"I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer, og intet menneske i verden kan blande sig i den.” Citat fra McCourts roman "Angelas aske".
Det ser ud til, at den kommende tids skoledebat om folkeskolens fremtid meget vel kan blive præget af diskussioner af, om folkeskolens fag fremover skal afskaffes og erstattes af projekt- og procesundervisning.
Partiet Alternativet var for et års tid siden ude med en pressemeddelelse med et forslag, der peger i den retning.
Flere kommuner har gang i såkaldte LEAPS- projektskoler, hvor undervisningen organiseres projektorienteret.
Undervisningsminister Merete Riisager har for nylig været ude med kritik af LEAPS-tankegangen.
Spændende og nødvendig diskussion om fremtidens folkeskole. I forbindelse med sådanne diskussioner er det vigtigt, at debattørerne klargører sig og tager udgangspunkt i et sammenhængende skolesyn. Lad mig prøve her i korthed at redegøre for mit skolesyn.
"At lære at lære" uden "at lære noget" svarer til, at en forsker lærer videnskabelig metode, men ikke har viden om de emner, hun skal forske i. Eller at en malersvend lærer farvelære, men aldrig prøver at male.
Det i undervisningen konkret "at lære noget" giver mulighed for at være innovativ og udviklingsorienteret, idet man efterfølgende kan sammensætte sin viden på nye måder, og idet man ud fra sin eksisterende viden bliver motiveret, bliver nysgerrig på verden og bliver motiveret til at søge ny viden. Fagene giver synsvinkler på verden, indeholder tusindårig erfaring og viden.
Mulighed for at kunne vælge forskellige synsvinkler på verden baseret på viden og indsigt fra fagene indebærer den enkeltes myndiggørelse med mulighed for selvstændig stillingtagen og evne til at indgå i fællesskaber på en bidragende måde.
Myndighedgørelse og evne til selvstændig stillingtagen baseret på indsigt og viden giver borgeren i et demokratisk samfund mulighed for at påtage sig sin medborgerskabsforpligtelse til gavn for evnen til at indgå i samfundet forstået som: familieliv, foreningsliv, samfundsliv og selvfølgelig også erhvervsliv.
Fagenes strukturer, synsvinkler og viden er en forudsætning for den almene dannelse, der giver grundlaget for borgernes arbejde med både samfundets opretholdelse, videreførsel og udvikling. Det at tilegne sig systematiseret viden om verden medfører, at man "lærer noget" og dermed "bliver til nogen" samtidig med at man "lærer at lære".
Vi skyder os selv i foden, hvis vi begynder at tro, at det at lære kan ske isoleret fra et struktureret indhold, og at det at mene noget uden at vide noget er lige så godt som at mene noget baseret på, at man ved noget.
Projekt- og procesbaserede forløb skal selvfølgelig have deres plads i skolen. Men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis denne undervisningsform overtager hele skolen.
Om LEAPS og undervisningsminister Merete Risager:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar