Frygtelig ulykke i Lille Bælt

Klinten mellem Sønder Åby Strand og Wedellsborg Hoved. Ib Hansen 

Lig fundet i vandet syd for Wedellsborg Klint - hen mod stranden ved Sønder Åby.

Der er tale om en ukendt mandsperson. Alderen lader sig ikke nærmere bestemme end til at være mellem 20 og 60 år.

Det fremgår alt sammen af sognepræsten i Husbys notater i kirkebogen, da liget blev begravet på Husby Kirkegård på Vestfyn den 25. september 1919. Af kirkebogen fremgår det endvidere, at det makabre fund blev gjort syd for Wedellsborg Klint den 21. september 1919.

 

Udsigten fra Sønder Åby Strand over farvandet mellem Bågø og Assens. Ib Hansen

På dette tidspunkt var 1. verdenskrig endnu meget nærværende. Danskerne hørte stadig jævnligt om ulykkelige hændelser, der kunne henføres til den forfærdelige krig. Det var noget folk fulgte levende med i. Pastor Wolf kan derfor ikke lade være med at indføre nogle personlige gætterier i kirkebogen. ”Vistnok sømand eller fisker, antagelig fra en svensk damper, som havde last af klid og blev minestødt ud for Assens nogle måneder forinden”. Sådan kirkebogsfører sognepræsten sine gætterier. Det har selvfølgelig - også for Wolf - været forfærdeligt ikke at kunne identificere den afdøde, så eventuelle pårørende kunne få besked.

Ganske rigtigt var der ifølge Middelfart Avis fra den 16. juni 1919 sket en frygtelig mineulykke ud for Assens med en svensk damper ”Vesterby”, der var på vej gennem Lille Bælt med en last klid fra Antwerpen til Kolding.

”Vesterby” løb søndag morgen på en mine i samme område, hvor den tyske damper ”Schülow” bare en måned tidligere var blevet minesprængt.

 

Allerede ved verdenskrigens begyndelse i 1914 bliver der fra både tysk og danske side lagt miner ud i de danske farvande

Det var ikke bare nogle tilfældige miner, der fik sådanne katastrofale følger. Lille Bælt var under 1. Verdenskrig et militærstrategisk vigtigt område. Tyskland var jo lige ovre på den anden side af Lille Bælt. Umiddelbart vest for Bågø. Sønderjylland blev først igen dansk den 10. juli 1920 efter, at borgerne der havde stemt sig hjem til Danmark ved en afstemning, der blev afholdt 10. februar 1920.

Det neutrale Danmark bøjede sig allerede i 1914 for en tysk anmodning om at minere Lille Bælt, Store Bælt og Øresund, så englænderne ikke kunne sejle igennem til de tyske krigshavne ved Østersøen, fx. Sønderborg og Kiel. Og tyskerne lagde selv yderligere søminer ud for beskytte sine flådehavne.

Tyskerne kontrollerede Lille Bælts sydvestlige del, der jo dengang, som nævnt, var tysk fra Hejlsminde og sydpå. De lagde derfor miner ud i området mellem Årø og Bågø, mens Danmark bøjede sig og etablerede en minespærring i bæltets østlige del fra Bågø til Wedellsborghalvøen.

Selvom der efter krigens afslutning blev gennemført omfattende minestrygning, gik der alligevel nogle år før Lille Bælt var rimelig sikker i forhold til løsslupne miner.

Det var sådanne løsslupne miner, der blandt andre ulykkeligvis ramte ”Vesterby” og ”Schülow”.

Det fremgår af Middelfart Avis, at ”Vesterby” ramtes af en mine klokken fire om søndag morgen og sank efter 25 minutters forløb. Tre mand blev slynget i vandet. Samtidig faldt en del klidsække overbord. De nødstedte holdt sig oppe ved at klamre sig til de flydende klidsække, indtil det øvrige mandskab fik sat en båd i vandet og fik dem bjerget.

 

Torpedobåden "Havhesten". Her efter 1930, hvor den fungerede som minestryger

Straks efter eksplosionen kom et par af den danske marines patruljebåde til stede, ligesom torpedobåden ”Havhesten” fra Assens sejlede ud til de nødstedte med lægehjælp. Af den 16 mand store besætning var der kun to tilskadekomne. En havde brækket et ben, og den anden havde beskadiget ryggen. De to sårede blev indlagt på Assens Sygehus, mens to andre med mindre beskadigelser fik logi på ”Marcussens Hotel” i Assens.

 

Husby Kirke, Vends Herred, Vestfyn. Ib Hansen

Såre menneskeligt og forståeligt, at pastor Wolf i Husby var ked af ikke at kende identiteten af den person, han begravede og derfor gjorde sig nogle gætterier om, hvem det mon kunne være. Men ifølge datidens presse var der altså ikke noget der tydede på, at den ukendte skulle have været sømand på ”Vesterby”. Herfra blev alle øjensynligt reddede. Der kunne jo for den sags skyld også være tale om en omkommen fra det tyske skib ”Schülow”. Eller en af de mange russiske krigsfanger der under og efter 1. verdenskrig flygtede over Lille Bælt mod Fyn fra tysk fangenskab i det Sønderjylland, der endnu tysk var tysk helt til 10. juli 1920. En del af disse flygtninge nåede ikke levende frem til de fynske kyster. Og så kan man i øvrigt gisne om mange andre muligheder. Men faktum er, at den person, som pastor Wolf måtte begrave på Husby Kirkegård den 25. september 1919, var uigenkendelig og ukendt.

 

Udsigten fra Sønder Åby Strand mod Wedellsborg Klinter og Wedellsborg Hoved. Ib Hansen

En af mine yndlingsvandreture er turen fra Sønder Åby Strand langs kysten hen til klinterne og rundt om Wedellsborg Hoved. Ud over at nyde naturen bruger jeg tit min historiske fantasi til at spekulere over, hvordan her var ”i gamle dage”. Et lille notat i kirkebogen for Husby Sogn om det makabre fund her i september 1919 fik rigtig sat min fantasi på flyvetur – efterfølgende tilsat lidt faktatjek via min higen og søgen i gamle bøger, aviser, arkiver og dokumenter. Fakta der igen giver anledning til nye fantasier og refleksioner.

Ib Hansen 25. august 2019

Her er flere fortællinger fra min hjemegn Husby-Tanderup, Ejby og Vestfyn :

https://ih18.blogspot.com/2019/06/fortllinger-fra-min-hjemegn-i-husby.html og

Patentmanden

Tjørnegaarden i Husby. Storegade i øverste venstre hjørne. -

Jakob Patent. Det var et navn, jeg ofte i min drengetid mødte på husmandsstederne og på gårdene rundt om i Husby Sogn, når min bror og jeg fik lov at hjælpe med blandt andet forårets lugning af frøroer, sensommerens høst og vinterens tærskning.

Navnet blev udtalt med en vis beundring og ærefrygt. Jakob var åbenbart en mand, der kunne mere end sit fader vor, måtte vi forstå. Men vi kendte ham ikke, og det var ikke meget, vi vidste om ham. Han var allerede død i 1958.

Vi vidste, at han havde opfundet en halmtransportør, der i én arbejdsgang kunne presse halmen og transportere den væk fra ladens tærskeværk og op på halmloftet. Og så vidste vi, at han boede på den flotte gård Tjørnegaard, lige over for Købmand Hallberg på den vej, der nu hedder Storegade. Gården ligger der endnu på adressen Storegade 58. Hallbergs købmandsbutik er længe lukket og ombygget til bolig.

 

Annonce for den integrerede halmpresser og -transportør  i Sorø Amtstidende 23. agust 1919.
 Idemagerne havde annoncer i de fleste af landets aviser

Jakob samarbejdede i tiden omkring 1. verdenskrig med smedemester Ditlevsen, Husby om at udvikle mere effektive maskiner til landbruget. De fik udover halmtransportøren også patent på en mere effektiv og planteskånsom radrenser. Deraf tilnavnet Jakob Patent. Næsten alle i Husby havde jo dengang et tilnavn, også da vi gik i skole der 1958-65. Ofte afspejlede tilnavnet en persons erhverv eller bopæl. Andre gange var det mindre flatterende øgenavne. Det var først langt senere efter kommunalreformen 1966-70, at der kom gadenavne og husnumre. Derfor var det indtil da nødvendigt at bruge tilnavne, så omtalte personer var sikkert stedfæstet.

Jakob Patent lyder i kirkebogen for Husby Kirke det fulde navn Jakob Hansen Pedersen. Nogle tjek i kirkebøger, gamle aviser og offentlige dokumenter på ham og Tjørnegården giver en spændende indsigt i personen Jakob H. Pedersen og Husby Sogns udvikling. Jakob blev født på Tjørnegården den 11. juni 1880. Hans forældre var gårdfæster Niels Pedersen og hustru Maren. Men hvorfor nu betegnelsen gårdfæster? Lidt herom i det følgende.

Niels Pedersen var godt nok bosiddende på Tjørnegården og havde drevet den i en årrække. Stuehuset er bygget allerede i 1874 og signalerer en rig, driftig og veldrevet gård. Men gården havde Niels Pedersen fæstet af Wedellsborg Gods, hvortil han så skulle betale fæsteafgift. Helt til 1916, da Nielses søn Jakob var 36 år, skulle der betales fæsteafgift. Wedellsborg Gods og dermed blandt andet de fleste gårde i landsbyen Husby var et af de sidste steder i landet, hvor gårdene fortsat var fæstegårde. Tjørnegaard blev ligesom mange andre gårde i Husby først selvejende i 1916 på et tidspunkt, hvor alle kunne se, hvor det bar hen med fæstemålsafhængigheden. Folketinget vedtog nemlig, at godserne senest i 1919 blev tvunget til at afstå deres fæstegods. Det havde de fleste godser allerede gjort frivilligt meget tidligere, men som nævnt ikke Wedellsborg.

 

Wedellsborg Slot, Husby ved Ejby på Vestfyn

Jakobs forældre Maren og Niels døde henholdsvis i 1915 og i 1917, 78 år og 75 år gamle. Maren oplevede således ikke, at Tjørnegaarden blev selvejende, mens Niels kunne glæde sig over det i et årstid. Jakob var gift med Louise, født Pedersen 5. juli 1885 i Gislev på Sydfyn. Nu blev de så ejere af Tjørnegaarden. Den fortsatte med at være en veldrevet gård.

Det var ikke bare med sine patenter på landbrugsmaskiner, Jakob arbejdede med at sikre effektiviteten. Hans evner til nytænkning af funktionalitet og effektivitet i landbruget kommer også til udtryk i de avlsbygninger, han byggede i 1930. De nye avlslænger var usædvanlige på det tidspunkt og vidner om Jakobs rationelle tilgang til landsbrugsdriften.

Tjørnegården set fra nord - fra vejsiden. Nu Storegade 58.
Stuehuset er fra 1874 (delvist ombygget i 1930), mens avlsbygningerne er nybygget af Jakob H. Pedersen i 1930

Tjørnegården er i 2012 af Det Særlige Bygningssyn under Kulturministeriet blevet erklæret for bevaringsværdig. Bygningssynet finder, at gården med sin fortid som en tidligere fæstegård under Wedellsborg udgør en væsentlig del af områdets kulturhistorie. Det bevaringsværdige kompleks består af stuehuset fra 1874 (ombygget i 1930), de tre sammenbyggede avlslænger og et motorhus fra 1930, granitvandtrug, solur og tjørnehække omkring indkørsel og nyttehave samt langs Storegade.

Stuehuset finder Bygningssynet er et fint eksempel på landlig klassicisme, selvom de forandringer, der skete ved renoveringen af stuehuset i 1930 samtidig med opførelsen af de nye avlsbygninger, efter Bygningssynets opfattelse har spoleret en arkitektur, der kunne have begrundet en egentlig fredning fremfor betegnelsen bevaringsværdig.

Tjørnegaarden indeholder mange fine arkitektoniske detaljer. Taget er halvvalmet, og der er brugt  bloktandsgesimser ved murenes afslutninger. Stuehusets tagskægskvist på nordsiden med det tredelte vinduesparti med dekorativt sprosseværk bidrager efter Bygningssynets opfattelse til fortællingen om et raffineret bygningselement, der kan genfindes på flere vestfynske gårde fra midten af 1800-tallet. I Husby og Håre findes der flere sådanne smukke eksempler. Videre beskriver Bygningssynet avlslængerne fra 1930 som et usædvanligt eksempel på konstruktiv nytænkning af pladsbehov og indretning af driftsbygninger i en periode, hvor den firelængede gård stadig stod som idealet for de fleste, også selv om dette ideal ikke længere var rationelt i forhold til landbrugsdriften.

Bygningsmassens tilpasning til nye tider er netop Jakob Patent i en nøddeskal. Han stræbte efter rationalitet i landbruget og var nytænkende både i forhold til effektive landsbrugsmaskiner og landbrugsbygninger. Ikke sært han på egnen blev omtalt med beundring og ærefrygt.

Familien Pedersen fra Tjørnegaards gravsted på Husby Kirkegård. Jakobs forældre Niels og Maren til venstre og Jakob og hustru Louise til højre.

Jakob Hansen Pedersen døde den 19. januar 1958. Gården blev drevet videre af hans enke med hjælp fra en bestyrer, indtil hun døde den 12. december 1964. Jakob og Louise blev begravet i et familiegravsted på Husby Kirkegård sammen med Jakobs forældre. Tjørnegaardens bestyrer havde mine brødre og jeg af og til vores hyr med i vores drengetid. Han var ikke altid lige tilfreds med, hvordan vi byggede huler og tændte bål i Tjørnegaardens bondeskov, der ligger i Husby Hole tæt op af, hvor vi boede i vores barndom. Men det var en del af spændingen ved at færdes i skoven, og vi fandt jo ud af det. Eller måske opgav han.

Husby Hole nær mit barndomshjem. De fleste af gårdene i Husby havde et stykke skov her. Ib Hansen 2017

Sjovt at have arbejdet en smule med maskiner udviklet og patenteret af Jakob Hansen Pedersen, alias Jakob Patent. Husbys lokale opfinder og nytænker.

Ib Hansen 23. august 2019

Her er flere fortællinger fra min hjemegn Husby-Tanderup, Ejby og Vestfyn :
https://ih18.blogspot.com/2019/06/fortllinger-fra-min-hjemegn-i-husby.html og