"Danmark i lyst og nød" - en historisk sangfortælling fra tabet af Norge i 1814 til Genforeningen 1920

Syng Danmarkshistorien. "Danmark - i lyst og nød" - en fortælling om Danmark gennem 200 år ved hjælp af sange fra Højskolesangbogen. Mit foredrag om Danmarks historie fra tabet af Norge i 1814 til Genforeningen 1920 er en kombination mellem min fortælling og tilhørende afsyngning af udvalgte sange fra Højskolesangbogen i kronologisk orden.

Om tab og decimering. Om forsmået kærlighed, krig og sorg. Om mod og overmod. Om romantik og realitet. Om hjemve og hjemvenden. Om glæde og fred. Om frihed, folkestyre og fællesskab. Om landet og om vores selvforståelse.

En del nationale sange er i de seneste udgaver taget ud af Højskolesangbogen. I de fleste tilfælde har det været relevant. Til brug for fortællingen om "Danmark i lyst og nød" er en af de mest nationalistiske og revanchistiske sange alligevel aktuel at bruge. Det er Fr. Paludan Müllers sang ”Brat af slaget rammet”, der var med til 1974 - til og med 15. udgave. Dele af denne sangs tekst kan for øvrigt stadig ses på to af den tidligere Købmagergades Skoles gavle i fæstningsbyen Fredericia.

En af gavlene på den senere - nu nedlagte - Købmagergades Skole, Fredericia.

1.

Rosen blusser alt i Danas have

Tekst: Poul Martin Møller 1820

Melodi: Carl Nielsen 1915

Højskolesangbogens 18. udgave nr. 350

Poul Martin Møller er en af repræsentanterne for den såkaldte poetiske realisme fra starten af 1800-tallet. Den poetiske realismes digtere behandler blandt andet borgernes beskedne tilværelse i det formindskede Danmark og iblander en stor del følelser og sansninger. Krigen mod England 1801-14. Statsbankerotten i 1813. Tabet af Norge i 1814.

Poul Martin Møller nærede en uigengældt kærlighed til sin rektors datter, jomfru Bloch. Hun giftede sig i 1819 og var dermed uigenkaldelig tabt for ham. Derfor tog han på rejse som skibspræst til Fjernøsten, hvor han undervejs skrev ”Rosen blusser alt i Danas have”. 

Tankerne i digtet handler om fædrelandets skæbne. Om hjemlængslen på rejsen. Og om følelsen af forsmået kærlighed. Det kommer tydeligt frem i sangen: ”Danmark er et, lidet fattigt land” og ”Under den lyse bøg den danske bejler med sin herligt-voksne pige går”. 

Den forsmåede kærlighed til jomfru Bloch fremstår nærmest smertelig i en anden af Poul Martin Møllers sange ”Grøn er vårens hæk” fra 1819: ”Svenden med sin brud, går i haven ud” og ”Det er tungt, man skal gå hjem alene”.

2.

Velkommen i den grønne lund

Tekst: Grundtvig 1843

Melodi: Fritz Andersen 1852

Højskolesangbogens 18. udgave nr. 155 er forkortet. 

Det er den længere udgave,  jeg tager udgangspunkt i. Denne udgave medtager blandt andet et vers med henvisning til det første sprogmøde på Skamlingsbanken i 1843.

I Europa var der i slutningen af 1700-tallet og i starten af 1800- tallet stærke bevægelser, der ønskede fri forfatninger. Der var oprør og tumulter i både Frankrig og Tyskland i 1789 og 1830.

De danske konger Frederik den Sjette (1808-39) og Christian den Ottende (1839-48) kunne ikke bekvemme sig til at imødekomme ønsket om en grundlov. I stedet måtte befolkningen nøjes med fire stænderforsamlinger. På samme tid gik en national bølge hen over Europa. Folkene ønsker statsdannelse efter nationale og sproglige tilhørsforhold.

Grundtvigs ”Velkommen i den grønne lund” er blevet kaldt et af de første eksempler på en politisk protestsang. Den er skrevet til et folkemøde i Mern på Sjælland 28. maj 1843, årsdagen for Frederik den Sjettes stænderforsamlingslov af 1831 og samme år som det første sprogmøde på Skamlingsbanken blev afholdt den 18. maj 1843.

"Velkommen i den grønne lund"  henviser til sprogmødet på Skamlingsbanken med følgende linje: ”Derom sang nys en lille fugl i syd på Skamlingsbanke”.

I en af kampestenene på Skamlingsbankens talerstol er indhugget følgende ord af Grundvig: "Ordet, det er Guddoms Underværket. Det er Folke-Kendemærket ".

Talerstolen på Skamlingsbanken

3.

Jeg gik mig ud en sommerdag

Tekst: Grundtvig 1847

Melodi: Folkemelodi

Højskolesangbogens 18. udgave nr. 153

Denne sang er skrevet i 1847, året før kong Frederik den Syvende (1848-63) lige efter sin kroning efter pres bøjede sig for ønsket om den grundlov, der blev en realitet i 1849. Grundtvig var i øvrigt i sin ungdom i starten ikke meget for demokratiet, men var mere optaget af sine synspunkter om nationalsprogets store betydning. Hans syn på ordet som guddomsunderværket og folkekendemærket indgår specielt i følgende linje: ”Den sang, som ingen andre fugle sjunge, leged liflig med min moders tunge”.

4.

Dengang jeg drog af sted

Tekst: Peter Chr. Faber 1848

Melodi: Hornemann 1848

Højskolesangbogens 18. udgave nr. 488

Igen i 1848 var der optøjer i Europa, specielt i Berlin og Paris. Ønsket var stadig frie forfatninger og folkeslagenes nationale selvbestemmelse. Disse tanker førte til oprør i Rendsborg og Kiel mod den danske konges magt som hertug over Slesvig og Holsten. Det kom til krig mellem danske tropper og slesvig-holstenske tropper, der blev støttet af soldater fra Det Tyske Forbund, hvis stærkeste magter var Preussen og Østrig. Den første træfning i Treårskrigen (1848-50) stod ved Bov den 9. april 1848. Danskerne vandt, og det udløste en eufori i Danmark. Allerede dagen efter slaget udgav Peter Faber sangen ”Dengang jeg drog af sted”. Det er samme Peter Faber, der også er forfatter til "Højt fra træets grønne top" og "Sikken trængsel og alarm".

”Dengang jeg drog af sted” er nok den mest militaristiske og antityske sang, som stadig findes i Højskolesangbogen. Teksten er lagt i munden på en bonde, der er på vej til fronten. Han ser fem grunde til, at han skal ud at slås: kæresten, forældrene, sproget, flaget og kongen. ”Dengang jeg drog er af sted” udtrykker fint det overmod og den romantik, der prægede den danske befolkning helt frem til afslutningen på den ulykkelige krig i 1864. Man glemte helt, at efter det succesfulde slag ved Bov blev hele Jylland besat af tyske tropper. Man skænkede det ikke en tanke, at Danmark kun kom helskindet ud af Treårskrigen, fordi de europæiske stormagter greb ind til fordel for Danmark, fordi Preussen ikke måtte blive for stærk. Helt op til 1864 skrålede man i romantisk overmod stadig med på sangen om, at ”Derfor vil jeg slås som tapper landsoldat” og ”… ve det usle drog, der elsker ej sit sprog og vil ofre livet for gamle Dannebrog”. Dette romantiske overmod var medvirkende til den senere ulykke i 1864.

 

Otto Baches maleri om soldaternes hjemkomst i Treårskrigen

5.

Vort modersmål er dejligt

Tekst: Edvard Lembcke 1859

Melodi: Folkemelodi

Højskolesangbogens 18. udgave nr. 157

Haderslev Seminarium ligger på Lembckesvej. Det var oprindelig et tysk Statsseminarium, oprettet i 1884. Efter 1920 blev seminariet overtaget af den danske stat og vejnavnet blev ændret til en adresse, der emmer af danskhed. Vejen blev nemlig nu navngivet efter lektor Edvard Lembcke, Haderslev, der i 1859 – ni år efter afslutningen på Den Første Slesvigske Krig, Treårskrigen – skrev ”Vort modersmål er dejligt”. I Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland havde man efter Treårskrigens afslutning besluttet, at nu måtte tiden være inde til en storoffensiv på det sproglige område. Dansk skulle igen være kirkens og skolens sprog. Et af midlerne i denne sproglige kampagne var nye sange om sprogets betydning. ”De fremmede, de tænkte at volde hende sorg, de bød hende trældom i hendes egen borg…., da lo hun så hjerteligt at alle lænker brast”. Lembcke blev efter 1864 som flere andre dansksindede undervisere fordrevet fra hertugdømmerne, og han måtte fortsætte sit undervisningsarbejde i København.

6.

Brat af slaget rammet- Fremtidsmålet

Tekst: Frederik Paludan-Müller 1864

Melodi: Hartmann 1840

Højskolesangbogens 15. udgave nr. 433

Tyskerne fik revanche i 1864. Danmark blev igen løbet overende. Selvom nogle af de europæiske stormagter fortsat ønskede at hjælpe, forstod Regering og Rigsdag ikke deres besøgelsestid. Resultatet blev, at Det Danske Kongerige endnu engang blev decimeret og fremover blev en europæisk lilleputstat. Straks efter det danske nederlag i 1864 skrev Fr. Paludan-Müller i november samme år den meget revanchistiske og krigeriske sang ”Brat af slaget rammet”, der også hedder ”Fremtidsmålet”. Tyske domstole censurerede ”Brat af slaget rammet” ud af den sønderjyske sangbog. Det var linjer som følgende, der provokerede den tyske statsmagt: ”drenge, klædt i stål, mænd med faste hjerter, det er Danmarks mål…fromme, stærke kvinder, –det er Danmarks mål”. Netop disse to citater kan stadig ses på gavlene af den tidligere Købmagergades Skole i fæstningsbyen Fredericia. Udgiverne af den sønderjyske sangbog satte en tom side med følgende bemærkning i sangbogen: ”Teksten er af Landsretten i Flensborg under 18. maj 1905 erklæret for ophidsende og tør derfor i henhold til Politiforordningen af 28. august 1866 ikke udbredes i Slesvig. Denne dom er under 5. marts 1906 bleven stadfæstet af kammerretten i Berlin.” 

Niels Simonsens maleri af den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke 5. februar 1864

7.

Jeg elsker de grønne lunde

Tekst: J. Helms 1873

Melodi: Albert Møller o. 1876

Højskolesangbogens 18. udgave nr. 362

”Jeg elsker de grønne lunde” er skrevet af Johannes Helms til grundlovsfesten ved Eremitagen den 5. juni 1873. 1873 er 25-året for valget i 1848 til den Grundlovgivende Forsamling, der udarbejdede forslag til den Grundlov, der blev en realitet 5. juni 1849. Johannes Helms havde deltaget i Treårskrigen som soldat på dansk side. Han var frem til februar 1864 lærer ved domskolen i Slesvig by, hvor undervisningssproget var tysk. Han måtte som dansksindet forlade denne stilling efter rømningen af Dannevirke i februar 1864 og sammen med andre udviste danske embedsmænd på egen hånd via Sverige selv sørge for at komme til dansk territorium. Sangen er som en anden lejlighedssang oprindelig skrevet på melodien til Ingemanns noget krigeriske fædrelandssang ”I alle de riger og lande” fra 1837.

Maleren Constantin Hansens billede af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848

8.

Venner ser på Danmarks kort

Tekst: Christian Richardt 1889

Melodi: N.K. Madsen-Steensgaard 1906

Højskolesangbogens 18. udgave nr. 364

I de 56 år Sønderjylland var tysk blandede sorgen over tabet af hertugdømmerne sig med glæden over Danmarks fortræffeligheder. ”Venner ser på Danmarks kort” har i originaludgaven i alt 72 strofer. Kun fire strofer er med i Højskolesangbogen. ”Målt med verden er det lille, derfor ingen plet at spilde! Målt med hjertet er det stort, der er Danmarks saga gjort!... skærme Gud vor gamle rede, skænke os et Danmarks kort, hvor alt dansk igen er vort”. I disse år glæder man sig over det i størrelse ret ubetydelige lille lands egne fortræffeligheder. Hos Christian Richardt er fædrelandet lille, målt med verden, og nok er dets bjerge også få og små, men »men des længer´ kan vi skue ... ». Typisk for tiden efter tabet af Slesvig kigger lidt småstatsnationalisme frem.

Hertugdømmet Slesvig før tabet i 1864

9.

Det haver så nyligen regnet

Tekst: J. Ottosen 1890

Melodi: Folkemelodi

Højskolesangbogens 18. udgave nr. 497

De dansksindede borgeres forhold i Slesvig blev særlig slemt efter, at det Tyske Kejserrige var blevet erklæret i 1871 i forlængelse af den tyske sejr over Frankrig. I forbindelse hermed blev løftet om en folkeafstemning i Hertugdømmet Slesvig om statsligt tilhørsforhold afskaffet. Det var den franske kejser Napoleon 3., der havde fået en paragraf 5 om folkeafstemning ind i fredsaftalen mellem Østrig og Preussen efter deres indbyrdes krig i 1866. Denne paragraf 5 havde været til trøst for mange dansksindede. Nu blev de i stedet udsat for Bismarcks jern og blod politik, der næsten afskaffede det danske sprog i Sønderjylland. Hvis man sang danske sange eller blot brugte navnet Sønderjylland, blev man retsforfulgt. Men danskheden lod sig ikke knægte. I 1889 grundlagde historikeren Johan Ottosen Studenter-Samfundets Sønderjyske Samfund, som appellerede til offentligheden nord for Kongeågrænsen om støtte. “Det haver så nyligen regnet” er skrevet af Johan Ottosen til brug ved et sønderjysk besøg i København i marts 1890. Det er stærke sager: ”Frø af ugræs er føget over hegnet, åg på nakke og lås for vor mund” og “fælles sprog giver vore tanker mæle, fælles vilje gør kampdagen skøn”. Nu skal der skabes forståelse for nødvendigheden af revanche. Følgende linjer fra sangen blev brugt i en afstemningsplakat i 1920: ”Og de tro'de, at hjertebånd kan briste, og de tro'de, at glemmes kan vor ret!” Sangen var også meget populær under og lige efter 2, verdenskrig og er fortsat populær i Sønderjylland, hvor det stadig er almindeligt at gentage sangens sidste tre linjer, enkelte steder endda stående. 

10.

Som en rejselysten flåde

Tekst: Helge Rode 1921

Melodi: Carl Nielsen 1921

Højskolesangbogens 18. udgave nr. 371

”Som en rejselysten Flåde” er skrevet i anledning af Genforeningen i 1920.

Det Kongelige Teater bestilte et teaterstykke hos forfatteren Helge Rode. Det blev til eventyrspillet ”Moderen” med allegoriske personer som Moderen (Danmark) og Sønnen (Sønderjylland). Om Tro, Håb og Glæde. Komponisten Carl Nielsen lavede musikken til teaterstykket, hvor ”Som en rejselysten flåde” er en af sangene, der indgår. Som tidligere Grundtvig og flere andre fremhæver Helge Rode også det danske sprog: ”Hør det! Husk det alle danske! Klar og frodig er vor ånd. Sproget slutter som en handske om en fast og venlig hånd” og ”Det er Danmarks frie sprog, uden tryk af fremmed åg”. Skuespillet ”Moderen” indeholder flere af Carl Nielsens kendteste musikstykker, f.eks. ”Tågen letter”. Carl Nielsen fremstiller tyskernes tyveri af Slesvig-Holsten i 1864 som en tåge, der havde lagt sig over landet, og som nu i 1920 lettede. Carl Nielsen opholdt sig for øvrigt ofte på Damgård nær Hagenør ved Lille Bælt sammen med sine børn og sin kone Anne Marie Carl Nielsen, der var født Brodersen på Thygesminde ved Sdr. Stenderup.

 

Afstemningsplakat og resultatkort. Jo, mere mørkebrunt jo flere stemte dansk 

11.

Kringsatt av fiender – Til ungdommen

Tekst: Nordahl Grieg 1936

Melodi: Otto Mortensen (dansk komponist 1952)

Højskolesangbogens 18. udgave nr. 186

Fra midten af det nittende århundrede til midten af det tyvende århundrede var tanken om skandinavismen levende i vide kredse i Danmark. Skandinavisterne støttede idéen om en union eller et direkte rigsfællesskab mellem de skandinaviske lande. Lad os derfor slutte med en norsk sang om frihed og fællesskab, nemlig Nordahl Griegs ”Kringsatt av fiender”: ”Hvad skal jeg kjempe med, hvad er mit våpen? Her er dit vern mot vold, her er dit sværd: troen på livet vårt, menneskets verd”. Denne pacifistiske hymne er på det seneste nærmest blevet en uofficiel nationalsang for Norge. Ved gudstjenester, demonstrationer og ceremonier efter terrorangrebene i Norge 22. juli 2011 blev den ofte benyttet. Med denne sang er vi kommet rigtig langt væk fra Paludan-Müllers revanchistiske sang om fremtidsmålet og Fabers sang om den tapre landsoldat. ”Kringsatt af fiender” har fået et dansk touch. Nordahl Griegs digt blev i 1952 sat i musik af den danske komponist Otto Mortensen. I 1979 indspillede vores nutidige danske nationalskjald Kim Larsen ”Kringsatt av Fiender” på plade. Pladen, hvor den indgår, kaldes personnummerpladen og har titlen ”231045-0637”. Kim Larsen kalder sin danske version af sangen ”682A” (en reference til sangens daværende placering i Højskolesangbogen – i en tidligere udgave).

Ib Hansen 17. august 2018