søndag den 26. maj 2019

Om kritisk dannelse - og om afveje, omveje og genveje

Hold da op sikken en weekend. En weekend i den almene og kritiske dannelses navn. En weekend der viste, hvordan det at tage omveje i sin uddannelse og dannelse i virkeligheden kan føre til en personlig givtig udvikling. Og en weekend hvor vi selv konkret tog nogle afveje og omveje for at få nogle gode oplevelser og få sat nyt ind på vores personlige almene dannelseskonti.

Livslang dannelse – resumé af et arbejdsliv
Min kone Anne Marie og jeg deltog fredag den 24. maj 2019 på Roskilde Universitet i fejringen af udgivelsen af min bror Leif Emil Hansens seneste og desværre nok også sidste bogudgivelse. En bog der resumeer hans forskning, synspunkter og glødende engagement i voksenuddannelse, dannelse og folkeoplysning gennem tre årtier.

Leif seneste og desværre nok sidste bog, udgivet fredag den 24. maj 2019
Det blev en mere emotionel oplevelse for mig, end jeg på forhånd havde regnet med.

Først og fremmest fordi dagen fremstod som et udtryk for det store kollegaskab, fællesskab og venskab, der ligger bag, at det for flere år siden næsten færdiggjorte manuskript på trods af min brors sygdom nu er blevet færdigbearbejdet, publiceret og festligt lanceret. Det er kun sket på grund af stor indsats fra mange af Leifs kolleger, venner og bekendte.

Herligt med de mange relationer, han nyder godt af både ved denne specielle lejlighed, men også i det daglige. Det er en stor hjælp for ham, og noget vi familiemedlemmer, der bor langt fra ham, glæder os over.

Dernæst, fordi bogen ud over det forskningsmæssige trækker linjer tilbage til vores familie, vores baggrund og vores opvækst på Vestfyn, hvor Leif og jeg gik i skole sammen de første 10 skoleår. Vi har gjort barndomslivet sammen og gjort de første prøvende skridt sammen ind i ungdoms- og voksenlivet. På mange måder har opvæksten på Vestfyn været omdrejnings- og udgangspunkt for os begge, både i vores liv og arbejdsliv. Vores efternølerlillebror Bo har trods sine 6-7 års forsinkelse været og er en stor del af brødrefællesskabet. Vi tre brødre har alle på trods af de geografiske afstande et nært forhold til hinanden, nyder samværet når lejlighed gives og sætter stor pris på vores fælles baggrund og opvækst.

Sidst, men ikke mindst blev jeg også påvirket, fordi bogen indeholder mange faglige og holdningsmæssige synspunkter, som jeg er meget enig i, og samtidig sætter bogen ord på mange af de tanker, jeg gør mig som fri fugl, dagdriver og dagdrømmer, når jeg ser tilbage på min egen tid i arbejdet med dannelse og uddannelse, og de ikke altid optimistiske tanker jeg gør mig om, hvordan området har det i nutiden, og hvordan mon det udvikler sig i fremtiden.

Bare et enkelt eksempel fra bogen. Et eksempel på et af Leifs synspunkter, som jeg er koloenormt enig i: “ Efter min opfattelse består en påtrængende opgave i, dels at ændre kursen for mål og mening med uddannelse, dels at arbejde for, at så mange som muligt...via undervisning og oplysning kan få del i den viden, som er en basal forudsætning for på rimelig vis at kunne fungere som aktiv borger i demokratiske sammenhænge. Vi MÅ gøre den amerikanske sociolog og filosof Christopher Lasch’s ord til skamme, at samtidens kompleksitet ser ud til at lamme ikke bare evnen, men også viljen til medbestemmelse... Jeg ser kun en udvej: uddannelse og oplysning, kritisk dannelse.”

En herlig eftermiddag i godt selskab. Og en tankevækkende eftermiddag. Begge dele gør godt. Hvor jeg dog under Leif en sådan hyldest af ham og hans arbejdsliv, og det næsten fem år efter hans retræte. Det har han fortjent.
 
Schæffergården i Jægersborg nær Gentofte nord for København
Anne Marie og jeg havde på forhånd besluttet, at vi efter besøget på Roskilde Universitet ville benytte lejligheden til at styrke vores almene dannelse i forhold til viden om kultur, natur, historie og arkitektur i området Nord- og Midtsjælland. Derfor indlogerede vi os på Hotel Schæffergården i Jægersborg nær Gentofte. Et sted hvor jeg ofte kom på kurser, da jeg for en snes år siden tog KIOL-uddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole.

Afveje, omveje og genveje
Efter en nats god søvn og en fortrinlig morgenmad på Schæffergården startede vi tidligt på vores oplevelsesfærd i det nordsjællandske.
 
Anne Marie kigger over barokhaven mod Frederiksborg Slot

Først til Frederiksborg Slot i Hillerød. Her præsenteres Danmarkshistorien gennem nationalmalerier, skulpturer, gobeliner, tapeter og i flot arkitektur som for eksempel udover selve slotsbygningen riddersalen og kirken. Desuden er barokhaven et fantastisk indslag i hele slotsanlægget.
Riddersalen på Frederiksborg Slot
Derefter gik turen gennem de UNESCO-fredede kongelige parforcejagtområder i Gribskov. Undervejs passerede vi den flotte Skovskolen i Nødebo, som vores datter har frekventeret.
 
Museet for Søfart er for at bevare udsigten til det Unesco-fredede Kronborg placeret under jorden i og ved en gammel tørdok, der før var en del af det nu nedlagte Helsingør Skibsværft
Målet var Helsingør, hvor vi efter tidligere besøg havde til gode at besøge Museet for Søfart. Museet er af arkitekt Bjarke Ingels arkitektonisk indarbejdet i en af det nu nedlagte Helsingør Skibsværfts tørdokker. Hele museet er under jorden. Ganske tæt på Kronborg, som vi tidligere har besøgt. Spændende arkitektur, interessant museum. Et eksempel på, hvordan tidligere tiders industriproduktion i vores globaliserede tid nu er afløst af oplevelsesindustri.

Efter en god fiskefrokost i museumsrestauranten gik turen videre. Nu i retning mod sydvest, mod Roskilde Fjord.

Vi havde besluttet, at vi på hjemturen ville gøre os nogle omveje og afveje for at nyde den smukke natur og guldaldermalernes signaturlandskaber i Hornsherred og på Midtsjælland.
Munkholmbroen fører vejen mellem Hornsherred og Holbæk over Bramsnæs Bugt i den sydligste ende af Isefjorden 
Over broen ved Frederikssund, kaffe i brokiosken, gennem Hornsherred, over Munkholmbroen over Bramsnæs Bugt i den sydligste del af Isefjorden til Holbæk og videre til Sorø. Gennem smukke, smukke ikoniske danske landskaber. Over bakker og ned i dale. Forbi tusindårige gravhøje der stoiske vipper på toppen af bakkekammene. Et landskab præget af grønne skove og flade enorme engarealer. Undervejs masser af flotte kig over fjorde og bugter.

Fremme i Sorø måtte vi konstatere, at nu kunne vi ikke rumme mere. Her gjorde motorvejen god gavn. Fra Sorø var vi efter en indlagt pause ved Store Bælt hurtigt hjemme først på lørdag aften.

Hvor kan vi dog med god planlægning opleve meget i vores smukke og meget forskelligartede land.


Omveje og afveje kan vise sig at være genveje til gode oplevelser og interessante opdagelser. Sådan havde vi det lørdag i Nord- og Midtsjælland.

Ib Hansen 26. maj 2019

onsdag den 22. maj 2019

Folkeskolen fraværende i folketingsvalgkampen

Hvorfor er debatten om folkeskolens udfordringer stort set fraværende i den aktuelle valgkamp forud for folketingsvalget 5. juni 2019? Selv den enevældige konge og hans rådgivere af adelige godsejere havde spørgsmålet om den grundlæggende uddannelse og folkeoplysning højere på dagsordenen end nutidens politikere. Ja, de havde faktisk emnet uddannelse og dannelse øverst.
Uddrag af Bogen "Greve Chr. D. F. Reventlow til Christianssæde". Forfattet af Arthur Petersen og udgivet  af Udvalget For Folkeoplysnings Fremme i kommission hos G.E.C. Gad, København 1948

“Når alle midler er brugt for at fremme væksten, da ville fremgangen dog langtfra blive så hastig, langtfra så stor, så lykkelig for staten og for det enkelte individ, som når skolevæsenet samtidig bringes til den fuldkommenhed, som det i adskillige andre lande har opnået.”

Sådan skrev (i min tilpassede nutidige sprogbrug) en af Oplysningstidens vigtigste reformatorer Christian Reventlow meget fremsynet i en af sine betænkninger afgivet i slutningen af 1700-tallet.

Synspunktet fremgår af en bog om C. Reventlov og hans indsats i slutningen af 1700-tallet i forbindelse med Store og Lille Landbokommission ( om landbrugets og landsbyernes udskiftning af jorden og udflytning). Om stavnsbåndets ophævelse. Om hans indsats i forbindelse med datidens store Finansreform. Og om Den store Skolekommission, hvis betænkning efter mange års grundigt arbejde i årene omkring 1800 førte frem til de første folkeskolelove i 1814. 

Altsammen er det nøje gennemgået i en bog om Reventlow og hans reformer udgivet af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme i 1948. Udvalget anså Reventlows reformer for vigtig viden for efterkrigstidens borgere.

I bogen beskrives også, hvor vigtigt Reventlow anså det “at frigøre kroppen og forædle sjælen” som to sider af samme sag. Frigørelse og forædling anså han begge som nødvendige for, at "Lyksalighedens Tempel" kunne rejse sig. I nutidig tankegang kan det vel bedst formuleres på denne måde: Borgeren og individet har en værdi i sig selv og er ikke kun redskaber for staten og konkurrencesamfundet. 

Alle disse sammenhænge havde en oplyst godsejer og adelsmand øje for i en tid, hvor Enevælden herskede.

Mærkeligt, at sådanne drøftelser er helt fraværende i en demokratisk valgkamp i en nutid præget af mangel på basal viden, fake news, populisme, bogafbrændinger og fordomme. En nutid hvor det øjensynligt betragtes som vigtigere at have umiddelbare og populære meninger og holdninger end at have synspunkter og standpunkter til gavn for fællesskabet baseret på valide fakta, almen viden og indsigt.

Tiden skriger på en indsats for folkeskolen og folkeoplysningen. Men dette vigtige område er tilsyneladende næsten fraværende i folketingsvalgkampen. Underligt, ikke? Det er, som politikerne synes, alt er i orden på disse områder.

Link til mine artikler om folkeskole, dagtilbud, uddannelse og dannelse: 
https://ih18.blogspot.com/2018/09/mine-artikler-i-2018-om-folkeskole.html

onsdag den 8. maj 2019

De skal ikke blive glemt

Kort over troppernes placering ved fægtningen ved Gudsø

Vi har netop mindet slaget ved Kolding 23. april 1849 og Danmarks befrielse 5. maj 1945.

Men der er også grund til at huske begivenhederne den 7. maj 1849. Her var en række slag nordøst om Kolding.

Mens slaget ved Kolding den 23. april 1849 markeres hvert år i både Kolding og Christiansfeld, erindrer jeg ikke en tilsvarende markering af slaget den 7. maj 1849. Men den, der kigger med nysgerrigt kulturhistorisk blik, kan stadig rundt i landskabet finde minder om slaget den 7. maj.
 
Mindekors over den faldne overjæger Eduard Larsen. Korset står bag et levende hegn i Blåkjærskov ved landevejen mellem Kolding og Vejle

Der er for eksempel mindestene for faldne soldater ved landevejen nær Gudsø, på kirkegårdene i Sdr. Vilstrup, Alminde og Viuf samt i skovkanten ved Blåkjærskov, hvor der nær Vejlelandevejen i højre side, når man kommer fra Kolding - noget gemt bag et levende vejhegn, er rejst et kors for den faldne overjæger Eduard Larsen.
 
Mindekors over faldne soldater. Viuf Kirkegård

Mindesøjle over faldne soldater. Alminde Kirkegård

På Gamle Kirkegård ved Tøndervej i Kolding er der også et par mindesmærker over faldne fra slaget 7. maj.

En sten er sat over løjtnant Faber, der efter at være blevet såret ved Gudsø blev ført til Kolding, hvor han døde. Et andet mindesmærke er over den preussiske officer Schemling.

I korte træk er baggrunden for slaget den 7. maj følgende. Efter det kendte - og årligt markerede -  tabte slag ved Kolding 23. april 1849 trak general Rye sig nordpå. Den danske hær blev opstillet i en buelinje over Gudsø, Sdr. Vilstrup, Alminde-Viuf, Dons, Øster Starup og ud vestpå. Ude i det flade vest var danskerne i fare for at blive omgået, derfor var stillingen ikke holdbar. Men intentionen var også med skinfægtninger undervejs at trække nogle af de tyske tropper med nordpå og ud på Djursland, væk fra fæstningen Fredericia.

Naturligvis faldt der både danske og tyske soldater ved træfningerne den 7. maj. Nogle blev begravet på stedet og fik et kors der, som for eksempel Eduard Larsen. Andre blev nødtørftigt begravet af tyskerne og blev senere gravet op og gravlagt på Viuf og Alminde Kirkegårde, hvor de faldne danske fik et kors eller en mindestøtte.

General Rye opgav efter 7. maj stillingen mellem Kolding og Vejle. Han trak sig med tyskerne i hælene op mod Århus. Trak sig ud på Djursland til Helgenæs og lod sig derfra udskibe med sine soldater til Fyn og Fredericia. Her kunne de så medvirke ved det berømte udfald fra Fæstningen Fredericia den 6. juli 1849, mens Ryes forfølgere ikke kunne nå tilbage til Fredericia. Den danske hærledelse ville med et udfald bryde den tyske belejring af Fredericia.
 
På Vejlby Kirkegård nær Middelfart er der sat en mindesten til minde om generalstabens planlægningsmøde, der fandt sted den 4. juli 1849 i den gamle præstegård, der dengang lå her

Danskernes strategiske planlægning af udfaldet fra Fredericia skete den 4. juli 1849 på præstegården i Vejlby på Vestfyn nær Middelfart. Den 6. juli 1849  vandt danskerne, men Rye blev dræbt.

Efterfølgende blev der på Vejlby Kirkegård rejst en mindestøtte over 41 soldater, der var døde på lazarettet på Billeshave, hvortil de som sårede var blevet anbragt efter slagene i 1849. De fleste efter udfaldet fra Fredericia.
 
Den brudte mindesøjle på Vejlby Kirkegård minder om 41 soldaters "brudte liv".
Søjlen bærer følgende inskription:
"Minde
Over sårede krigere
Fra 1849
Hvis smerte døden løste
Og hvis been tilsammen
Hvile i denne grav"

Alle disse begivenheder skete i 1849. Kolding og Christiansfeld markerer hvert år slaget ved Kolding 23. april 1849. Fredericia markerer hvert år den 6. juli udfaldet fra Fredericia volde.  

mandag den 6. maj 2019

Gimme Shelter - Giv Ly

Billeder taget på nedenstående 9 km lange morgenvandring den første mandag i maj
Mandagens 9 kilometers vandrerundstrækning i "sølandet" vest for Kolding. Fra parkeringspladsen  ved Dybvadbro Station, der hvor Egtvedvejen på en bro passerer over Almind Å. Ad Troldhedebanestien til Ferup Sø og til venstre om søen over V. Nebel Å og op ad den stejle skråning til Stubdrup. Gennem Stubdrup Skov til stien og shelteret i skovbrynet over Stallerup Sø. Ad markvejen langs Stallerup Sø og ad Busholmvejen langs Stallerupkanalen til Troldhedestien og til venstre tilbage til Dybvadbro Station
Morgenlyset blev filtreret gennem klorofylfyldte nygrønne blade. Bladfabrikkerne arbejdede for fuld kraft. Solen gik og kom. Skyer tegnede i flintrende fart skygger på det grønne landskab. Jo, der var meget at nyde på min morgentur den første mandag i maj. Selv når bygernes hagl, regn, blæst og kulde fik mig til undervejs at søge ly for en kort stund i et skovbryns-shelter med søudsigt.

Shelterstunden sendte uvist af hvilken grund mine tanker tilbage til 1969. Tilbage til Rolling Stones nummeret “Gimme Shelter”. Giv ly.

Det må have været nutidens aktuelle politiske udfordringer, der på trods af de smukke omgivelser ubevidst rumlede i mit hovede.

Krig, oversvømmelse og vold. Giv ly. “Gimme Shelter” kunne være et program til de forestående Europaparlaments- og Folketingsvalgkampe.

Behovet for og sikringen af fortsat fred, frihed, fornuft, fordomsfrihed, fællesskab og folkestyre er fællesmængden, der knytter de to valg sammen.

“Oh, a storm is threat'ning
My very life today
If I don't get some shelter
Oh yeah, I'm gonna fade away

War, children, it's just a shot away
It's just a shot away
War, children, it's just a shot away
It's just a shot away

The floods is threat'ning
My very life today
Gimme, gimme shelter
Or I'm gonna fade away”

Link til Stones-sangen "Gimme Shelter":