At afskaffe uvidenhed er forudsætningen for en retfærdig verden. Hvis et menneske er uvidende, kan det, selv når det har en god vilje, i konsekvens af uvidenheden komme til at skabe fortræd.
Det har Albert Camus skrevet om i sin filosofiske roman "Pesten":
”Den ondskab, der findes i verden stammer næsten altid fra uvidenhed, og den gode vilje kan afstedkomme lige så megen fortræd som den onde, dersom den ikke ved bedre besked. Menneskene er snarere gode end slette, og i virkeligheden er det slet ikke der, spørgsmålet ligger. Men de er mere eller mindre uvidende, og her er det man kan skelne mellem dyd og last, idet den mest fortvivlende last er den uvidenhed, der tror at vide alt, og som tager sig ret til at dræbe.”
Ud fra det synspunkt bliver alle der arbejder med opdragelse, dannelse og uddannelse en slags retfærdighedsforkæmpere. Det er altså ikke nok at kunne bruge en computer. Det er heller ikke nok at vide, hvordan man skaffer sig informationer. Viden er noget helt andet. Det er en almendannelse, hvor man har et skelet af viden om verden i tid og rum. En viden man kan sammensætte på mange forskellige måder afpasset til situationen. En viden der kan sættes sammen med og sættes i relation til ny viden. En viden man kan bygge sine personlige holdninger på.
Det er godt at mene noget. Endnu bedre er det, hvis man mener noget på baggrund af indsigt og viden. Så kan man stadig uforvarende komme til at gøre fortræd eller træffe forkerte beslutninger, men risikoen er meget mindre, end hvis ens holdning bygger på uvidenhed og forudfattethed.
Opdragelse og uddannelse må derfor bygge på en treklang: Kundskaber og færdigheder - almen dannelse - medborgerskabsevne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar