torsdag den 11. november 2021

Forsoning og indlevelsesevne



Kanonerne tav. Geværkuglernes hvislen ophørte. Granaternes brag døde ud.

De overlevende soldater på begge sider af ingenmandsland kunne glæde sig over at være sluppet helskindet gennem den forfærdelige krig, men måtte sørge over mange kammerater, der var døde eller lemlæstede.

På denne dag den 11.11. klokken 11 blev der i 1918 indgået våbenhvileaftale i det, der dengang blev kaldt Den Store Krig, 1. Verdenskrig.

Så gik fredsforhandlingerne i gang. Nu kunne man håbe på at få skabt en bedre verden uden fordomme, fordømmelse, had, vold og krig. Sådan blev det ikke.

De sejrende europæiske magter evnede ikke at leve op til den tilgang Nelson Mandela mange år senere udviste til sine fjender. Han tilbragte 27 år i fængsel for sin overbevisning og sin kamp mod Sydafrikas hårde apartheid-styre. Da han i 1990 kom ud af fængslet, bad han sine tilhængere om at huske, at tiden nu var til forsoning og ikke had og vold. Hans største arv til eftertiden er den Forsoningsdomstol, som han opfandt sammen med Desmond Tutu for at skabe sammenhængskraft i stedet for et yderligere opsplittende retsopgør. Han mødte glad og smilende sine værste modstandere - selv de generaler, der havde stået i spidsen for grusomhederne under apartheid. Han var også meget bevidst om at være et menneske og dermed fuld af fejl, hvilket hjalp til hans forståelse af andre.

Efter våbenhvileaftalen den 11. november 1918 gik fredsforhandlingerne i gang. Det viste sig hurtigt, at tilgangen i forhandlingen ikke var forsoning. Tvært i mod. Det var hævnmotivet, der fandt genklang hos de fleste af sejrherrerne.

Tyskland blev pålagt en enorm krigskadeerstatning. En erstatning der var så høj, at en af forhandlerne - den berømte britiske økonom John Keynes - forlod forhandlingerne, da han mente, at krigsskadeerstatningen ville ruinere Tyskland.

Udover den store krigsskadeerstatning måtte Tyskland blandt andet aflevere 13,5 % af sit landområde med 7 mio. indbyggere og derudover underlægge sig en række stramme restriktioner.

USA ville i sidste ende ikke underskrive fredsaftalen, da man mente den var for hård og uretfærdig mod Tyskland. Frankrig anså den for at være for mild. Den franske marskal og generalstabschef Ferdinand Foch blev chokeret over det han anså for mildhed. Da han så Versaillestraktaten, udbrød han:"Dette er ikke en fred. Det er 20 års våbenhvile".

Kimen var lagt til en endnu værre krig. Den kom da også i 1939. Skabelse af fjendebilleder, udpegning, udskamning og skyldspålæggelse førte ikke til noget godt. Den 11.11. er derfor en god dag at tænke over, hvordan vi forholder os til andre mennesker både i det store og i det små. 





 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar