"Du, Petra. Hvad med om vi starter med en helt ny begyndelse ?"
"Hvad tænker du på Thorvald?"
"Jeg har set, at der er et husmandssted til salg i Bramdrup, lidt uden for landsbyen og tæt på Bramdrup Nørreskov. Den ejendom, tror jeg, kunne være noget for os."
"Hvis du synes det, og tror vi kan klare det Thorvald, så er jeg med på det."
Nogenlunde sådan forestiller jeg mig en af de sandsynligvis mange samtaler mellem Thorvald og Petra Lygum har udspillet sig forud for, at de i starten af 1930´erne besluttede sig for at flytte fra købstaden Kolding ud til den nord for Kolding beliggende landsby, Bramdrup. Her købte de omtrent en halv kilometer nordøst for Bramdrup Kirke et mindre husmandsted. Et husmandssted hvor de havde deres familieliv og virke i de næste omkring 40 år. Husmandsstedet havde lave jorder og lå tæt på Bramdrup Nørreskov.
Det var en stor og modig beslutning at tage midt i en tid præget af en verdensomspændende økonomisk krise.
Jeg kom til at tænke på Lygumfamilien, da jeg en torsdag i august som så ofte før vandrede forbi det store egetræ, der står ved markvejen i skovkanten mellem nuværende Hvidtjørnevej og den øst for beliggende store regnvandssø. Markvejen til Thorvalds og Petras nu nedrevne husmandssted udgik fra den endnu eksisterende grusvej, der fra nuværende Skovæblevej forløber øst på forbi regnvandssøen, ud til fodboldgolfbanen og hundekennelen. Lige her ved egetræet lå husmandsstedet, som de drev i omkring 40 år.
 |
| Midt i billedet Lygums nu nedrevne ejendom på Bramdrup Nørremark. Bemærk egetræet til venstre for ejendommen. Til venstre ses den stadig eksisterende ejendom, der nu har adgang fra Skovæblevej. Helt i øverste venstre hjørne anes Højgård. Luftfoto 1977. |
 |
| Den grønne pil viser beliggenheden af Lygums nu nedrevneejendom. I det åbne land nordøst for Bramdrup Kirke. Tæt på Bramdrup Nørreskov og beliggende på de lave jorder øst for og nedenfor Højgård (nu daginstitutionen Kastanjegården). Nedenfor Lygums ejendom ses den stadig eksisterende vest-østgående markvej (engang hed den Fæledvej), der slutter ude ved den nuværende hundekennel. I dette område lå engang frem til 1970´erne fire husmandssteder. Tre af dem kan endnu ses i terrænnet, nu renoveret og udbygget tilstand. Længst ude ad den stadig eksisterende markvej, der engang udgik fra Oktobervænget (og nu fra Skovæblevej) ligger det østligste af de fire husmandssteder (nu hundekennel). Ved regnvandssøen lige nord for markvejen ligger et nybygget hus, der hvor der engang lå et husmandssted. Vest for Lygums ejendom ligger områdets fjerde og vestligste husmandssted. Denne ejendom har nu adgang fra den nyanlagte Skovæblevej. |
 |
| Her i trekanten mellem de tre ejendomme er der nu etableret en stor regnvandssø og plantet skov til udvidelse af Bramdrup Nørreskov. Nederst ved markvejen den ejendom, hvor der nu er bygget et nyt hus. Yderst til højre ses Lygums nu nedrevne ejendom. Bemærk egen til venstre for ejendommen. Adgangsvejen gik (og store dele går stadig) langs det levende hegn. Øverst til venstre ses den stadig eksisterende ejendom med adgang fra nyanlagte Skovæblevej. Mellem denne ejendom og Lygums ejendom ligger boligblokkene ved Hvidtjørnevej. Ejendommen der nu er hundekennel skjuler sig under fotoflyets vinge. Luftfoto 1977. |
Husmandskolonien på Bramdrup Nørremark lå på de lave fugtige jorder nedenfor den fra Bramdrup landsby udflyttede gård Højgård. Højgård er nu daginstitutionen Kastanjegården. Ærgerligt, at navnet Højgård ikke blev fastholdt som institutionsnavn. Tre af husmandsstederne kan man endnu se rester af omend totalt ombyggede. Husmandsstedet ved den gamle eg er derimod totalt jævnet med jorden. Bramdrup Nørreskov er udvidet med nyplantning henover, og der er etableret en stor regnvandssø nær stedet, hvor ejendommen har ligget.
En ny begyndelse
Men hvorfor begyndte Thorvald og Petra at tale om en ny begyndelse?
Det kan vi blive klogere på ved at se på deres baggrund. Thorvald Thue Mourits Lygum og Petra Hansine født Poulsen Skjøth. Det var de fulde navne for ægteparret, der i starten af 1930´erne lavede en fundamental ændring af deres liv ved at flytte fra købstaden til udkanten af en landsby.
Thorvald var oprindelig landsby- og landbodreng. Født den 31. marts 1892 i Ødis-Bramdrup syd for Kolding som søn af gårdejer Mathias Lygum og hustru Marie Kathrine født Damgaard.
I en tidlig alder flyttede Thorvald fra Ødis-Bramdrup til Kolding. Han fik arbejde som portør og jernbanearbejder ved det private jernbaneselskab Kolding Sydbaner. Kolding Sydbaner betjente fra 1911 med to banelinjer Koldings sydlige opland. Thorvald bosatte sig i Kolding, i sydlige del af byen ved Sdr. Vang. En del af byen der indtil 1930 hørte til Vonsild Sognekommune.
Thorvald fandt interesse i en pige fra hjemsognet Ødis. Ja, mere end blot interesse. Den 24. februar 1917 giftede han sig 25 år gammel med den 21-årige Marie, der også var fra Ødis Sogn.
Det nygifte par bosatte sig på Piledamsvej 6 nær Sdr. Vang i Kolding. Året efter den 30. december 1918 fik de en søn. Han fik navnet Christian Skou Lygum. Alt så på det tidspunkt lyst ud til for Thorvald og Marie. Men så døde Marie. Blot 16 måneder efter Christians fødsel og kun 24 år gammel. Nu var Thorvald alene med en 16 måneder gammel søn. Og han havde et arbejde at passe. Hvad nu?
En ny hustru
I første omgang blev løsningen en husbestyrerinde, den 35-årige Christine M. Andersen. Thorvald flyttede samtidig fra Piledamsvej 6 til Højbovej 2, der også lå nær Sdr. Vang. Efterhånden var Thorvald blevet vant til store forandringer i sit liv. Og der skulle komme mange flere.
To et halvt år efter Maries pludselige død fandt Thorvald den endelige løsning på sin lille families udfordringer. Han giftede sig igen. Thorvald var nu 30 år gammel, mens sønnen Christian var 4 år.
Thorvalds udvalgte var en 23-årig pige fra Strandhuse, fiskerlejet ved Kolding Fjord. Petra Hansine Poulsen Skjøth var født den 17. januar 1899 som datter af fiskehandler Poul Jørgensen Poulsen Skjøth og hustru Hansine Bertheline født Madsen.
Thorvald og Petra blev den 4. november 1922 gift i Nørre Bjert Kirke. De blev boende på Thorvalds adresse Højbovej 2 i det sydlige Kolding. Thorvald var stadig portør og jernbanearbejder ved Kolding Sydbaner, som havde hovedbanegård i nuværende Sydbanegade i Kolding.
Året efter brylluppet fik de den 2. december 1923 de en søn. Han blev i Vonsild Kirke døbt Arne Skjøth Lygum. Familien flyttede på et tidspunkt mellem 1923 og 1928 fra Højbovej til Dalbyvej 28, endnu tættere på banegården i Sydbanegade.
Den 11. marts 1928 blev familien forøget med en datter. Hun blev i den nyopførte Kristkirken døbt Gerda Skjøth Lygum. Familien bestod i 1928 nu af Thorvald på 36 år, Petra på 29 år, Christian på 10 år, Arne på 5 år og nyfødte Gerda.
Nye muligheder
Det må være i årene efter Gerdas fødsel, at Thorvald og Petra begyndte at se sig om efter nye muligheder. Muligheder der indebar, at de kunne flytte ud af Koldings tætbebyggede midtby. Og muligheder, hvor de kunne få fødderne under eget bord. Thorvald var nok blev præget af sin hidtil omskiftelige tilværelse, men alligevel har det nok krævet en del drøftelser at lave et nyt stort skifte i familiens liv.
Jeg kan ikke finde det eksakte år for, hvornår Thorvald og Petra erhvervede husmandsstedet ved den store eg på Bramdrup Nørremark nær Bramdrup Nørreskov. Men meget tyder på, at det har været på et tidspunkt mellem 1930 og 1932.
Det virker som om familien trivedes godt i Bramdrup Sogn. Den nu 22-årige Christian var i 1940 på den Jyske Husmandsskole i Borris. Han har sikkert efter konfirmationen, som det var sædvanligt dengang, været ude at tjene på forskellige gårde. Broderen Arne var 17 år i 1940. Helt usædvanligt for en husmandsfamilie var han endnu hjemmeboende. Han havde gode evner og var efter indskolingsårene på landsbyskolen nær Bramdrup Kirke blevet optaget på Kolding Realskole, hvorfra han tog eksamen. I 1940 var 12-årige Gerda indlagt på Kolding Sygehus, men det var åbenbart ikke noget langvarigt alvorligt. Hun var i hvert fald 93 år gammel, inden hun døde i august 2021.
Ud over at drive landbrug dyrkede Thorvald og Petra grøntsager, som de sammen med blandt andet æg solgte til borgere i den nærliggende stationsby Bramdrupdam.
Hvordan gik det børnene fra husmandsstedet under egen på Bramdrup Nørremark? Det er det næste, vi ser på.
Verden venter
Efterhånden flyttede børnene hjemmefra og fik deres egne hjem. Christian blev husmand først i Skads ved Esbjerg, og senere flyttede han med sin familie til Henne Stationsby i Vestjylland. Christian fik tre børn . En af dem var sønnen Thorvald Lygum opkaldt efter sin farfar i Bramdrup. Han blev født i i 1944. Thorvald begyndte at arbejde som 14-årig og kom i hæren i en alder af 17 år. Fem år senere gik han i beriderlære. I 1981 flyttede han til Italien, hvor han sideløbende med arbejdet som berider begyndte at skrive fiktionsromaner.
Arne tog som nævnt eksamen. Den benyttede han til at blive jagerpilot. Han blev 24 år gammel i 1947 gift med Anna Sophie Jacobsen fra Højer i Sønderjylland. De bosatte sig i Højer, men Arne arbejdede som jagerpilot med udgangspunkt i Karup.
I arbejdet som jagerpilot blev han udsat for lidt af hvert. I januar 1949 måtte han i en Spitfire jagermaskine fra Karup foretage en nødlanding. Ved nødlandingen knækkede flyet i tre dele, men Arne overlevede mirakuløst, men svært skadet. Han genoptrænede og vendte tilbage til gerningen som jagerpilot. Midt under genvordighederne efter flyulykken oplevede Anna Sophie og Arne i september 1949 den glæde, at deres datter blev født. Hun fik navnet Lea Lygum. Allerede i februar 1951 slap Arnes held dog op. Han styrtede nær Kjellerup med en Harvard Mk træningsmaskine. Ved styrtet blev han dræbt.
Drengenes søster Gerda endte på Vestfyn. I Sdr. Åby i Husby Sogn. Som mange andre jyske piger dengang, blev hun tjenestepige på Fyn. I hendes tilfælde på en gård i Nakke i Tanderup Sogn, nabosognet til Husby Sogn.
Mens hun arbejdede i Nakke mødte hun fiskeren Niels Peter fra Sdr. Åby. bekendtskabet blev til ægteskab. I februar 1948 blev Niels Peter Gardermand-Kristensen og Gerda Skjøth Lygum gift i Bramdrup Kirke.
Thorvald og Petra blev de sidste ejere af husmandsstedet under egen nær Bramdrup Nørreskov. Nu står egen stovt tilbage og minder om den familie, der fik deres udkomme og levede deres liv på jorden her. Den minder også om husmandslivet i det hele taget her på marginaljorderne i den nordøstlige udkant af den gamle landsby Bramdrup.
Det kan man godt falder i staver over, når man på sine vandreture i lokalområdet møder egen. Den har meget at fortælle. Familiehistorie, lokalhistorie og historien om vores hastige samfundsudvikling.
 |
| Midt i billedet landsbyen Bramdrup i 1955. Øverst i venstre hjørne ses stationsbyen Bramdrupdam ved Vejlevej. Midt i billedet ses den gamle vej mellem Vejlevej og Hvidsminde. Som det ses forløb denne vej over kirkepladsen. Først i 1960´erne blev den nye Bramdrupskovvej anlagt som omfartsvej med et forløb fra hallen til Hvidsminde, udenom pladsen ved kirken. |
Der var flere husmandskolonier i Bramdrup Sogn. Jeg har tidligere skrevet om husmandskolonien i Surkjær umiddelbart vest for stationsbyen Bramdrupdam:
Det er så hyggeligt med dine lokalhistoriefortællinger 😊
SvarSletTak, Ellen. Jeg tror, det er endnu hyggeligere at skrive dem. Som regel handler fortællingerne jo begivenheder, der er sket på steder, jeg kender så godt som min egen bukselomme.
SvarSlet