tirsdag den 12. januar 2016

Den fælles folkeskoles afmontering accellererer

I 2007 var der i Danmark 1598 folkeskoler. Nu er der kun 1245 folkeskoler. Altså et fald på 353 svarende til 22 procent færre folkeskoler. 

Mere end hver femte folkeskole er over en kort årrække blevet nedlagt. Det er sket samtidig med de meget drastiske ændringer, der er gennemført i forhold til folkeskolens indhold, struktur, organisering og omfattende forandringer af lærernes arbejdsvilkår.  

Fra 2003 til 2013 er antallet af skolebørn i privatskole i landkommuner steget fra 10,4 % til 15,4 %. Det er en procentuel stigning på næsten 50 procent. 

Fra 2003 til 2013 er antallet af skolebørn i privatskole i bykommuner steget fra 12,9 % til 15,1 %. Det svarer til en procentuel stigning på 17 procent. 


Afmontering af samfundets fælles dannelsesmæssige grundlag
Den fælles folkeskole er blevet geografisk centraliseret og er stærkt på vej til at blive  afviklet. Afviklingen foregår år for år med større og større hastighed. En af konsekvenserne er oprettelse af flere privatskoler. Borgerne vil fortsat gerne have en skole i lokalområdet, så en nedlagt folkeskole bliver ofte afløst af en nyoprettet privatskole. Samtidig sker der en stigende opdeling af de langt flere privatskoler og af de resterende folkeskoler efter religiøse, ideologiske, økonomiske, pædagogiske og andre særopfattelser. Konsekvenser er, at samfundets fælles dannelsesmæssige grundlag og de forskellige samfundsgruppers fælles platform og kendskab til hinandens vilkår er under afvikling. 

Nogle af de politiske partier har allerede foreslået, at svaret på folkeskolens nuværende udfordringer er, at de resterende folkeskoler får samme vilkår som privatskolerne. Såfremt dette forslag gennemføres vil resultatet blive, at det fælles grundlag for folkeskolerne fjernes og forskellene mellem skolerne bliver endnu mere uddybet.

Elever med særlige behov udsættes for social isolation og nederlag
En undersøgelse fra april 2015 gennemført af Landsforeningen Autisme viser, at  hver tredje elev med autisme nægter at gå i skole.  Næsten 11 % af dem har ikke været i skole imellem en og seks måneder.  Alligevel holder man politisk fast i beslutningen om, at op mod 10.000 elever med særlige udfordringer skal inkluderes i de almene folkeskoler. Tvangsinklusionen skal åbenbart med vold og magt gennemføres uden tanke for konsekvenserne for de berørte elever.


I foråret 2015 meddelte den daværende undervisningsminister, at specialundervisningselever med funktionsniveau på linje med førskolebørn skal undervises efter de krav, der fremgår af Fælles Mål for folkeskolens almenområde.  

Skal denne gruppe af elever virkelig blive ved med at opleve nederlag på nederlag? Bevidstløs inkludering og for høje krav giver ingen mening. En dagligdag, hvor man ikke har ligesindede at måle sig med, kan give en større følelse af social isolation og medføre lavere selvværd end det at komme i et specialtilbud, hvor undervisningen og samværet er indrettet efter elevernes særlige udfordringer og behov.

Forprogrammerede læringsteknologer
Skolelederforeningen, KL og Børne- og Kulturchefforeningen har forud for starten på skoleåret 2015/2016 i en fælles pjece anbefalet, at lærerne baserer deres undervisning på grydeklare undervisningsforløb og gennemfører undervisningen på baggrund af forlagsmaterialernes tilhørende lærervejledning.

Undervisningsforlagene udbyder flere og flere  centralt udarbejdede grydeklare undervisningsforløb med tilhørende årsplaner for de enkelte fag og centralt fastlagte læringsmål. Læringsmål der er udarbejdet efter den meget gamle amerikanske læringsteknolog Blooms taxonomi. Lærerne reduceres til forprogrammerede læringsrobotter.

Lærerne behøver ikke længere - og har heller ikke fået afsat tid hertil - at gøre sig didaktiske overvejelser over sammenhængen mellem elevernes forudsætninger og undervisningens mål og midler i forhold til, hvad det er eleverne skal få ud af undervisningen. Værst af alt indebærer denne tilgang, at elevernes forskellige forudsætninger, motivation, evner og interesser  risikerer at blive udeladt af lærernes forudgående planlægning - eller mangel på samme - af  de enkelte undervisningsforløb. Dette vil i sidste ende skade både elevernes faglige udbytte og det øvrige udbytte af undervisningen, som folkeskolelovens formålsparagraf lægger op til.

Den efter hver undervisningssekvens tidligere naturlige interne lærerevaluering i forhold til elevernes udbytte og progression får efterhånden mindre og mindre  betydning. Det næste undervisningsforløb vil jo højst sandsynligt blive et indkøbt eller lånt skræddersyet forløb, en stangvare. Undervisningen mister lærernes professionelle overvejelser over de aspekter ved skolegangen, som handler om både formidlingen af det faglige stof og alt det andet end det faglige stof som god undervisning gerne skulle indeholde. Det sociale, medindflydelsen, medborgerskabsevnen, det almentdannende, det adfærdsmæssige, glæden, motivationen og meget andet, som har betydning for elevernes udvikling og dannelse som menneske og samfundsborger bliver nedprioriteret.

Den ny bekendtgørelse for læreruddannelsen peger i samme retning. Nye lærere skal lære at give læringsmålstyret undervisning. De skal uddannes til at blive læringsteknologer, der underviser efter centralt fastsatte læringsmål, enten udarbejdet af Undervisningsministeriet eller af  private undervisningsforlag. Det falder i tråd med, at KL nu anbefaler kommunerne at bruge ikke læreruddannede akademikere og pædagoger som undervisere i de fag, som kommunerne har forsømt at efteruddanne lærere til fagligt at kunne varetage. KL foreslår, at de pågældende akademikere og pædagoger forud for ansættelsen via et privat konsulentfirma får et hurtigt læringsteknologisk kursus i folkeskoleforhold.

Manglende inddragelse 
Det store flertal af lærere har ved en urafstemning i foråret 2015 tilsluttet sig det overenskomstresultat, som DLF og KL var nået frem. Et forholdsvist stort mindretal af lærerne har trods deres hovedbestyrelses og rigtig mange kredsbestyrelsers enstemmige anbefalinger om tilslutning til resultatet alligevel valgt at stemme nej til overenskomsten.

Anbefalingerne om at stemme ja baserede sig på en opfattelse af, at lærerforeningen med denne overenskomst lokalt kunne komme igennem med aftaler, der i højere grad kunne tilpasses de enkelte skolevæseners vilkår og behov. Efterfølgende afstemningsresultatet har KL´s chefforhandler dog meddelt, at aftalen ikke skal forstås sådan, at KL nu anbefaler kommunerne at indgå sådanne lokale aftaler. Men KL vil blot ikke længere pålægge kommunerne at afvise indgåelse af lokale aftaler med den lokale lærerforening.

Resultatet af overenskomsten er, at folkeskolereformens kvantitative ændringer fortsat ude i kommunerne bliver finansieret gennem omlægning og forringelse af lærernes vilkår for forberedelse, socialt arbejde og anden pædagogisk virksomhed. Helt som det ensidigt blev fastlagt af Regeringen og Folketingets flertal ved vedtagelsen af  tvangsoverenskomsten for lærerne i foråret 2013 efter grundig  konsultation af KL. Regeringen pålæg til kommunerne om at bidrage med et stort milliardbeløb til finanslovens intentioner i form af et såkaldt omprioriteringsbidrag vil i den kommende tid forstærke presset på folkeskolens økonomi.

Henvisning af lærere til de arbejdsmedicinske klinikker og et meget alvorligt og stærkt stigende sygefravær af lærere fuldender blot billedet af realiteterne i folkeskolen. En nylig publiceret undersøgelse blandt folkeskoleleverne peger  i retning af, at en stor gruppe elever har problemer i forhold til deres trivsel i skolen. Læreres og elevers mistrivsel fremmer mildt sagt ikke elevernes udbytte af undervisningen.

Konkret handling frem for abekastning og vindfrikadeller
Politikernes svar på de nævnte udfordringer har hidtil blot været, at al udvikling og alle reformer har deres omkostninger og deres implementeringstid. Landspolitikerne forsøger at lægge ansvaret over på lokalpolitikerne. KL og lokalpolitikerne spiller bolden tilbage. Men både folkeskolereform og lærernes tvangsoverenskomst er blevet til i et tæt samarbejde mellem regering, folketingsflertal og KL som kommunernes fælles organisation.  Det ville være klædeligt at vedkende sig det fælles ansvar. Det er ikke nok at konstatere "sådan er det jo"!

Hør her! Vi taler om rigtige mennesker, lærere og elever. Den populære disciplin abekastning fører ikke til noget godt. Det fører heller ikke til noget godt at sidde på hænderne og vente på, at det med tiden  eventuelt bliver  bedre. Det kunne jo eventuelt  også blive værre.

Politikerne og folkeskolens forskellige parter bør hurtigst muligt sætte sig sammen og finde ud af, hvad der skal til for at bringe  en så afgørende vigtig samfundsinstitution som folkeskolen tilbage på rette spor. Snak og vindfrikadeller er ikke nok. Der skal handling til.

Kilder:
Tænketanken CEVEA
Landsforeningen Autisme citeret i Folkeskolen nr. 8 2015

KL:  http://www.kl.dk/Fagomrader/Folkeskolen/Folkeskolereformen/En-ny-skole/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar