Overfarten over Lillebælt fra Kolding til Fyn

Skibsfarten mellem Kolding og Fyn har ikke kun været af stor betydning fra 1899 til 1970, hvor tankskibe sejlede sukkerroesaft fra Kolding Saftstation til Sukkerfabrikken i Assens.

Saftstationen lå ved Østerbrogade på området øst for Universitet. Det grønne område langs Skamlingsvejen er opstået på fyldjord, der er jorden fra de mange sukkerroer, der blev skyllet her, inden de indgik i saftstationens produktion.

Når vi i dag går langs Kolding Å fra bymidten og ud til åens nuværende udløb ved Lystbådehavn Syd, passerer vi den store parkeringsplads Riberdyb. Navnet Riberdyb er ikke tilfældigt. Herfra blev der foretaget udskibning af varer og mennesker som en del af den store middelalderlige vest-østgående handelsrute mellem den dengang store handelsby Ribe og det årlige store sildemarked i Skanør i Skåne, som jo var dansk på det tidspunkt.

Når den rejsende drog ud ad Nørreport i Ribe, fulgte han den sandede vej over Kalvslund Hede, videre til åovergangen ved Foldingbro og derfra på nordsiden af Kongeåen frem til Kolding, hvorfra det var nemt at sejle videre østpå i fjordens smulte vande og beskyttet af den lange halvø Fønsskov til Føns på Fynssiden af Lillebælt. Helt frem til det 16. århundrede var der i Kolding en sejlrende kaldet ”Riberdyb”.

Nogen lod sig sætte over til Føns med båd fra Stenderuphalvøen. Føns er for øvrigt en nutidig afledning af det stednavn, der i Valdemars Jordebog fra det trettende århundrede blev kaldt Fyunnæs, altså Fynsnæs.

 

Udsigt fra Riberdyb over den kanaliserede del af Kolding Å mod bygningen,
der oprindelig var  en del af den tidligere FDB-fabrik

Når vi i dag går på P-pladsen ved Riberdyb syd for Kolding Å, kan vi kigge over på Idrætsbygningen. Den var tidligere en del af hele Klostergårdskomplekset, som engang var en FDB-fabriksbygning, hvor der bl.a. blev produceret kaffe.

Endnu tidligere, på det tidspunkt hvor omtalte Ribe-Skanør handelsrute var en realitet, kunne man fra udskibningsstedet ved Riberdyb også kigge over mod stedet, hvor Klostergården nu ligger. De rejsende dengang ville nok have gjort korsets tegn for sig, for det de kiggede over på var et kloster. Deraf gadenavnene Hellig Kors Gade, Grå Brødre Gade og Munkegade. Det var dengang skik at anråbe de højere magter om beskyttelse på rejsen. Kirken i Kolding er opkaldt efter de søfarendes helgen og beskytter, Sankt Nicolai.

Kolding Å ligger ikke, hvor den altid har ligget. Den løb oprindelig ud i Kolding Havn, men blev senere kanaliseret og henlagt til dens nuværende udløb ved Lystbådehavn Syd.

I 2018 fejrede vi 750-års jubilæerne for Koldinghus og Kolding. Og i 2018 var det 175 år siden Kolding Havn blev etableret i 1843. I mange, mange år før den tid blev åudløbet benyttet som havn, heraf navnet Riberdyb.