fredag den 23. august 2019

Patentmanden

Tjørnegaarden i Husby. Storegade i øverste venstre hjørne. -


Jakob Patent. Det var et navn, jeg ofte i min drengetid mødte på husmandsstederne og på gårdene rundt om i Husby Sogn, når min bror og jeg fik lov at hjælpe med blandt andet forårets lugning af frøroer, sensommerens høst og vinterens tærskning.

Navnet blev udtalt med en vis beundring og ærefrygt. Jakob var åbenbart en mand, der kunne mere end sit fader vor, måtte vi forstå. Men vi kendte ham ikke, og det var ikke meget, vi vidste om ham. Han var allerede død i 1958.

Vi vidste, at han havde opfundet en halmtransportør, der i én arbejdsgang kunne presse halmen og transportere den væk fra ladens tærskeværk og op på halmloftet. Og så vidste vi, at han boede på den flotte gård Tjørnegaard, lige over for Købmand Hallberg på den vej, der nu hedder Storegade. Gården ligger der endnu på adressen Storegade 58. Hallbergs købmandsbutik er længe lukket og ombygget til bolig.
 
Annonce for den integrerede halmpresser og -transportør  i Sorø Amtstidende 23. agust 1919.
 Idemagerne havde annoncer i de fleste af landets aviser
Jakob samarbejdede i tiden omkring 1. verdenskrig med smedemester Ditlevsen, Husby om at udvikle mere effektive maskiner til landbruget. De fik udover halmtransportøren også patent på en mere effektiv og planteskånsom radrenser. Deraf tilnavnet Jakob Patent. Næsten alle i Husby havde jo dengang et tilnavn, også da vi gik i skole der 1958-65. Ofte afspejlede tilnavnet en persons erhverv eller bopæl. Andre gange var det mindre flatterende øgenavne. Det var først langt senere efter kommunalreformen 1966-70, at der kom gadenavne og husnumre. Derfor var det indtil da nødvendigt at bruge tilnavne, så omtalte personer var sikkert stedfæstet.

Jakob Patent lyder i kirkebogen for Husby Kirke det fulde navn Jakob Hansen Pedersen. Nogle tjek i kirkebøger, gamle aviser og offentlige dokumenter på ham og Tjørnegården giver en spændende indsigt i personen Jakob H. Pedersen og Husby Sogns udvikling. Jakob blev født på Tjørnegården den 11. juni 1880. Hans forældre var gårdfæster Niels Pedersen og hustru Maren. Men hvorfor nu betegnelsen gårdfæster? Lidt herom i det følgende.

Niels Pedersen var godt nok bosiddende på Tjørnegården og havde drevet den i en årrække. Stuehuset er bygget allerede i 1874 og signalerer en rig, driftig og veldrevet gård. Men gården havde Niels Pedersen fæstet af Wedellsborg Gods, hvortil han så skulle betale fæsteafgift. Helt til 1916, da Nielses søn Jakob var 36 år, skulle der betales fæsteafgift. Wedellsborg Gods og dermed blandt andet de fleste gårde i landsbyen Husby var et af de sidste steder i landet, hvor gårdene fortsat var fæstegårde. Tjørnegaard blev ligesom mange andre gårde i Husby først selvejende i 1916 på et tidspunkt, hvor alle kunne se, hvor det bar hen med fæstemålsafhængigheden. Folketinget vedtog nemlig, at godserne senest i 1919 blev tvunget til at afstå deres fæstegods. Det havde de fleste godser allerede gjort frivilligt meget tidligere, men som nævnt ikke Wedellsborg.
 
Wedellsborg Slot, Husby ved Ejby på Vestfyn

Jakobs forældre Maren og Niels døde henholdsvis i 1915 og i 1917, 78 år og 75 år gamle. Maren oplevede således ikke, at Tjørnegaarden blev selvejende, mens Niels kunne glæde sig over det i et årstid. Jakob var gift med Louise, født Pedersen 5. juli 1885 i Gislev på Sydfyn. Nu blev de så ejere af Tjørnegaarden. Den fortsatte med at være en veldrevet gård.

Det var ikke bare med sine patenter på landbrugsmaskiner, Jakob arbejdede med at sikre effektiviteten. Hans evner til nytænkning af funktionalitet og effektivitet i landbruget kommer også til udtryk i de avlsbygninger, han byggede i 1930. De nye avlslænger var usædvanlige på det tidspunkt og vidner om Jakobs rationelle tilgang til landsbrugsdriften.

Tjørnegården set fra nord - fra vejsiden. Nu Storegade 58.
Stuehuset er fra 1874 (delvist ombygget i 1930), mens avlsbygningerne er nybygget af Jakob H. Pedersen i 1930

Tjørnegården er i 2012 af Det Særlige Bygningssyn under Kulturministeriet blevet erklæret for bevaringsværdig. Bygningssynet finder, at gården med sin fortid som en tidligere fæstegård under Wedellsborg udgør en væsentlig del af områdets kulturhistorie. Det bevaringsværdige kompleks består af stuehuset fra 1874 (ombygget i 1930), de tre sammenbyggede avlslænger og et motorhus fra 1930, granitvandtrug, solur og tjørnehække omkring indkørsel og nyttehave samt langs Storegade.

Stuehuset finder Bygningssynet er et fint eksempel på landlig klassicisme, selvom de forandringer, der skete ved renoveringen af stuehuset i 1930 samtidig med opførelsen af de nye avlsbygninger, efter Bygningssynets opfattelse har spoleret en arkitektur, der kunne have begrundet en egentlig fredning fremfor betegnelsen bevaringsværdig.

Tjørnegaarden indeholder mange fine arkitektoniske detaljer. Taget er halvvalmet, og der er brugt  bloktandsgesimser ved murenes afslutninger. Stuehusets tagskægskvist på nordsiden med det tredelte vinduesparti med dekorativt sprosseværk bidrager efter Bygningssynets opfattelse til fortællingen om et raffineret bygningselement, der kan genfindes på flere vestfynske gårde fra midten af 1800-tallet. I Husby og Håre findes der flere sådanne smukke eksempler. Videre beskriver Bygningssynet avlslængerne fra 1930 som et usædvanligt eksempel på konstruktiv nytænkning af pladsbehov og indretning af driftsbygninger i en periode, hvor den firelængede gård stadig stod som idealet for de fleste, også selv om dette ideal ikke længere var rationelt i forhold til landbrugsdriften.

Bygningsmassens tilpasning til nye tider er netop Jakob Patent i en nøddeskal. Han stræbte efter rationalitet i landbruget og var nytænkende både i forhold til effektive landsbrugsmaskiner og landbrugsbygninger. Ikke sært han på egnen blev omtalt med beundring og ærefrygt.

Familien Pedersen fra Tjørnegaards gravsted på Husby Kirkegård. Jakobs forældre Niels og Maren til venstre og Jakob og hustru Louise til højre.

Jakob Hansen Pedersen døde den 19. januar 1958. Gården blev drevet videre af hans enke med hjælp fra en bestyrer, indtil hun døde den 12. december 1964. Jakob og Louise blev begravet i et familiegravsted på Husby Kirkegård sammen med Jakobs forældre. Tjørnegaardens bestyrer havde mine brødre og jeg af og til vores hyr med i vores drengetid. Han var ikke altid lige tilfreds med, hvordan vi byggede huler og tændte bål i Tjørnegaardens bondeskov, der ligger i Husby Hole tæt op af, hvor vi boede i vores barndom. Men det var en del af spændingen ved at færdes i skoven, og vi fandt jo ud af det. Eller måske opgav han.
Husby Hole nær mit barndomshjem. De fleste af gårdene i Husby havde et stykke skov her. Ib Hansen 2017

Sjovt at have arbejdet en smule med maskiner udviklet og patenteret af Jakob Hansen Pedersen, alias Jakob Patent. Husbys lokale opfinder og nytænker.

Ib Hansen 23. august 2019

Her er flere fortællinger fra min hjemegn Husby-Tanderup, Ejby og Vestfyn :
https://ih18.blogspot.com/2019/06/fortllinger-fra-min-hjemegn-i-husby.html og



2 kommentarer:

  1. Du skulle have været min historielærer, så havde jeg nok fundet faget mere interessant ;-)
    Jeg troede, åbenbart fejlagtigt, at fæstegårde var mindre i størrelse - denne virker til at være temmelig stor, hvis man kan tage stuehuset som en rettesnor. Ved du hvor meget jord, der hørte til?
    Og så er det i øvrigt herligt at høre om de gode og opfindsomme hjerner, der heldigvis alle dage har eksisteret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg husker ikke Tjørnegårdens størrelse, men fæstegårde kunne være i alle størrelser, over husmandssteder og gårde til proprietærgårde. Iøvrigt regnede man den gang i tønder hartkorn , der afspejlede jordens bonitet og dermed produktionsevne. Fin fortælling, du har lavet om jeres tårntur.

      Slet