Kysterne ved for eksempel Tybrind Vig, Sdr. Åby Strand og på Stenderuphalvøen er modelleret af is og vand. Af gletsjere. Af bølger og strøm. Af havoverfladen der gennem tiderne stiger og falder. Af det vi tror er det faste land, men som langsomt og ubønhørligt hæver sig i visse dele af landet, mens det i andre dele sænker sig. Sådan er det ved de kyster, hvor jeg så ofte vandrer. Her sænker kysterne sig. På den jyske sides kyster på Stenderuphalvøen og på den vestfynske sides kyster ved Tybrind Vig og Sdr. Åby.
Havet giver. Havet tager. Viden om
havstigning og landsænkning spiller en
betydelig rolle i vore dage, når der skal laves planer for at sikre os mod
konsekvenserne af nutidens og fremtidens klimaændringer med tilhørende havstigning. Det skulle jo nødig gå os, som
det gik med Ertebøllefolkets boplads ved Tybrind Vig.
Konsekvenserne af havstigning og
landsænkning fremtræder tydeligt, når man ser på de to nedenstående kort over Tybrind Vig.
Øverst situationen som den er nu, og nederst som den var, da Ertebøllefolket
havde boplads der for omkring 7.000 år siden. Bopladsen er på begge kort vist
med en stjerne. Den sunkne boplads ved Tybrind Vig og andre tilsvarende rundt i
Syddanmark sætter nutidens arbejde med klimasikring i perspektiv.
Efter Istiden fortsatte den arktiske
is med at smelte, og havets overflade steg og steg. For mere end 7000 år siden trængte Stenalderhavet (også kaldet Littorinahavet) længere og længere ind over
land. På grund af den efterfølgende klimaforværring blev mere og mere havvand igen bundet som is ved polerne, og
kystlinjen trak sig igen tilbage.
Stenalderhavets kystlinje kan stadig ses flere steder i landet som
tilgroede klinter og strandvolde længere
inde i land end den nuværende kystlinje. Fine eksempler kan ses ved Stenderuphalvøen, langs Flægen ved Tybrind og ved Sønder Åby Strand.
Selv om man finder Stenalderhavets
gamle kystlinjer både i det nordlige og det sydlige Danmark, er situationen
meget forskellig i de to dele af landet. Det er vores forunderlige jord, der
gør forskellen. Jordoverfladen er på en gang både stiv og elastisk. Dette havde
og har konsekvenser både under og efter Istiden.
Da flere kilometer tyk is lagde sig
over det område, vi nu kalder Danmark, blev jordoverfladen direkte under isen
tynget ned som følge af isens tryk. Mens landområderne umiddelbart uden for de
kæmpestore ismasser vippede i vejret. Landet blev som en tallerken. Lav i
midten. Højere langs kanten.
Da trykket fra isen forsvandt,
begyndte de landområder, der havde ligget under isen at løfte sig. Det fik
landområderne, der havde ligget umiddelbart uden for isen til langsom at sænke
sig. I det nordøstlige Danmark hæver landet sig, mens det i det sydvestlige
Danmark sænker sig. Selvfølgelig ganske langsomt, men alligevel så hurtigt, at
landskabet ved Frederikshavn har hævet sig cirka 12-13 meter, siden isen forsvandt
for omkring 15.000 år siden. De fleste, der har været i Frederikshavn og kørt
ned mod havnen, har set de flotte stejle Stenalderhavsklinter, der nu står inde
i landet, og hvorfra der er en flot udsigt ud over
Frederikshavn.
I det sydlige Danmark har
landsænkningen betydet, at stenalderfolkets kystbopladser nu mange steder
ligger under havets overflade, som det for eksempel er tilfældet med
Ertebøllebopladsen i Tybrind Vig. Når man vandrer langs Tybrind Vig, kan man
ved Hybækkens udløb i Tybrind Vig se rester af den gamle Stenalderhavsklint og
med lidt historisk viden (og eventuelt efter et besøg på Moesgaard Museum) kan
man forestille sig den overskyllede landtange under bølgerne ude i vigen, hvor
Ertebøllefolket havde deres boplads.
Øverst Tybrind Vig i dag. Nederst Tybrind Vig for omkring 7000 år siden. Stjernen markerer på begge kort, hvor den druknede Ertebølleboplads ligger. |
Udsigten udover Frederikshavn fra stenalderhavsskrænten, der har hævet sig 12-13 meter siden Istiden.
Henvisning til min fortælling "Skeletter af 16-årig pige og spædbarn fundet i Tybrind Vig". Mere om Ertebøllebopladsen på bunden af Tybrind Vig: https://ih18.blogspot.com/2020/02/resterne-af-16-arig-pige-fundet-pa.html
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar