Selv på regnvejrsdag er
det godt at besøge Houens Odde, der ligger som en naturmæssig oase mellem
Eltang Vig og Gudsø Vig. Og kun ti minutters kørsel fra Kolding.
Op og ned, op og ned gik
det under min vandretur fra oddens sydvestlige ende og ud mod oddespidsen
længst mod nordøst ved Gilwellhytterne.
Det er Weichselistidens -
den seneste istid (cirka 115.000 år f.kr. til cirka 9.600 år f.kr) - sidste krampetrækninger, der giver denne oplevelse, selvom
skovvejen er jævnet noget ud ved brug af vejdæmninger. På tilbagevejen gik jeg
på oddens nordside, så jeg fik oplevelsen af de mange parallelle bakker og dale fuldt ud. Over skovklædte afrundede
bakker og ned over fugtige sivdækkede lavninger.
Under afsmeltningstiden og
israndens tilbagetrækning under den seneste istid, forekom der undertiden
afgrænsede kuldeforværringer, så der igen rykkede afgrænsede gletsjere frem
over vores område.
En af disse gletsjere er
Lillebælts Gletsjeren, der var en del af det såkaldt ungbaltiske isfremstød.
Den rykkede fra sydøst gennem det nuværende Østersøområde - og der hvor Lillebælt nu er - frem mod nordvest, hvor gletsjeren gik i stå i området omkring Gudsø
og Taulov.
Da gletsjeren rykkede frem
blev det foranliggende vanddrukne morænemateriale bestående af usorteret ler,
sand, grus og sten udtværet i isens fremrykningsretning. Morænebakkerne på
Houens Odde ligger derfor i dag og strækker sig i retningen fra sydøst mod
nordvest. Imellem bakkerne ligger der fugtige lavninger. Det er derfor
oplevelsen af en gåtur er op ned, op ned. Og skov siv, skov siv.
Under dagens gåtur nød jeg
undervejs på oddens sydøstside udsigten over Eltang Vig, der efter i mange år
at have været afpumpet nu igen er tilbage i sin naturtilstand.
På turen tilbage langs
oddens nordvestside kiggede jeg over gletsjerinderlavningen Gudsø Vig mod den
tilhørende Taulov randmoræne, der er resultatet af alt det materiale Lillebælt
Gletsjeren aflejrede og skubbede op ved sin afsmeltningsrand.
Forinden turen tilbage gav
jeg mig også tid til helt ude for enden af odden længst mod nord at nyde synet
over mod Kidholmene og forestillede mig, hvordan menneskene her i området
levede for tusinder af år siden. Der er fundet rester af deres værktøj, fiskegårde
og de pæleafspærringer, de lavede under vandoverfladen, så indsejlingen til Gudsø
Vig var beskyttet mod fjender.
Men undervejs kunne jeg
også dagdrømme om historiske begivenheder tættere på vores tid . Under de
betydelige slag der under Treårskrigen fandt sted ved Gudsø i maj 1849 efter
det af danskerne tabte slag den 23. april i Kolding, sejlede danske kanonbåde
ind i Gudsø Vig og beskød de tyske tropper inde på land. Kanonbådene måtte
trække sig tilbage, da tyskerne gik ud og beskød kanonbådene fra Houens Odde.
Det har ikke været sjovt at ligge i de små åbne kanonbåde uden beskyttelse for
den fjendtlige beskydning.
Jo, selv på en
regnvejrsdag er der meget at opleve og at indleve sig i ved et formiddagsbesøg
på Houens Odde.
Udsigten fra Houens Odde over Gudsø Vig mod Taulovmorænen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar