En mørk støvsky gled hastigt hen over himlen. Der blev slukket for sollyset. Et dystert tusmørke sænkede sig rundt om hele Jorden.
De store dinosaurer skævede betænkeligt mod støvskyen. Dinosaurerne og mange andre dyr havde god grund til at være betænkelige. Lyset forsvandt. Støvet lagde sig i tykke lag overalt på dyr og planter. Det kunne dinosaurerne og mange andre af datidens dyr og planter ikke overleve. De uddøde. Andre dyr og planter tilpassede sig og overlevede. Nye arter kom efterfølgende til. En ny tid kunne begynde.
Hele miseren fandt sted for 66 millioner år siden. Med et kæmpe brag ramte en enorm asteroide ind i Jorden ud for nuværende Mexico.
I geologisk tid blev Kridttiden (fra for 145,5 mio. år siden til for 65,5 mio år siden) efter støvskyens hærgen afløst af Tertiærtiden (fra for cirka 65,5 mio. år siden til for knap 2 mio. år siden).
Det er en spændende geologisk historie, som vi et par sensommerdage i august havde lyst til at udforske nærmere. Vi tog derfor en tur til Stevns og Sydsjælland. En tur med kridt, kalk og fiskeler i centrum, men også med andre oplevelser i form af natur og kulturhistorie. Det blev til en solskinsrig, smuk og lærerig tur i et område, vi ikke er så bekendt med som mange andre områder, vi jævnligt besøger rundt om i Danmark.
"Stevns Klint Experience" er tegnet af Praksis Arkitekter.
Centret er placeret på kanten af Boesdal Kalkbrud.
 |
| Kalkvæggen ved nu nedlagte Boesdal Kalkbrud |
Museets fortælling om katastrofen over alle katastrofer
Vi startede turen på Stevns. Her kan man ude i naturen se spor af den kridt og kalk, der i Kridttiden aflejrede sig i det store hav, der dengang blandt andet dækkede det område, hvor Danmark nu ligger. En centimetertynd aflejring af såkaldt fiskeler midt blandt aflejringerne i dette kridthav fortæller historien om katastrofen for 66 mio. år siden.
Den fortælling startede vi med at opleve i det forholdsvis nye museum "Stevns Klint Experience", der ligger i Boesdal nær Rødvig. Altid godt at grundlægge naturoplevelser på baggrund af den senest tilgængelige viden og de seneste teorier. Dette leverede museet på bedste vis.
Museets fortælling om dommedagskatastrofen er i korthed som følger.
En enorm asteroide nærmede sig for 66 mio. år siden jorden. Ville den, som mange asteroider jævnligt gør det, brænde op i jordens atmosfære? Eller glide tæt forbi?
Denne asteroide brændte ikke op, og den gled ikke af ved mødet med jordens atmosfære. Med et koloenormt brag ramte den Jorden i det nuværende Mexico. En kæmpe støvsky indhyllede Jorden og lukkede i lang tid af for solens lys. Jordskælv mange gange større end de største, vi oplever i dag, bredte sig ud over Jorden. Tsunamier med bølger på mere end 300 meters højde væltede fra havet ind over landjorden. Mere end halvdelen af alle Jordens daværende dyre- og plantearter uddøde, bl.a. dinosaurerne.
Asteroiden indeholdt en stor mængde af stoffet iridium. Et på Jorden forholdsvist sjældent stof. Dette stof bredte sig i store jordomkransende støvskyer og faldt efterhånden ned på jorden og i datidens have. Således også i det kridttidshav, der lå, hvor Danmark nu ligger. Støvet sank til bunds i havet og dannede et centimetertykt smalt lag blandt alle de øvrige aflejringslag i havet. Kridthavets aflejringer bestod både før og efter iridiumsaflejringen af mikroskopiske små dyrs kalkskjolde. Vi er så heldige, at vi i vores nutid kan se iridiumlaget i Stevns Klint. Klinten er gennem tiderne af geologiske processer presset op til jordoverfladen. Nu kan vi udvalgte steder se det smalle lag af iridium, kaldet fiskeler midt oppe på klinten.
En fantastisk oplysende udstilling understøttet af fortællinger, fakta, film, udstillingsgenstande og modeller. Museet giver virkelig en stor og lærerig oplevelse og får min varmeste anbefaling.
Fiskeleret i Stevns Klint er af UNESCO udpeget som verdensarv. Helt fortjent. Jorden og livet på Jorden blev aldrig den samme igen efter den koloenorme katastrofe for 66 mio. år siden.
Således oplyst med den nyeste viden og de nyeste teorier kunne vi vende tilbage til dagens sollys og begive os på opdagelse efter fiskelersspor i den virkelige verden.
 |
| Højerup Kirke har brug for at tage adskillige hanefjed for at komme væk fra den farlige klint |
Katastrofen ved Højerup Kirke.
Ude af udstillingslyset i "Stevns Klint Experience" gik vi en tur ned i Boesdal Kalkbrud. Dagens skarpe sollys blev stærkt forstærket af genskinnet fra den stejle kalkvæg, der står tilbage efter den tidligere kalkbrydning.
Så kørte vi nogle få kilometer nordpå til Højerup Kirke. Det var efter et råd, vi havde fået fra museets venlige personale. Ved Højerup er fiskeleret tydeligt at se i klinten. Og museet har foranstaltet opstillet en kraftig kikkert, der er offentlig. Den gør det muligt at studere klinten og fiskelersstriben nærmere. Kikkerten står syd for kirken. Nær trappen, der giver adgang til stranden.
Inde i kirken har man fra en betonbalkon en fortrinlig udsigt over Østersøen og over klinten. Betonbalkonen er muret op, hvor før Højerup Kirkes apsis sad. Højerup Kirke flytter sig ifølge et sagn et hanefjed ind i landet hver julenat, men sådanne hanefjed var altså ikke nok. Apsis styrtede i 1928 i havet sammen med et stort stykke af klinten. Det var selvfølgelig en katastrofe for menigheden, da deres kirke blev molesteret og måtte rømmes. Men det var udsigten fra balkonen, der gav os en åndeløs natur- historisk- og geologisk oplevelse. En fortælling om en katastrofe af enorme dimensioner. Fra balkonen er der en fantastisk udsigt over 66 millioner års historie. Fiskeleret i klinten fortæller som nævnt om den store katastrofe, der ændrede verden.
Udsigten gav frit spil for fantasien om, hvad der skete for 66 millioner år siden. Man ser for sig en enorm asteroide nærme sig Jorden. Ville den, som mange asteroider jævnligt gør det, brænde op i jordens atmosfære? Eller glide tæt forbi?
Denne asteroide brændte ikke op, og den gled ikke af ved mødet med jordens atmosfære. Konsekvenserne i form af det centimetertynde fiskelerslag med iridiumstøv lå lige for næsen af os, oppe i klinten! Inde i museet "Stevns Klint Experience" havde vi set den udstillede kæmpeblok af kridt og kalk udskåret af Stevns Klint. Her kom vi helt tæt på fiskeleret. Så det. Følte på det! Og nu kunne vi her ved Højerup se lerets naturlige omgivelser.
En fantastisk naturoplevelse at iagttage resultaterne af disse processer på Stevns. Men som erfaret så mange andre gange blev oplevelsen endnu større, fordi den var understøttet af fortællinger, fakta, film og udstillingsgenstande. Fiskeleret i Stevns Klint er af UNESCO fuldt fortjent udpeget som verdensarv. Jorden og livet på Jorden blev aldrig den samme igen efter den koloenorme katastrofe for 66 mio. år siden. Sporene i form af fortættede iridiumaflejringer (fiskeler) ses i jordens overflade få steder i verden. Et af de bedste steder at se fiskeleret er på Stevns. En kæmpeoplevelse.
 |
| Stevns Klint Strandpension er en del af Rødvig Kro og Badehotel |
 |
| Rødvig By Night |
Tirsdagens tidsrejse
Vi havde valgt at overnatte på Stevns Klint Strandpension. Det var et godt valg. Pensionen er en del af Rødvig Kro og Badehotel. På badehotellet var alt udsolgt, men strandpensionen var et billigt omend noget spartansk alternativ til badehotellet. Pensionen er beliggende blot 400 meter nord for hotellet. Alt i orden. God seng. Rent badeværelse. Og helt ud til åbne marker, nær klintetoppen. Herligt at gå en tur på toppen af klinten, mens tusmørket sænkede sig over Østersøen og den nedgående sol malede himlen rød. Nyde havudsigten og udsigten over Rødvig by Night.
Tirsdag morgen stod vi tidligt op. Pakkede sammen og indtog morgenmad i Badehotellets indbydende og stemningsfyldte restaurant. En fortrinlig lækker morgenmad med alt tilhørende. Overnatning og morgenmad for to, i alt 822 kr. Det var en pris, der var til at forstå.
 |
| Der brydes fortsat kalk i Faxe Kalkbrud. Det rene indstrømmende grundvand gør søerne opalfarvede. |
 |
| Spændende at se, når kalken brydes |
Således opløftede fortsatte vi sensommerens tidsrejse i det sydsjællandske. Vi begav os ud på den videre færd i kridt og kalkens tegn. Vi havde planlagt at besøge et hul i jorden. Danmarks største menneskeskabte hul. 45 meter dybt og med et omfang på omkring 300 tønder land.
Fra mandagens besøg ved det 66 mio. år gamle fiskeler i Stevns Klint til det 63 mio. år gamle kalk i Faxe Kalkbrud. Fascinerende at stå på kanten af et enormt menneskeskabt hul. Der udvindes fortsat kalk. Maskinerne arbejdede lige under os, nede i det dybe hul. Kalken har stadig stor landbrugsmæssig betydning. Det bruges til at undgå sure marker.
 |
| Udsigten fra Jungshoved Borgbanke |
 |
| Thorvaldsens gipsaltertavle fra 1839, "Kristus i Emmaus". Jungshoved Kirke. |
Efter besøget i Faxe gjorde vi et enormt tidsmæssigt spring. Fra for 63 mio. år siden til for cirka 400 år siden, midt i 1600-tallet. Vi besøgte Borgbanken ved Jungshoved, syd for Præstø Fjord. Den tidligere nu nedrevne borg der er kendt fra sin rolle i gøngernes kamp mod den svenske besættelsesmagt i 1658. En gåtur på toppen af borgbanken med udsigt over de smukke naturomgivelser fik rigtig vores historiske fantasi til at spille.
I den nærliggende Jungshoved Kirke beundrede vi Thorvaldsens ekvilibristiske brug af det kalkholdige stof gips i hans relief kirkens alter. Og hans brug af ler i kirkens døbefont.
Tilbage til nutiden
Nå, men vi måtte jo også vende tilbage til nutiden. Det havde vi planlagt at bruge resten af tirsdagen til. I geologisk tid kaldes nutiden den Antropocæne tid, menneskets nye tid. Mennesket og ikke mindst de menneskeskabte klimaændringer er efter 1800-tallet blevet en geologisk kraft på linje med vulkaner, meteornedslag, jordskælv og forskydninger i dybgrunden.
Vi havde planlagt at slutte vores todages rundtur i Sydsjælland med et besøg i Karrebæksminde. Det enorme flade vådområde syd for Næstved. Et landskab fyldt med strandenge, fjorde, kanaler, odder og øer og med udsigt over Smålandshavet. Et for os helt ubetrådt område, selvom vi ofte gør os til af at have besøgt alle egne i Danmark.
Inden skulle vi lige besøge nogle bekendte fra vores krydstogt rundt Kap Horn ved Sydamerikas sydlige spids. De bor klos op ad Præstø Fjord og har en fantastisk flot udsigt over fjorden. Udsigtsnydelse, et par timers hyggelig snak, en fortrinlig frokost samt en lille gåtur over strandengen ned til fjorden. En herlig pause på rundturen. Men så måtte vi også videre, hvis vi skulle nå at se noget i det for os ukendte land ved Karrebæksminde.
 |
| "Græshoppebroen". Vippebroen mellem Karrebæksminde og Enø. |
 |
| Udsigt fra Enø mod øer i Smålandshavet |
Der var meget at se og opleve. Kanalen mellem Næstved og Karrebæksminde, Karrebæksminde Havn, Karrebæk Fjord og Enø. Kig over Smålandshavet. Afslutning med kaffe og lækker kage på Restaurant Brohjørnet med udsigt til "Græshoppebroen, broen der forbinder Enø med Karrebæk. Så var vi også parate til turen hjem. Men der er såmænd blot omkring to timers kørsel og 170 kilometer mellem alle disse herligheder og Bramdrupdam.
Godt at få disse for os nye steder ind på oplevelseslageret. Stevns og Sydsjælland er et besøg værd. Et godt alternativ til vores traditionelle sensommer- eller efterårstur til Mors, Thy og Han Herred.
Ib Hansen 3. september 2023
En tsunami på 300 meter! Det har jeg næsten ikke fantasi til at forestille mig. Der ville ikke have været meget tilbage af Danmark efter sådan en fætter ...
SvarSletJeg kan godt lide, at du kalder vores elskede hjem for "et hus med sjæl". Tak for det 🥰
Jeg skal ærligt indrømme, at selv om jeg er indfødt sjællænder (mellem Roskilde og Køge), var Sydsjælland et relativt ukendt land for os, indtil vi begyndte at udforske det nærmere i forbindelse med en omgang strålebehandling i 2014. Men det kom der altså så også Den Stråtækte ud af. Vores største og bedste impulskøb.
Et fantastisk smukt område I bor i. Det var rigtig hyggeligt at møde jer på jeres hjemmebane.
Slet