Otte årtiers hverdagsliv levet i Husby og Ejby

Vores mor, Nina Marie Hansen blev født i Kingstrup Mose ved Gelsted den 4. juli 1926 - på USA´s uafhængighedsdag. Denne dato var på mange måder betydningsfuld i hendes liv. Hun knoklede selv gennem alle årene for at opnå uafhængighed og på at kunne svare enhver sit og værne om sine nærmeste. Hun giftede sig med vores far Peter Emil Hansen, også født den 4. juli – og sammen fik de den ældste søn, Ib på netop denne dato. Hendes to andre sønner Leif og Bo er ligeledes født i juli måned tæt på samme dato. Så hele familien blev en rigtig sommerfamilie med rod i årets lyseste timer. Familien var mors et og alt og den store, lysende glæde i hendes liv. Hun var stolt af sin mand og sine tre drenge.

Mormor og morfar og deres seks børn foran huset i Ejby Stationsmose

Den store søskendeflok

Hun startede sit eget liv i en familie, hvor man betød noget for hinanden. Hendes far og mor (vores mormor og morfar) og en søskendeflok på 6, fire piger og to drenge. Især storesøster Ketty, som kun er 1 år ældre end mor, havde hun et meget tæt forhold til. Mors start i livet blev vanskelig, da hun som lille - lige som så mange andre på den tid - pådrog sig engelsk syge. Men efter helbredelsen for denne lidelse havde hun rigtig mange gode år. 

Da søster Ketty først i 1930´erne startede i Ejby Skole, fik mor lov til at komme med, selv om hun endnu ikke havde alderen til det. Det nød hun, og hun fortalte ofte og gerne herom. De havde på det tidspunkt en lærer Nielsen. Da Leif og Ib mange år senere i august 1965 startede i 1. real i Ejby Folke- og Realskole var lærer Nielsen blevet til skoleinspektør Nielsen.

Mor berettede ofte om sjove oplevelser og gale streger fra barndommen, som da hun og Ketty engang ville bade i bækken nede ved Ejby Stationsmose og derfor tog deres nye kjoler af. Mens de badede flød kjolerne desværre væk og var ikke til at få fat i. Mor har senere i et lille skrift beskrevet det, hun kaldte ”moseungernes” liv i hjemmet ved Ejby Stationsmose. Det var en god barndomstid og nogle familiemæssige oplevelser, der betød meget for hende og gav hende en god ballast med i livet. En ballast hun fik glæde af og god brug for i et liv præget af slid og nøjsomhed.

Tjenestepige på landet

Allerede som fjortenårig kom hun i det første krigsår 1940 ud at tjene som ung pige i huset, som det hed dengang. Selv om hun havde gode boglige evner, var det ikke dengang sædvane og muligt, at en pige (og slet ikke med hendes sociale baggrund) tog uddannelse. Derfor var hendes glæde også særlig stor, da hun senere i en meget moden alder på VUC i Middelfart fik mulighed for at tage en 10. klasses eksamen i dansk – med et rigtig flot resultat.

Som ung pige i huset på diverse gårde skulle hun knokle, men hun forstod også her at finde de lyse timer – og hun fik mange gode oplevelser. Specielt et af hendes tjenestesteder fik stor betydning for hende. Her var hun i huset på en gård i Indslev, hvor gårdmandskonen, Jørgine var tidligere lærer. Jørgine var ugift og drev gården sammen med to ugifte brødre. Mor sugede til sig og fortalte tit glad sin mand og sine drenge om sine mange oplevelser på gården og de leveregler, hun fik af Jørgine. Oplevelserne fra den tid i hendes liv gav meget at grine af, f.eks. når hun ved frokostbordet  hjemme i Husby mange gange gengav det, hun havde hørt den noget påholdende Jørgine udtrykke ved frokosten på gården i Indslev: ”Ta’ fedt, ta’ smør – ta’ hvad du vil, ta’ fedt”. Det kunne mor more sig over og tilføjede så selvfølgelig til sidst, at her hos hende skulle man endelig tage smør, hvis man bedre kunne lide det end fedt.

Nina og Peter Emil Hansen blev gift den 7. november 1948 i Ejby Kirke

Giftermål

I 1948 blev hun gift med vores far, Peter Emil Hansen - født 4. juli 1927 i Jersore på Nordfyn. Han betød gennem hele hendes liv utrolig meget for hende og var et stadigt omdrejningspunkt - også efter hans alt for tidlige død som 68-årig i 1995. Hun henførte ofte sine synspunkter til, hvad Peter ville have sagt, hvad han ville have ment, eller hvad han ville have gjort. Mor og far boede først i Gl. Ejby, hvor Ib og Leif blev født. Den 1. november 1954 flyttede de i eget hus på Skræppedalsvej i Husby. Her blev Bo født i 1957.

Både far og mor var i ordets bedste forstand hverdagsmennesker. De levede virkelig op til det, forfatteren Dan Turéll har beskrevet i sit digt ”Hyldest til hverdagen”, hvor han bl.a. skriver: Jeg holder af hverdagen – Mest af alt holder jeg af hverdagen - den langsomme opvågnen til den kendte udsigt, der alligevel ikke er helt så kendt. Mor og far stillede sig tilfredse med at sidde i deres have på Skræppedalsvej og kigge ud over Husby Mose og ud over deres have og deres dyr. Far havde i sin ungdom rejst rundt for at arbejde på herregårde i Jylland og på Sjælland og fortalte gerne historier om sine oplevelser fra den tid og fra, da han var soldat i Århus og i Sæd ved grænsen. Men mor levede hele sit liv i Ejby, Husby og omegn og var tilfreds med det.

Det var en stor og berigende oplevelse for hende en sommer, mens vi var små,  at hun sammen med sin søster Ketty og sine sønner kunne tage nogle dage til Vostrup i Vestjylland og besøge sin søster Erna og svoger Villy. En oplevelse hun mange gange senere vendte tilbage til. Hvor sjovt hun og drengene og søstrene Ketty og Erna havde haft det i de dage sammen med den lune og humørfyldte vestjyske svoger.

Nina, Ib, Bo, Leif og Peter

Hjemmearbejdende husmor

Mor var hjemmearbejdende, dengang blev det kaldt hjemmegående. Hun ville gøre alt for at glæde sine nærmeste. Om det var at stå op sammen med far klokken 4 eller 5 om morgenen, smøre hans madpakke og drikke morgenkaffe med ham, inden han skulle på arbejde. Eller om det var at være klar med et mellemmåltid, når vi drenge kom hjem fra skole. Og hun tog sig tid til at læse bøger og blade højt for os og mange gange også vores kammerater. Mor satte en ære i, at hendes børn altid så pæne ud og havde orden i deres ting. Hun nød at tage dem med i biografen. Ganske uretfærdigt ville vi drenge hellere have far med til Zorro-film vist af det omrejsende Stjernebio i Husby Forsamlingshus, for så fik vi lov til at købe slik, mens mor var mere påholdende og derfor ikke tilsvarende populær at komme i biografen med.

Det at glæde andre, sagde hende mere end at stræbe efter materielle goder. Mor levede et liv, hvor hun fandt glæden i hverdagen og dens små detaljer. Kunne altid fortælle om dagligdagen og dens oplevelser, som andre kan fortælle om store ferieoplevelser. Hun fulgte levende med i aviserne: ”et hjem med respekt for sig selv holder avis”, og hun havde derfor avisabonnement lige til det sidste. 

Hun fik også informationer fra arbejds- og uddannelseslivet gennem sin mand og sine drenge. Hendes fire mandlige familiemedlemmer var hendes antenner, og senere blev antennerne godt suppleret af svigerdøtre og børnebørn. Hun satte stor pris på det kvindelige islæt som svigerdøtrene og de fire pigebørnebørn, hun med tiden blev beriget med, repræsenterede. De var en velkommen modvægt til det mandesamfund, som hendes familie indtil da havde været.

Huset i Husby "Svinget" 1958. Lillebror Bo, født juli 1957 ligger i barnevognen. Husets historie er beskrevet her: http://ih18.blogspot.dk/2016/06/historien-om-huset-i-husby.html

Samfundsengageret

Mor var samfundsinteresseret og nød diskussioner med alle, der kom i hendes hjem, unge som voksne. Hun kunne sætte gang i enhver diskussion ved at sætte synspunkter på spidsen. Far var formand for Socialdemokratiet og fagforeningen i Husby Sognekommune, herunder kontrolbestyrer for A-kassen. Mor deltog engageret og medlevende i fars forskellige tillidshverv. Det var mor som stod for at stemple de arbejdsløses A-kort og udbetale arbejdsløshedspenge til dem. Det var et job hun overtog efter en af vores naboer, Ester Nielsen, der boede i Norddal. Særlig om vinteren kom der en del arbejdsløse i vores hjem for at få ordnet deres A-kasseforhold. Mors og fars faglige engagement kom blandt andet til udtryk ved, at mor engang nedlagde roehakningen hos en af sognets landmænd, da hun ikke kunne få den korrekte overenskomstmæssige tarif for sit arbejde.

Lige så lattermild og humoristisk mor var, lige så svært havde hun ved at forstå ironi og drillerier, når det drejede sig om hende selv. Så kunne hun blive hidsig, men aldrig på en måde, så hun bagefter bar nag til nogen. Hun var absolut ikke populær hos os fodboldinteresserede drenge, når hun på de store landskampdage valgte at holde med modstanderlandsholdene fremfor at holde med Danmark.

De fælles beslutninger

Mor bakkede altid sine sønner og sin mand op i de valg og handlinger, de foretog sig. Ikke sådan, at hun ikke havde sine egne meninger og sine meningers mod. Det havde hun i høj grad. Alle afgørende beslutninger af betydning for familien blev altid taget efter lange drøftelser mellem hende og far. Ofte blev drøftelserne  taget i mørkningen i den lille hyggelige stue i huset på Skræppedalsvej i Husby. Og så kunne vi drenge lige pludselig få besked om, at nu var det besluttet, at  der skulle nyt tag på huset, at stuerne skulle lægges sammen, at far som en midaldrende mand sidst i fyrrerne skulle have kørekort og bil, eller at mor nu skulle starte på voksenuddannelse i Middelfart.

Ib, Leif og Bo kom i Ejby Folke- og Realskole, hvor Nina gik, da den hed Ejby Skole, som den nu hedder igen

Børnenes dannelse og uddannelse

Mor interesserede sig meget for sine sønners gøren og laden. Vi fik lov til meget, uden at hun brokkede sig. Det kunne nogle gange godt gå vildt for sig,  fordi der kom rigtig mange af vores kammerater på besøg i hjemmet. Det nød hun meget. Engang imellem kunne hun dog nogen tid inde i sommerferien sige: "Det er godt, I snart skal i skole igen".

Mor forstod sammen med far at stå for en børneopdragelse, hvor vi, uden at det egentlig nogen sinde blev diskuteret, godt var klar over, hvad der var rigtigt og forkert. Ikke noget med at bande, lyve eller at være uhøflig. Sørge for at gøre en indsats i skolen. Der blev også indkøbt bøger til det i øvrigt ikke bogrige hjem. Trebindsværket "En bygning vi rejser" fra Fremads Forlag. Mange af de store klassiske romaner fra Fremads Folkebibliotek som for eksempel Gunnar Gunnarssons "Edbrødre" og Jørgen Nielsens "En kvinde ved bålet". Munksgaards skoleleksikon med verdensatlas blev også indkøbt.

Hun og far levede efter devisen ”gør din pligt, kræv din ret” – og det i nævnte rækkefølge, men med lige stort tryk på begge led. Det gav de også i deres dagligliv konkret videre til deres børn. Vi oplevede et hjem, hvor f.eks. en af sognets udviklingshæmmede, Gamle Anders ofte af sig selv ankom til aftenkaffe og en snak. Hjemmet havde også tit besøg af fars arbejdskammerater, der lige skulle have ordnet et skatteskema (det var i selvangivelsens tid før kildeskatten) eller have drøftet et overenskomstspørgsmål eller lignende. Alt sammen foregik det ved køkkenbordet - mange gange under overværelse af os tre drenge og med god servering og støtte fra mor. Mor var stærk i det skriftlige, mens far var god til at se på tal.

Mor så – ligesom os - frem til besøg af vore mostre, onkler og tanter, kusiner og fætre, fordi hun nød at se, hvordan vi drenge trivedes i selskabet med familien.  Derfor blev hun også hjemme i Husby for at passe lillebror Bo, så far kunne tage os to store drenge, Ib og Leif med på en ”dannelsesrejse” til København for at besøge onkel Finn og faster Edel og deres familier.

Hun glædede sig over, når vi drenge kunne komme på ferie hos onkel Børge og tante Elsa i Davinde på Midtfyn eller onkel Verner og tante Signe i Horne i Vestjylland og få glæden af at hjælpe til i stalden og på marken. 

Arbejdet

Mor og far troede på vigtigheden af gennem engagement, oplysning og uddannelse at skabe en bedre og mere retfærdig verden. Derfor knoklede de på for at skabe et godt hjem og give deres børn en god uddannelse.

Far havde hårdt arbejdsmandsarbejde, og i sæsonen arbejdede mor ofte for andre med at luge roer eller trække roer op med håndkraft; ikke sjældent med den lille Bo for enden af rækkerne i barnevognen. Eller hun plukkede jordbær og hindbær i vores store have og tjente en skilling ved salg fra vejbod. Derfor var det selvfølgelig senere en stor glæde for mor og far, at vi tre drenge alle fik videregående uddannelser og gode og interessante job. Selv om det ikke lå til mor kunne hun i stolthed over sine drenge kamme over og ligefrem prale af dem; så fik hun skæld ud, når det blev for meget.

Gravstedet på Ejby Kirkegård

Sorrig og glæde de vandre til hobe

Heldigvis fyldte glæderne mest i mors liv, men hun oplevede også store sorger. Hun mistede sin førstefødte, Finn. Efter en række operationer døde han kun nogle få uger gammel. Det må have været hårdt for en ung familie. Allerede som 36-årig mistede hun sin mor, som betød rigtig meget for hende. Også hendes mand Peter døde alt for tidligt, hvilket var et stort tab for hende.

Efter fars død i 1995 flyttede mor tilbage til Ejby, hvorfra hun havde gode minder fra sin barndom og ungdom. Her havde hun nogle gode år i lejligheden på Blommegrenen. Først da hun var meget syg og i terminalfasen, kom hun på plejehjem. Mor døde efter nogle få dages ophold på Plejehjemmet Egebo i Ejby mandag den 1. november 2010, 84 år gammel. Efter et - som hun selv sagde en af de sidste dage - langt og godt liv, hvor de lyse timer og glæderne var langt i overtal. Mor, far og storebror Finn ligger begravet på Ejby Kirkegård.

Beskrivelsen af mors liv er på mange måder en beskrivelse af, hvordan flertallet af mennesker på Vestfyn levede fra 1930´erne frem til årtusindskiftet. Krisen i 1930´erne, verdenskrigen, den anden industrielle revolution i 1950´erne, velfærdssamfundet, kvindernes begyndende emancipation og uddannelsesboomet forandrede samfundet og skabte gennemgribende ændringer i hverdagsmenneskers liv.


Her er en henvisning til flere af mine artikler om Husby, Ejby og Vestfyn:
http://ih18.blogspot.dk/2017/12/om-min-hjemegn-i-husby-og-ejby-og-pa.html

Læsernes Top 5 2017 på www.ih18.blogspot.com

I løbet af 2017 har jeg lagt alt muligt på min blog. Mange gange blot en historie eller en fortælling fra min barn- eller ungdom. Men ofte om noget fagligt der optager mig.

Om Folkeskolen. Om Dagtilbudsområdet. Om forhold i samfundet. Om topografi. Om natur og landskaber. Om historie. Om kultur. Og meget mere.

Ferup sø vest for Kolding

De mest populære artikler blandt følgerne har jeg  samlet i en ”Læsernes top 5 2017”.  Top 5 består af to fortællinger og tre faglige artikler. Det er et meget dækkende udsnit af fordelingen aktiviteterne på bloggen www.ih18.blogspot.com

1. ”Børnelivet skal leves i dagtilbud af høj kvalitet”:

http://ih18.blogspot.dk/2017/06/brnelivet-skal-leves-i-gode-dagtilbud.html

“ Vi skal holde fast i det særligt danske værdigrundlag, vore dagtilbud er bygget på. Samtidig skal vi sikre den høje kvalitet i vore dagtilbud. Det skal vi, fordi børn, der går i børnehaver med uddannet personale og gode normeringer og heraf følgende høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, klarer sig bedre i livet.“

 2. ”Vinterfortælling”:

http://ih18.blogspot.dk/2017/11/en-vinterfortlling.html

” En af drengene fik den ulyksalige ide at kaste en snebold op på taget ovenover lærer Andersen. Det fik en lavine af sne fra taget til at falde ned  over ham. Det brød han sig mildt sagt ikke om. Da ingen ville vedgå sig kastet eller fortælle, hvem der havde kastet, kom hele gruppen af drenge til at sidde efter.”

Husby Skole på Vestfyn. Omkring 1962

3. ”Vinteroplevelse på vejene mellem Husby, Ejby og Glamsbjerg”:

http://ih18.blogspot.dk/2017/12/ad-vintervejen-mellem-husby-og-ejby.html

“ Bum! Der lå jeg midt på Nørregade i Ejby. Liggende ovenpå min dejlige tregearede grønne cykel og med min højre fod strittende lige op i luften.” Hvordan var jeg endt der liggende midt på vejen? Det er en længere historie.

4. ”Folkeskolens famleri”:

http://ih18.blogspot.dk/2017/09/folkeskolens-famleri.html

” Skal folkeskolen fortsætte ad helt nye og ukendte veje – ikke som formål have tilværelsesoplysning, men alene uddanne mennesker, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne på det globale marked? Eller skal folkeskolen udvikle sig med sammenhæng til og med næring fra den særlige danske uddannelsestradition, hvor både uddannelse og dannelse vægtes?”

5. "Når folkevalgte stigmatiserer":

http://ih18.blogspot.dk/2017/03/nar-folkevalgte-stigmatiserer.html

”Noget af det værste, vi kan gøre mod hinanden, er at stigmatisere andre mennesker. Dem, vi vælger til at repræsentere os og træffe beslutninger på vore vegne, har selvfølgelig et særligt ansvar i forhold til at undgå stempling, stigmatisering og marginalisering af andre mennesker.”

Erving Goffmans bog "Stigma. Om afvigerens sociale identitet"

Og så et par wildcards til to artikler, jeg selv er særlig glad for, men som af forskellige årsager ikke har formået at komme ind på årets top 5 læserliste.

Wildcard 1: ”Folkeskolen: Elever skal lytte, se og gøre”:

http://ih18.blogspot.dk/2017/12/folkeskolen-elever-skal-lytte-se-og-gre.html

En artikel der ikke er kommet så højt op på årets liste. I forbindelse med publiceringen af de seneste læseresultater og den heraf afledte debat, er artiklen ellers meget aktuel. Da den først er publiceret den 7. december 2017, har den ikke haft chancen for at krybe op i årets Top-5 liste. Ærgerligt nok. Så derfor får artiklen årets wildcard 1

Wildcard 2: ”Pædagogisk Pixibog for Politikere”

http://ih18.blogspot.dk/2017/03/pdagogisk-pixibog-for-politikere-om.html

Blev publiceret som kronik i Jysk Fynske Mediers fælles avistillæg ”Danmark”. Artiklen fik derfor ikke så mange hit på bloggen, at den kom ind på årets top 5. Det er væsentligt at få pædagogikken tilbage i folkeskole og dagtilbud. Derfor årets wildcard 2.

De har alle sagt noget af betydning for "dannelse"

Årets oplevelse:

Car Park North koncert i Husby Auto i august med hundredevis af tilhørere. Det var stort. Noget lignende er ikke set i Husby og Tanderup siden Legal Lunatics og Daytrippers i min ungdom optrådte i ungdomsklubberne i Husby og Tanderup forsamlingshuse. Og det kom jo dengang slet ikke i nærheden af dette høje niveau.

https://www.facebook.com/ib.hansen.33671/videos/867027023453273/  

Car Park North giver koncert i Husby Auto på Vestfyn. August 2017

Når samfundet marginaliserer og stigmatiserer

Når enkeltpersoner eller grupper hele tiden får at vide, at de ikke er ønskede i et fælleskab eller skubbes ud af fællesskabet, kalder vi det, at de marginaliseres.

Noget tyder på, at marginalisering kan medføre stigmatisering med heraf følgende dårlige sociale og psykiske betingelser. Marginalisering og efterfølgende stigmatisering skaber ”ondt i livet” i form af indadvendthed og depressive symptomer. Dårlige sociale og psykiske betingelser fremmer afmagtshandlinger som for eksempel vold.

For at få en dybere forståelse for og indsigt i virkningerne af stigmatisering har jeg set på den amerikansk-canadiske sociolog Erving Goffmans teorier herom. Begrebet stigma anvendes til at betegne en miskrediterende egenskab ved en person. Det er ikke personens egenskab i sig selv, der er stigmatiserende, men egenskaben i samspillet med andre menneskers fordomsfulde klassificering af mennesker. Det er for eksempel ikke i sig selv stigmatiserende at have en dom, men det er de fordomme, andre tillægger den dømte og møder den dømte med, der medfører stigmaet.

Stigmabegrebet handler således ikke om forholdet for det enkelte individ, men om selve den proces, der foregår mellem de såkaldt normale og den stigmatiserede.

Goffman pointerer, at stigmaet er en rolle, som den stigmatiserede presses ind i af de normale. Goffman udtrykker det således, ”.. at stigma ikke så meget har at gøre med en række konkrete individer, som kan sorteres i to adskilte bunker, de stigmatiserede og de normale, som det har at gøre med en altgennemtrængende tosidet social proces, inden for hvilken ethvert individ spiller med i begge roller ”.

Dette er efter min mening en vigtig forståelse at have i forhold til, hvordan vi forebygger marginalisering og stigmatisering, og hvordan vi som samfund behandler allerede marginaliserede og stigmatiserede enkeltpersoner og grupper.

Goffman skelner mellem tre stigmatyper: 1) Det kropslige stigma, som eksempelvis et fysisk handicap, 2) Stigmaet som følge af karaktermæssige fejl, såsom: ”(…) viljesvaghed, dominerende eller unaturlige lidenskaber, forræderiske og kompromisløse overbevisninger, eller uhæderlighed(…)” og 3) Det slægtsbetingede stigma, der relaterer sig til eksempelvis race og overføres fra generation til generation. 

Vi har ifølge Goffman en tendens til at kode egenskaberne nævnt under punkt 2 sammen med den stigmatiseredes fortid, herunder fængselsophold, stofmisbrug, psykisk sygdom, alkoholisme, politisk radikalisme med videre.

Udover de tre forskellige stigmatyper, skelner Goffman imellem tre forskellige typer af identitet: ”den sociale identitet”, ”den personlige identitet” og ”jeg-identiteten”.

Jeg-identiteten er  ”…den subjektive fornemmelse af sin egen situation og sin egen kontinuitet og karakter, som et menneske bibringes som følge af sine forskellige sociale erfaringer”.  Denne subjektive fornemmelse opbygger en person i samspil med de erfaringer, individet gør sig af andres opfattelse af personens sociale- og personlige identitet. Begrebet den sociale identitet relateres til andres opfattelse af individet samt deres definition af individets identitet. Goffman skelner mellem den tilsyneladende sociale identitet og den faktiske sociale identitet. Den faktiske sociale identitet refererer til egenskaber, personen selv mener at besidde.

Den tilsyneladende sociale identitet handler derimod om de egenskaber og krav, vi tillægger personen, og som vi har en forventning om at få bekræftet ud fra vore egne forestillinger om, hvad en ung kriminel er. Når man for eksempel tillægger den unge kriminelle en tilsyneladende identitet, tillægger man nogle miskrediterende egenskaber, som den unge muligvis ikke selv mener at have. Dette mener Goffman  fører til: ”... en særlig uoverensstemmelse mellem den tilsyneladende og den faktiske sociale identitet(…)”.

Social information henviser i Goffmans teori til den information, der gives til omverdenen om en person. Denne sociale information formidles ved hjælp af henholdsvis prestige- og stigmasymboler. Prestigesymboler henviser til personens prestige, klasse mv. Stigmasymboler bruges derimod om ” tegn som særligt effektivt henleder andres opmærksomhed på en for identiteten nedværdigende brist, hvorved en ellers sammenhængende facade krakelerer, med en heraf følgende nedvurdering fra vores side.”

Goffman benytter desuden begrebet ”passere”. Han anvender det som betegnelse for den situation, hvor en stigmatiseret forsøger at opnå accept som medlem af en dominerende gruppe, race, religion osv. uden i virkeligheden at opfylde de nødvendige betingelser herfor. Dette knytter sig til situationer, hvor stigmaet ikke kan identificeres eller iagttages af andre, men kun kendes af bæreren selv. Man kan for eksempel ikke umiddelbart se på en person, at vedkommende er eller har været kriminel.

De fleste stigmatiserede vil på et eller andet tidspunkt i deres liv forsøge ”at passere”, da det at blive opfattet som ”normal” indebærer en stor række fordele i forhold til relationen til omgivelserne. Efter min mening bliver det derfor en central opgave for os alle sammen og for samfundet som sådan at forebygge stigmatisering, ligesom det samfundsmæssigt er vigtigt, at vi arbejder med hjælp til at stigmatiserede kan ”passere”.

Kilde: Erwing Goffman. ”Stigma”

Jeg har tidligere skrevet en blog om konsekvenserne, når folkevalgte stempler og stigmatiserer personer eller grupper:
http://ih18.blogspot.dk/2017/03/nar-folkevalgte-stigmatiserer.html