Nysgerrighed har været min drivkraft

"Uddannelse og dannelse er en livslang 

bevægelse, drevet af lysten til hele tiden at lære,

 båret af nysgerrighed og historisk bevidsthed,

og forpligtet på fællesskabets fremtid. 

I et demokrati er viden ikke et mål i sig selv, 

men en forudsætning for at tage del

 –med indsigt, ansvar og mod"

I år er det 50 år siden, jeg blev færdig som lærer, og 50 år siden jeg fik mit første job i folkeskolen. 50 året for min debut i uddannelsens og dannelsens tjeneste fik mig til at se tilbage. 

Hold da op, hvor har jeg oplevet meget i min levetid. Mest glædelige ting, men også sørgelige ting. Sådan er livet, men jeg prøver at holde fast i de glædelige ting. Jeg fik lyst til at lave en levnedsbeskrivelse over mit liv. Den følger her.

Min familie, min uddannelse og en sønderjysk forbindelse

Jeg er søn af arbejdsmand Peter Emil Hansen og hjemmearbejdende husmoder Nina Marie Hansen. Vi har alle tre fødselsdag den 4. juli. Min mor var født i 1926 og min far i 1927, mens jeg er født i Ejby i 1950. Her boede vi de første år, indtil vi 1. november 1954 flyttede til Husby.

Min skolegang begyndte på Husby Skole i april 1958, hvor jeg gik i klasse med min et år yngre bror Leif. Vi fulgtes tæt ad – også videre til Ejby Folke- og Realskole, hvor vi afsluttede med realeksamen i 1968. Mens Leif drog østpå til København og begyndte sin shippinguddannelse i ØK - Østasiatisk Kompagni, valgte jeg den gymnasiale vej og tog studentereksamen fra Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg i juni 1971. Leif tog efter uddannelsen i ØK studentereksamen og blev senere cand. mag. i blandt andet sammenlignende litteratur fra Københavns Universitet. Han blev ansat som lektor og forsker ved Roskilde Universitet. Min yngste bror Bo tog HF-eksamen fra Middelfart Gymnasium og blev cand. phil. i historie fra Aarhus Universitet. Han tog en tillægsuddannelse i it og blev ansat indenfor dette felt i Region Midtjylland.

Efter studentereksamen flyttede jeg i august 1971 til Kolding for at begynde på læreruddannelsen ved Kolding Seminarium. Her kom jeg ikke bare til at stifte bekendtskab med mine yndlingsfag pædagogik, didaktik, samfundsfag, historie og geografi, men også med Anne Marie Schultz, som ligeledes gik på Kolding Seminarium og ligesom mig boede på Kolding Nordre Kollegium. Hun kom fra Sønderjylland og var årsag til, at jeg ikke som planlagt efter lærereksamen i 1975 vendte tilbage til Fyn. Vi blev gift på Kolding Rådhus den 24. august 1984, og i 1985 fik vi vores datter, Tanja Rebeca. I 2022 blev vi bedsteforældre til lille Alba Rebeca – et nyt dejligt kapitel i familielivet.

Mit lærerliv

Min første ansættelse som uddannet lærer var et halvt års vikarjob på Ødis Sogneskole fra januar 1975 og frem til sommerferien. Kortvarigt, men lærerigt. Her fik jeg ansvaret for en 7. klasse og oplevede for første gang, hvordan man som lærer ikke bare underviser – man danner, guider og samler. Fra august 1975 kom jeg til Bramdrup Skole, hvor jeg blev i næsten 17 år. Her oplevede jeg et stærkt og positivt kollegialt fællesskab, en god og opbakkende ledelse og fandt stor glæde ved undervisningen og nogle herlige elever.

I perioder underviste jeg i forskellige bijob ved siden af jobbet på Bramdrup Skole blandt andet i filmkundskab på Kolding Ungdomsskole, i geografi både på Kolding Seminarium og på Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev. Disse jobs havde jeg dog ikke samtidigt. Forstå det, hvem der kan, men i starten af perioden på Bramdrup Skole tog jeg også tredje linjefag i dansk og litteratur og senere blev jeg uddannet skolebibliotekar fra Danmarks Lærerhøjskole.

Tillidsarbejde

Jeg var i en periode lærerrådsformand på Bramdrup Skole og var sidst i 1980´erne også medlem af bestyrelsen for den lokale afdeling af Danmarks Lærerforening.

I 1990 lod jeg mig vælge til Kolding Byråd og blev her – sideløbende med mit virke som lærer og senere skoleleder – medlem af Plan- og Miljøudvalget, som jeg fik glæden af som udvalgsformand at stå i spidsen for. Fra februar 1992 og tre et halvt år frem var jeg skoleinspektør ved Lyshøjskolen. Et fantastisk spændende, udfordrende og givende job, hvor jeg igen oplevede et stærkt kollegaskab, nogle opbakkende forældre og engagerede elever.

Arbejdet som forvaltningschef

I juni 1995 valgte jeg at træde ud af politik og opsagde mit gode job på Lyshøjskolen for at tiltræde som forvaltningschef i Enhedsforvaltningen i Nørre Åby Kommune – tilbage til mine vestfynske rødder. Men så kom det opslag, jeg som lærer altid havde tænkt ville være min drømmestilling. Skoledirektørjobbet i Kolding Kommune. Det job søgte jeg og fik. Jobbet i Nørre Åby var igen et kortvarigt, men yderst lærerigt job, som jeg holdt meget af både i forhold til det arbejdsmæssige og det kollegiale. Jobskiftet betød, at jeg arbejdsmæssigt vendte tilbage til Kolding. Bopælsmæssigt var vi heldigvis blevet boende på Kringsager i Bramdrupdam.

Fra 1. juni 1996 startede jeg som skoledirektør i Kolding Kommune, og i 2006 – i forbindelse med kommunesammenlægningen – blev jeg af sammenlægningsbyrådet udpeget som børne- og uddannelsesdirektør i den nye, større Kolding Kommune. Også i dette job oplevede jeg et fantastisk kollega- og arbejdsfællesskab. Jeg sad i direktørstillingerne i den gamle og nye Kolding Kommune i samlet 17 år frem til min selvvalgte pensionering 1. september 2013. 

Undervejs som direktør i Kolding Kommune tog jeg KIOL-uddannelsen ved Danmarks Forvaltningshøjskole og deltog i forskelligt nationalt udviklingsarbejde. Blandt andet blev jeg udpeget som formand for en evalueringsgruppe under Danmarks Evalueringsinstitut - EVA omhandlende folkeskolens valgfag, ligesom jeg blev udpeget som medlem af den karakterkommission, som undervisningsministeren nedsatte i 2005 med henblik på at revidere den danske karakterskala. Det var det arbejde, der mundede ud i, at Folketinget vedtog en ny 7-trins karakterskala, der trådte i kraft i 2007. 

Familie- og pensionistliv

Siden 1. januar 1980 har jeg sammen med Anne Marie boet i vores nuværende hjem på Kringsager i Bramdrupdam. Et sted vi nyder meget med den lette adgang til natur i form af skov, eng, marker, søer og vandløb. Det giver mange og varierede vandremuligheder, som er en af mine store interesser. Ligeledes er vi glade for de mange interne stier, der betyder, at vi har let adgang til skole, hal, sportsplads, daginstitutioner og indkøbsmuligheder, uden vi behøver alt færdes ad store veje. Vi nyder meget vores store have med det arbejde og de oplevelser, den giver. Før vi flyttede til Kringsager boede vi fra september 1976 på Oktobervænget, også i Bramdrupdam. Det er i huset på Kringsager, meget af livet har foldet sig ud – ikke mindst i de senere år, hvor pensionisttilværelsen har givet tid til nye fortællinger, nye fællesskaber og refleksion.

Efter jeg trak mig tilbage fra fuldtidsarbejdet, har jeg i mindre omfang fungeret som konsulent og foredragsholder. Jeg har skrevet og fortalt – både her på bloggen, gennem foredrag og gennem fortællevandringer. Som nævnt holder jeg meget af at gå, især på steder hvor historie og nutid mødes. Det er en del af mine interesser at lave fortællinger om dette eller hint - gerne om "mine" lokalsamfund Husby og Bramdrup, mine uforgribelige meninger om hvad der rører sig her og hisset og erindringshistorier fra mit liv. Mine fortællinger blive også inspireret af oplevelser fra rejser og fra mine daglige vandringer og samtaler med dem, jeg møder på min vej - både gamle bekendte og nye bekendtskaber. Alt dette er nu en vigtig del af min hverdag. Jeg forsøger at leve stille og roligt  efter den gamle græske devise "om en sund sjæl i en sund krop."

Min blog, ih18.blogspot.com, er blevet mit arkiv og mit atelier. Her skriver jeg – ofte til mig selv, men altid så andre - hvis de har lyst - kan spejle sig i det, jeg fortæller. Jeg kan godt lide at skrive fortællinger, der afspejler, hvordan små begivenheder i et lokalsamfund kan relateres til store nationale eller verdenshistoriske begivenheder. Og hvordan nationale og verdenshistoriske begivenheder kan opleves i det små i de mindre lokalsamfund. Jeg vil gerne fastholde, at der også i det almindelige liv – det udramatiske, det hverdagsnære – findes værdi, alvor, humor og håb.

"Et langt liv i uddannelsens og dannelsens tjeneste har givet mig det store privilegium at dele viden, værdier og vilje med utallige engagerede mennesker. Den største glæde har jeg dog fundet i samværet med min nærmeste familie og nære venner – i fællesskabet med min ægtefælle, i glæden ved min datter og mit barnebarn. Sammen med mit spændende arbejde har det gjort rejsen hel"

Ib Hansen, 20. august 2025 

Her kommer links til beskrivelser af min kones og mine forældres liv og levned:

Anne Marie: https://ih18.blogspot.com/2019/06/en-lrers-liv-og-levned.html

Min mor: https://ih18.blogspot.com/2017/12/et-hverdagsliv-oplevet-i-husby-og-ejby.html

Min Far: https://ih18.blogspot.com/2020/06/et-aktivt-arbejderliv-i-husby_23.html

Og til slut et link til historien om vores barndomshjem, "Historien om huset i Husby":

https://ih18.blogspot.com/2016/06/historien-om-huset-i-husby.html

---

Greven køber jord

 

Bønderne skal selv eje deres jord. Det blev besluttet i forbindelse med demokratiseringen af det danske samfund som følge af vedtagelsen af Grundloven i 1849. 

Herregårdene fik en rimelig frist til at afvikle fæste- og lensvæsenet. Processen skulle være tilendebragt senest i 1919. Wedellsborg var en af de sidste herregårde i Danmark til at gennemføre salget af fæstegårde og gøre fæstebønderne til selvejerbønder. Det var vist i nogenlunde god samklang mellem de fleste bønder og lensgreven.

Mange fæstebønder var vist rimeligt tilfredse med fæsteforholdene, altså den fæste (leje) de årligt skulle betale til lensgreven på Wedellsborg (ejeren) for at drive deres gårde. Og hoveriarbejdet (fæstebøndernes gratis pligtarbejde på godset, de hørte under) var jo afviklet på dette tidspunkt. Vejnavnet Hovvej på vejen mellem Husby og Håre minder om tiden, da bønder fra store områder på Vestfyn skulle levere hoveriarbejde på Wedellsborg eller nogle af Wedellsborgs hovedgårde.

Andre bønder kunne se udviklingsperspektiver og ejerstolthed i at blive selvejerbønder. Men som nævnt var processen først tilendebragt tæt op mod fristens udløb i 1919. Ud fra datidens aviser ser det ud til, at de fleste handler mellem lensherren på Wedellsborg og fæstebønderne blev foretaget i mindelighed. I følge datidens aviser er kun ganske få handler, der trækker ud, fordi der ikke kunne opnås enighed om fæstebondens købspris. Sådanne tvistigheder blev afgjort af et særligt organ oprettet til formålet.

Wedellsborgs porthus "Adlerhus"

Nu ser det ud til, at historiens gang betyder, at en del tidligere fæstejord i Husby og nabosognene igen vender tilbage til godsejeren på Wedellsborg. Eller rettere til Wefri A/S, der er det aktieselskab, der med grev Bendt Wedel i spidsen driver godserne Wedellsborg ved Husby på Fyn og Frijsenborg ved Hammel i Jylland. Tilsammen ejer godserne 10.151 hektar svarende til mere end 20.000 tønder land, heraf 4.004 ha landbrugsjord og 6.147 hektar skov og eng. Det gør, at Wefri A/S hører til i toppen af landets allerstørste jordejere.

Når jeg vandrer mine ture rundt på Wedellsborghalvøen i primært Husby og Tanderup Sogne taler jeg selvfølgelig undervejs med mange af de mennesker, jeg møder. Gennem disse samtaler har jeg fået indtryk af, at Wedellsborg (Wefri A/S) gennem de seneste år står bag mange opkøb af ejendomme på Vestfyn, typisk i forbindelse med landbrugenes generationsskifte, der jo er en udfordring, da landbrugsjordens pris er kraftigt stigende. Jeg har prøvet at tjekke i Landbrugsavisen, områdets dagblade og ugeaviser samt på nettet. Jeg kan se, at det kan bekræftes, at Wedellsborg har købt flere hundrede hektarer jord i Husby og omegn. Samtidig har lensgreve Bendt Wedell gennem Wefri A/S også deltaget i jordopkøb i udlandet. Men set isoleret i forhold til Husby og omegn gik der altså kun omkring 100 år, inden den tidligere fæstejord igen blev til herregårdsjord og vendte tilbage til godset Wedellsborg (Wefri A/S). Interessant, at se hvordan historiens hjul drejer. Og se hvordan tidligere tiders udvikling bliver til afvikling med forhåbentlig kommende udvikling.

Jeg håber, at den nye centralisering af land-og skovbrugsejendomme ikke fører til yderligere afvikling af livet på landet. Det bliver nødvendigt politisk både nationalt og lokalt at se på, hvordan det særligt kan blive attraktivt at bosætte sig i og renovere nedlagte landsbrugsejendomme. Det gælder i forhold til renovering af historisk og kulturelt interessante landbrugsbygninger. Långivning. Ejendomsskatter. Kollektiv transport. Bilafgifter. Skattemæssige fradrag for kørsel fra landområder til arbejde i byerne. Infrastruktur. Skånsomt nybyggeri underlagt den historiske landsbystruktur. Adgang til skoler, daginstitutioner, ældreboliger og plejehjem. Og meget andet. Det bliver en interessant udvikling at følge.

Foreløbig må vi bare glæde os over, at Wefri A/S på deres hjemmeside skriver følgende "Vi gør en dyd ud af at medtænke miljøet i vores arbejde- derfor arbejder vi med en cirkulær økonomi i alle grene af vores hverdag". Det er en vigtig udmelding.

Der er mange  kulturelle og naturmæssige oplevelser at hente i herregårdslandskabet, men tilgængeligheden til Wedellsborg Gods er noget restriktiv i forhold til blandt andre ældre og dårligt gående. Forhåbentlig sker der ændring på dette område med bedre parkeringsforhold og lettere adgang til naturområderne, selvfølgelig på en måde, så besøgende på en for naturen skånsom måde med god ret- og vejledning kan bevæge sig igennem de helt unikke landskaber uden for store naturmæssige skader. Denne tankegang kunne også indtænkes i forhold til de genkøbte ejendomme, hvor nogle ligger nær vandløb og unikke engarealer. Trampestierne i initiativet "Spor i landskabet" kunne være en god inspirationskilde. 

Forhåbentlig bliver offentlighedens adgangsmuligheder til naturen indtænkt ved de igangværende forhandlinger om "den grønne trepart".  Det ville være godt i forhold til fremme af folkesundheden med "en sund sjæl i et sundt legeme." Og det ville være en attraktion i forhold til byboeres ønske om at bosætte sig på landet med let tilgængelighed til natur- og kulturmæssige oplevelser i skov, på strand og på eng. Wedellsborg og Frijsenborg godser har tilsammen mere end 140 huse til udlejning, så lensgreven har også en egeninteresse i at gøre disse huse attraktive i forhold til adgang til naturmæssige oplevelser.

Wedellsborg Slot

Ib Hansen, 19. august 2025

 

Fri os fra det anglo-amerikanske skolesyn

Den økonomiske organisation OECD har gennem de seneste 20-25 år fået en stadig stigende indflydelse på den danske folkeskole. 

Det har betydet, at de politiske beslutninger i forhold til folkeskolen og folkeskolens pædagogik i højere og højere grad baserer sig på anglo-amerikansk pædagogik. Dansk, skandinavisk og europæisk pædagogisk tankegods er blevet trængt i baggrunden.

Heldigvis er det ikke for sent at rebe sejlene og få bremset denne for folkeskolen - og i øvrigt også for daginstitutionsområdet - negative udvikling. Vi har stadig en rigtig god folkeskole, men der viser sig flere og flere rustpletter.

Børnene er blevet presset ind i formel undervisning for tidligt. De skal have tid til at være børn og gennem leg og andre udviklende aktiviteter lære at begå sig i fælleskaber.

Fokuseringen på undervisningens samfundsøkonomiske nytteværdi, rangordningen af skolerne i forhold til formelle faglige resultater, presset på både elever og undervisere samt den negative italesætning har fået stadig flere børn og ansatte til at forlade folkeskolen. Almendannelse og demokratisk dannelse i forhold til medborgerskabsevne er blevet presset i baggrunden af OECD´s pres i forhold til fremme af medlemsstaternes konkurrenceevne og ønsket om at fremme konkurrencestatstankerne.

En gentænkning af spørgsmålet om "Hvorfor holder vi skole?" er nødvendig. Ved besvarelsen af dette spørgsmål bør vi vende tilbage til rødderne og suge næring gennem disse til nutidens og fremtidens udvikling af folkeskolen med hensyn til både det faglige, det sociale og medborgerskabsevnen.

Nedenstående  citater giver i kort form  en fornemmelse af, hvad der tidligere var det særlig danske i pædagogik og folkeskole. Et historisk perspektiv, der giver mulighed for at værne om og nænsomt udvikle den særlige danske pædagogiske tilgang, der har haft så stor succes i forhold til at skabe et af verdens bedste samfund med et af verdens bedste uddannelsessystemer. 

Politikerne har i gennem de seneste 25 år lavet ændring på ændring i folkeskolen. Formålet har været at styrke kvaliteten i skolen. Det er i sig selv selvfølgelig et helt legitimt og godt politisk formål. Problemet er bare, at den politiske mission ikke er lykkedes. Politikerne er kommet ud af takt med, hvad der er det særligt danske i forhold til pædagogik og folkeskole set i sammenhæng med samfundets udvikling. Mange forældre er utilfredse med den folkeskole, der er kommet ud af det. Elever og lærere stemmer med fødderne og vandrer i stadig stigende grad til de private skoler.

Problemet er, at politikerne i deres iver efter forandringer er ved at smide det særligt danske i folkeskolen ud med badevandet.


Hvis vi som en lille nation blot tilpasser os og kopierer de modeller, som store nationer og magtfulde internationale økonomiske organisationer som OECD og EU lægger for dagen, så risikerer vi at miste det unikke, der har gjort, at vi som småstat hidtil har klaret os så flot.

I flæng kan jeg blot nævne, at internationale undersøgelser viser,  at vi er et af verdens lykkeligste folkeslag, et af verdens rigeste folkeslag, har en af Europas stærkeste økonomier, har et af verdens sikreste og tryggeste samfund, er verdens bedste retssamfund, har stor vilje og evne til livslang læring med den omstillingsevne, det medfører. Danske elever ligger i toppen, når det gælder glæde ved at gå i skole. Danske elever ligger på eller over gennemsnittet i internationale undersøgelser, når det gælder kundskabs- og færdighedsmæssige resultater. Danske elever ligger i toppen i internationale undersøgelser, når det gælder viden om samfundet og ønske om at være aktivt deltagende i demokratiet. Det er resultater, der påkræver sig anerkendelse og ikke nedvurdering og desavouering.

Men hvad er det for en særlig dansk tilgang, der har medvirket til disse flotte resultater? 

Det særligt danske skal selvfølgelig tilføres vitamintilskud udefra. Vitaminer der vitaliserer vores tilgang, men ikke udvisker og overtoner vores særlige måde at gøre tingene på. Her er mit bud på, hvad jeg ville tage med som idegrundlag for det vigtige og udfordrende arbejde, det er at holde folkeskolerne på det særligt danske spor:

Skolen ”må (...) for det første ikke gøre oplysning eller sig selv men livets tarv til sit øjemed” (N.F.S.Grundtvig. 1838)

”Oplysning har jeg næppe så godt greb på, som jeg har på oplivelse. Jeg opliver først, og så oplyser jeg bagefter, eller i alt fald opliver og oplyser jeg på engang” (Kristen Kold. 1866)

"Børnene ejer sig selv og skal vurderes som selvstændige individer med ret til kærlighed, tryghed og anerkendelse" (Peter Sabroe o. 1910)

"Lær (...) at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig". (Th. Stauning. 1939)


”Demokrati er derfor en livsform. Man tilegner sig den ved at leve den igennem sit privatliv - i forhold til familie, naboer og foreningsliv. Det bliver en tankegang - en holdning, der gennem hele livet udmøntes ved handling og gennemstrømmer samfundet". (Hal Kock. 1945)

”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” (Julius Bomholt. 1953)

"Skolens hovedopgave er at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering. Under skoleforløbet sker oplysning til at begynde med med fortælling for at ende med stillingtagen". (K. E. Løgstrup. 1981)

”I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den”. (Frank McCourts roman ”Angelas aske”. 1996)

"...den grundholdning, som udtrykkes gennem anerkendelse, må være selve den kerne, som pædagogik er gjort af. I mødet med den anden må der være en anerkendelse, en respekt og en forståelse til stede." (Axel Honneth. 2004)

”Viden og kærlighed er den samme mentale aktivitet; for at forstå en ting må man elske den, for at elske en ting må man forstå den.” (Scharmer. 2006)

Ib Hansen 12.august 2025

Verden igen i våbenkapløb

Dire Straits: Brothers in arms: https://youtu.be/SiaMDKgrsQs?si=ni98Hd2CVzaQNMK1

Alle krigsveteraner får i mere eller mindre grad ar på krop og sjæl og flygter som sangen beskriver i overført forstand op i bjergene. Krig og angsten for krig æder sjæle op, uanset om man er deltager eller tilskuer. Men vi kan ikke lukke øjne og ører for nutidens fare for storkrig og for de inhumane krige i Ukraine, Gaza og mange andre steder.

Os fra 1968’ er generationen husker protesterne mod krigen i Vietnam, fredsbevægelserne mod den vanvittige oprustning under den kolde krig, alt imens millioner af børn i verden sultede, og der manglede penge til uddannelse og velfærd.

Jeg har tidligere skrevet en blog om mine erindriger om de mest rædselsvækkende krige i min levetid: "Med åbne øjne, ører og sind - min lære af Afghanistan og andre krige i min tid":

https://ih18.blogspot.com/2021/08/med-abne-jne-rer-og-sind-lren-af.html

Markante musikere som Rolling Stones med Gimme Shelter (1971) https://youtu.be/RbmS3tQJ7Os?feature=shared , John Lennon med Imagine (1970) https://youtu.be/bNnFFKv_NyI?feature=shared og Dire Straits med Brothers in Arm (1985) protesterede mod krigen og truslerne om krig. Blandt andre Joan Baez, Pete Seeger og nobelpristageren Bob Dylan forsøgte med deres protestsange at få mennesker til at åbne øjne og ører og protestere mod uret, uretfærdighed, miljøødelæggelse, krig og vold.

Helt tæt på vores dagligdag er vi igen udsat for våbenkapløb, uretfærdighed, krig og forbrydelser mod menneskeheden.

Spilles der i nutidens radio musik af den karakter som ovenfor nævnt? Udkommer der musik og synger nutidens unge og vi borgere generelt med på musik som den nævnte?

Jeg indrømmer at leve i fortiden, hvad angår musik, men nu føler jeg desværre igen et påtrængende behov for musik og sange svarende til min fortids-musik. Har vi lignende eksempler som ovenfor nævnte blandt nutidens væld af “love-flugtmusik”?

Jeg synes, der er et påtrængende behov for andet end “luk øjne og ører musik”. Men måske er det bare mig, der ikke følger godt nok med i nutidens musikscene. Det håber jeg.

Men ellers kan vi trøste os med vedkommende og nærværende sange om dette tema fra Højskolesangbogen. Dem har jeg skrevet om i et blogindlæg: https://ih18.blogspot.com/2024/06/jeg-havde-en-drm-den-bristede.html  . I linket om er der henvisning til sangene i Højskolesangbogen og link til Youtube med markante musikere, der spiller de pågældende sange.

Ib Hansen, 1. august 2025