Manglende fortælling om folkeskolens forbløffende flotte resultater

Den danske folkeskole er utrolig driftssikker og hårdfør. På trods af alle odds bliver den ved at skabe forbløffende flotte resultater.

Det er bemærkelsesværdigt, at folkeskolereformen og Folketingets tvangsindgreb i lærernes overenskomst 2013-14 blev gennemført på et tidspunkt, hvor folkeskolen var inde i en meget positiv udvikling. Folkeskolen kunne allerede dengang fremvise resultater af verdensklasse - resultater der er opnået ud fra den før 2013 gældende læreroverenskomst og den da gældende folkeskolelov.

Alligevel var "takken" tvangsindgreb og en reform, der uden praktikerinvolvering og tid til grundige drøftelser, fik karakter af at være et stort forsøgsprojekt, ingen rigtig ved, hvor fører hen.

Den internationale forskersammenslutning IEA har gennem de seneste 20 år gennemført internationale sammenlignende  undersøgelser af skoleelevernes færdigheder i 4. klasse i matematik og naturfag. Undersøgelserne har det lidet mundrette navn TIMMS. I TIMMS 2011 ligger Danmark blandt de bedste i verden. Kun otte lande ligger over Danmark. 10% af eleverne i Danmark ligger på højeste niveau, mens kun 3 % ligger på laveste niveau. Siden 1995 har danske elever forbedret deres resultater inden for matematik og natur/teknik med et helt klassetrin.

IEA gennemfører også tilsvarende undersøgelser vedrørende elevernes læsekompetencer - de såkaldte PIRLS-undersøgelser. Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 4. klasse flyttet sig fra bund til top. I PIRLS-undersøgelsen fra 2011 er der blot fire lande af de 50 deltagende lande, der ligger højere end Danmark. I Danmark er gruppen af svagere læsere blevet mindre end i 2006, hvor PIRLS-undersøgelsen blev gennemført for første gang i Danmark.

Danmark ligger internationalt i top, når det gælder politisk dannelse. Danske elever i 8. klasse er i en undersøgelse foretaget af IEA i 2009 blandt 38 lande blevet nummer et, når det gælder samfundsviden og lyst til at indgå i demokratiet.

Der er en bemærkelsesværdig uoverensstemmelse mellem den offentlige fortælling om folkeskolen og fakta om folkeskolen. Den offentlige fortælling om folkeskolens forfaldshistorie og de forskningsmæssige fakta om folkeskolens stadig forbedrede resultater stritter i hver sin retning.

Kilder:
www.uvm.dk
www.folkeskolen.dk

God vilje og uvidenhed kan afstedkomme ondskab

At afskaffe uvidenhed er forudsætningen for en retfærdig verden. Hvis et menneske er uvidende, kan det, selv når det har en god vilje, i konsekvens af uvidenheden komme til at skabe fortræd.

Det har Albert Camus skrevet om i sin filosofiske roman "Pesten":

”Den ondskab, der findes i verden stammer næsten altid fra uvidenhed, og den gode vilje kan afstedkomme lige så megen fortræd som den onde, dersom den ikke ved bedre besked. Menneskene er snarere gode end slette, og i virkeligheden er det slet ikke der, spørgsmålet ligger. Men de er mere eller mindre uvidende, og her er det man kan skelne mellem dyd og last, idet den mest fortvivlende last er den uvidenhed, der tror at vide alt, og som tager sig ret til at dræbe.”

Ud fra det synspunkt bliver alle der arbejder med opdragelse, dannelse og uddannelse en slags retfærdighedsforkæmpere. Det er altså ikke nok at kunne bruge en computer. Det er heller ikke nok at vide, hvordan man skaffer sig informationer. Viden er noget helt andet. Det er en almendannelse, hvor man har et skelet af viden om verden i tid og rum. En viden man kan sammensætte på mange forskellige måder afpasset til situationen. En viden der kan sættes sammen med og sættes i relation til ny viden. En viden man kan bygge sine personlige holdninger på.
 
Det er godt at mene noget. Endnu bedre er det, hvis man mener noget på baggrund af indsigt og viden. Så kan man stadig uforvarende komme til at gøre fortræd eller træffe forkerte beslutninger, men risikoen er meget mindre, end hvis ens holdning bygger på uvidenhed og forudfattethed.

Opdragelse og uddannelse må derfor bygge på en treklang: Kundskaber og færdigheder - almen dannelse - medborgerskabsevne.

Politisk jeopardy med uddannelserne

Hvis vi som en lille nation blot tilpasser os og kopierer de økonomi- og uddannelsesmodeller, som store nationer og magtfulde internationale økonomiske organisationer som OECD og EU lægger for dagen, så risikerer vi at miste det unikke, der har gjort, at vi som småstat hidtil har klaret os så flot.
Det har vi gjort på basis af et perfekt miks mellem dannelse, almendannelse og uddannelse. Senest har Barack Obama rost effekten af vores grundtvigske uddannelsesgrundlag og effekten af friheden i vores uddannelsessystem eksemplificeret i de danske folkehøjskoler. Han lød misundelig.
Pas på, at reformiveren på uddannelsesområdet ikke løber løbsk - hvis det da ikke allerede er sket. Ensidig fokusering på det, der kan måles og vejes, og det der har en umiddelbar økonomisk nytteværdi, indsnævrer på en uheldig måde dannelses- og uddannelsespotentialet. Et potentiale vi ud fra vores særlige tilgang gennem to århundreder har været gode til at udnytte i Danmark.
Vi har skabt mange flotte resultater. I flæng kan jeg blot nævne:
Vi er generelt set et af verdens lykkeligste folkeslag. 
Vi er et af verdens rigeste folkeslag. 
Vi har en af Europas stærkeste og mest stabile økonomier.
Vi lever i et af verdens sikreste og tryggeste samfund med ringe social uro, lav kriminalitet og næsten ingen korruption.
Vi har i følge internationale undersøgelser skabt verdens bedste retssamfund.
Vi er et folk med stor vilje og evne til livslang læring med den omstillingsevne, det medfører.
Danske elever ligger i toppen i internationale undersøgelser, når det gælder glæde ved at gå i skole. 
Danske unge viser sig i internationale målinger at være verdensmestre i viden om samfund og demokrati og ikke mindst i ønsket om at indgå i samfundets demokratiske dialog.
Danske elever ligger på eller over gennemsnittet i flere forskellige internationale undersøgelser og ikke bare i PISA-testene, når det gælder kundskabs- og færdighedsmæssige resultater.
Alt sammen er resultater, der påkræver sig anerkendelse og ikke nedvurdering og desavouering. Det er resultater, man skal passe på at spille politisk jeopardy med. Det er ikke nødvendigt hele tiden at demonstrere politisk handlekraft ved at ville omkalfatre alt. Værst af alt: nye omkalfatringer påbegyndes, inden de lige iværksatte er tilendebragt. Ikke sært, at de forskellige "skibe" jævnligt tager for meget vand ind.
Pressen og politikerne bør i debatten om fremtidens uddannelsessystemer huske på, at det ikke kun handler om faktuelle størrelser som skoledagens længde eller bestemte talkrav som adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Det er ikke de mest afgørende faktorer.
Det handler først og fremmest om at vise omsorg for det særligt danske og den særlige balance i vores uddannelsessystem. Der må gerne laves ændringer, men det bør ske i lange langsomme sejge træk og i bløde flowbevægelser med tid til grundige overvejelser og inddragelse af forskelligartede indsigtsfulde parter fra både praktiske og teoretiske uddannelsesmiljøer. Politikere skal ikke detaljeregulere, men forholde sig til det lange sigt.

Historiens vingesus på Skamlingsbanken og i Sommersted

I år er det 150 år siden mindestøtten på Skamlingsbanken i maj 1866 blev genrejst efter at have været sprængt omkuld af tyske tropper i marts 1864. Støtten er i år blevet renoveret og atter genrejst - heldigvis med de historiske skrammer og afslag affødt af sprængningen.

Mindestøtten var blevet rejst i oktober 1863 for at mindes de personer, der kæmpede den danske sprogkamp i Slesvig/Sønderjylland.

En af danskhedens forkæmpere var Laurids Skau. Han holdt en flammende tale ved det første sprogmøde på Skamlingsbanken 18. maj 1843. En flammetale der er mindet ved et vers af Grundtvig på den særskilte støtte, der er rejst for Laurids Skau på Skamlingsbanken. 

I følge rygterne havde den senere første forstander på Danmarks og dermed verdens første højskole i Rødding, daværende danskprofessor ved Universitetet i Kiel, Christian Flor en kraftig hånd med ved udformningen af Skautalens indhold. Det var jo sprogkamp, der stod på programmet. Skaus og Flors navne indgår også blandt navnene på den store støtte, ligesom Flor i lighed med Skau har en særskilt mindesten på toppen af Skamling.

Jeg var for øvrigt i dag på vejen hjem fra det sønderjyske fællesdyrskue i Åbenrå forbi Skauslægtens gård i Sommersted og holdt ind for at nyde den flotte mindesten, der står i et hjørne af gårdens have lige ud til vejen.

Man mærker historiens vingesus der som på Skamlingsbanken.

Et fattigt samfund med et kulturhistorisk dilemma?

I Tybrind Vig ved Husby på Vestfyn har amatørdykkere fra Fredericia Marine-Arkæologiske-Gruppe for mere end 30 år siden fundet en helt unik undersøisk stenalderboplads fra Ertebølle-kulturen (5400-3900 f.Kr.). 
I de forløbne årtier har gruppen med udgangspunkt i deres årlige sommerbase ved Jomfrumarken medvirket til den største undervandsudgravning i Nordeuropa. Der er gjort sjældne fund af stammebåde, mønstrede åreblade, lanser, økseskafter, ruser, tekstiler, som er de hidtil ældste fund fra Europa, tovværk, fiskenet m.m. Nogle af fundene er udstillet på Moesgaard Museum.
Nu står man i det dilemma, at museerne med deres faguddannede personale ikke har råd til at medvirke ved fortsat udgravning. Samtidig er genstandene i den undersøiske boplads under hastig nedbrydning og er i fare for at forsvinde, men det er ulovligt for for amatørarkæologer selv at sikre genstandene.
Det er et dilemma. På den ene side er det selvfølgelig nødvendigt, at fagpersoner medvirker i så unikt et fundområde. På den anden side må genstandene sikres mod nedbrydning. Enten ved optagning eller ved sikring på havbunden. Det virker som om der i denne sag er brug for nytænkning og et godt kompromis mellem de forskellige hensyn.
Det er et i ånd og penge fattigt samfund, der ikke sikrer sin kulturhistorie. Enten gennem nutidig optagning og bevaring. Eller ved på fundstederne at sikre genstandene mod nedbrydning, indtil senere tider får tilstrækkelig med økonomi, ekspertise og omsorg for kulturhistorien.

Om mit hjemland Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html

DR.dk - Tekst TV

Tybrind Vig ved Husby på Vestfyn

Jomfrumarken i den nordøstlige del af Tybrind Vig.Her holdt Marin-Arkæologisk-Gruppe til i mange år om sommeren.

Hybækkens udløb i Tybrind Vig. Hybækken løber på sit sidste stykke gennem det store flade strandengområde, Flægen. Skoven midt i billedet er Jomfrumarken,hvor Marin-Arkæologisk-Gruppe i mange år havde sin sommercamp,mens de foretog undersøiske udgravninger i Tybrind Vig

Udsigt over de strandengdrag, der hedder Flægen, Hybækkens udløb og Tybrind Vig over Lille Bælt mod Skamlingsbanken

Udsigt over Tybrind Vig og Lille Bælt mod Skærbækværket
ved udmundingen af Kolding Fjord 25 km væk

Almen dannelse er mere end pli og omgangsformer

Uddannelsessystemet i et demokrati bør være alment dannende. Det er alt for snævert og hæmmende, hvis et demokratis uddannelser alene retter sig mod at kvalificere til erhvervsfunktioner og nedprioriterer dannelsesspørgsmål af almen karakter. Almen dannelse må ikke forveksles med nutidige ønsker om udvikling af specifikke faglige kompetencer.

Det er nødvendigt, at borgere i et demokratisk samfund opnår almen dannelse. Begrebet almen dannelse er noget misforstået i disse år. Mange tror, at dannelse er en småborgerlig fernis med udgangspunkt i pli og omgangsformer.  

Det er en alt for snæver opfattelse af almen dannelse. Begrebet almen dannelse henviser til og beskæftiger sig med i hvert fald følgende fem forhold. 

Det drejer sig om, at borgerne generelt har kendskab til viden, der er – eller ønskes at være – alment udbredt i befolkningen. Det vil sige dannelse for alle. 

Det drejer sig desuden om udvikling af alle sider af personen - de kognitive (intellektuelle), de følelsesmæssige, de sociale, de fysiske og de kommunikationsmæssige. Det man kalder alsidig  dannelse. 

Det drejer om, at borgerne generelt har indsigt i forhold af almindelig interesse. Det der vedkommer os alle. Det vil sige almindelig  dannelse.

For det fjerde drejer det sig om evnen til at forstå sig selv som født ind i en kulturel tradition med værdier, normer og forventninger, verdens- og livsanskuelser, som ikke er vilkårlige, men heller ikke absolutte og uforanderlige. Det der kaldes kulturel dannelse. 

Og endelig den femte betydning, som drejer sig om spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab, at udvikle evnen og viljen til at være aktiv deltager i de mange fællesskaber, hvor der på alle niveauer udøves og træffes beslutninger om magt og fordeling, om ret og rimeligt, og om gensidige forventninger. Med andre ord politisk demokratisk dannelse.

Almendannelse i ovenstående fem fremtrædelsesformer er det, der adskiller en demokratiets folkeskole fra de skoler, vi har haft i Danmark op gennem århundrederne før demokratiet blev indført. Enevoldskongerne havde det meget snævre mål for enevoldsstatens skoler, at de skulle gøre eleverne "til gode kristne og nyttige borgere for staten".

Men nu lever vi jo i demokratiets tidsalder. Så må folkeskolen og det efterfølgende videre uddannelsessystem have udvikling af det almentdannende som en af sine vigtigste formål. Demokrati og almendannelse i ovennævnte fem fremtrædelsesformer er meget vigtige og helt afgørende, når det gælder at bryde negativ social arv, skabe lige muligheder og støtte borgerne i at kunne påtage sig deres medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund. 

Almendannelse kan ikke kun omfatte det aktuelle, men må omfatte det overleverede og viden om verden i tid og rum. Perspektiv på det lokale, det nationale og det globale. På fortid, samtid og fremtid.

Træder så mangen sti vild i Bramdrup og Bramdrupdam

Min vandretur i dag i det flotte solskinsvejr ad lokalområdets net af naturstier gav impulser, der åbenbart befordrede, at den gamle folkevise om Ebbe Skammelsøn, der "træder så mangen sti vild", hele tiden kværnede i mit hoved undervejs på turen: www.youtube.com/watch?v=flaUrVqv7hY

I Bramdrup og Bramdrupdam er vi beriget med rigtig mange naturstier. Blandt dem er stierne på de nedlagte jernbanetracéer fra Egtvedbanen(1898-1930) og Troldhedebanen (1917-1968). De gamle baneforløb er nu stier, der med nogle hundrede meters afstand forløber næsten parallelt gennem Bramdrup Sogn, inden de krydser hinanden ved kroen i Bramdrupdam og fortsætter henholdsvis mod nord og mod vest.

De gamle jernbanetracéer danner sammen med vore mange andre naturstier et sammenbundet stinet. Naturstierne løber tværs gennem og langs Bramdrups mange naturområder i form af søer, vandløb, skove, enge og overdrev.
Det giver et utal af kombinationsmuligheder for valget af den daglige vandretur og dermed mange forskelligartede naturoplevelser. Oplevelser der ofte sætter gang i associationsrækker som fx dagens om folkevisen med det fængende omkvæd "... Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild."

Bramdrup og Bramdrupdam

LANDSBYEN LEVER

Mandag aften den 2. maj 2016 blev brugt på en dejlig aftentur i centrum af Bramdrup. Turen var arrangeret af Lokalhistorisk Forening for Bramdrupdam.

Man skal være lokalkendt og nok også lidt historisk interesseret for at vide, at det, vi i daglig tale kalder Bramdrupdam, i virkeligheden består af to bydele.

Den nye bydel er Bramdrupdam langs Vejlevej, der er den gamle hovedvej mellem Kolding og Vejle. Det er stationsbyen med Egtvedbanens banegård og trinbrættet til Troldhedebanen. Det store kryds, hvor to jernbaner og en hovedlandevej krydsede hinanden. Her ligger dammen, kroen, det tidligere mejeri, det tidligere kommunekontor, den gamle brugs og mange andre tidligere forretninger og virksomheder.

Den gamle bydel er Bramdrup landsby centreret om landsbyforten foran kirken. Her ligger den gamle skole, den gamle smedje, resterne af smededammen, det tidligere karetmagerværksted, øvelseshuset, den gamle store gård, Kringsgården og kirken. Det er her den egentlige landsby Bramdrup ligger og har givet navn til det sogn som både Bramdrupdam og Bramdrup ligger i, nemlig Nr. Bramdrup Sogn i Brusk Herred. Som mange andre byer i Danmark består byen af en ny stationsby og lidt derfra en gammel landsby.

Ved aftenens arrangement fortalte dygtige lokale folk om de forskellige funktioner, der var i bygningerne omkring fortepladsen i gamle dage. Mange af bygningerne ligger der heldigvis endnu rundt om landsbyens fælles plads. En rigtig interessant, spændende og inspirerende aften i hyggeligt selskab blev afsluttet med kaffe, hjemmebag og lokalhistoriske diskussioner i sognehuset. Desværre ser det ud til, at foreningen må nedlægges, da det ikke er muligt at skaffe bestyrelsesmedlemmer.