Wedellsborghalvøens spøjse stednavne fortæller fantastiske historier

Hvad ligger der bag nogle af Wedellsborghalvøens spøjse stednavne som for eksempel Fristensbro, Sjoen, Flægen, Sudden, Tybrind, Boyes Banke, Nakke, Håre og Hjorte? Hvilken rolle spiller landskabet og historien for et steds navngivning?

Figur 1. Wedellsborghalvøen – topografisk kort fra 2015

Det at beskæftige sig med topografi er både sjovt, interessant og lærerigt. Hvorfor ser landskabet ud, som det gør? Hvordan har mennesket udnyttet de naturgivne forhold? Hvordan spiller menneskelig aktivitet og dermed kulturlandskabet sammen med de naturgivne vilkår? Hvilken rolle spiller landskabet og historien for et steds navngivning? Det synes jeg er sjovt at vide noget om.

I det følgende beskæftiger jeg mig med, hvorfor nogle konkrete steder på Wedellsborghalvøen hedder, som de gør. Stednavneforskning er ikke en eksakt videnskab, så der vil altid kunne gives forskellige tolkninger til betydningen af et konkret stednavn. Jeg er jo på ingen måde stednavneforsker, men blot en der er meget nysgerrig og er interesseret i natur og kulturhistorie. Mine fortællinger om stednavnenes betydning må derfor anskues ud fra denne baggrund.

Husby    

Figur 2. Landsbyen Husby, Vends Herred  1957 - set mod nordvest mod Tybrind Vig

Ordet -by kommer af det oldnordiske ord byr. I Danmark betegner navne, der ender på -by, næsten altid landsbyer. Stednavne, der ender på –by er af højst forskellig alder. De fleste af disse navne er dog opstået i Vikingetiden (800 e.Kr. – 1050 e.Kr.) . Det kan man blandt andet se af, at der i det område vikingerne erobrede i England, Danelagen er mange stednavne, der ender på –by.

Hus anses for at betegne en bebyggelse, der er indrettet til forsvar. Husby må derfor anses for at være en landsby, der på en eller anden måde har været indrettet på at kunne forsvares. Måske har der engang boet en kongelig eller biskoppelig embedsmand i en befæstet gård.

Kalvehavehuse

Vejen Kalvehave er en sidevej til Storegade i Husby. Bebyggelsen for enden af denne vej betegnes på diverse kort som Kalvehavehuse. Kalve er lige ud af landevejen, nemlig husdyrene kalve. Have kommer af gammeldansk haghi, der betyder ”gærde, indhegning” eller ”jordstykke til græsning”. Kalvehave kan således tænkes at have været et beskyttet sted, hvor kalvene har gået på græs, måske under opsyn. Landsbyens større kreaturer har sandsynligvis, før landsbyjorden blev udskiftet og samlet i markstykker til de enkelte gårde, græsset under opsyn af en hyrde på landsbyens fælles overdrev ud mod Holen og ud mod Sjobjerg og Moserenden.

Husby Hole

Figur 3. Landskabskort over Wedellsborghalvøen og Nordvestfyn. Det mørkebrune er randmoræner, aflejret og sat op af Istidens gletsjere. I Ørslev-Lunge Bjerge er angivet højder helt op til 65 m.o.h. Forlængelsen af denne randmoræne på den vestlige side af Lille Bælt er området ved Skamlingsbanken. Kortets runde cirkler markerer landskab med dødisrelief, små ofte runde bakker og huller i landskabet. Husby Hole, Husby Mose, Moserenden, Sjobjerg og Rævebjerg nordvest for Brændeådalen og ud mod Tybrind Vig er på landskabskortet markeret med tre runde cirkler som signatur for et sådant dødislandskab. Brændeådalen er angivet med signatur som en smeltevandsfloddal uden for isen. Brænde Å kommer fra det store dødislandskab ved Vissenbjerg.

Hole kommer af gammeldansk og betyder hule, fordybning eller lavning. Det passer meget godt til de naturgivne forhold, der karakteriserer Husby Hole også kaldet Holen, der er beliggende nord for Husby Kirke, mellem Husby og Hygind. En markvej giver adgang fra Skræppedalsvej eller fra Hovvej. 

Husby Hole er en stor dal omkranset af bakker på tre sider og med afløb via bækken Moserenden til Tybrind Vig. Dalen er opstået i forbindelse med istidens afslutning, hvor et kæmpe stykke dødis mistede forbindelse til den levende gletsjer. Denne dødis har så ligget her og er gennem mange år afsmeltet og har dannet et stor dødishul, Husby Hole.

Da vandspejlet i verdenshavene i Stenalderhavstiden for omkring 8000 år steg meget kraftigt, nåede havet langt ind i Husby Hole og Husby Mose, hvor nu Moserenden løber, men vandet trak sig efterfølgende tilbage igen, da havspejlet igen faldt.

Engene i Husby Hole er lave, fugtige og moseagtige. Op ad Holens skrænter er der bondeskov. Skov, hvor hver gård i den oprindelige landsby Husby, der lå ved Kalvehave, den vestlige ende af Storegade, langs Lillegade og langs Sjobjergvej, hver havde deres stykke skov, hvor de kunne hugge træer og grene til risgærder, brænde og senere til flis, der blev brugt i de første centralvarmeanlæg.

Dødislandskabet, der udgøres af strækningen Husby Hole, Husby Mose og landskabet langs Moserenden til udløbet i Tybrind Vig, var det primære fysiske oplevelsesområde for mine brødre og mig i vores barndom. Cowboy- og indianerlege, kælkning og skøjteløb foregik på engene og i skovene ved Husby Hole, mens engene ved Moserenden blev brugt, når vi spillede fodbold, løb på skøjter, når der var is på den vinteroversvømmede mose, eller når vi legede opdagelsesrejsende ved at følge Moserenden helt ud til dens udløb i Tybrind Vig. 

           Figur 4 og 5. Øverst Husby Mose (Sjoen, Husby Made) og Moserenden set mod Bondero fra Skræppedalsvej. Nederst Husby Hole set fra markvejen ved Skræppedalsvej mod Holegårdens vindmølle ved Hovvej

Sjobjerg – Sjoen

Både på ældre og nye kortblade optræder navnet Sjobjerg, som betegnelsen for den  karakteristiske – og efter min mening meget smukke - 21 meter høje runde bakke, der ligger mellem Sjobjergvej og Moserenden. Ifølge Gammeldansk Ordbog er sjo det samme som sø, altså betyder Sjobjerg Søbjerg, en betegnelse vi kender mange andre steder fra, som for eksempel Søbjerg Mejeri, der ligger lige, når vi kører ind i Ejby sydfra. Her er Søbjerg også beliggende over en tidligere sø, nemlig den nuværende Ejby Stationsmose.

På nye geodætiske kortblade over Wedellsborghalvøen betegnes Husby Mose – eller som den også i min barndom blev betegnet af nogle skolekammerater, Husby Made – som Sjoen, altså Søen. Det er jo meget logisk, da mosen selvfølgelig engang har været en sø, der efterfølgende er groet til mose. Mosen er tidligere blevet brugt til tørvegravning. Træ fra Husby Hole og tørv fra Sjoen, så var landsbyens gårde godt forsynet med hensyn til brændsel.

Eskør – Flægen - Sudden

Forleddet esk betyder asketræsbevoksning, mens efterleddet ør betyder kystfremspring. Eskør betyder altså noget i retning af kystfremspringet med asketræsbevoksning. Her skal man huske på, at Tybrind Vig tidligere gik meget længere ind mod Tybrind.

Det store flade engområde mellem Eskør og Tybrind hedder Flægen. Her løber Hygind Bæk ud, efter den har flettet sig sammen med Hybækken. Da Ertebøllefolket (ca. 5.400 f. Kr. – ca. 3.900 f. Kr.) havde deres boplads på den tange, der engang gik tværs over Tybrind Vig – og som nu ligger under flere meter vand, var Flægen en lavvandet havbugt i det såkaldte Stenalderhav, hvor havspejlet lå flere meter højere end havspejlets niveau i dag.

Efterhånden faldt vandstanden, men samtidig sænkede landet sig i det sydlige Danmark, hvad det stadig gør, derfor ligger mange stenalderbopladser i det vestfynske område nu under havoverfladen, som for eksempel ved Tybrind Vig og ved Ronæs, hvor der begge steder er gjort exceptionelle fund fra Ertebølletiden. Moesgaard Museum har udstillet mange fund fra Tybrind Vig.

Flæg er en samlebetegnelse for tagrør og mange forskellige slags planter med sværdformede blade. Planter der godt kan lide at have rødderne stående i stille fladt vand. Lige det miljø som de flade enge i den gamle havbugt tilbyder. Flægen er altså en eng – et stykke marint forland, en strandeng - bevokset med flæg.

Den lave strandeng ved Husby Strand mellem Eskør og Wedellsborg hedder Sudden. Sudden kommer ifølge Ordbog over Det Danske Sprog måske af det gamle danske ord sudde, der betyder noget i retningen af syde som en betegnelse for planter, der kan koges. Det kan også være en samlebetegnelse for forskellige strandplanter som for eksempel strandvejbred, som netop er en plante, hvis friske blade om foråret kan koges og spises som en slags langkål eller spinat.

Navnet Sudden er for øvrigt kendt som stednavn for en strandeng andre steder i det vestfynske. Strandengen rundt om den gamle borgbanke, Gl. Slot nedenfor Hindsgavl Slot hedder også Sudden.

Tybrind – Boyes Banke

Tybrind består af to led. Første led ty betyder tve, altså to. Andet led brind kommer af bringe eller bryst. Navnet Tybrind kan altså oversættes nogenlunde til den todelte eller tvedelte bakke. Det kan der også argumenteres for ud fra naturforholdene. Når man kommer fra Middelfart-Assenslandevejen og kører mod Tybrind og kommer til krydset Sandmarksvejen-Tybrindvej, ser man lige ret foran sig netop en todelt bakke. Ofte kan man se spiret på kirketårnet i Husby lige ret over denne todelte bakke.

Navnet Sandmarksvejen indikerer for øvrigt meget godt, hvilken type jord randmorænen Ørslev-Lunge bjerge og landskabet lige foran består af, nemlig sand og grus. Det viser den lysebrune stregskravering på det før viste landskabskort. Tybrind dyrkede tidligere på marken langs Sandmarksvej masser af asparges. I områdets grus- og sandbanker findes for øvrigt en på Fyn sjælden plante, mørkerød nikkende kobjælde. Dens mørkerøde farve har fået folkeviddet til lokalt at give den navnet Boyes Blod. Morderen Jens Henrik Boye blev i august 1856 halshugget lige her i nærheden af Tybrind, oppe på Boyes Banke. Han blev henrettet netop på dette sted, fordi han havde begået rovmord på Niels Hansen i Broendehuset, der indtil for få år siden lå her i nærheden af Boyes Banke. Ved halshugningen sprøjtede Boyes blod ud og farvede den nikkende kobjælde mørkerød. Sådan fortælles det i hvert fald!

Figur 5 a. Nikkende kobjælde, "Boyes blod"

Hygind

Figur 5 b. Hygind ligger på et højereliggende fremspring ud i de lavtliggende enge,

 der tidligere har været havdækket

Stednavnet Hygind er lidt mere specielt end mange af området andre stednavne. Jeg føler stor usikkerhed i forhold til min fortolkning, men her er mit bedste bud.

Ifølge Aage Houkens ”Håndbog i danske stednavne” kan stavelserne hy- og huk- betyde  nogenlunde det samme.

Huk- betyder på gammeldansk ”hjørne, fremspring, høj brat landtunge eller odde, der går kile- eller vinkelformet ud i havet, forbjerg eller pynt”. Hy- kan måske tolkes som høj.

Endelsen -ind eller –gind i Hygind kan måske være en omdannelse af den gamle danske stednavneendelse –ing eller –inge. Ifølge Kristian Halds ”Vore stednavne” er de fleste af -ingenavnene nogle af de ældste stednavneendelser, vi har, men nogle af –ingenavnene kan også være dannet så sent som i Vikingetiden. Endelsen –inge skulle være en endelse, der blev sat på forskellige former for stednavne, jævnfør for eksempel Kolding eller Vindinge.

Trap Danmark skriver i 1. udgaven fra 1860 under Ørslev Sogn, at grænsen mellem Ørslev og Husby sogne udgøres af Hybækken, som også kaldes Højbækken.

Alt dette leder til en forklaring på navnet Hygind i retning af ”den høje, bratte landtunge, der går ud i havet”. Det passer meget godt med geografien og naturforholdene. Den gamle  landsby Hygind ligger på det høje land mellem de to bække, Hybæk (Højbækken) og Hygind Bæk. Tidligere da havoverfladen stod højere i dag, har de to bække været meget mere vandrige og har fyldt mere end nu. Og engang har Tybrind Vig langs Hybækken gået helt ind til Hybæk Mølle nord for Hygind landsby og langt ind langs Hygind Bæk syd for Hygind landsby.

Hvis man på det geodætiske 2 cm kort fra 1924 følger den stiplede 2,5 m højdekurve helt ude fra Tybrind Vig og ind i landet og rundt indtil man igen lander ved Tybrind Vig, får man en fornemmelse af Hygind landsby liggende på en ”landtunge der går ud i havet”, da havspejlet i fortiden stod noget højere end i vore dage.

Og så et mere prosaisk forslag fra databasen Danmarks Stednavne, der udgives af Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet. Databasen giver med udgangspunkt i landsbynavnet Hygum følgende forklaring:

"Navnet er et oprindeligt inge-Navn, som senere er omdannet til et um-Navn. Det samme er Tilfældet med Hygumi V.-Nebel S., Skadst H., 30/7 1310 Hyging, RO 1300-20 hyging, 28/2 1409 Hyghum, RO c. 1440 hyghom, udtalt [hy;GOm]. Hygindi Husby S., Vends H. skrives 1449 (Anne Krabbe) Hyging og udtales [hy;n]. Alle disse Navne gaar tilbage til et ældre * Hyking(e), som, da de gamle Navne afledt med -inge kan være Slægtsnavne, afledt af Personnavne, kunde opfattes som en Afledning af et Mandsnavn svarende til glsv. Hyki(Lundgren-Brate) og det islandske mytiske Navn Hjúki(Lind), jfr. det svenske Landsbynavn Hycklinge, der antages at være afledt med -ling af samme Personnavn (Hellquist, Svenska ortnamn på -inge p. 51-52)."

Altså kort sagt et mandenavn Hyki tilføjet den gamle stednavneendelse -inge, og det hele omdannet lydligt til Hygind, som tiden er gået. Hykis landsby, simpelthen.

Indrømmet. Der er mange gisninger i disse ligninger om stednavnet Hygind. Men forslag er det da.

Siberien – Hvidensand

Figur 6. Jordklassificeringskort for Wedellsborghalvøen. Randmorænen Ørslev-Lunge Bjerge fremtræder tydeligt med sin lyserøde farve, mens dødisområdet Holen, Husby Mose, Moserenden markerer sig med sine ferskvandsdannelser, der gennembryder det med brunt angivne morænelandskab ved bakkerne Sjobjerg og Rævebjerg. I Danmark har vi gennem århundreder kaldt bakker for bjerge. Bemærk de med lyseblåt angivne havaflejringer, hvor Stenalderhavet engang har været, inderst i Tybrind Vig, langs Wedellsborghalvøens nordkyst og på sydkysten ved Sdr. Åby Bugten. De med hvidt angivne  signaturer yderst på Flægen ved Tybrind Vig og yderst på tangerne foran Sdr. Åby Bugten og Emtekær Nor viser havaflejringer fra nyere tid. Havet tager, havet giver. Havet omformer landskabet.

Jordoverfladen og jordtypen er først og fremmest et resultat af isens, havets og vandløbenes aktivitet gennem tusindvis af år. Kortet her med den lyserøde farve viser det smeltevandssand og –grus, der udgør bakkedragene i randmorænen Ørslev-Lunge Bjerge og områderne, der støder op til bakkedragene syd for randmorænen. Jordoverfladens beskaffenhed bekræftes af stednavne som landsbynavnet Sibirien (langt uden fra landsbyen Hygind, deraf nok navnet), og gårdnavnet Hvidensand. Længere østpå mellem Favrskov og Håre kan man ved bakkedragene Håre Bjerge se spor efter højryggede oldtidsagre. Gennem tusinder af år havde bønderne lettere ved at bearbejde sandjorden end den stive lerjord. Derfor er der blandt andet ved Ruerne, Tellerup og som nævnt ved Håre Bjerge fundet spor efter oldtidsagerbrug, jordfæstelser, gravhøje og moseofringer af smukke gaver, som for eksempel de to lurer, der er fundet i en mose ved Tellerup. Den ene lur hænger på Wedellsborg, mens den anden opbevares på Nationalmuseet.

Ruerne – Tellerup – Hygind Torp.

Ruerne stammer fra gammeldansk ryth, der senere er blevet til rød, rud eller ryd, der alle betyder rydde. Ruerne betyder således formodentlig rydningen i skoven. Landsbyer med denne betegnelserne -rød, -rud og -ryd mener man er grundlagt efter Vikingetiden, da landsbyer med tilsvarende betegnelser ikke findes i de gamle nordiske vikingeområder i Normandiet i Frankrig og Danelagen i England. 

Byer, der ender på –rup, -drup og –strup, anses også for at være rydningslandsbyer. Tellerup må derfor anses for - ligesom Ruerne, - at være en rydningslandsby. Jeg har ikke fundet noget på, hvad forleddet telle kan betyde, men mange af rydningsbyerne har i forleddet et navn efter den mest betydningsfulde person, der har startet rydningen af skoven.

Torp betyder som regel et sted, hvor overskydende befolkning fra en landsby har slået sig ned. Det nye sted, torpen ligger ofte i nærheden af den gamle landsby, men på det der tidligere var landsbyens ydre jorder. Denne type landsbyer kaldes også udflytterlandsbyer. De opstod især i perioden 1000-1250 e.Kr. Hygind Torp må således formodes at være en udflyttergård fra den nærliggende landsby Hygind.

Håre

Figur 7. Den østlige del af  landsbyen Håre 1962 set fra vest mod Brænde Mølle og Assens-Middelfart landevejen

Håre kommer af gammeldansk harth, der betyder skov, græsgang.

Tanderup

Figur 8. Billede af det matrikelkort for Tanderup Sogn, der var gældende fra cirka 1820 til 1885. Det fremgår tydeligt, at Tanderup Kirke som Husby Kirke er placeret midt i sognet uden videre bebyggelse nær ved, men cirka midt i mellem sognets ejerlavslandsbyer Håre, Hjorte og Emtekær-Nakke. Bemærk de gule og røde farver, der markerer grænserne mellem landsbyejerlavene i Tanderup Sogn.

Forleddet i Tanderup er sandsynligvis et mandenavn, Tangi, mens endelsen –rup angiver en rydningsby. Tanderup kan således være opstået af betegnelsen Tangis rydning i skoven.

Hjorte

Oprindelig Hiorwit. Forleddet hior er sandsynligvis gammeldansk hiorth, der betyder kvægflok. Efterleddet -wit, der er blevet til –te , betyder træ eller skov, vistnok i betydningen grænseskov. Det stemmer meget godt med Hjortes placering yderst i skovrydningssognet Tanderup tæt på grænsen mod Hjerup og skoven Billeskov Skov, der ligger på grænsen mellem Tanderup Sogn og Hjerup.

Emtekær – Nakke – Bredning Huse

Figur 9 Udsnit af ældre geodætisk kortblad "Wedellsborg". Bemærk højdeforskellen mellem et par meter ved Bækhuse til 13,5 meter på toppen af Nakkebjerg.

Navnet Emtekærs betydning er omdiskuteret. En fortolkning er, at kær betyder sump eller sumpet kratskov, mens Emte skulle være en forandring af ælmti i betydningen en samling af elmetræer. Emtekær kan således tolkes til at betyde stedet med en samling af elmetræer i et lavt fugtigt område.

Nakke kommer af gammeldansk nakkæ, der betyder baghoved. Ordet bruges i stednavne som terrænbetegnelse i betydningen ”kam, ås, smalt højtliggende land, som strækker sig ud i havet”. Nakke kan også bruges som betegnelse for skovfremspring.

Hvis man kigger på højdekurverne på et geodætisk kort over Nakke, kan man se, at Emtekær Nor, ligesom Flægen og Sudden på nordsiden af Wedellsborghalvøen, i Stenalderhavstiden hvor havspejlet stod flere meter højere end nu, har strakt sig meget længere ind i landet end nu. Langt op i vores tid har der nok været vand her, nok mest ferskvand. Efterhånden er området groet til og blevet til de lave enge, der er her nu. Ved Bækhuse mellem Nakkebjerg, der rejser sig i en højde af 13 meter og det omkring 15 meter høje bakkedrag ved Orelund ser det på kortets højdekurver ud til, at havet engang har strakt sig næsten om til bakken ved Blåkilde. Nakkebjerg har derfor stået som et "højtliggende skovklædt land", der har strakt sig ud i noret eller i nyere tid ud i de lavtliggende havskabte engdrag.

Hvor Brænde Å løber ud i Lille Bælt længst mod vest i Tanderup Sogn ligger Bredninghuse. Stednavnet hænger sammen med, at Lille Bælt her på  det brede sted mellem Sønderjylland og Vestfyn hedder Bredningen. Nord for Fønsskov forbi Middelfart og Fredericia snævrer Lille Bælt sig ind og får et slynget, flodlignende løb. Denne del af Lille Bælt hedder Snævringen.

Sønder Åby

Jeg har i min færd gennem Wedellsborghalvøens landskaber bevæget mig med uret fra landsbyen Husby i Husby Sogn gennem forskellige spændende steder på nordsiden af Wedellsborghalvøen til Ørslev-Lunge Bjerge, som jeg betragter som den naturlige fysiske grænse for Wedellsborghalvøen. Undervejs har jeg gjort et par afstikkere ind i Ørslev Sogn, inden jeg mod øst og sydøst har set på stednavne i Tanderup Sogn. Nu krydser jeg så Brænde Å, der udgør den gamle grænse mellem Vends Herred og Båg Herred. Her på vestsiden af åen i Husby Sogn ligger Sønder Åby. Der er flere forskellige formodninger om, hvad Brænde Å betyder. En tolkning stammer fra det gamle danske ord for bregne. Altså Bregneåen. Bynavnet Brenderup længere inde i landet fortolkes af nogen i samme retning.

I Sønder Åby fornemmer man stadig strukturen af en gammel middelalderlandsby. Landsbyen nævnes første gang i historien omkring år 1300, og landsbyens navn hentyder naturligvis  til landsbyens beliggenhed ved Brænde Ås udløb i Lillebælt.

Åby giver således sig selv, men hvorfor hedder landsbyen Sønder Åby. Det gør den fordi der nordpå i Vends Herred findes en anden åby, nemlig Nørre Åby. Nørre Åby ligger ved Viby Å og midt i Vends Herred. Derfor lå Vends Herreds tingsted i Nørre Åby, så der ikke var så langt at gå for dem, der skulle deltage i  eller overvære herredstingets forhandlinger.

Herredstingene  stammer sandsynligvis tilbage fra Vikingetiden eller den tidlige middelalder. I Nørre Åby er der stadig stednavne, der minder om tiden, da Vends Herreds tingsted lå her nær Nørre Åby Kirke. De i Nørre Åby stadig eksisterende navne som Tingløkken og Kagbakken er gamle navne fra tingets tid. Disse navne overlevede som marknavne og er senere blevet til gadenavne. Kagen var den stolpe, som den dømte blev bundet til, når tinget havde besluttet, at en forbryder skulle piskes, hvilket blev kaldt kagstrygning.

Store dele af den sydlige del af Vends Herred hørte ikke ind under herredstinget i Nørre Åby. Lensgreven på Wedellsborg, der ejede stort set hele den sydlige del af herredet og dele af Båg Herred,  havde nemlig retten til at afgøre juridiske spørgsmål i forhold til dem, der levede på hans jord. Han havde såkaldt birketingsret og udnævnte personligt en birkedommer. Wedellsborg Lens birketing lå ved Kællingebjerg, den karakteristiske bakke med den flotte dommerbolig, der stadig ligger her mellem Hygind Torp, Ulvsrod og Ruerne. Men det er en helt anden historie, om end nok så spændende.

Tilbage til Sønder Åby. Sønder er tilføjet åbynavnet for at skelne mellem de to i herredet beliggende åbyer. Sønder Åby har også tidligere haft en mindre administrativ funktion. I huset ”Bregnehøj”, der ligger oven for bakken ved broen over Brænde Å, boede en toldassistent. Det var her sejlende skulle ind og fortolde før 1920, dengang Sønderjylland var tysk. Det var også i Sønder Åby borgere fra Bågø, der engang har hørt til Wedellsborg i lighed med Brandsø, gik i land for at gå til birketinget ved Kællingebjerg, når de var indkaldt eller havde ærinde der. Der er stadig en sti fra broen over Brænde Å langs åen og op til selve Sønder Åby landsby.

Figur 10. Interesserede i natur og specielt i iagttagelse af havets dynamiske omdannelse af kystlandskaberne bør unde sig besøg på feddene foran Bredning Bugten ved Sønder Åby og foran Emtekær Nor ved Sandager Næs. Det øverste billede er fra spidsen af feddet foran Bredning Bugten med udsigt mod feddet foran Emtekær Nor henover norets og bugtens fælles forbindelse til Lille Bælt. Billedet nederst til højre er et kort over bugten og noret. Kortudsnittet gør det muligt overordnet at erkende de unikke processer, der foregår her i området angivet med den røde farve. Det knap 1 km lange fed foran Bredning Bugten er vest-øst-orienteret og er skabt ved østgående transport af nedbrydningsmateriale fra Wedellsborg Hoveds klinter og betinget af, at det største frie stræk er fra vest, i gabet mellem Brandsø og Bågø. Et tilsvarende cirka 1 km langt fed ses foran Emtekær Nor, men her orienteret syd-nord og skabt ved nordgående materialetransport – en retning, der er betinget af et stort frit stræk fra syd mellem Bågø og Fyn. Mundingen af Emtekær Nor er en lang smal rende, der forlægges mod nord i takt med feddets vækst. Begge fed er unge dannelser, der ikke optræder på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1780. På geodætiske kortblade fra midten af 1900-tallet fremstår feddet foran Bredning Bugten som en cirka 500 m lang sandtange og feddet foran Emtekær Nor som en ca. 400 m langt, vegetationsløs tange. Som det ses på det øverste billede, som er taget i det tidlige forår 2017, er begge fed i dag vegetationsdækkede med en smal sandstrand mod Lillebælt. Stedet her er et af de ganske få steder i Danmark, hvor det er muligt at iagttage feddannelse, hvor to fed nærmer sig hinanden næsten vinkelret.

Wedellsborg

Jeg afslutter rundturen helt naturligt med at kommentere det sted, der har givet halvøen navn, og hvis navn man også skal bruge, når man skal finde geodætiske kortblade over området Husby og Tanderup.

Wedellsborg er helt central i områdets historie. Mange har været afhængige af grevskabet. Grevens ret til at holde birketing er allerede nævnt. Det bør også nævnes, at store grupper af indbyggerne i sognene omkring Wedellsborg har været underlagt godset i form af fæstegårde og hoveri. De sidste af grevskabets bøndergårde overgik - som nogle af de sidste i Danmark - først til selveje i 1916, nogenlunde på samme tidspunkt, hvor birketingsretten blev afskaffet i 1919.

Det bør også nævnes, at grevskabet på Wedellsborg først i Husby i 1712 og senere i 9 andre af egnens sogne med tilknytning til Wedellsborg etablerede skolefundatser og grundlagde skoler.

Wedellsborg har også tidligere været ejer af flere af kirkerne i de ved godset omliggende sogne. Husby Kirke overgik således først til menigheden i 1990.

Godset og lensgrevskabet Wedellsborg har haft stor betydning for de mennesker, der gennem århundrederne har levet i området, og grevskabet har haft afgørende betydning for, hvordan der ser ud på halvøen i dag.

Derfor kan der fortælles meget mere om Wedellsborg, men det meste er kendt stof. I det følgende derfor blot et helt kort rids af navnets baggrund.

Navnet Wedellsborg giver ligesom sig selv. Borg kan på gammeldansk blandt andet betyde befæstet hovedgård, mens forleddet stammer fra slægtsnavnet Wedell.

Wedellsborg hed langt tilbage i middelalderen Iversnæs, som også er et navn, der nogenlunde giver sig selv. Iver kommer af det gamle danske ord iur, der betyder vildsvin, mens næs er en gammeldansk afledning af ordet næse med betydningen “spids af landet, som skyder sig ud havet”. Fuldstændig som Wedellsborg Hoved gør det. Godset på næsset nævnes første gang i 1295 under navnet Husbygård, men kaldes fra 1350 Iversnæs.

Indtil 1672 var Iversnæs ejet af forskellige adelsslægter, blandt andre familien Gyldenstierne. I 1672 blev Iversnæs sammen med den nærliggende hovedgård Tybrind ophævet til grevskabet Wedellsborg af den tyske greve Wilhelm Friedrich Wedell, der fik lensgreverettigheder. Siden har godset og grevskabet ført navnet Wedellsborg, altså grev “Wedells befæstede hovedgård”.

Hermed er min navnerundfart rundt på halvøen slut. Men der dog et navn, der nager, fordi jeg ikke kan finde en forklaring på det. Navnet er Fristensbro.

Fristensbro

Figur 11. Udsnit af ældre geodætisk kort ”Wedellsborg”. Stednavnet Fristensbro figurerer lige stik vest for Sjoberg ved Tybrindvejen, der går over Moserenden nær det tidligere Wedellsborg Mejeri. På kortudsnittet kan man i øvrigt følge det tidligere beskrevne dødisrelief langs Moserenden fra Husby Hole ved Skræppedalsvej (1,9 meter) i øst gennem Husby Mose og den nedskårne rende forbi Sjobjerg (21,2 meter) og Rævebjerg (17 meter) til Tybrind Vig i nordvest. Strækningen ligger så lavt, at den i lighed med Flægen mellem Eskør og Tybrind må have været oversvømmet, da Stenalderhavet for 8.000 år siden stod flere meter højere end havoverfladen i nutiden.

Afslutningsvis en lille gåde. Baggrunden for stednavnet Fristensbro, hvor Tybrindvej krydser Moserenden, hvor tidligere Wedellsborg Mejeri lå, kan jeg simpelthen ikke greje. Det er jo et spændende navn, der kan give anledning til alle mulige associationer, men forklaringen er nok i virkeligheden meget konkret og jordnær. Mine opslagsværker og søgninger på nettet giver ingen hjælp. Jeg har heller ikke under min opvækst i Husby hørt navnet anvendt, ligesom jeg ikke på anden måde er stødt på det.

Opslag i Gammeldansk Ordbog viser, at bro kan have mindst tre betydninger. Nemlig bro, der fører en vej over vand eller vådområde. Eller gadebelægning af risknipper, planker, sten eller lignende. Og endelig betydningen anløbsbro.

Alle tre betydninger kunne være relevante i forhold til Fristensbro. Her er en vejbro. Måske har der før vejbroen været et vadested sikret med sten, planker og risknipper. Det kunne også fint tænkes, at beboerne i den nærliggende Husby landsby her har haft en anløbsbro eller et sted, hvor de har haft nogle både liggende. Langt op i tiden har vandet stået en del højere i Moserenden, så det skal nok have været muligt at sejle fra Fristensbro ud til Tybrind Vig. Vi kender flere eksempler i nærheden af Husby, hvor bro indgår i stednavnet, for eksempel Hygind Bro ved Hybæk Mølle, Bro ved Varbjerg, Ronæsbro og Broendegården begge ved Føns. Men hvad betyder fristen eller måske fri-sten? Det kan jeg simpelthen ikke finde nogle bud på. Det må indtil videre blive løse gisninger.

Er det et gammelt eller nyere navn? Har det noget at gøre med konkurrencen om mælkeleverandører mellem herregårdsmejeriet Wedellsborg Mejeri, der tidligere lå her mellem Sjobjerg og Rævebjerg og andelsmejeriet Fælleslykke Mejeri, der engang lå ved Brænde Mølle mellem Håre og Tanderup? Eller noget helt andet? Er der mon nogen, der kan hjælpe?

Figur 12. Wedellsborg Mejeri 1957.  Mejeriet er nu brudt ned, men lå her ved Tybrindvej mellem Sjobjergvej og Rævebjerg. I baggrunden øverst til venstre ses Tybrind Vig. I forgrunden vejdæmningen over Moserenden. Stedet hedder Fristensbro.

Hvor ved jeg det fra?

Jeg har i efterhånden mange årtier ofte vandret eller på anden måde bevæget mig gennem Wedellsborghalvøens mange spændende landskaber og langs områdets vandløb og kyster. Jeg har altid været nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor noget er, som det er. Det være sig det naturgivne eller det kulturhistoriske.

Opslagsværker, netsøgninger, arkivsøgninger, atlas, fotografier, luftfotografier, specialkort om alskens emner og det at føle området ved at gå i det, får mig til at stille mig selv nysgerrige spørgsmål. De samme ting har jeg brug for, når jeg skal finde svar på mine egne nysgerrige spørgsmål. Der er meget ”at grave i”.

Stednavnetolkning er ikke en eksakt videnskab, så der vil altid kunne gives forskellige forklaringer til betydningen af et konkret stednavn. Jeg er den lykkelige ejer af mange opslagsværker, herunder især tre der er betydningsfulde, når det gælder forståelse af stednavnenes betydning.

Mit ældste opslagsværk om stednavne er Johannes Steenstrups ”De danske stednavne” fra 1918. Et andet spændende ældre opslagsværk er Kristian Halds ”Vore Stednavne” udgivet i 1950 af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme på G. E. C. Gads Forlag. Det er i øvrigt en håndbog, jeg har arvet efter min værdsatte, dygtige og engagerede seminarielærer i geografi Børge Jespersen, som jeg var så heldig senere i nogle år at være kollega med. 

Aage Houkens ”Håndbog i Danske Stednavne”, der udkom første gang i 1956 hos Rosenkilde og Bagger, er  en uovertruffen god håndbog. Min udgave er udkommet på Gyldendal i 1976. Det store bogværk Trap Danmark, der nu er kommet i 6 reviderede udgaver siden 1860, og Trap Danmarks ”Topografiske Atlas” er ligeledes uundværlige opslagsværker. Og så er der selvfølgelig gamle kort og databaser og arkiver, der kan tilgås online via internettet.

Navnene i denne artikel er et udtryk for Wedellsborgområdets historie i tusind år, men det er muligt at gå endnu længere tilbage i historie. Jeg har skrevet en artikel, der går 65 millioner år tilbage:

http://ih18.blogspot.com/2018/01/halven-wedellsborg-vanskeligere-at-fa_34.html