mandag den 18. december 2017

Læsernes Top 5 2017 på www.ih18.blogspot.com

I løbet af 2017 har jeg lagt alt muligt på min blog. Mange gange blot en historie eller en fortælling fra min barn- eller ungdom. Men ofte om noget fagligt der optager mig.

Om Folkeskolen. Om Dagtilbudsområdet. Om forhold i samfundet. Om topografi. Om natur og landskaber. Om historie. Om kultur. Og meget mere.


Ferup sø vest for Kolding
De mest populære artikler blandt følgerne har jeg  samlet i en ”Læsernes top 5 2017”.  Top 5 består af to fortællinger og tre faglige artikler. Det er et meget dækkende udsnit af fordelingen aktiviteterne på bloggen www.ih18.blogspot.com

1. ”Børnelivet skal leves i dagtilbud af høj kvalitet”:
“ Vi skal holde fast i det særligt danske værdigrundlag, vore dagtilbud er bygget på. Samtidig skal vi sikre den høje kvalitet i vore dagtilbud. Det skal vi, fordi børn, der går i børnehaver med uddannet personale og gode normeringer og heraf følgende høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, klarer sig bedre i livet.“

 2. ”Vinterfortælling”:
En af drengene fik den ulyksalige ide at kaste en snebold op på taget ovenover lærer Andersen. Det fik en lavine af sne fra taget til at falde ned  over ham. Det brød han sig mildt sagt ikke om. Da ingen ville vedgå sig kastet eller fortælle, hvem der havde kastet, kom hele gruppen af drenge til at sidde efter.
Husby Skole på Vestfyn. Omkring 1962


3. ”Vinteroplevelse på vejene mellem Husby, Ejby og Glamsbjerg”:
“ Bum! Der lå jeg midt på Nørregade i Ejby. Liggende ovenpå min dejlige tregearede grønne cykel og med min højre fod strittende lige op i luften.” Hvordan var jeg endt der liggende midt på vejen? Det er en længere historie.

4. ”Folkeskolens famleri”:
” Skal folkeskolen fortsætte ad helt nye og ukendte veje – ikke som formål have tilværelsesoplysning, men alene uddanne mennesker, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne på det globale marked? Eller skal folkeskolen udvikle sig med sammenhæng til og med næring fra den særlige danske uddannelsestradition, hvor både uddannelse og dannelse vægtes?”

5. "Når folkevalgte stigmatiserer":
”Noget af det værste, vi kan gøre mod hinanden, er at stigmatisere andre mennesker. Dem, vi vælger til at repræsentere os og træffe beslutninger på vore vegne, har selvfølgelig et særligt ansvar i forhold til at undgå stempling, stigmatisering og marginalisering af andre mennesker.”


Erving Goffmans bog "Stigma. Om afvigerens sociale identitet"


Og så et par wildcards til to artikler, jeg selv er særlig glad for, men som af forskellige årsager ikke har formået at komme ind på årets top 5 læserliste.

Wildcard 1: ”Folkeskolen: Elever skal lytte, se og gøre”:
En artikel der ikke er kommet så højt op på årets liste. I forbindelse med publiceringen af de seneste læseresultater og den heraf afledte debat, er artiklen ellers meget aktuel. Da den først er publiceret den 7. december 2017, har den ikke haft chancen for at krybe op i årets Top-5 liste. Ærgerligt nok. Så derfor får artiklen årets wildcard 1

Wildcard 2: ”Pædagogisk Pixibog for Politikere”
Blev publiceret som kronik i Jysk Fynske Mediers fælles avistillæg ”Danmark”. Artiklen fik derfor ikke så mange hit på bloggen, at den kom ind på årets top 5. Det er væsentligt at få pædagogikken tilbage i folkeskole og dagtilbud. Derfor årets wildcard 2.


De har alle sagt noget af betydning for "dannelse"

Årets oplevelse:
Car Park North koncert i Husby Auto i august med hundredevis af tilhørere. Det var stort. Noget lignende er ikke set i Husby og Tanderup siden Legal Lunatics og Daytrippers i min ungdom optrådte i ungdomsklubberne i Husby og Tanderup forsamlingshuse. Og det kom jo dengang slet ikke i nærheden af dette høje niveau.

https://www.facebook.com/ib.hansen.33671/videos/867027023453273/  


Car Park North giver koncert i Husby Auto på Vestfyn. August 2017

Ingen kommentarer:

Send en kommentar