lørdag den 9. januar 2016

Folkeskolens spidsrodsløb

Forud for vedtagelsen af folkeskolereformen og tvangsindgrebet i lærernes overenskomst opstod der en uhellig alliance mellem et bredt flertal af Folketingets partier, KL og centralt placerede embedsmænd i KL og Finansministeriet.

Denne uhellige alliance så det - og ser det vel stadig - som sin fornemste opgave at levere en fortælling til befolkningen om en folkeskole i forfald. En fortælling krydret med postulater om, at folkeskolen er verdens dyreste og ikke resultatmæssigt kan klare sig i internationale sammenligninger. Desværre har pressen slugt denne fortælling råt og formidlet den i slagkraftige overskrifter og nyhedsindslag klinisk renset for dybdeborende journalistik.

Resultatet af den negative italesætning er markant. Flugten fra folkeskolen er stigende. De private skoler har gennem det sidste tiår øget deres elevandel drastisk. Folkeskolereformen og lærernes tvangsoverenskomst har ikke ændret på dette faktum. Tvært i mod har privatskolerne fået endnu mere vind i sejlene. Og folkeskolen og dens ansatte er i offentligheden blevet mere og mere uglesete.

Men hvordan forholder det sig med fakta?

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af grundskoleelever i folkeskolen siden 2008 er faldet fra 82 pct. til 78 pct. i 2014. Samtidig er antallet af grundskoleelever på frie grundskoler, der blandt andet tæller privatskoler, friskoler og lilleskoler, steget jævnt fra 13 pct. til 16 pct.

Den internationale forskersammenslutning IEA har gennem de seneste 20 år gennemført internationale sammenlignende  undersøgelser af skoleelevernes færdigheder i 4. klasse i matematik og naturfag. Her ligger Danmark blandt de bedste i verden. Udviklingen i resultaterne er for Danmarks vedkommende kun gået opad.

IEA gennemfører også tilsvarende undersøgelser vedrørende elevernes læsekompetencer. Her er det også kun gået en vej: Opad. Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 3. klasse flyttet sig fra bund til top. Danmark ligger internationalt set nu blandt de fem bedste i verden.

I PISA- undersøgelserne, der gennemføres af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, ligger Danmark, når det gælder læsekompetencer i 9. klasse, i midten.

Danmark ligger internationalt i top, når det gælder politisk dannelse. Danske elever i 8. klasse er i en undersøgelse foretaget af IEA blevet nummer et, når det gælder samfundsviden og lyst til at indgå i demokratiet.

Der er en bemærkelsesværdig uoverensstemmelse mellem de to fortællinger om folkeskolen. Politikernes, de centrale embedsmænds og pressens forfaldshistorie og de forskningsmæssige fakta om folkeskolens stadig forbedrede resultater stritter i hver sin retning.

Hvorfor har politikerne valgt at spille hasard med folkeskolens positive udvikling?

Ønsker man en forstærket opdeling af grundskolens private og offentlige tilbud til fordel for den private del? Ønsker man noget så skolegårdsbanalt som at tryne folkeskolelærerne, fordi de ikke altid ønsker at rette ind efter de herskende skiftende politiske stemninger?

Forhåbentlig er svarene negative i begge tilfælde. Men så mangler der fortsat et tydeligt politisk svar på, hvorfor folkeskolen skal igennem det spidsrodsløb, der nu er tilfældet.

Hov! Jeg skal jo lige huske det med økonomien.

Kommunernes udgifter til landets skoleelever er faldet med 7 pct. fra 2010 til 2013. Det viser en kortlægning, som det nationale forskningsinstitut, Kora, har foretaget for Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Også internationalt sakker Danmark bagud i forhold til udgifter til grundskolen. Beregninger foretaget på tal fra OECD´s publikation ”Education at a Glance 2014” viser, at ni af de OECD-lande, vi normalt sammenligner os med heriblandt Norge og Sverige, nu bruger mere pr. elev i grundskolen, end Danmark gør. Dermed har Danmark tabt terræn sammenlignet med andre OECD-lande, og myten om verdens dyreste folkeskole kan endelig punkteres. Så er de seneste års nedskæringer i folkeskolen ikke engang regnet med.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar