Det sunkne land fortæller historie

Kysterne ved for eksempel Tybrind Vig, Sdr. Åby Strand og på Stenderuphalvøen er modelleret af is og vand. Af gletsjere. Af bølger og strøm. Af havoverfladen der gennem tiderne stiger og falder. Af det vi tror er det faste land, men som langsomt og ubønhørligt hæver sig i visse dele af landet, mens det i andre dele sænker sig. Sådan er det ved de kyster, hvor jeg så ofte vandrer. Her sænker kysterne sig. På den jyske sides kyster på Stenderuphalvøen og på den vestfynske sides kyster ved Tybrind Vig og Sdr. Åby.

Havet giver. Havet tager. Viden om havstigning og landsænkning spiller  en betydelig rolle i vore dage, når der skal laves planer for at sikre os mod konsekvenserne af nutidens og fremtidens klimaændringer med tilhørende  havstigning. Det skulle jo nødig gå os, som det gik med Ertebøllefolkets boplads ved Tybrind Vig.

Konsekvenserne af havstigning og landsænkning fremtræder tydeligt, når man ser på de to nedenstående kort over Tybrind Vig. Øverst situationen som den er nu, og nederst som den var, da Ertebøllefolket havde boplads der for omkring 7.000 år siden. Bopladsen er på begge kort vist med en stjerne. Den sunkne boplads ved Tybrind Vig og andre tilsvarende rundt i Syddanmark sætter nutidens arbejde med klimasikring i perspektiv.

Efter Istiden fortsatte den arktiske is med at smelte, og havets overflade steg og steg. For mere end 7000 år siden trængte Stenalderhavet (også kaldet Littorinahavet) længere og længere ind over land. På grund af den efterfølgende klimaforværring blev mere og mere havvand igen bundet som is ved polerne, og kystlinjen trak sig igen tilbage.  Stenalderhavets kystlinje kan stadig ses flere steder i landet som tilgroede klinter og strandvolde længere inde i land end den nuværende kystlinje. Fine eksempler kan ses ved Stenderuphalvøen, langs Flægen ved Tybrind og ved Sønder Åby Strand. 

Selv om man finder Stenalderhavets gamle kystlinjer både i det nordlige og det sydlige Danmark, er situationen meget forskellig i de to dele af landet. Det er vores forunderlige jord, der gør forskellen. Jordoverfladen er på en gang både stiv og elastisk. Dette havde og har konsekvenser både under og efter Istiden.

Da flere kilometer tyk is lagde sig over det område, vi nu kalder Danmark, blev jordoverfladen direkte under isen tynget ned som følge af isens tryk. Mens landområderne umiddelbart uden for de kæmpestore ismasser vippede i vejret. Landet blev som en tallerken. Lav i midten. Højere langs kanten.

Da trykket fra isen forsvandt, begyndte de landområder, der havde ligget under isen at løfte sig. Det fik landområderne, der havde ligget umiddelbart uden for isen til langsom at sænke sig. I det nordøstlige Danmark hæver landet sig, mens det i det sydvestlige Danmark sænker sig. Selvfølgelig ganske langsomt, men alligevel så hurtigt, at landskabet ved Frederikshavn har hævet sig cirka 12-13 meter, siden isen forsvandt for omkring 15.000 år siden. De fleste, der har været i Frederikshavn og kørt ned mod havnen, har set de flotte stejle Stenalderhavsklinter, der nu står inde i landet, og hvorfra der er en flot udsigt ud over Frederikshavn.

I det sydlige Danmark har landsænkningen betydet, at stenalderfolkets kystbopladser nu mange steder ligger under havets overflade, som det for eksempel er tilfældet med Ertebøllebopladsen i Tybrind Vig. Når man vandrer langs Tybrind Vig, kan man ved Hybækkens udløb i Tybrind Vig se rester af den gamle Stenalderhavsklint og med lidt historisk viden (og eventuelt efter et besøg på Moesgaard Museum) kan man forestille sig den overskyllede landtange under bølgerne ude i vigen, hvor Ertebøllefolket havde deres boplads.

Øverst Tybrind Vig i dag. Nederst Tybrind Vig for omkring 7000 år siden. Stjernen markerer på begge kort, hvor den druknede Ertebølleboplads ligger.

Danmark vipper om en 0-akse, der forløber fra nord for Ringkøbing Fjord til Nordfalster. Nord for aksen hæver landet sig- tallene angiver i meter, hvor meget landet har hævet sig siden Istiden. Syd for sænker landet sig. Landsænknings- og landhævningsprocessen foregår fortsat. Tybrind Vig ligger syd for 0-aksen, altså sænker landet sig her.

Tybrind Vig set fra S mod N. I vandet ud for granplantagen, Grevindeskoven ligger den druknede Ertebølleboplads. Fra Grevindeskoven over mod,hvor jeg står ved Husby Strand, var der i Ertebølletiden for cirka 7000 år siden en tange med åbning mod Lille Bælt, men som skærmede den nuværende Tybrind Vig af mod stærke vinde og oprørt hav. En perfekt placering for en boplads. Måske en sommerboplads, hvor folkene om vinteren fortrak længere i det bagvedliggende lands store jagtrige og beskyttende skove.

Udsigten udover Frederikshavn fra stenalderhavsskrænten, der har hævet sig 12-13 meter siden Istiden.

Henvisning til min fortælling "Skeletter af 16-årig pige og spædbarn fundet i Tybrind Vig". Mere om Ertebøllebopladsen på bunden af Tybrind Vig: https://ih18.blogspot.com/2020/02/resterne-af-16-arig-pige-fundet-pa.html