, undervisning) politiske opgaver og de "hårde" (økonomi, teknik) politiske opgaver? Og prioriteres de "bløde" områder lige så højt som de "hårde"  områder i den politiske bevidsthed?

Døm selv, men her er lidt fakta:

Folketingets medlemmer består af cirka ⅓ kvinder (67) og ⅔ mænd (112). Kraftig skævhed på kvindernes bekostning.

Folketingets børne- og undervisningsudvalgs 29 medlemmer fordeler sig med ⅔ kvinder (19) og ⅓ mænd (10). Kraftig skævhed på mændenes bekostning.

Formandsposten for Folketingets Børne- og undervisningsudvalg er af det regeringsbærende flertal tildelt oppositionen og varetages af en kvinde (Pernille Rosenkrantz-Theil, S).

Folketingets Finansudvalg består af lidt under 1/5 kvinder (3) og 4/5 mænd (14). Formanden er en mand fra koalitionen bag Regeringen (Ole Birk Olesen, LA)

5 af de seneste 20 års 8 undervisningsministre har været kvinder.

Kvindernes internationale kampdag den 8. marts kan blandt meget andet bruges til overvejelser over, hvad kvinderne så får politisk ansvar for, når de endelig får et sådant.

På en 8. marts er det værd at mindes Danmarks første kvindelige minister. Historikeren og socialdemokraten Nina Bang blev i 1924 af Th. Stauning udnævnt til den vigtige post som undervisningsminister.