”I skolen skal barnet modnes til
senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar”
Sagt af Grundtvig, Kold, Sabroe, Stauning, Koch, Bomholt, Løgstrup, McCourt, Honneth eller Scharmer? Svaret kommer i mit nedenstående forslag til "Politikernes Pædagogiske Pixibog".
Der er brug for en pædagogisk
pixibog for politikere. De har brug for i kort form at få en fornemmelse af,
hvad der er det særligt danske i pædagogik og folkeskole. Et historisk perspektiv, der giver mulighed for at værne om og nænsomt udvikle den særlige danske tilgang,
der har haft så stor succes i forhold til at skabe et af verdens bedste samfund
med et af verdens bedste uddannelsessystemer.
Hvorfor nu det?
Politikerne har i gennem de
seneste 25 år lavet ændring på ændring i folkeskolen. Formålet har været at
styrke kvaliteten i skolen. Det er i sig selv selvfølgelig et helt legitimt og
godt politisk formål. Problemet er bare, at den politiske mission ikke er
lykkedes. Politikerne er kommet ud af takt med, hvad der er det særligt danske
i forhold til pædagogik og folkeskole set i sammenhæng med samfundets udvikling.
Mange forældre er utilfredse med den folkeskole, der er kommet ud af det.
Elever og lærere stemmer med fødderne og vandrer i stadig stigende grad til de
private skoler.
Problemet er, at politikerne i
deres iver efter forandringer er ved at smide det særligt danske i folkeskolen ud
med badevandet.
Hvis vi som en lille nation blot
tilpasser os og kopierer de modeller, som store nationer og magtfulde
internationale økonomiske organisationer som OECD og EU lægger for dagen, så
risikerer vi at miste det unikke, der har gjort, at vi som småstat hidtil har
klaret os så flot.
I flæng kan jeg blot nævne, at
internationale undersøgelser viser, at vi er et af verdens lykkeligste
folkeslag, et af verdens rigeste folkeslag, har en af Europas stærkeste økonomier, har et af verdens sikreste og tryggeste samfund, er verdens bedste retssamfund, har
stor vilje og evne til livslang læring med den omstillingsevne, det medfører.
Danske elever ligger i toppen, når det gælder glæde ved at gå i skole. Danske
elever ligger på eller over gennemsnittet i internationale undersøgelser, når
det gælder kundskabs- og færdighedsmæssige resultater. Danske elever ligger
nummer et i internationale undersøgelser, når det gælder viden om samfundet og
ønske om at være aktivt deltagende i demokratiet. Det er resultater, der
påkræver sig anerkendelse og ikke nedvurdering og desavouering.
Men hvad er det for en særlig
dansk tilgang, der har medvirket til disse flotte resultater? Det er det
politikerne har brug for at lære om i deres ”Politikernes Pædagogiske Pixibog”. Så kan de
holde deres ønsker om forandringer op mod det fundament, der har skabt de
nævnte fantastisk flotte resultater. Det giver mulighed for at sikre, at forandringer ikke ødelægger fundamentet.
Det særligt danske skal
selvfølgelig tilføres vitamintilskud udefra. Vitaminer der vitaliserer vores
tilgang, men ikke udvisker og overtoner vores særlige måde at gøre tingene på.
Her er mit bud på, hvad jeg ville tage med i en sådan pixibog til støtte for
politikernes vigtige og udfordrende arbejde:
Skolen ”må (...) for det første
ikke gøre oplysning eller sig selv men livets tarv til sit øjemed” (N.F.S.Grundtvig. 1838)
”Oplysning har jeg næppe så godt
greb på, som jeg har på oplivelse. Jeg opliver først, og så oplyser jeg
bagefter, eller i alt fald opliver og oplyser jeg på engang” (Kristen Kold. 1866)
"Børnene ejer sig selv og
skal vurderes som selvstændige individer med ret til kærlighed, tryghed og
anerkendelse" (Peter Sabroe o. 1910)
"Lær (...) at værdsætte Flid
og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af
Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og
Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem,
og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse
baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig". (Th. Stauning. 1939)
”Demokrati er derfor en livsform.
Man tilegner sig den ved at leve den igennem sit privatliv - i forhold til
familie, naboer og foreningsliv. Det bliver en tankegang - en holdning, der
gennem hele livet udmøntes ved handling og gennemstrømmer samfundet". (Hal Kock. 1945)
”I skolen skal barnet modnes til
senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” (Julius Bomholt. 1953)
"Skolens hovedopgave er at
give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er
givet med vor kulturoverlevering. Under skoleforløbet sker oplysning til at
begynde med med fortælling for at ende med stillingtagen". (K. E. Løgstrup. 1981)
”I skal studere og lære, så I kan
danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne
meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer
og intet menneske i verden kan blande sig i den”. (Frank McCourts roman ”Angelas aske”. 1996)
"...den grundholdning,
som udtrykkes gennem anerkendelse, må være selve den kerne, som pædagogik er
gjort af. I mødet med den anden må der være en anerkendelse, en respekt og en
forståelse til stede." (Axel Honneth. 2004)
”Viden og kærlighed er den samme
mentale aktivitet; for at forstå en ting må man elske den, for at elske en ting
må man forstå den.” (Scharmer. 2006)
En sådan pædagogisk pixibog giver
et godt fundament for, at politikere og borgere kan reflektere over, hvordan vi
som samfund fremover løbende kan levendegøre og livliggøre et folkeligt
demokrati, der afspejler og afspejles i folkeskolen. I det mindste lever mit forslag til "Politikernes Pædagogiske Pixibog" op til, at notater til overbebyrdede politikere højest bør fylde 1 A-4 ark.
