torsdag den 28. september 2023

Flugt


”Den 5. juni gjorde vi os nu klar. Jeg tilegnede mig hos den, jeg arbejdede, en skruetrækker og en dirk. Klokken 23.45 skruede vi jernstængerne fra vinduet, bøjede gitteret til side og krøb ud. ”Afsted, spild nu ikke tiden”, hviskede jeg til de andre og krøb ud. De andre kom bagefter. Jeg var barbenet og i det blotte linned, men vi gik hen til den mand, hos hvem jeg arbejdede, og der var i forvejen lagt tilrette støvler og kapper.

Vi kom i tøjet, fik båden sat i havet, og afsted gik det kl. 1 om natten. Klokken 4.30 om morgenen passerede vi to tyske både, men den som følge af blæsten ret stærke bølgegang skjulte os for dem, skønt vi passerede dem i kort afstand. Præcis kl. 6 morgen nåede vi den kyst, som var vores ønskemål. Der blev vi ikke modtaget på tysk vis, men man tog imod os som mod deres egne.

Nu er vi levet op igen, vi har atter friheden og ser ikke skildvagten bag os med sit gevær – hører ej heller hans barske ”Raus!” og den slags.”

Den russiske flygtning og Willemoes
Den 6. juni 1916 landede ved Thorøhuse umiddelbart syd for Assens tre russere, der var flygtet fra Nordborg på Als. Det blæste godt fra syd den nat, de sejlede over Lillebælt. De tre flygtninge havde været placeret i forskellige krigsfangelejre rundt om i Europa, inden de den 29. juli 1915 blev flyttet til Nordborg på Als.

En af dem blev sat i arbejde på en vindmølle to kilometer fra Nordborg. Her fandt han en søndag en gammel båd 200 meter fra havet og besluttede at flygte sammen med to medfanger. Hans oplevelser som flygtning fremgår af det, han har fortalt til redaktør Willemoes. Willemoes har nedskrev flygtningens fortælling i sin dagbog.

Indledningen til denne fortælling er et sammendrag, jeg lavet ud fra et uddrag af Willemoes´s dagbog. Jeg har moderniseret og tilpasset sproget lidt.

 
Trætrug efterladt af flygtninge. Vestfynske kyst 1915-1919

Flugten over Det Ægæiske hav. Efterladt affald på Grækenlands kyster.
2010-2020. Desværre ofte også druknede. Børn, voksne og gamle.


Farlig flugt 
De tre russere var ikke de eneste, der flygtede over Lillebælt fra det dengang tyske Sønderjylland.

Der var mange mennesker på flugt 1915-1919. På flugt fra sønderjyske kyster over Lillebælt til Vestfyn. Flygtningene var russiske krigsfanger taget af tyskerne under 1. Verdenskrig. De blev brugt som tvangsarbejdere som erstatning for tyske våbenføre mænd, der var sendt til fronterne - herunder omkring 30.000 dansksindede sønderjyder. 

Sønderjylland, eller Nordslesvig som det hed dengang, var fra 1864 til 1920 det nordligste Tyskland. Udover de russiske krigsfanger flygtede også en del unge sønderjyske mænd igennem krigsårene over Lillebælt for at undgå tysk krigstjeneste. Flugten kunne for dansksindede desertører fra den tyske hær og for russiske krigsfanger også gå over rigsgrænsen ved  Kongeåen. Målet var det forjættede krigsneutrale land Danmark.

Mange flygtninge var så desperate, at de med livet som indsats kastede sig ud i Lillebælt med kurs mod Vestfyn. De brugte alt, hvad der kunne flyde: små rådne robåde, tømmer, træstumper, vognbunde og dejtrug.

Nogle druknede, men mange blev samlet op af danske marinefartøjer ved farvandsgrænsen mellem Danmark og Tyskland syd for Assens. Sydvest for Bågø var Lillebælt dengang tysk farvand. Tyskerne havde mineret i farvandet mellem Bågø og Sønderjylland, mens Danmark efter tysk pres havde set sig nødsaget til at udlægge miner mellem Bågø og Wedellsborg Hoved. En flugt over Lillebælt på må og få kunne således være en særdeles farlig affære. Vejr og vind, miner og tyske patruljefartøjer. Alligevel flygtede i perioden 1915-1919 omkring 1600 mennesker over Lillebælt. De fleste af dem fik ophold i Assens, men nogle kom også til at opholde sig i sognene rundt om på Vestfyn.

Russiske flygtninge ved Skovpavillonen i Assens. 1915-1919

Hjemsendelse
Efter krigens afslutning blev de russiske flygtninge på Vestfyn i hold sendt hjem til Rusland. På et foto fra 1. april 1919 ses damperen Kong Haakon afgå fra Assens med 500 russere ombord. Det halve af byen tog afsked, skolebørnene havde fri, og byorkestret spillede. Hvilken skæbne ventede der mon de russiske flygtninge hjemme i det store land, der på det tidspunkt var splittet under en revolution og en fortærende borgerkrig, hvor hvide tropper kæmpede mod røde tropper?

Damperen "Kong Haakon" forlader den 1. april 1919 Assens Havn. Der er 500 russiske krigsflygtninge ombord på vej hjem til det borgerkrigshærgede Rusland.

Flygtningenes forjættede fantasibilleder
Desværre lever vi stadig i en verden med mange desperate flygtninge. De flygter fra krig, fattigdom og forfølgelse. Og flugten går ofte over farlige farvande som Middelhavet, Det Ægæiske Hav og Den Engelske Kanal på vej mod flygtningenes urealistiske fantasibilleder af forjættede lande i Europa. Nutidens flygtninge vil væk fra deres hjemlande. De under Første Verdenskrig russiske flygtende krigsfanger ville bare hjem.

Museet Flugt i Oksbøl ved Varde.
En arkitektonisk åbenbaring. En tankevækkende øjenåbner om verdens flygtningene i fortid og nutid. Et besøg på museet og på den nærliggende flygtningekirkegård kan meget anbefales.

Ib Hansen 28. september 2023
 


2 kommentarer:

  1. Det værste er næsten, at fantasibillederne bevidst er skabt af folk, som bare vil skovle penge til sig for at sende de arme mennesker ud i en proces, der næppe nogensinde vil gøre livet bedre for dem. Og de er så desperate, at de vil tro på hvad som helst, selv om en rationel hjerne godt kan se, at det må være løgn det hele.

    SvarSlet
  2. Når det gælder penge, er der åbenbart ingen grænser for, hvor kyniske og griske nogle mennesker føler sig berettiget til at være. Når denne tilgang så kombineres med de forfærdelige forhold mange mennesker i den tredje verden lever under, så opstår de forfærdelige flugtscenarier, vi er vidne til.

    SvarSlet