Om kritisk dannelse - og om afveje, omveje og genveje

Hold da op sikken en weekend. En weekend i den almene og kritiske dannelses navn. En weekend der viste, hvordan det at tage omveje i sin uddannelse og dannelse i virkeligheden kan føre til en personlig givtig udvikling. Og en weekend hvor vi selv konkret tog nogle afveje og omveje for at få nogle gode oplevelser og få sat nyt ind på vores personlige almene dannelseskonti.

Livslang dannelse – resumé af et arbejdsliv

Min kone Anne Marie og jeg deltog fredag den 24. maj 2019 på Roskilde Universitet i fejringen af udgivelsen af min bror Leif Emil Hansens seneste og desværre nok også sidste bogudgivelse. En bog der resumeer hans forskning, synspunkter og glødende engagement i voksenuddannelse, dannelse og folkeoplysning gennem tre årtier.

Leif seneste og desværre nok sidste bog, udgivet fredag den 24. maj 2019

Det blev en mere emotionel oplevelse for mig, end jeg på forhånd havde regnet med.

Først og fremmest fordi dagen fremstod som et udtryk for det store kollegaskab, fællesskab og venskab, der ligger bag, at det for flere år siden næsten færdiggjorte manuskript på trods af min brors sygdom nu er blevet færdigbearbejdet, publiceret og festligt lanceret. Det er kun sket på grund af stor indsats fra mange af Leifs kolleger, venner og bekendte.

Herligt med de mange relationer, han nyder godt af både ved denne specielle lejlighed, men også i det daglige. Det er en stor hjælp for ham, og noget vi familiemedlemmer, der bor langt fra ham, glæder os over.

Dernæst, fordi bogen ud over det forskningsmæssige trækker linjer tilbage til vores familie, vores baggrund og vores opvækst på Vestfyn, hvor Leif og jeg gik i skole sammen de første 10 skoleår. Vi har gjort barndomslivet sammen og gjort de første prøvende skridt sammen ind i ungdoms- og voksenlivet. På mange måder har opvæksten på Vestfyn været omdrejnings- og udgangspunkt for os begge, både i vores liv og arbejdsliv. Vores efternølerlillebror Bo har trods sine 6-7 års forsinkelse været og er en stor del af brødrefællesskabet. Vi tre brødre har alle på trods af de geografiske afstande et nært forhold til hinanden, nyder samværet når lejlighed gives og sætter stor pris på vores fælles baggrund og opvækst.

Sidst, men ikke mindst blev jeg også påvirket, fordi bogen indeholder mange faglige og holdningsmæssige synspunkter, som jeg er meget enig i, og samtidig sætter bogen ord på mange af de tanker, jeg gør mig som fri fugl, dagdriver og dagdrømmer, når jeg ser tilbage på min egen tid i arbejdet med dannelse og uddannelse, og de ikke altid optimistiske tanker jeg gør mig om, hvordan området har det i nutiden, og hvordan mon det udvikler sig i fremtiden.

Bare et enkelt eksempel fra bogen. Et eksempel på et af Leifs synspunkter, som jeg er koloenormt enig i: “ Efter min opfattelse består en påtrængende opgave i, dels at ændre kursen for mål og mening med uddannelse, dels at arbejde for, at så mange som muligt...via undervisning og oplysning kan få del i den viden, som er en basal forudsætning for på rimelig vis at kunne fungere som aktiv borger i demokratiske sammenhænge. Vi MÅ gøre den amerikanske sociolog og filosof Christopher Lasch’s ord til skamme, at samtidens kompleksitet ser ud til at lamme ikke bare evnen, men også viljen til medbestemmelse... Jeg ser kun en udvej: uddannelse og oplysning, kritisk dannelse.”

En herlig eftermiddag i godt selskab. Og en tankevækkende eftermiddag. Begge dele gør godt. Hvor jeg dog under Leif en sådan hyldest af ham og hans arbejdsliv, og det næsten fem år efter hans retræte. Det har han fortjent.

 

Schæffergården i Jægersborg nær Gentofte nord for København

Anne Marie og jeg havde på forhånd besluttet, at vi efter besøget på Roskilde Universitet ville benytte lejligheden til at styrke vores almene dannelse i forhold til viden om kultur, natur, historie og arkitektur i området Nord- og Midtsjælland. Derfor indlogerede vi os på Hotel Schæffergården i Jægersborg nær Gentofte. Et sted hvor jeg ofte kom på kurser, da jeg for en snes år siden tog KIOL-uddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole.

Afveje, omveje og genveje

Efter en nats god søvn og en fortrinlig morgenmad på Schæffergården startede vi tidligt på vores oplevelsesfærd i det nordsjællandske.

 

Anne Marie kigger over barokhaven mod Frederiksborg Slot

Først til Frederiksborg Slot i Hillerød. Her præsenteres Danmarkshistorien gennem nationalmalerier, skulpturer, gobeliner, tapeter og i flot arkitektur som for eksempel udover selve slotsbygningen riddersalen og kirken. Desuden er barokhaven et fantastisk indslag i hele slotsanlægget.

Riddersalen på Frederiksborg Slot

Derefter gik turen gennem de UNESCO-fredede kongelige parforcejagtområder i Gribskov. Undervejs passerede vi den flotte Skovskolen i Nødebo, som vores datter har frekventeret.

 

Museet for Søfart er for at bevare udsigten til det Unesco-fredede Kronborg placeret under jorden i og ved en gammel tørdok, der før var en del af det nu nedlagte Helsingør Skibsværft

Målet var Helsingør, hvor vi efter tidligere besøg havde til gode at besøge Museet for Søfart. Museet er af arkitekt Bjarke Ingels arkitektonisk indarbejdet i en af det nu nedlagte Helsingør Skibsværfts tørdokker. Hele museet er under jorden. Ganske tæt på Kronborg, som vi tidligere har besøgt. Spændende arkitektur, interessant museum. Et eksempel på, hvordan tidligere tiders industriproduktion i vores globaliserede tid nu er afløst af oplevelsesindustri.

Efter en god fiskefrokost i museumsrestauranten gik turen videre. Nu i retning mod sydvest, mod Roskilde Fjord.

Vi havde besluttet, at vi på hjemturen ville gøre os nogle omveje og afveje for at nyde den smukke natur og guldaldermalernes signaturlandskaber i Hornsherred og på Midtsjælland.

Munkholmbroen fører vejen mellem Hornsherred og Holbæk over Bramsnæs Bugt i den sydligste ende af Isefjorden 

Over broen ved Frederikssund, kaffe i brokiosken, gennem Hornsherred, over Munkholmbroen over Bramsnæs Bugt i den sydligste del af Isefjorden til Holbæk og videre til Sorø. Gennem smukke, smukke ikoniske danske landskaber. Over bakker og ned i dale. Forbi tusindårige gravhøje der stoiske vipper på toppen af bakkekammene. Et landskab præget af grønne skove og flade enorme engarealer. Undervejs masser af flotte kig over fjorde og bugter.

Fremme i Sorø måtte vi konstatere, at nu kunne vi ikke rumme mere. Her gjorde motorvejen god gavn. Fra Sorø var vi efter en indlagt pause ved Store Bælt hurtigt hjemme først på lørdag aften.

Hvor kan vi dog med god planlægning opleve meget i vores smukke og meget forskelligartede land.

Omveje og afveje kan vise sig at være genveje til gode oplevelser og interessante opdagelser. Sådan havde vi det lørdag i Nord- og Midtsjælland.

Ib Hansen 26. maj 2019