Broder-, land- og erindringsskab

En lørdag sensommerformiddag mødtes jeg med min yngste bror, Bo ved Husby Forsamlingshus. Jeg kom fra Kolding. Han kom helt fra Århus.

Vi havde aftalt, at vi igen sammen, som vi gjorde det i det tidlige forår, skulle opleve vores tidligere hjemegn på gåben. Med de 7 års aldersforskel blev det til en oplevelse af og fortælling om den samme egn med en smule forskubbelse i tidsperspektivet. Som at kigge i et stereoskop. Jeg har gået i Husby Skole, mens Bo har gået i Tanderup Skole, da Husby Skole blev nedlagt i hans skoletid.

Vi startede gåturen ved netop Husby Skole. Gik forbi vores barndomshjem på Skræppedalsvej og gennem vores barndomstids “vildmark”, Husby Hole og kom op på Hårevejen tæt på Holegården.

Så gik vi til Håre ad den lange bakkede vej, hvor vi så tit i sin tid cyklede på vej til henholdsvis skole i Tanderup og bussen til gymnasiet i Glamsbjerg. Hvor er det dog en nydelse at opleve de arkitektonisk smukke og velvedligeholdte gårde og ejendomme i Håre. Når man kigger på årstallene på gårdenes gavle får man indtryk af, hvor godt det gik for landbruget fra omkring 1880 til omkring 1920. Andelsmejerier og andelsslagterier generede indkomster, der blandt andet blev brugt til at bygge store stuehuse, der gør sig godt den dag i dag.

Ja, og så selvfølgelig kom der fra starten af 1900-tallet også gode penge fra sukkerroeavl. Derfor gik vi ad stien fra den gamle roebane fra Håre til Tanderup Kirke og Skole, idet vi krydsede over Brænde Å ad roebanens bro, der stadig kan benyttes.

På Tanderup Kirkegård filosoferede vi lidt ved digter Lars Clausens gravsten. Han var ansat som væver på Wedellsborg. Hvordan var det mon at leve på landet i ly af Grevskabet Wedellsborg i det 19. århundrede?

Vi klappede også lige stenhovedet på grundmuren på en af kirkens gavle. Kirkens bygmester har nok tænkt på at skræmme onde ånder væk.

Tanderup gamle skole - nuværende Tanderup Menighedshus

Den gamle skolebygning satte gang i Bos erindringer. Han kunne fortælle mange gode historier fra sin skoletid der. Dejligt at se, hvor godt menighedsrådet vedligeholder den gamle skole, som nu bruges til sognegård.

Fra skolen gik vi forbi det nu nedlagte Tanderup Forsamlingshus, hvor vi af og til kom til fredagsdiskoteker i ungdomsklubben og mødte unge fra Tanderup. Vi havde dengang også ungdomsklub i Husby Forsamlingshus med tilhørende diskoteksaftener.

Så gik vi videre ned til Brænde Å Elværk og gik langs den opdæmmede sø og Brænde Å hen til landevejen. Hold da op, hvor det varme vejr havde sørget for “andemad” i de stillestående dele af mølledammen. Ved landevejen nød vi på en bænk vores medbragte formiddagskaffe og madder med efterfølgende supplering med moreller fra de mange forskellige slags moreltræer, der står mellem landevejen og åen. Uhm, hvor er morellerne søde i år.

På vejen tilbage til Husby gik vi forbi huset, hvor købmand Holger Thomsen og hans kone Julie tidligere havde forretning.  Det var Holger Thomsen, der kørte folkevognsrugbrødet til gymnasiet i Glamsbjerg. Vi kom også forbi huset, hvor købmand Lassen havde forretning. To købmandsforretninger bare i Håre? Jo, det er rigtigt nok.

Vel tilbage ved bilerne og Husby Forsamlingshus blev vi enige om at køre til Assens for at spise sen frokost.

Som sagt, så gjort. Gennem det smukke landskab ved Emtekær Nor. Gennem Sandager, hvor filosoffen og teologen Løgstrup engang var sognepræst. Gennem Salbrovad med den nedlagte saftstation, hvorfra roesaften via pipeline blev sendt til sukkerroefabrikken i Assens. Ned til Assens Havn af den omfartsvej som engang primært blev anlagt til roebilerne. Det er nu historie. Sukkerroefabrikken er nedlagt.

Nøj, hvor et stjerneskud smager særlig godt, når det indtages på havnen i Assens med udsigt til Bågøfærgen, en endnu fungerende havn med skibsværft, statuen af Willemoes og en formidabel udsigt over Lille Bælt. På hjemturen smuttede vi lige forbi Skovpavillonen, hvor vi i ungdommen hver på sin tid tilbragte mange fredage og lørdage aftener i muntert og festligt lag. Vi havde som regel en kongelig med til bords. Det var “Prins Kristian”.

Hvilken herlig dag i broderskabets, landskabets og erindringsskabets navn.