Husby Hole er et resultat af død is.
Død is. Husby Hole. Jamen, er is da ikke altid dødt? Og hvorfor hedder det Husby Hole?
Jo, is er som udgangspunkt dødt. Men hvis isen er en del af en gletsjer, så bevæger isen sig fremad, når der oppe på det bagvedliggende kilometertykke isskjold falder sne, der under tryk omdannes til is. Trykket får gletsjere fra isskjoldet til at bevæge sig fremad. Hvis trykket ophører som følge af klimaændringer med stigende temperaturer, så holder gletsjerne op med at bevæge sig fremad. Gletsjerrandene rykker tilbage.
Men der kan stadig foran isen ligge store iskolosser, der nu ikke længere har forbindelse til gletsjeren. Sådanne iskolosser kaldes dødis. Iskolosserne har været dækket af isolerende metertykt moræne- og smeltevandsjord. Jordens isolerende virkning betyder, at iskolosserne er flere hundrede år om at smelte helt. Resultatet bliver et dødislandskab bestående af mange lavninger og små runde bakker. Nogle af lavningerne er afløbsløse, andre har mindre afløb gennem, hvad der nu er små bække, men tidligere har været større vandløb. I lavningerne er der nu enge og moser. Når man med tog eller i bil kører gennem området fra Ejby til Tommerup, kører man igennem et stort dødislandskab. Den store 28 kilometer lange Brænde Å, der løber hele vejen fra Tommerupområdet til udløbet ved Sdr. Åby, er resultatet af mange små tidligere istidsbække, der er blevet til en stor å, Vestfyns største.
Men der findes selvfølgelig spredt ud over landet mange andre mindre dødislandskaber. Et af dem er området fra Husby Hole ud til Tybrind Vig.
Hole kommer af gammeldansk og betyder hule, fordybning eller lavning. Det passer meget godt til de naturgivne forhold, der karakteriserer Husby Hole også kaldet Holen, der er beliggende nord for Husby Kirke, mellem Husby og Hygind. En markvej giver adgang fra Skræppedalsvej eller fra Hovvej.
Husby Hole er en stor dal omkranset af bakker på tre sider og med afløb via bækken Moserenden til Tybrind Vig. Dalen er opstået i forbindelse med istidens afslutning, hvor et kæmpe stykke dødis mistede forbindelsen til den levende gletsjer. Denne dødis har så ligget her og er gennem mange år afsmeltet og har dannet et stor dødishul, Husby Hole.
Da vandspejlet i verdenshavene i Stenalderhavstiden for omkring 8000 år steg meget kraftigt, nåede havet langt ind i Husby Hole og Husby Mose, hvor nu Moserenden løber, men vandet trak sig efterfølgende tilbage igen, da havspejlet igen faldt.
Engene i Husby Hole er lave, fugtige og moseagtige. Op ad Holens skrænter er der bondeskov. Skov, hvor hver gård i den oprindelige landsby Husby, der lå ved Kalvehave, den vestlige ende af Storegade, langs Lillegade og langs Sjobjergvej, hver havde deres stykke skov, hvor de kunne hugge træer og grene til risgærder, brænde og senere til flis, der blev brugt i de første centralvarmeanlæg.
Dødislandskabet, der udgøres af strækningen Husby Hole, Husby Mose og landskabet langs Moserenden til udløbet i Tybrind Vig, var det primære fysiske oplevelsesområde for mine brødre og mig i vores barndom. Cowboy- og indianerlege, kælkning og skøjteløb foregik på engene og i skovene ved Husby Hole, mens engene ved Moserenden blev brugt, når vi spillede fodbold, løb på skøjter, når der var is på den vinteroversvømmede mose, eller når vi legede opdagelsesrejsende ved at følge Moserenden helt ud til dens udløb i Tybrind Vig. Så jeg kan roligt sige, at jeg har oplevet dødislandskabet gennem fødderne og gennem alle sanser.
Afløbet Moserenden fra Husby Hole. Gården Bondero I baggrunden.
Landskabskort. Husby Hole ligger på Wedellsborghalvøen. De runde cirkler betyder dødislandskab med lavninger
og små runde bakker. Den brune farve betyder randmoræne, områder hvor landskabet er højere som følge af aflejringer fra og oppresninger af en fremrykkende gletsjer. Ørslev-Lunge Bjerge med bl.a. lokaliteten Håre Bjerge er et fint eksempel på en randmoræne. Godt store dele af Håre Bjerge er blevet fredet.
Ib Hansen. Oktober 2025
