På det personlige plan har stigmatisering betydning for folks identitet og selvforståelse.Når personer oplever at blive betragtet ud fra negative stereotype opfattelser. Når personer oplever, at andre ser dem som repræsentanter for en gruppe, der er tillagt negative egenskaber og udskilt som “forkerte”. Og når de oplever at blive behandlet med mindre respekt. Så kan de ikke undgå at blive påvirket.
Følelser af skyld, skam og på længere sigt skadet identitet med tab af selvværd til følge er nogle af de værste konsekvenser for mennesker, der er udsat for stigmatisering. Resultatet kan blive uheldige udadreaktioner med baggrund i følelsen af, at "så kan det hele også være lige meget". Stigmatiseringen rammer både personligt og samfundsmæssigt.
Vi bør derfor allesammen - og i særlig grad vore folkevalgte - være opmærksomme på at undgå at stemple og marginalisere andre. Først og fremmest af etisk-moralske grunde, men også af hensyn til os selv og samfundet, så vi ikke unødigt skaber social uro og tumultariske tilstande og det, der er værre.
Erving Goffman (1922-1982) var en canadisk sociolog, der blandt andet arbejdede meget med begrebet stigmatisering og udgav flere bøger herom. Hans fremragende bog "Stigma" er oversat til dansk og bruges som lærebog i flere videregående professionsuddannelser. Måske kunne den også være nyttig for politikere, der ikke kan tøjle lysten til at stigmatisere enkeltpersoner og grupper af personer.
Jeg har lavet et blogindlæg yderligere, hvor jeg resumerer nogle af Goffmans pointer:
http://ih18.blogspot.dk/2017/12/nar-samfundet-marginaliserer-og.html
Erving Goffman (1922-1982) var en canadisk sociolog, der blandt andet arbejdede meget med begrebet stigmatisering og udgav flere bøger herom. Hans bog "Stigma" er oversat til dansk og bruges som lærebog i flere videregående professionsuddannelser. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar