Hvor deprimerende. Så står
administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri i
aftenens Debatten og hævder, at op mod 25 % af folkeskolens elever forlader
skolen som nærmest analfabeter!
Dette postulat er jo blevet
tilbagevist gang på gang med fakta fra virkeligheden, bl.a. i form af
statistikker fra elevernes afgangsprøveresultater.
Hvorfor bliver pågældende ikke
spurgt om dokumentation for sit synspunkt på folkeskolens resultater? Han
tillader sig uimodsagt og udokumenteret at nedgøre og mobbe folkeskolen.
I følge Undervisningsministeriets hjemmeside var der ved afgangsprøverne i juni 2015 kun 1,5 % af afgangseleverne, der måtte nøjes med karakteren -3 eller 00, og dermed ikke bestod prøven i læsning. Disse to karakterer er 7-skalaens dumpekarakterer. Antallet af ikke beståede i læsning er faldet kraftigt i 2015 i forhold til 2010 og har været faldende hvert år. Det bør da fremkalde anerkendelse og ikke despekt.

Man får uvægerligt den tanke, at
alle Lars Storr-Hansens andre fremsatte tal og postulater i aftenens Debatten måske er lige så
lemfældigt dokumenterede, fx i forhold til det han hævder om store gevinster ved
mere privatisering og udlicitering af offentlige opgaver til bl.a. hans
medlemsvirksomheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar